Atuagagdliutit - 30.05.1995, Blaðsíða 11

Nr. 42 • 1995
1 1
--------ir1—ry—-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Jagtturister til
Uummaimaq
Uummannaq Turistservice har fået
tilladelse til at sælge jagtrejser
UUMMANNAQ (LM)-
Knap er tilladelsen til at sæl-
ge jagtrejser tikket ind på
faxen hos Uumannaq Turist-
service, før de første to jæge-
re står i heliporten, bevæbnet
med rifler og ammunition og
klar til at gå på udkig efter
uuttoqsæler.
De to jægere, som kommer
fra Danmark, skal tilbringe
en uge på isen sammen med
to fangere Jørgen Sigurdsen
og Karl Magnussen. De
kommer først og fremmest
for at få ram på en sæl, og det
skal være en af dem, der lig-
ger på isen og nyder solen og
varmen, og som man skal
snige sig ind på godt gemt
bag et skydesejl - den helt
særlige grønlandske jagttek-
nik.
Knud Petersen har været
her før, i 1990, hvor han nok
fik ram på et par sæler ved
iskanten, men ingen uuttoq,
så det har han stadig til gode.
Morten Petersen har ikke
været i Grønland før. Begge
mænd er erfarne jægere med
jagtoplevelser fra flere steder
i verden.
Arbejdsdelingen er klar.
Fangerne skal efter bedste
evne hjælpe jægerne til at få
ram på uuttutterne. Til gen-
gæld tilhører fangsten fang-
erne. For hver nedlagt sæl
betaler jægerne desuden 500
kroner til Fljemmestyrets
kasse.
Til gengæld er der ikke
mere noget, der hedder jagt-
tegn til turister. Jagtturister
kan i dag kun få lov at gå på
jagt, hvis de køber en jagt-
pakkerejse gennem en for-
handler, der har landsstyrets
tilladelse til at sælge jagtrej-
ser.
Prisen for en sæl er som
sagt 500 kroner. En mosku-
sokse koster 2.000 kroner og
jagt på ubegrænset småvildt
som hare, ræve, ryper med
mere koster 1.000 kroner.
Held i første skud
Første gang der er en uuttoq i
kikkerten, er det Morten der
skal prøve:
- Jeg har forsøgt før, for-
tæller Knud Petersen ædelt,
os skulle dette blive den
eneste uuttoq, vi ser, så er det
mest fair at det er Morten,
der får chancen.
Morten Petersen og fange-
ren Jørgen Sigurdsen bevæ-
ger sig side om side, gemt
bag hver sit skydesejl, hen
mod den ventende sæl. 1 Jør-
gens skydesejl er der bare
ingen riffel. Det er Morten,
der er på jagt, men Jørgen
styrer jagten ved at vise,
hvad Morten skal gøre. Løf-
ter sælen hovedet, gemmer
Jørgen sig bag sit skydesejl,
Morten gør det samme. De to
nærmer sig sælen på en stra-
tegisk måde, og imens sidder
Karl og Knud tilbage med
slæder og hunde og tilbage-
holdt åndedræt:
- Får han den mon?
Karl er ikke så overbevist
efter, at han så hvor mange
skud Morten brugte på at
skyde sin riffel ind dagen i
forvejen, men Knud giver
ham gode chancer:
- Han er en god skytte si-
ger han, bedre end mig.
Knud skød sin riffel ind med
et skud.
Jagten følges intenst i kik-
kert, og da det forløsende
skud lyder, og sælen ikke er
hoppet i hullet, men ligger
død på isen, lyder der begej-
strede råb fra de to tilskuere.
Karl springer på slæden og
kører mod åndehullet og
Knud hopper på Jørgens slæ-
de, holder fast og satser på at
hundene blot løber fra Karl
hen til sæl og stolte jægere.
Morten er ikke til at skyde
igennem. En uuttoq ved før-
ste forsøg, ellers en jagtform,
der af mange betegnes som
verdens sværeste.
Karl og Jørgen er også
begejstrede. Hvem vil ikke
gerne have tilfredse turister,
og desuden bliver der sælkød
i gryden til aften.
Takomarianik aallaaniartitsisameq
Danskit takornariat uuttorniartut. / Jagtturist på Uuttoq-fangst direkte fra Danmark (Ass./foto. Lone Madsen).
Uummannami takornariartitsisarfik takornariat aallaaniarsinnaanerannut allagartanik
tunisaqarnissaanerminut akuersissummik pisimavoq
Takomarialli piniamermut
allagartaqartussaatitaanngil-
lat. Takornariat aatsaat aal-
laaniarsinnaatitaapput aallaa-
niarsinnaanermut allagarta-
mik tuniniaasartumit, aallaa-
niarsinnaanermut allagarta-
nik tuniniaanissamut naalak-
kersuisunit akuerineqarsima-
sumit, pisisimagunik.
Soorlu taaneqaréersoq a-
taatsimik puisikkaanni 500
kroneqarpoq. Umimmassa-
gaanni 2.000 kroneqarpoq,
killeqanngitsumillu uumasu-
nik, soorlu ukallinik, terian-
nissanik, aqissinik allanillu,
aallaaniarneq 1.000 krone-
qarluni.
Siullermik issukkamiuk
eqqorpaa
Uuttoq qinngutikkut takune-
qarpoq, Moortallu misiliisus-
sanngorpoq:
- Tamanna misilereersima-
vara, Knud Petersen tulluusi-
maaqaluni oqaluttuarpoq, u-
nalu qinngutikkut takusarput
uuttutuaassappat taava pissu-
sissamisoornerussaaq Moor-
tat misiliippat.
Morten Petersen piniartor-
lu Jørgen Sigurdsen taalut-
serlutik uuttoq ornerusaaler-
paat. Joorup taalutaa aallase-
qanngilaq. Moortat misili-
isussaavoq, Joorulli Moortat
qanoq iliornissaanik ilitser-
sorpaa. Puisi pasitsakkaangat
Joorut taalutamut alanngit-
tarpoq, taamatullu Moortat.
Angutit taakkua puisi qanilli-
artorusaarpaat, taamaalinera-
nilu Karl aamma Knud pis-
sangaqalutik qamutiniit isi-
ginnaarput:
- Pisarissanerpaami?
Karl qulakujuppoq, nalun-
ngilaami ippassaammat
Moortat qanoq patrooninik
atuitigisoq ooqattaasamermi-
ni, Knud-illi takornariaqanni
illerpaa:
- Oqarpoq uannit aallaa-
riallaqqinnerulluni. Knud-ip
eqqoriakkani ataasiarlugu is-
sukkamiuk eqqorpaa.
Uuttorniat pissangagine-
qarlutik qinngutikkut malit-
tarineqarput, siullermillu aal-
laariarpallattoqarmat, puisilu
allumigut aqqanngimmat,
malinnaasut nuannaanerup
pianik nillerpallapput. Karl
qamutinut ikivoq uuttomial-
lu omilerlugit, Knud-ilu Joo-
rup qamutaanut ikivoq aal-
larsarlunilu, neriulluni Karl-
imit siulliulluni uuttornikut
tikissallugit.
Moortat tulluusimaangaa-
rami ajomaqaaq. Ataasiarlu-
ni aallaagami uuttumik per-
ngarpoq, naak piniariaaseq
taanna inuit ilaasa nunarsu-
armi ajomamerpaatut taasa-
raluaraat.
Karl Jørgen-ilu tulluusi-
maaqataapput, aammami un-
nummut neqissaqaleramik.
Kiami takornariat tulluusi-
maartikkumanngilai.
UUMMANNAQ (LM) - Ta-
koriat aallaaniarsinnaaneri-
nut allagartanik tunisaqarsin-
naanermut akuersissut Uum-
mannap Turistservice-ata ti-
guunnaraalu aallaaniat mar-
luk piniutissaminnik aallaa-
sersorsimallutik qulimiguul-
lit mittarfianneeriikatapput
uuttorniamissaminnut utaq-
qillutik.
Aallaaniat taakkua marluk
Danmarkimeersuupput, sa-
paatillu akunneri marluk si-
kumiittussaapput piniartut
Jørgen Sigurdsen aamma
Karl Magnussen ilagalugit.
Uummanniarsimapput pui-
sikkumallutik, uuttorniaru-
mallutik - tassa puisi sikup
qaavani seqinnisaartoq taa-
lutserluni piniarlugu.
Knud Petersen 1990-mi
Uummannameereersimavoq,
taamani sikup sinaani mar-
lunnik puisissimagami, uut-
tornanili, taamaammallu uut-
tumik angujumalluni Uum-
manniarsimavoq. Morten Pe-
tersen nunatsinniinngisaan-
narsimavoq. Angutit taakkua
piniarnermik misilittagaqar-
put, nunuarsuarmi nunani
assigiinngitsuni piniartareer-
simagamik.
Suliassat agguataamissaat
piareerput. Piniartut sapin-
ngisartik tamaat angutit taak-
kua marluk uuttumik pisa-
qartinniartussaavaat. Pisa-
qarpatali pisaat piniartut pis-
savaat. Puisinnerit tamaasa
aallaaniat taakkua Nammi-
nersornerusunut 500 kroni-
nik akiliuteqartassapput.
Aallaaniat uku, qallunaaq kalaalerlu ilisimasortaq, soorlumi niinami piniariarsimasut.
Det kunne godt se ud til, at de to jægere, en dansk og en grønlandsk guide, har været en tur
i land.