Atuagagdliutit - 30.05.1995, Side 3

Nr. 42 • 1995
3
É/t
GRØNLANDSPOSTEN
KNI amigartmingaatsiaitoq
Suliffeqarfimmut ajornartorsiortumut atugassarititaasut Inatsisartut
oqilisaaffigisariaqarpaat
- Ullumikkut pissutsit decemberimi pissutsinut naleqqiullugit
aqussinnaaneruagut, direktør Ole Møller (ammukaartunik
allalimmik ilullilik) KNI Pilersuisumeersoq oqarpoq.
- Vi har mere styr på tingene i dag, end vi havde i decem-
ber, siger direktør Ole Møller (i den stribede skjorte), KNI
Pilersuisoq. (Ass./foto:Vivi Møller-Olsen).
NUUK(JB) - KNI atugarliu-
issorpoq. Ilimagineqareer-
sutut amigartoorutit missi-
ngersuutaasunit annertuneru-
jussuupput, kisiannili 129
millioner kronit amigartoo-
rutaasut inatsisartut innuttaa-
sullu ilimagisaannit amerla-
nerujussuupput. Ukioq 1993-
imi amigartoorutaasut 52
millioner kroniupput. 1994-
imi ikinnerujussuusussaaga-
luarput.
KNI-lli namminnerluni
naatsorsuutit inerneri pitsaa-
suunerarlugit uppertinniarsa-
rinngilaatigut. Kisiannili tal-
limanngormat tusagassiortu-
nikk katersortitsinermi nas-
suiaataaniarsarisut amigaa-
taanngivipput. KNI pingaar-
nerutillugu isumaqarpoq su-
NUUK(JB) - Den er gal med
KNI. Som man ventede blev
underskuddet større end bud-
getteret, men 129 millioner
kroner går langt ud over,
hvad landsting og offentlig-
hed havde frygtet. I 1993 var
underskuddet 52 millioner
kroner. 1 1994 skulle det ha-
ve været betydeligt mindre.
KNI gør ikke selv forsøg
på at få os til at tro, at det er
et godt resultat. Men på et
pressemøde i fredags var det
ikke forklaringer, der mang-
lede. Først og fremmest
mener KNI, at de politiske
krav til koncernen bærer en
væsentlig del af skylden:
lavere priser og omkostning-
er, etablering af lige konkur-
rencevilkår, fastholdelse af
ensfragt- og enprissystemet,
beskæftigelsesgarantien, ny
beskæftigelse, serviceforbe-
dring i bygder og yderdis-
trikter og større gennemsku-
elighed.
KNI’s løsning på de øko-
nomiske problemer i koncer-
nen tager imidlertid ikke
udgangspunkt i disse forkla-
ringer. I en redegørelse ved-
rørende status for omdannel-
sen foreslår man hverken
højere priser, benhård kon-
kurrence, nuanceret prisdan-
nelse i forhold til markeds-
størrelse (lave priser i store
byer og højere priser i byg-
der), serviceforringelse i
bygderne og yderdistrikter
og mindre gennemskuelig-
hed. Kun beskæftigelsesga-
rantien vil man gerne af med,
og her er der også penge at
spare. 200 afgåede medarbej-
dere giver en forbedring på
40 millioner kroner. Men der
er langt igen.
Bedre vilkår
Som en følge af det store
underskud er egenkapitalen
nedbragt med 128 millioner
til 722 millioner kroner. Des-
uden er likviditen blevet al-
vorligt belastet, og rednings-
liffissuarmut politikkikkut
piumasaqaataasut annertoor-
ujussuarmik patsisaasut: ni-
oqqutissat akikinnerusut ani-
ngaasartuutillu ikinnerusut,
unammillernissamut atugas-
sat naligiinnerusut, sumi-
luunniit assartornerup nioq-
qutissallu akiisa assigiinnis-
saat, suliffissaqartitsisussaa-
titaaneq, suliffissat nutaat,
nunaqarfinni isorliunerusuni-
lu kiffartuussinerup pitsan-
ngortinnissaa aammalu sulif-
feqarfiup paasiuminarneru-
nissaa.
Kisiannili KNI-p aningaa-
sarliornerata aaqqinniarnis-
saanut nassuiaatigineqartut
aallaaviunngillat. Allanngor-
titerinerup oqimaaqatigiis-
sinnissaa poillugu nassuia-
aktionen skal derfor have
virkning på både drift og lik-
viditet.
Landsstyreformanden læg-
ger derfor op til, at landsting-
et ved sin behandling af KNI
på onsdag skaber bedre vil-
kår for KNI. KNI-selskaber-
nes langfristede gæld til
landskassen har indtil nu
været forrentet med 11 og 12
procent, og landsstyrefor-
manden vil derfor foreslå
landstinget, at en del af gæl-
den til landskassen konverte-
res til ansvarlig lånekapital
med landskassen som penge-
institut og til renter, der sva-
rer til, hvad den private de-
tailhandel har. Det vil årligt
koste landskassen 30 millio-
ner kroner.
Historien melder ikke i
øjeblikket om, hvorvidt der
bliver tale om direkte gælds-
sanering.
Bankerne skal med
- Men det er ikke kun hjem-
mestyret, der skal holde for i
refinansieringen af KNI, sag-
de Aqqaluk Lynge i en kort-
fattet redegørelse på presse-
mødet i fredags. Han er for-
mand for KNI Holding indtil
generalforamlingen.
- Vi er i forhandlinger med
de to grønlandske banker om
trækningsrettigheder i stør-
relsesorden 190 millioner
kroner, og vi føler os overbe-
vist om, at vi sammen med
dem får lagt tingene på plads
i den kommende tid, sagde
Aqqaluk Lynge.
I oktober/november havde
KNI alvorlige likvide van-
skeligheder, da koncernen
stod og manglede 70 millio-
ner kroner. Pengeinstitutter-
ne ville ikke være med, og
landsstyret bevilgede millio-
nerne med kniven på struben.
Men hvorfor skulle bankerne
i dag være indstillet på at øge
trækningsretten med 100
millioner kroner?
- Vi har en helt anden situ-
ammik nioqqutissanik akit-
suinissaq, unammillingaatsi-
arnissaq, tunisat amerlassu-
saannut naleqqiussilluni aki-
lersuinissaq (illoqarfissuarni
nioqqutissat akikinnerunis-
saat nunaqarfinnilu nioqqu-
tissat akisunerunissaat), nu-
naqarfinni isorliunerusunilu
sullissinerup ajornerunissaa
suliffeqarfiullu paasiuminan-
nginnerunissaa siunnersuuti-
gineqanngillat. Taamaallaalli
suliffissaqartitsisussaatitaa-
neq unitsinniarneqarpoq, ta-
matumuunalu aningaasanik
sipaarniartoqarluni. Sulisut
200-t soraarpata 40 millioner
kroninik iluanaartoqarsin-
naalissaaq. Kisiannili taama-
tut angusaqarnissaq suli u-
ngaseqaaq.
ation i dag, svarede Ole Møl-
ler AG’s udsendte på presse-
mødet. - Dengang havde vi
ikke overblik over situatio-
nen og kunne ikke give et
endeligt billede af de realis-
tiske forventninger til 1994.
Resultatet kender vi i virke-
ligheden først, når regnska-
bet er færdigt, og det er det
som bekendt nu. Samtidig
har vi en fornuftig handlings-
plan og mener, at forholdene
nu er væsentligt anderledes,
end det var før jul.
Udover trækningsretten i
bankerne foreslår Lars Emil
Johansen, at landskassen gi-
ver en trækningsret på 80
millioner kroner. Til sammen
vil de tre pengeinstitutter -
bankerne i landskassen - stil-
le en reel kassekredit på 280
millioner kroner til KNI.
Dyr udflytning
Redegørelsen til landstinget
fremhæver, at når det er gået
så dårligt i 1994, så skyldes
det i hovedsagen, at omdan-
nelsen har trukket ud. Det
har nemlig vist sig, at den ge-
ografiske opdeling af begge
selskaber har vanskeliggjort
administrationen.
Formand Aqqaluk Lynge
sagde på pressemødet, at
baggrunden for opdelingen
var hensynet til de enkelte
kommuner og deres beskæf-
tigelsessituation, og det der
nu er sket er, at vi foreløbig
har fået to KNI-selskaber,
som dårligt nok har et hoved-
kontor, men snarere en lang
række kontorer spredt over
kysten.
Desuden har indkøringen
af EDB-systemet, som har
været en overordentlig stor
opgave, forhindret ledelsen i
at have løbende økonomisk
overblik over udviklingen, så
for eksempel udefra kom-
mende prisstigninger ikke i
tilstrækkeligt omfang er slået
igennem på KNI’s udsalgs-
priser.
Atugassarititaasut
pitsaanerit
Amigartoorujussuamerup ki-
ngunerisaanik suliffeqarfiup
nammineerluni nalilinnit pi-
gisai 128 millioner kroninik
ilanngarneqarlutik 722 milli-
oner kroniinnanngorput. Ta-
matuma saniatigut akiliisin-
naassusia artukkerneqarpoq,
taamaammallu annaassiniar-
nermi ingerlatsineq akiliisin-
naassuserlu sunnerniarneqar-
tariaqarlutik.
Taamaammat naalakker-
suisunut siulittaasup siunner-
suutigaa inatsisartut pinga-
sunngorpat KNI pillugu suli-
aqalerunik KNl-mi atugassa-
rititaasut oqilisaavigineqas-
sasut. KNI-p ingerlatsiviisa
landskarsimut taarsigassarsi-
aat, piffissami sivisuumi aki-
lersugassat massakkumut 11
aamma 12 procentimik erni-
aqartinneqarput, massakkul-
lu naalakkersuisunut siulit-
taasup inatsisartunut siunner-
suutigaa landskarsimut taar-
sigassarsiat ilaat nuunneqas-
sasut, taamaalillutik lands-
karsi aningaaserivittut aki-
sussaaffeqarluni taarsigas-
sarsiviussasoq, taarsigassar-
siallu niuertut namminersor-
tut taarsigassarsiaasa assigi-
nik erniaqartinneqalissallu-
tik. Tamanna ukiumut lands-
karsimut 30 millioner kroni-
nik aningaasartuuteqarfiu-
sassaaq.
Oqaatigineqanngilarli taar-
sigassarsianik isumakkeeri-
niartoqarnersoq.
Aningaaseriviit
suleqataassapput
- KNI-p aningaasalersuiffi-
geqqinneranut Namminer-
sornerullutik Oqartussat kisi-
mik ikiuutissanngillat, Aqqa-
luk Lynge tallimanngormat
tusagassiortunik katersortit-
Aqqaluk Lynge-p talliman-
ngormat tusagassiortunik
katersortitsinermi KNI-p
nalunaarutaa saqqummiup-
paa.
Aqqaluk Lynge fremlægger
KNI’s redegørelse på
pressemødet i fredags
(Ass./foto:Vivi Møller-Olsen).
sinermi nalunaaruteqallatsi-
arnermini oqarpoq. Taanna
ataatsimeersuarnissap tu-
ngaanut KNI-mik Piginnittut
siulittaasorisimavaat.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaaseriviit marluk isumaqa-
tiginiarsaraagut konto-tinni
190 millioner kroninik qaa-
ngiisinnaanerluta, ilimagiil-
luinnarparpullu suleqatigiil-
luta siunissami ajornartorsiu-
tigut aaqqikkumaarlutigik,
Aqqaluk Lynge oqarpoq.
Oktober/novemberimi
KNI akiliisinnaassutimigut
ajornartorsiungaatsialerpoq,
taamani 70 millioner kronit
amigaatigineqalerlutik. Taa-
manilu aningaaseriviit sule-
qataajumanngimmata naa-
lakkersuisut millionerpassu-
arnik ikiorsiinissaminnut
pinngitsaalineqarput. Soormi
ullumikkut aningaaseriviit
konto-nit 100 millioner kro-
nit tikillugit qaangiinissamut
isumaqataassapput?
- Ullumi pissutsit allaru-
jussuupput, Ole Møller AG-p
tusagassiortunut katersortit-
sinermut aallartitaata ape-
rimmani akivoq. - Taamanik-
kut pissutsit qanoq ippiarneri
paasisimalluanngilagut aam-
malu 1994-imut tunngatillu-
gu naatsorsuutit inernissaat
ilisimanatigik. Massakkullu
aatsaat naatsorsuutit naam-
masseriarmata qanoq inissi-
simanerluta paasisimavarput.
Tamatumalu saniatigut iliuu-
serisinnaasagut atorluarsin-
naasunik pilersaarusiorsima-
vagut, isumaqarlutalu pissut-
sit juullinngitsiarnerani pis-
susiusimasunit allaaneru-
ngaatsiartut.
Aningaaserivinni qaangii-
sinnaanerup saniatigut Lars
Emil Johansen siunnersuuu-
teqarpoq landskarsimit 80
millioner kroninik qaangii-
sinnaatitaasoqassasoq. Ani-
ngaaseriviit pingasuullutik -
tassa landskarsi ilanngullugu
- KNI-p 280 millioner kroni-
nik qaangiisinnaatitaanissaa
akuerisussanngorpaat.
Nussuineq akisooq
Inatsisartunut nalunaarusia-
mi erseqqissarneqarpoq
1994-imi naatsorsuutit iner-
nilunneranut peqqutaaner-
paasoq allanngortiterinerup
kinguarnera. Paasinarsisima-
vormi ingerlatseqatigiiffiit
marluullutik suliaannik sine-
rissamut nussuinerit nassata-
risaannik allaffissorneq ajor-
nakusoorfiulersimasoq.
Siulittaasoq Aqqaluk Lyn-
ge tusagassiortunik katersor-
titsinermi oqarpoq suliassa-
qarfinnik agguataarinermi
kommunit ataasiakkaat taak-
kunanilu suliassaqartitsiniar-
neq eqqarsaatigineqarsima-
sut, massakkullu KNI-p i-
ngerlatseqatigiiffii marlun-
ngorsimasut qullersaqarfim-
mik taaneqarsinnaasunik al-
laffeqalersimanngitsut, kisi-
annili sinerissami allaffeerar-
passuarnik peqalersimallu-
tik.
Aamma qarasaasialersui-
neq sulianut annertoorsuar-
nut ilaasimavoq, tamannalu
peqqutaarpiarluni aqutsisut
aningaasaqarnerup ingerla-
neranik malinnaaginnarsin-
naasimanngillat, taamaam-
mallu nioqqutissanik akitsui-
nissat KNI-p pisiniarfiini
malunniussinnaasimanatik.
Konkurs
Ved beslutning af 14. november 1994 blev Botex Tra-
ding ApS reg.nr. 102.873, opløst som værende uden
midler i henhold til konkurslovens § 143, stk.l.
Det har efterfølgende vist sig, at der i boet er midler ud
over hvad der medgår til dækning af omkostninger ved
bobehandling, hvorfor Grønlands Landsret ved beslut-
ning af den 11. maj 1995 har besluttet at genoptage den-
ne.
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget:
Advokat Wilhelm Malling
Postbox 1046,3900 Nuuk.
Der indklades til skiftesamling til valg af bestyrer
onsdag den 2. august 1995 kl. 9.00.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret, retssal
3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret,
Den 16. maj. 1995
Kanon-underskud i KNI
Landstinget skal træde til for at lempe vilkårene for den
betrængte koncern