Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 17

Nr. 51 • 1995
17
At sætte tanker igang hos den
enkelte må vel siges at være
spirer til noget drivkraft. Vi
kommer ud for det hver ene-
ste dag i samspil og i sam-
vær. Kommunikation er
menneskets bedste redskab.
Der er nu ikke det som jeg vil
udrede mig i, men tanker
som har ligget og lumret læn-
ge, omkring vort sprog. Nu
er jeg fra den generation født
i halvtredserne her i Grøn-
land og har fra barnsben fået
grønlandsk først igennem
modermælken, dernæst i for-
skellige mere eller mindre
vandige opløsninger op igen-
nem min voksen tilværelse.
Nu overvejer politikerne
tilsyneladende i disse år di-
verse udgaver af sproglighe-
den med hensyn til hvilket
sprog som skal være gælden-
de hertil lands. Ingen tvivl
om at grønlandsk er det ene-
ste saliggørende kultursprog.
Hov, jamen er jeg ikke grøn-
lænder og her i »nødens«
stund skriver mine tanker
ned, på det sprog som jeg har
det allerlettest med. På
dansk! Og hvorfor mon det?
Først vil jeg dog lige sige
et par forhistoriske ord så der
er en rest af sammenhæng.
Mit modersmål er vist nok
grønlandsk. Og jeg er så-
mænd ligså stolt som alle
andre over at kunne beherske
det. Og som alt muligt her i
livet er der både ulemper og
fordele ved det. Det har ti-
dens skole lært mig. Snart
fire årtier har jeg levet. Selv-
om jeg ikke er ekspert i mo-
deluner, så synes jeg nok at
kunne se en sort eller rød tråd
igennem politikernes farve-
holdning.
Man må nok sige at palet-
ten er ved at være lortebrun.
Sproget såvel i tale og skrift
er et redskab som vi gør brug
af i mange sammenhænge og
varianter. Selv de tavse har et
sprog. De døvstumme har et
sprog. Nu hvor jeg gør op
med nullermændene med
hensyn til vore sprog, vil jeg
gerne råbe vagt i gevær og
forhåbentlig få andre ligesin-
dede på banen med hensyn til
en debat som kan farve lidt
og kaste lidt lys fra sig.
Vores eneste kære proffes-
sor Robert Petersen rummer
et kæmpe depot af klare far-
ver og nuancer. Hans indsigt
og horisont har mange ind-
faldsvinkler og jeg ved at han
kan forstå os som har det lidt
svært med vort sprog og det
andet sprog. Det andet sprog
er nemlig dansk.
Istedet for at forarges over
den yngre generations sprog-
vanskeligheder, enten fordi
de kan for lidt og ukorrekt og
så videre, så burde vi have
lært noget nu med hensyn til
det at være i en to-sproget
verden. Hvad er det man vil
med sproget? Manifestere
sig eller hva’? Hvem mon
dog kunne forske i de fire
årtiers børn og finde ud af
hvad der er sket med at være
to-sproget, enkelt-sproget,
dobbeltsproget og dynamisk-
sproget. Skal politikerne af-
gøre at en hel generation skal
være multihandicappede, når
de som voksne skal klare sig
i et samfund som kræver me-
re og mere?
Jeg kan sige så meget, at
jeg bruger begge sprog på en
sådan måde, at jeg har lært
det hvor det krævedes.
Der er mange begrænsnin-
ger med hensyn til at blive
stimuleret på vort eget sprog,
især med hensyn til det
skrevne. Jeg kan ikke lade
være at tænke på min nevø
som idag er en ung fyr som
ikke behersker det danske
særlig godt. Han er lige i den
alder hvor verden er åben.
Men hvor åben er den for
ham?
Politikerne valgte hans
fremtid da han i begyndelsen
af firserne startede i skole.
Hans valgmuligheder er beg-
rænsede. Min datter som er
knap syv år starter i 2. klasse
efter sommeren. Hun er
grønlandsksproget og forstår,
snakker lidt dansk. Hun er
med i en integrationsordning
hvor både de grønlansk- og
dansksprogede er blandet
sammen. Nu er de ovenikø-
bet med i en undersøgelse
som skal løbe over en 3 årig
periode igangsat af Inerisa-
avik. Ja, jeg tænker bare!
Jeg er født og opvokset i
Nuuk. Mit sprog har rødder
her. Og jeg kan ikke lide at
politikerne gør grin med
sproget. Nogen har endda for
vane at sige når de snakker
på grønlandsk,... eksempel
manipuleeriilluni, Nuummi-
utoorlugu. (Lad os sige ma-
nipulere, for sige det på
Nuummiuks). Hvor i Grøn-
land kommer de selv fra?
Dette åndemaneri håber
jeg, og forhåbentlig andre, er
værd at tænke over, da det i
høj grad gælder for vore
børns fremtid og de redska-
ber vi giver dem.
Politikerne har fået foræret
talegaverne af gud ved hvem.
Måske fra Kullorsuaq?
Til slut en lille forvirring:
Min mand og jeg er grønlæn-
dere og vi snakker kun
dansk, lidt grønlandsk for
morskabs skyld, min datter
er halvnorsk og snakker kun
grønlandsk og lidt gebrok-
kent dansk.
Årsag: Min man er dansk-
Prioritering af nyt kulturbyggeri
Klaus Georg Hansen, Nuuk
I A/G nr. 49 lancerer direktør
for Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv, Emil Rosing,
ideen om et kunstmuseum til
Nationalmuseets samling af
malerier. Ideen om et kunst-
museum i Nuuk er spænden-
de. Maniitsoq og Ilulissat har
allerede kunstmuseer, så
Grønlands hovedstad bør vel
også have et.
Men når nu der rejses en
debat om nye kulturbyggeri-
er i Grønland, så mener jeg,
at der er byggeprojekter, som
presser sig langt mere på end
et kunstmuseum. Vi har i alt
fald to nationale kulturbeva-
ringsinstitutioner, som i dag
eksisterer under så trænge
økonomiske og fysiske ram-
mer, at en udbygning af disse
må stå øverst på listen over
ønsker til nye kulturprojek-
ter.
Grønlands Nationalarkiv
er i dag en del af Grønlands
Nationalmuseum, men arki-
vet har så lidt plads, at man
er nødt til at leje industrihal-
ler for i containere at kunne
opbevare Grønlands nationa-
le arkivskat dér. Dette er
bestemt ikke nogen holdbar
løsning.
Tilsvarende er den plads,
som Groenlandica, Grøn-
lands Nationalbibliotek,
råder over nu udnyttet til bri-
stepunktet. Det vil snart i
bogstavligste forstand være
umuligt at presse så meget
som én bog mere ind på hyl-
derne.
Mit forslag til prioritering
vil være, at man giver Grøn-
lands Nationalarkiv med sine
6 kilometer arkivmateriale
og Groenlandica, Grønlands
Nationalbibliotek, med sine
60.000 bøger bedre fysiske
og økonomiske rammer, før
man overvejer at opføre et
kunstmuseum til 600 bille-
der.
adopteret og kan kun gebrok-
kent grønlandsk - derfor vort
danske sprog. Mit moders-
mål bruger jeg kun som kon-
servationssprog og kommu-
nikationssprog artsfæller
imellem.
I det daglige liv arbejde/-
uddannelse er mit danske
sprog mit redskab.
Jeg misunder godt nok
engang imellem de ældre, de
lærde »deres perfekte grøn-
landsk« og alle de gamle ord
som jeg har så svært ved at
huske, hvis jeg skulle snakke
ligeså nuanceret. Men jeg har
meget begrænsede mulighe-
der for at lære og bruge mit
modersmål som redskab til
videre udfoldelse i det pulse-
rende liv. Det er og bliver en
kendsgerning, at jeg har det
danske sprog som et redskab
som jeg kan nå længere med.
Accepter de to sprog gælden-
de på lige fod. Hvorfor? For-
di vi alle er født nøgne og
lige. Politikerne er også i høj
grad ansvarlige for de mulig-
heder som alle burde have i
et samfund, således at men-
nesket er i centrum og har
valg, vækstmuligheder lige
til døden. Ved at hæmme
sprogligheden er det samme
som at sende et stor del af
befolkningen i fængsel.
Vi er grønlændere, etno-
inuitter, danskere og jyder
som bor, lever i Grønland og
sammen har vi fået »bastar-
der« uægte og ægte - alle har
et sprog som er fælles som
vil forstås og være i vækst.
ROYAL GREENLAND A/S
Allatsimik/saaffiginnit-
TARFIMMI SULISUMIK
Sulisut ikiortissaannik ROYAL
GREENLAND Nuuk (GFI) allatsi-
mik/saaffiginnittarfimmi sulisumik
pissarsiorpoq. Isumaqatigiissute-
qamikkut atorfinittussamik, pit-
saassaqaaq ingerlaannavik
atorfinissinnaaguni.
Suliassat:
- nunap immikkoortuani fabrikki-
milu pisortamut allatsiuneq
- allakkanik isertunik anisunillu
nalunaarsuineq isumaginninnerlu
- nutsigassat annikitsut
- telefonimik nuutsisarfimmik nak-
kutilliineq
- ataatsimiittarfimmik atuisartunik
kiffartuussineq
Piginnaassusissat:
- allaffimmiutut tamatigoortumik
ilinniarsimaneq
- qallunaat tuluillu oqaasiinik atui-
sinnaaneq
- ammasuuneq kiffartuusserusus-
suseqamerlu
- tamatigoortuuneq suleqatikkumi-
nartuunerlu
- aalajaatsuuneq
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit
(kalaallisut/qallunaatut) salliutin-
neqassapput.
Neqeroorutigaavut:
- suliffeqarfimmi ulapaarfiusumi
atorfik ineriartomartoq pissanga-
nartorlu
Royal Greenland'
- akissarsiaqameq atorfeqamermilu
atugassaqartinneqameq SIK/HK-p
aamma Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut niuertarfimmiut
allaffimmiullu pillugit isumaqati-
giissutaat naapertorlugu, akissaa-
teqartitsinermut apeqqutaavoq
qanoq piginnaaneqartigineq
- inissaqartitsisoqarsinnaavoq,
Kalaallit Nunaanni Namminersor-
nerullutik Oqartussat illuutaanni
il.il. ineqarnermut akiliisamermut
malittarisassat qaqugukkulluunniit
atuuttut malillugit ineqarnermut
akiliuteqarfigineqartartussamik.
Atorfiup imarisai annertussusaalu
pillugit erseqqinnerusumik paasis-
sutissat pissarsiarineqarsinnaapput
nunap immikkoortoqarfiani allaf-
fimmi pisortamut Per Emanuel-
imut telefon 2 10 85-imut saaffigin-
nilluni.
Qinnuteqarfissaq killeqarpoq 12.
juli 1995-imut.
Allakkatigut qinnuteqaat ilinnia-
gaqarsimanermik siusinnerusukkul-
lu suliffigisimasanik paasissutissar-
talik oqaaseqaataasinnaasunillu
imalik uunga nassiunneqassaaq:
ROYAL GREENLAND Nuuk
Postbox 1023,3900 Nuuk
Att.: adm. regionsleder
Per Emanuel
Royal Greenland A/S 3.000 missaannik sulisoqarpoq aalisamermi, tunisassiomenni
kalaallillu tunisassiaataanik pitsaasunik nunarsuaq tamakkerlugu tuniniaanermi.
Suliffeqaifissuup ullumikkut kilisaatit 8-t pigisarai, nunatsinnilu fabrikkit nutaaliat
16-it Danmarkimilu marluk tukertitsivillu pigisarai, nunanilu makkunani immik-
koortortaqarfeqarluni: Tuluit Nunaat, Tyskland, Frankrig, USA, Japan aanunalu
Italia.
*
r