Atuagagdliutit - 30.05.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 42 • 1995

Jgfi

INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uathængig af partipolitik og okonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83/Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Miki Larsen
Allattoqarflk Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
ilanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax:(009 299)2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Lis Skafte Nuka Godtfredsen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 3t 47 *
GRØNLANDSPOSTEN
ARRAA, KUUPIK!
KUUPIK KLEIST-IP Anders Nilsson-ip inatsi-
sartuni oqallinnermi oqaatsit atugai pillugit Inuit
Ataqatigiit oqaaseqarneranut atatillugu suunngit-
suleritussusia imaluunniit - inussiarnersumik oqaa-
tigissagaanni - eqqarsaatilluaqqaarnagit oqaaseri-
sai oqaaseqarfigissagaanni kamalluni saassussinis-
saq, taamaalillunilu persuttaanissaq pinngitsoor-
naveersaartariaqarpoq. Taamaaliunngikkaannimi
oqaasii sakkortuut pillugit paasinartumik oqaa-
seqarnissat qaangiinnarlugit suli annerusumik sak-
kortusaamarsinnaavoq. Taamaanngippammi sak-
kortusaarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq
aammalu oqaaseqaataa naapertorlugu oqaatigeru-
sutat iluameersumik saqqummiunneqanngitsoor-
sinnaallutik. Paragrafmik malinnaaniaannartarner-
sup atorneqartarnera ersersippaa, inatsisartullu a-
taatsimiinnerminni periaasissaat pillugu inatsisip
naleqqutinnginnera ersersillugu, taannalu sooruna-
mi pissusiviusunut inatsisinullu atuutereersunut
naleqqussartariaqarpoq.
Suliaq naatsumik oqaatigissagaanni inatsisartut
ataatsimiinnerminni periaasiat pillugu inatsimmi
allassimavoq inatsisartut oqaluttarfiani oqaatsit
atorneqartut kalaallisuujussasoq. Inatsisartut isu-
maqatigiinniarnerminni oqaatsit atugassaat kalaal-
lisuujussasut oqaatigineqaruni maleruagassaq
taanna eqqortutut mnipeqarpoq. Kisiannili sooru-
nami inatsisartunut qinigaq qallunaatuinnaq oqaa-
silik nipangeqquneqaannarsinnaanngilaq. Oqalut-
tussaalluni qinigaavoq, aammalu taassuma nam-
mineq qinersisuisalu pisinnaatitaaffii sukkulluun-
niit apeqqusertariaqanngillat.
Tamannali Kuupik Kleist-ip IA-llu aporfiginngi-
laat. Anders Nilsson oqaluttarfimmiit aqqaqquaat,
kiisalu saqqummiussassaqaruni oqalutsimut, oqa-
luttarfimmut qaqilluni Nilsson-ip saqqummiunnia-
gaanik nammineq oqaatsini atorlugu saqqummius-
sisartussamik oqaluttarfimmi isussualulluni oqaa-
seqartarnissaa piumasaralugu.
Tamannalu pissusissamisuunngilluinnarpoq.
KUUPIK KLEIST oqitsuinnarmik inuuniarsari-
voq. Inuuffigisaa tassaavoq Kalaallit Nunaat, tas-
sanilu najugaqartut akoorneqanngillat, tamarmillu
kalaallisut oqaaseqarput, inuiaqatigiinnilu sulias-
sat ilaqutariissuit angerlarsimaffimminni aaqqinni-
artarpaat - tassaapullu oqaatsit, kulturi, inunngor-
fik nunallu inoqqaavisut inuuneq. Inuillu avataa-
niit tikittut inuiaqatigiit ikiuulluarnerisigut sutigut
tamatigut naleqqussartinneqartarput, pingaartumik
oqaatsitigut, taamaalillutik ulluinnami angusassat
kalaallisuinnaq oqaaseqarluni angusinnaaniassam-
massuk.
Kuupiup silarsuaani inooqatai tamarmik isuma-
qarput kalaallit pisinnaatitaaffiisa assiginik pisin-
naatitaaffeqassagaanni kalaallisut oqalussinnaanis-
saq pisariaqartoq, aammalu isiginngitsuusaarpaa
innuttaasut ilarpassui - immaqa 20-25 procentii -
tamanut ammasumik saqqummissagunik qallunaa-
tut oqalukkusunnerusartut.
Kuupik Kleist allarpassuillu qallunaatut oqallo-
reqaat, taamaannerannullu pissutsinit pinngitsaa-
lineqartulullusooq ilinniartariaqarsimanerat atuar-
titaanerup ilinniartitaanerullu ilusilersornerata a-
jornartitsiunnaarsimanera tunngaviupput. Inui-
aqatigiinnili qallunaatut oqaasillit taamatut periar-
fissaqarsimanngillat - tassa qallunaajugaluarunik
kalaalliugaluarunilluuunniit.
Kuupiup silarsuaani qanorluunniit ajornartitsin-
ngitsisoqaraluaruni allat ajornartorsiortorujussuup-
put. Aammattaarmi kalaallisuinnaq oqaasillit,
tamannalu qallunaatuinnaq oqaasillit, kalaallisuin-
naq oqaasillit imaluunniit marluinnik oqaasillit
ajuusaarutigiuassavaat.
Kisiannili massakkut inuiaqatigiinni oqaatsit
atorneqartut tassaapput kalaallisut qallunnaatullu
aammalu periarfissaqarluarsimasunut marluinnik
oqaasillit - aammattaaq siunissaq ungasissorsuaq
tikillugu taamaattuarallassaaq. Pissutsit taamaap-
put, massakkorpiarlu allanngortinniarlugit qanoq
iliortoqarsinnaanngikkallarluni.
TAAMATUT NASSUERSINNAANEQ amigaati-
gineqaqaaq. KNR-ip siulersuisuini amigaatigine-
qarpoq, siornami qallunaatut nutaarsiassaqartitsi-
nerup annikillileereernerup saniatigut annikilli-
ngaatsiarneqarnissaa siunnersuutigineqaraluarpoq,
taamatullu siunnersuuteqarnermut tunngavigine-
qarpoq qallunaatut oqaasillit Danmarks Radio tu-
sarnaarsinnaagaat, taamaammallu maalaarutissa-
qartariaqaratik.
Kalaallit qallunaatuinnaq oqaasillit soorunami
paasisinnaanngilaat sooq tusagassaqartinneqarner-
tik killilersomeqassasoq imaluunniit tusagassaat
Danmarkimiit nutaarsiassanik taarserneqarniarner-
sut, Danmarkimimi nunanilu allani ulluinnami pis-
sutsit uagut inuunitsinnit allaanerungaatsiarput.
Massakkullu kalaallit qallunaatuinnaq oqaasillit
najugaqavissullu allat nunami demokrati atorlugu
ingerlatsiviusumi naleqannginnerusutut inuunis-
sartik piareersimaffigisariaqalerpaat. Qinersisartu-
tut atussagunik kalaallinik qinigaqarsinnaagunik a-
torluarsinnaapput, kisiannili namminneq qinigaas-
sagaluarunik oqaaseqaratik issiaannassapput. Ta-
mannalu ingasappallaaqaaq.
INUIT ATAQATIGIIT tusagassiutinut nalunaaru-
taat, Tuusimit Kuupimmillu atsiorneqarsimasoq
aviisip aaqqissuunneqarnerata naammassilernerani
pissarsiarisarput saammarsaatitut nipeqarniaralu-
arpoq. Iluatsinngitsoorporli. Sulimi aalajangiusi-
maniarsaraat inatsisartut oqaluttarfiani qallunaatut
oqaluttoqassanngitsoq.
Tamatuma saniatigut Kuupik Kleist-ip Radio-
aviisikkut oqaaseqarsimatsiaannartoq partiip siu-
littaasoqarfimmut saaffiginnissutaa ima akeqqersi-
maarpalutsigaaq allaat inuppassuit kamanngitsoor-
sinnaanatik pakatsinngitsoorsinnaanatillu, inup-
passuimmi taakku Kalaallit Nunaanni pissusivi-
usunut naleqqussarsimallutik aammalu nunamut
tassunga asannillutik namminerlu nunagivissutut
misigisimannillutik inuupput, taamaallaalli oqaat-
sit tungaatigut naleqqussarsimanngiinnarlutik.
Atassutip Kuupik IA-lu nazistit nutaat assigisaa-
saluunniit pissusilersornerattut pissusilersornerar-
lugit oqalorujuukkamigit ingasattajaalaarunaralu-
arpoq, kisiannili partiip taamatut pineqarnissani
nammineerluni ujartugaraa. Pissusiviusut tunnga-
vigalugit ullumikkut inatsisartunut assigiinngitsu-
nik oqaatsitigut tunngavillit qinemeqarsinnaapput.
Nalinginnaanerpaappullu kalaallisut qallunaatullu
oqaasillit, taamaammallu oqaatsit taakku marlorpi-
aat inatsisartut oqaluttarfianni atorneqarsinnaan-
ngorlugit periarfissiisoqarnissaa pissusissamisuus-
saaq. Oqaluttarfimmummi qaqinissamut oqaatsi-
nik aalajangersimasunik aluisinnaaneq apeqqutaa-
sariaqanngilaq.
UHADADA, KUUPIK!
MAN BØR HOLDE de verbale hænder i lommer-
ne, når man skal kommenterer Kuupik Kleists
smålige eller - hvis man skal være flink - skidt gen-
nemtænkte udtalelser i forbindelse med Inuit Ata-
qatigiits kommentarer til Anders Nilssons debat-
sprog i landstinget. Ellers bliver man let grov og
personlig, og det skulle helst ikke forplumre de
principielle kommentarer, som hans grovheder
afstedkommer. Han giver udtryk for et hensynsløst
paragrafrytteri, der i bedste fald handler om en
uhensigtsmæssig forretningsorden, der naturligvis
bør tilpasses virkeligheden og den øvrige lovgiv-
ning.
Sagen handler i korthed om, at der i landstingets
forretningsorden står, at der tales grønlandsk fra
tingets talerstol. Denne regel virker helt rigtig, så
længe den opfattes som udtryk for, al landstingets
forhandlingssprog er grønlandsk i modsætning til
for eksempel rent dansk eller dobbeltsproget
dansk/grønlandsk. Men den kan naturligvis ikke
bruges til at bede en lovligt valgt dansksproget
landstingspolitiker om at holde sin kæft. Han er
valgt til at tale, og der kan ikke på nogen måde sæt-
tes spørgsmålstegn ved hans og vælgernes rettig-
heder.
Men det er Kuupik Kleist og IA ikke bange for.
De beder simpelthen Anders Nilsson om at steppe
ned fra talerstolen, og hvis han endelig vil have et
indlæg frem på tinge, så kan han hviske det i øret
på tolken, som så kan bestige talerstolen og med
sin etniske og sproglige baggrund fremlægge Nils-
sons synspunkter.
Det er helt hen i vejret.
KUUPIK KLEIST LEVER i en enkel verden. Den
hedder Grønland, og her bor der en helt homogen
befolkningsgruppe, der alle taler grønlandsk, og
som klarer alle samfundsopgaver indenfor den
grønlandske storfamilies fire vægge - sprog, kul-
tur, fødested og oprindelighed. De få mennesker,
der alligevel kommer udefra, bliver hurtigt med
samfundets målrettede hjælp tilpasset i enhver
henseende, først og fremmest sprogligt, så enhver
kan klare deres daglige dont på grønlandsk.
1 Kuupiks Verden er alle enige om, at man skal
tale grønlandsk for at have grønlandske rettighe-
der, og han ser helt bort fra, at en væsentlig del af
befolkningen - måske 20-25 procent - vil foretræk-
ke at tale dansk, hvis det skal være i fuld offentlig-
hed.
Når Kuupik Kleist og mange andre er blevet
gode til dansk, så er det fordi de har været tvunget
til det af omstændighederne, og fordi der er et
undervisningsapparat og uddannelsessystem, der
gør det muligt. Tilsvarende omstændigheder har
ikke været til stede for den dansksprogede del af
befolkningen - hverken danskere eller grønlænde-
re.
Uanset hvor enkelt Kuupiks verden er, så er den
nok så kompliceret for mange andre. Bestemt også
for enkeltsprogede grønlændere, og det vil enhver
beklage, både dansksprogede, grønlandsksprogede
og dem der kan begge dele.
Men som det er nu - og langt, langt ud i fremti-
den - består befolkningen af grønlandsksprogede
og dansksprogede og af en stor gruppe privilegere-
de, der kan begge sprog. Det er kendsgerningen,
og den er der ikke noget at gøre ved her og nu.
DENNE ERKENDELSE mangler over en bred
kam. Den mangler i KNR’s bestyrelse, hvor man
sidste år rask væk har foreslået en radikal nedskæ-
ring på nyhedsinformation for dansksprogede -
udover den, der allerede er sket - idet man argu-
menterede med, at de dansk-sprogede nu kan høre
Danmarks Radio og altså ikke liar noget at klage
over.
Grønlændere med dansk som modersmål kan
naturligvis ikke forstå, hvorfor de skal have
begrænset deres informationsgrundlag eller have
det erstattet med information fra Danmark, der
naturligvis ligger vor daglige virkelighed fjernere
end Danmark og andre lande.
Nu skal de samme dansksprogede grønlændere
og andre bofaste altså indstille sig på at være
andenrangs mennesker i demokratisk sammen-
hæng. De er gode nok som vælgere, når de stem-
mer på grønlandske politikere, men når de bliver
valgt, skal de tie stille og blive siddende. Den er
godt nok for langt ude.
GANSKE VIST har Inuit Ataqatigiit med Tuusis
og Kuupiks underskrift i en pressemeddelelse efter
redaktionens slutning søgt at gyde lidt olie på van-
dene. Men det lykkes ikke. De hævder nemlig ved-
holdende, at der ikke må tales dansk fra talerstolen.
Desuden var Kuupik Kleists udtalelser til Radio-
avisen umiddelbart efter partiets henvendelse til
formandskabet så uforsonlige, at det uundgåeligt
udløste vrede og skuffelse hos de mange, der bort-
set fra det sproglige har levet sig ind i den eksiste-
rende virkelighed i Grønland, og som er solidaris-
ke med det land, de holder af og regner for deres.
Det er måske lige groft nok, at Atassut skælder
Kuubik og IA ud for at sidde på samme bænk som
nynazister og lignende skidtfolk, men den lussing
har det selv bedt om. Virkeligheden er sådan, at
der til landstinget kan vælges borgere med forskel-
lige sprogbaggrund. Det mest almindelige er grøn-
landsk og dansk, og derfor må man naturligvis ska-
be mulighed for, at netop de to sprog kan bruges
her fra tingets talerstol. Adgangen til talerstolen
skal ikke være noget, man kvalificerer sig til på
sine sproglige forudsætninger.