Atuagagdliutit - 30.05.1995, Blaðsíða 7

Nr. 42 • 1995
7
GRØNLANDSPOSTEN
kan læses
overalt
Kommunit paatsuungasut
Kommunit suut sunik akiligaqassanersut akileeqataassanersulluunniit
pillugit paatsuuisarneq tunngavigalugu inatsisartut peqqussusiornialerput
NUUK(LRH) - Kommunit a-
taasiakkaat »kommune naju-
garivitat« aamma »kommune
akiliisussaq« qanoq isuma-
qarnersut paatsuunganartit-
tarpaat. Peqqussutip atuuti-
lernerata kingunerisaanik su-
liani ataasiakkaani paatsuu-
ngasarneq peqqutaalluni Isu-
maginninnermi naalakker-
suisoq amerlaqisunit saaffi-
gineqartarpoq.
Inatsisartut peqqussutaat
atuuttoq, pingaartumik
meeqqanik inuusuttunillu i-
kiorsiisarneq aamma pisorta-
nit ikiorsiissutit pillugit Inat-
sisartut peqqussutaat eqqar-
saatigalugit kommunit akun-
nerminni imminnut pisus-
saaffiinut naammaginartunik
qulaajaassutaanngilaq. Taa-
maammallu naalakkersuisut
naliliipput kommunit akun-
n'erminni akiliiffigeqatigiit-
tarnerat pillugu peqqussutip
iluarsaanneqarnissaa pisaria-
qartoq. Inatsisartut peqqus-
sutissaattut siunnersuut sa-
paatit akunneranni kingul-
lermi inatsisartut ataatsimiit-
tarfianni siullermmeerneqar-
poq.
Peqqussutip atuuttup al-
lannguutissaanik arlalinnik
siunnersuuuteqartoqarpoq
aammalu maleruagassat
Saqqarmiuler-
neqarpoq
NUUK (KLE) - Sveri-
gep Nuummi general-
konsulia, Hans Pavia
Egede, Kungliga svens-
ka Nordstjaerneorden,
riddartecknet, pingaar-
nermik saqqammiuler-
neqarpoq.
Saqqarmiuliisuuvoq
ambassadør Carl-Johan
Groth, København-imi
Sverige-p ambassadea-
ni, aallartitaqarfiani.
Hans Pavia Egede-p
saqqarmiulerneqarnera-
nut pissutaavoq taanna
ukiorpassarni svenskit
kalaallillu ataqatigiin-
nerannik suliniarluar-
tuusimammat.
Dekoreret med
svensk orden
NUUK (KLE) - Sveri-
ges generalkonsul i
Nuuk, Hans Pavia Ege-
de, er blevet dekoreret
med den Kungliga
svenska Nordstjaerne-
orden, riddartecknet,
første klasse.
Ordenen blev over-
rakt af ambassadør
Carl-Johan Groth ved
en ceremoni på Sveri-
ges ambassade i Kø-
benhavn.
Udnævnelsen sker
som en anerkendelse af
Hans Pavia Egedes
mangeårige indsats for
svensk-grønlandske re-
lationer.
massakkumut atuuttut arlalli
paasiuminarsarneqarlutik,
taamatullu aamma periaasiu-
soq erseqqissaaffigineqar-
poq, peqqussutissamullu a-
taatsimoortinneqarlutik.
Kina suua
Peqqussutissatut siunner-
suummi »kommuni najugari-
vitaq«, »kommuni uninnga-
vigisaq«, »kommuni iliuuse-
qartuussaq« aamma »kom-
muni akiliisussaq« ersaris-
sumik nassuiarneqarput.
Kommuni uninngavigisaq
tassaavoq kommuni inuup
qanorluunniit sivisutigisu-
mik najugaqarfigisaa.
Kommuni najugarivitaq
tassaavoq kommuni inuup
aalajangersimasumik ineqar-
figalugu najugaqarfia. Para-
grafimi tassani ilaatigut er-
seqqissarneqarpoq inuit aala-
jangersimasumik ineqan-
ngikkaluartut, najugaqarfe-
qartulli najugaqavissutut isi-
gineqartut.
Kommuni iliuuseqartussaq
tassaavoq kommuni malitta-
risassatigut isumaginninner-
mut tunngasunut aalajanger-
sarneqarsimasut tunngaviga-
lugit iliuuseqartussatut pisus-
saaffilerneqarsimasoq.
Kommunilu akiliisussaq
tassaalluni kommuni isuma-
ginninnermi malittarisassat
tunngavigalugit ikiorsiissu-
taasimasunik inaarutaasumik
aningaasartuuteqarnissami-
nut pisussaafftlerneqarsima-
soq.
T apersersorneqarpoq
Kommunit imminnut akiliif-
figeqatigiittussaanerat pillu-
gu peqqussutissatut siunner-
suut Siumumit taperserne-
qarpoq, tapersiinerminnilu
tunngavigaat naalakkersuisut
oqarnerattut peqqussutip
maannamut atuuttup paasiu-
minaappallaarnera. Peqqus-
sutip irparisaatigut allan-
nguutit ersarissaanermik,
paasiuminarsaanermik pisa-
riillisaanermillu aallaaveqar-
nerat Siumukkut taperser-
paat.
Aammattaaq Akulliit Par-
tiiata peqqussutissatut siun-
nersuutip siullermeerneqar-
nerani isumaqataapput: - Ua-
guttaaq isumaqarpugut kom-
munit akunnerminni pisus-
saaffeqaqatigiinnerat ersarin-
nerulertussaasoq, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
Taamatuttaaq Atassutip i-
natsisartut peqqussutaata al-
lannguutissai naammagisi-
maarpai.
- Siunnersuutigineqartutut
maanna eqqunniarneqarpoq
Akulliit Partiianniit Bjarne Kreutzmann oqarpoq kommunit
akileeqatigiittarnerat pillugu peqqussutissap
siullermeerneqarneranut isumaqataallutik.
Akulliit Partiat kunne ved Bjarne Kreutzmann tilslutte sig 1.
behandling afen ny forordning om kommunernes indbyrdes
betalingsforpligtelser. (Ass./Foto:Louise-lnger Kordon)
Kommunal forvirring
Problemer med fortolkning af hvilken kommune,
der skal betale hvad og for hvem fører til ny
landstingsforordning
NUUK (LRH) - Det har ikke
altid været nemt for de enkel-
te kommuner at fortolke,
hvad »hjemkommune« og
»betalingskommune« bety-
der. Dette har givet mange
henvendelser om tolkning af
enkeltstående sager til
Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender.
Den gældende landstings-
forordning om opholds- og
hjemkommune har ikke i til-
strækkelig grad afklaret
kommunernes indbyrdes for-
pligtelser på specielt børne-
og ungeområdet og på
offentlig hjælp området. Der-
for har landsstyret vurderet,
at der er behov for en revide-
ret forordning om kommu-
nernes indbyrdes betalings-
forpligtelser. Den nye lands-
tingsforordning blev i sidste
uge 1. behandlet på lands-
tingets møde.
Der er foretaget en del
ændringer i forhold til den
gældende forordning, og der
er foretaget en række præci-
seringer af hidtil gældende
regler, ligesom gældende
praksis er blevet klarlagt og
samlet i den nye forordning.
Hvem er hvad
Forslaget til den nye forord-
ning definerer klart, hvad der
ligger i begreberne »op-
holdskommune«, »hand-
lingskommune«, »betalings-
kommune« og »hjemkom-
mune«.
Opholdskommunen, er
den kommune, hvor en per-
son rent faktisk opholder sig
- uanset varighed af ophol-
det.
Hjemkommune, er den
kommune, hvor en person
har sin faste bopæl. Under
denne paragraf præsiseres
det blandt andet, at en per-
son, der ikke har nogen
egentlig fast bopæl, anses for
at have hjemkommune, der
hvor personen har sit faste
opholdssted.
Handlingskommune, er
den kommune, der er pålagt
pligt til umiddelbart at hand-
le i medfør af bestemmelser,
der er fastsat i regelsæt på
socialområdet.
Betalingskommune, er den
kommune, der er forpligtet
til endeligt at afholde udgif-
ten for en hjælp, der er ydet
med hjemmel i regelsæt på
socialområdet.
Tager man på uddannelse i
en anden kommune, end den
man kommer fra, er den
kommune man kommer fra
hjemkommune. To år efter
endt uddannelse vil denne
kommune fortsat være ens
hjemkommune.
Politisk støtte
Forslaget til Landstingsfor-
ordning om kommunernes
indbyrdes betalingsforplig-
telser blev støttet af Siumut,
med begrundelse i, at den
hidtil gældende forordning
har givet mange fortolk-
ningsproblemer. Siumut støt-
ter de præciseringer, uddyb-
ninger og forenklinger, der er
i den kommende forordning.
Akulliit Partiat kunne også
tilslutte sig 1. behandlingen
af forordningsforslaget:- Vi
mener også, at der på den
måde vil blive skabt større
klarhed over forpligtelserne
kommunerne imellem, sagde
Bjarne Kreutzmann.
Atassut kunne ligeledes
udtrykke tilfredshed med det
ændrede forslag til lands-
tingsforordningen.
IA tilsluttede sig ligeledes
1. behandlingen af fororn-
dingsforslaget, men var for-
beholden overfor fortolk-
ningsspørgsmål omkring ud-
dannelsessøgende:
- Det er foreslået, at ud-
dannelsessøgende uden ske-
len til uddannelsens varighed
nu skal bevare deres hidtidi-
ge hjemkommune før uddan-
nelses start. Det betyder, at
en uddannelsesøgende, der af
hvilken som helst grund
afbryder sin uddannelse, og
som af den grund alligevel
ikke hjemrejser, herefter ikke
kan oppebære offentlig hjælp
i henhold til sociallovgiv-
ningen de første to år fra den
kommune de rent faktisk bor
i, eftersom deres hidtidige
hjemkommuen, som de jo
netop har forladt for at tage
en uddannelse, skal hænge
på den udgift, der er forbun-
det med en eventuel hjælp,
sagde Johan Lund Olsen
blandt andet.
Med dise bemærkninger
gik forordningsforslaget vi-
dere til behandling i Lands-
tingets Social- og Arbejds-
markedsudvalget, før forsla-
get bliver 2. behandlet af
landstinget.
ilinniagaqartut ilinniagaqar-
neq qanoq sivisutiginersoq
maanna apeqqutaatikkun-
naarlugu kommuni aggerfi-
gisimasartik, tassalu najuga-
rivitartik pigiinnartalissaga-
at. Tamanna aallaavigalugu
ilinniagaqartut arlaannik
suugaluartumilluunniit peq-
quteqarlutik ilinniarnermin-
nik taamaatitsissagaluarpata,
aggerfigisaminnulli uternatik
ataasiakkaat uunga saqqum-
miussatsinnut qanoq isum-
mersimasinnaanersut taku-
sinnaannginnatsigu suliap
massuma ingerlaqqinnginne-
rani kissaatigissavarput a-
peqqut tamanna Isumagin-
ninnermi Ataatsimiititaliamit
misissorneqarallassasoq, Jo-
han Lund Olsen ilaatigut o-
qarpoq.
Taamatut oqaaseqaateqar-
toqareermat peqqussutissatut
siunnersuut aappassaanneer-
neqannginnermini Isumagin-
ninnermi Ataatsimiititalia-
mut ingerlateqqinneqarpoq.
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Johan Lund Olsen kommunit
akileeqatigiittarnerat pillugu peqqussutissatut siunnersuutip
siullermeerneqarneranut isumaqataallutik. Kisiannili
ilinniartunut tunngasortaa apeqquserpaa.
På vegne af Inuit Ataqatigiit gik Johan Lund Olsen indfor
1. behandlingen af forordningsforslag om kommunernes
indbyrdes betalingsforpligtelser. Der var dog forbehold for
spørgsmål om uddannelsessøgende.
(Ass./Foto:Louise-Inger Kordon)