Atuagagdliutit - 30.05.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 42 ■ 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Pisat tamarmik
tuninerini nalingi
Ukiup aallartinnerani qaammatini siullerni sisamani
pisat amerleriarput nalingilu qaffariarlutik
NUUK(JB) - Ukioq manna
aalisarneq siornatigornit i-
ngerlalluarnerulaarpoq. Ka-
laallit Nunaanni Naatsorsu-
eqqissaartarfiup februarimut,
martsimut aprilimullu aali-
sarnermut piniarnermullu
naatsorsuutaani tamanna ta-
kuneqarsinnaavoq.
Tunisaasimasut siornatigu-
mut naleqqiullugit aningaa-
sarsissutigineqarneri kisimik
amerlaneruliinnanngillat,
aammattaarmi tunisat amer-
lanerulersimapput. Tamatu-
ma saniatigut aalisarnermi
tunisat aningaasarsissutigi-
neqarneri katikkaanni 1995-
imi qaammammit ataatsimiit
tullianut nikeriangaatsiarput,
kisiannili tunisat amerlas-
susii nikeriarpallaarsimana-
tik.
Suli raajat qalerallillu tuni-
saanerpaapput. Ukioq manna
aprilip 30-iani pisat nalingi
siorna 99 millioner kroniusi-
mallutik ukioq manna 114
millioniupput.
Ukioq manna aprili ilan-
ngullugu raajartaasimasut
katillugit 9.807 tonsiupput,
siorna 9.476 tonsiusimallu-
tik. Raajat nalingi ukioq
manna 79 millioner kroniup-
put, siorna 69 millioniusi-
mallutik.
Pisat allat
Qalerallilli tunisaasimasut i-
kilerialaarput. Siorna aprilip
30-iani 5.337 tonsit pisarine-
qarsimapput. Ukioq mannalu
5.282 tonsiusimallutik, taa-
maattorli ukioq manna akigi-
titaasut pitsaanerupput, nali-
ngi 1,5 million kroninik qaf-
fassimallutik.
Aalisakkanit tunisanit uuk-
kat tunisaanerpaat pingajo-
raat, qaammatini siullerni si-
samani tunisat nalingi 1/2
million kroniusimallutik. Si-
ornamut naleqqiullugu nali-
ngi hundrede tusindinik mar-
lussunnik appariarput.
Taakku assagiarsuit tul-
lersortigaat. Siorna tunisiso-
qarpiarsimanngisinnarluni u-
kioq manna 1 million kronit
nalinginut tunisisoqarsima-
voq.
Agguaassineq
Aprilimi kommunini ataa-
siakkaani tunisaasimasut ag-
guataameri misissuataaraan-
ni raajat Sisimiuni Maniitsu-
milu tunineqarnerpaasimap-
put. Tamatumunnga ilaatigut
peqqutaavoq Nuummi raaja-
leriffiup iluarsaanneqarnera
pissutigalugu raajanik tunisi-
sarnerup mattusimaneqarsi-
manera, kisiannili aamma
Aasianni, Narsami Qaqortu-
milu tunisat malunniulluar-
put, tunisanit tamakkiisunit
illoqarfinni taakkunani 20
procentinik tunisisoqarsimal-
luni.
Qalerallit pisarnertut llu-
lissani tunineqarnerpaasi-
NUUK (JB) - Det går lidt
bedre med fiskeriet i år end
tidligere. I alt fald, hvis man
holder sig til fiskeri- og
fangsstatistikkerne fra Grøn-
lands Statistik, der lige er
udsendt for februar, marts og
april.
Ikke bare er der indhandlet
for større beløb end tidligere,
også mængderne er større.
Samlet har der desuden væ-
ret en stigning i fiskeriet fra
den ene måned til den anden
i 1995, og det ses særligt i
værdien af fiskeriet, mens
mængderne er steget knap så
meget.
Det er fortsat rejer og hel-
lefisk, der dominerer. Den
samlede værdi af fangsterne
pr. 30. april i år var 114 mil-
lioner kroner mod næsten 99
sidste år.
For rejernes vedkommen-
de var der til og med april i år
fanget 9.807 tons totalt,
mens det tilsvarende tal for
sidste år var 9.476 tons. Vær-
dien for rejerne er i år 79
millioner kroner, mens den
sidste år var 69 millioner.
mapput, tunisat ataatsimut
katikkaanni affaat tassani tu-
nineqarsimallutik, kiisalu U-
pernavimmi Uummannamilu
sinneri pisarineqarsimallutik.
Aprilimi tunisat angalla-
taasimasunut agguaannerini
qalerallit amerlanerpaat qi-
mussimik pisarineqarsimap-
put, katillugit 810 tonsit pisa-
rineqarsimallutik. Angallati-
nit nalunaarsorneqanngitsu-
nit - angallatit normoqan-
ngitsut assigisaallu - qaleral-
lit katillugit 223 tonsit pisa-
rineqarsimapput, aalisariutil-
lu 5 bruttoregistertons-it sin-
nerlugit oqimaassusillit katil-
lugit 347 tonsinik tunisisi-
mallutik.
Royal Greenland-ip aalisa-
riutai raajanik katillugit 144
tonsinik pisaqarsimapput,
aalisariutillu namminersortu-
nit pigineqartut 2.000 tonsi-
nik tunisisimallutik.
Pisaasartut
Tunisaasartunit allanit natsiit
pingaarnersaapput. Ukiup
aallartinnerani qaammatini
sisamani siullerni puisit
5.701 tonsit 2.227 millioner
kroninik nalillit tunineqarsi-
mapput. Kisiannili siorna
taamaalernerani tunisaasima-
sut pingajorarterutigiinnar-
paat, siomami puisit 15.849-
it 4,651 millioner kroninik
nalillit tunineqarsimagamik.
Akerlianilli aataat ani-
ngaasarsissutigineqarnerusi-
mapput, siorna 785.000 kro-
nit nalinginut tunisisoqarsi-
malluni ukioq mannalu
943.000 kroniusimallutik.
Taamaakkaluartoq aataat pi-
sarineqartut 223-inik ikileri-
arput.
Nunami uumasunit miluu-
masunit nannut kisimik eq-
qaaneqarput. Siorna 18-it
Qalerallit tunisaasut amerlanersaat qimussimik pisarineqarsimapput.
Hundeslæderne indhandler langt de fleste hellefisk (Ass./foto:Henry Sørensen, AG-arkiv).
Indhandlingsværdien
op på alle fangstarter
Generel stigning i både mængde og værdi i årets første fire måneder
Andre arter
For hellefiskenes vedkom-
mende er der tale om en lille
nedgang i fangsterne. Sidste
år blev der til og med 30.
april fanget 5.337 tons. I år
blev det til 5.282 tons, men
priserne i år er så meget
bedre, at værdien er halvan-
den million højere.
Blandt de fiskede arter
indtager fjordtorsken en tre-
djeplads, idet værdien af
fangsterne i de første fire må-
neder er er halvanden million
kroner. Det er en nedgang fra
året før på et par hundrede
tusinde.
Dernæst er det krabberne,
der gør sig bemærket. Her er
der indhandlet for en million
kroner mod næsten ingenting
sidste år.
Langt nede på listen kom-
mer så arter som rødfisk,
stenbider og torsk, hvis ind-
handlingsværdi hver for sig
er ca. 150.000 kroner.
Fordelingen
Hvis man ser på fordelingen
af fangsterne i april i de
enkelte kommuner, så ind-
handles rejer først og frem-
mest i Sisimiut og i Maniit-
soq. Det hænger blandt an-
det sammen med, at der har
været lukket for rejeindhand-
lingen i Nuuk på grund af
vedligeholdelsesarbejde af
rejefabrikken her, men også
Aasiaat, Narsaq og Qaqortoq
tegner sig for indhandling,
nemlig ca. 20 procent af den
samlede mængde.
Hellefisken indhandles
som naturligt er først og
fremmest i Ilulissat, der teg-
ner sig for halvdelen, mens
Upernavik og Uummannaq
stort set tegner sig for resten.
Et skema for de indhandle-
de mængder fordelt på far-
tøjstyper i april viser, at langt
de fleste hellefisk indhandles
fra hundeslæde, nemlig 810
tons i alt. Uspecificerede far-
tøjstyper - nummerbåde og
lignende - indhandlede 223
tons hellefisk, og kuttere
over 5 bruttoregistertons ind-
handlede 347 tons.
Royal Greenland-trawler-
ne indhandlede 144 tons re-
jer, mens de private trawlere
indhandlede 2.000 tons.
Fangstdyr
Af de øvriger fangstarter fra
indhandlinsoversigten er net-
siden så langt den vigtigste.
Her er der i årets første fire
måneder indhandlet 5.701
sæler til en værdi af 2,227
millioner kroner. Det er dog
kun en trediedel af fangsten
for samme tidsrum sidste år,
da der blev fanget 15.849
netsider til en værdi af 4,651
million kroner.
Til gengæld er der tjent
lidt flere penge på grønlands-
sælen, hvor der er indhandlet
for 943.000 kroner imod
785.000 sidste år. Alligevel
er antallet af fangne grøn-
landssæler gået ned med 223.
Af landpattedyr er det kun
isbjørnen, der tæller. Der er
indhandlet 17 i år mod 18
sidste år. Værdien er hen-
holdsvis 142.000 og 132.000
kroner.

pisarineqarsimapput, ukioq
mannali 17-iullutik. Nalingi
142.000 aamma 132.000
kroner.
Aalisariutit 5 tons sinnerlu-
gu oqimaassusillit qaleralin-
nik pisaqarnerpaanut tulliul-
lutik pisaqarsimapput.
Kuttere over 5 tons kommer
ind på andenpladsen for
hellefiskeindhandlinger
(Ass./foto: AG-arkiv).