Atuagagdliutit - 04.01.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 1 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterisitslsoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Granlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersulsut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær] Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIL (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Mariun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjorn (bureauchef)
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
UTA00INE0 TUPPALLERSAALLU
UKIORTAAQ TAMAVIAARULLUNI nalliup-
poq - qummoroortarnerujussuarmik, pingaartumik
Nuummi takoranneqaluni. 11a ingasavippoq, sipi-
leerfiunera tupinnaannarluni. Annertungaaqaaq,
isumaqatigiissinnaavugullu tamanit torrallaaner-
saalluta. Nuummi ukiutoqarsiorneq, Københavni-
mi unnuap qeqqanut Rådhuspladsen-imi qummo-
roortamermit tupinnarnerulluni.
Tamanna qanoq paasisariaqarpa?
Taamaallaat Danmarkimiittunit qummoroortal-
laqqinnerugatta.
Januariiu piitsuuffiussaaq.
UKIUTOQQAMI NERERSUARNEQARTAR-
POQ ernguttoqartarlunilu. Nalliuttorsiorfiuvoq,
ileqqutoqqanik nalliussiffiuvoq, 90-inik ukioqaler-
toq, radiomi TV-milu quiasaariffik, dronningip
ukiortaami oqaaseqaatai, piumanngikkaluarutta-
luunniit ukiut tamaasa killitsiffigisagarput (Jens
Lyberth taasariaqanngilarpulluunniit).
Ukiortaami naalakkersuisut siulittaasuat oqaa-
seqaateqartarpoq. Ukiut ingerlanerini ilikkagaqar-
simaqaaq. Tamanna nammineq oqaaseqarnermini
oqaatigaa.
Politikkikkut pilersaarutit, anguniakkat, sulias-
sat iluarsisassallu takisoorsuarmik oqalugiaatigi-
neqartarunnaarput. Ukioq manna Lars Emil qa-
mannga pisumik nunarsuarmi eqqissinissaq, san-
ngiitsut naqisimaneqartullu eqqartorpai. Nunarput
nunarsuup sinneranut atasuutippaa, nunarsuarmilu
innuttaasunut inuit pisinnaatitaannik qulakkee-
risussat, kiisalu allat ajortuliornerinik akiuisussatut
inissippaatigut. Suut eqqortuunersut, suullu eqqun-
ngitsuunersut pillugit aalajangeeqataassaagut, al-
lallu assuarnartuunerat akaarinninnermik naamma-
gittamermillu takutitsivigissavagut.
Naalakkersuisut siulittaasuata tusarliussai nuan-
naamermik isumalluarnermillu imaqarput, taman-
nalu nersomaatigalugulu tapersersomeqaatigissa-
vaa. Imminulli iluarerpalunnermik ersersitsinini
nammineq nassuiaatissaqartissavaa. Immaqa ilua-
reqqusaarnianngikkaluarpoq.
NAALAKKERSUISULL1 SIULITTAASUATA
politikki eqqaanngitsuunngilaa. Isumalluarnerli
salliutippaa, naallu suut tamarmik pitsaasuunis-
saannik neriorsuuteqanngikkaluarluni, neriorsui-
ngajappoq.
Nassuiaavormi utaqqimaartutut inissisimasugut.
Taamaalluni arlaat iluaqutissanngorumaarpoq,
uulia, kuulti, diamanti, zinki saviminiinnarluun-
niit. Imaluunniit ataatsikkut tamarmik, takomaris-
sanik piisaarusuttunik tapertalerlutik. Maanna
utaqqimaarallarpugut.
Naalakkersuisut siulittaasuata ilimasaarutai
tupaallannarput eqqarsariaallannarlutillu. Imaas-
sinnaavoq nunatta iluani pisuussuteqarnermik
tamanut saqqummiunneqarsimanngitsunik ilisima-
saqartoq, imaluunniit mianersuaalliuinnarnerpa.
Piffiit pitsaanerusut, utaqqimaamitsinni nam-
minneq takkukkumaartussatut eqqartornerini, i-
nuussutissarsiornermik suliaqartut isumalluartut -
suli sinneqassappata - tuppallersaatissaannik saq-
qummiussiffigai.
Utaqqimaarneq ilatsiinnarfiuvoq, ilutigitillugulu
inuussutissarsiutinik nutaanik suliniuteqarnissa-
mut mianersoqqusigaanni ilatsiinnarnissamut
kaammattuineruvoq, qaavatigullu isumalluarsaa-
rilluni periarfissat imaannaanngitsut takkutingaja-
lerunartut, eqqasuuteqarnani aallarteriaannaassa-
sut.
LARS EMIL JOHANSEN-ip eqqarsaatini ima-
luunniit nalunngisani, allat suli tusarsimanngisaat,
pillugit nassuiaasariaqarpoq.
Ataasiarlunili ilimagisagut inuulluutigilereerta-
riaqannginnerinik mianersoqqusivoq, akerlianilli
nikalloqqunngilaatigut, taamatut utaqqimaarneq a-
nigorneqartussaammat.
Soorunami ilumoorpoq - soorlu aamma Lars
Emil Johansen oqartoq - suna tamaat akigalugu
ingerlaniapiloornaveersaartariaqarpugut. Qanorli
paasisariaqarpa? Qanorluunniimmi pisoqaraluar-
pat utaqqimaamitsinni inuussutissaqartariaqarpu-
gut.
POLITIKKIKKUT NAATSORSUUTIGISIN-
NAASAGUT eqqarsaatigalugit naalakkersuisut
siulittaasuata ukiortaami inuulluaqqussutaa isu-
malluartitsiniarsarivoq, isumalluarneq immaqa
tunngavissaqarpallaanngitsoq.
Kalaallit Nunaanni amerlasoorsuamik suliniute-
qartoqaqaaq, taamaallutimmi iluatsissagunarput.
Ingerlatseqatigiiffiilli nunatta iluani qaavanilu aa-
tsitassanik ujarlertut oqartuarput, ullumikkumut
qillerisimanerit taamatut naammassisaqarfiuneri
tunngavigalugit qaqutigorujussuaq aatsitassarsiu-
lernermik kinguneqartartut. Maanilu aaqqissuiso-
qarfimmi isumalluarnermik nunarsuup sinneranut
siammarsaaqataarusukkaluarluta, politikkerit Ka-
laallit Nunaanni inuussutissarsiornerup utaqqi-
maarnissaanik kaammattuinerat mianersoqqussuti-
gisariaqarparput, nuna unittuuissinnaammat ki-
nguariarsinnaallunilu.
Suliniuteqarnerit piumassuseqarnerillu qaqu-
gukkulluunniit atorfissaqartinneqartarmata siuar-
sarneqartariaqarput, iluaquserlugit tapersersorlu-
gillu. Imaakkajuppormi, naqqanit pilersinneqari-
artortut iluatsitsiffiunerpaasarmata. Utaqqimaar-
nitsinni namminneq takkuttut taamaattarnatik.
VENTETID OG SOVEPUDE
SÅ KOM NYTÅRET med fynd og klem - i en
kavalkade af fyrværkeri, som i alt fald i Nuuk ikke
lader noget som helst tilbage at ønske. Det er sim-
pelthen overvældende, betagende i sin ødselhed.
Det er stort, det er mægtigt, det er noget vi er eni-
ge om, vi er de bedste. Hvert eneste sekund nytår-
aftensdag i Nuuk overgik ungernes fyrværkeri,
hvad de kan diske op med på Rådhuspladsen i
København klokken 24.
Og hvad siger så det?
Ikke spor andet, end at vi er bedre til fyrværke-
ri, end de er i Danmark.
Og så er der smalhals i januar.
NYTÅRSAFTEN ER TIL god mad og gode drik-
ke. Den er til højtid og tradition, 90 års fødselsdag,
revy i radio og TV, dronningens nytårstale, som
hvert år griber os mere end vi bryder os om at
indrømme (vi behøver vel ikke nævne Jens
Lyberth).
Nytårsdag er det så landsstyreformandens tur.
Og han har lært meget gennem årene. Det sagde
han oven i købet selv i talen.
Det er slut med tidligere tiders politiske progra-
merklæringer og endeløse redegørelser for mål,
der skal nås og opgaver, der skal løses. 1 år talte
Lars Emil med hjertet for verdensfreden og for de
svage og undertrykte. Han placerede Grønland i en
international sammenhæng og gjorde os til en del
af det verdenssamfund, der skal sikre menneskers
rettigheder og bekæmpe menneskers ondskab. Vi
skal være med til at bestemme, hvad der er rigtigt,
og hvad der er forkert, og vi skal vise storsind og
tolerere andres ufuldkommenhed.
Der var glæde og optimisme i landsstyreforman-
dens budskab, og det skal han have ros for og støt-
te til. Men den selvretfærdighed, der skinnede
igennem, må han selv gøre rede for. Måske var den
slet ikke tilsigtet.
HELT KUNNE landsstyreformanden ikke holde
sig fra politik. Men han fulgte den optimistiske
linie hele vejen igennem, og selvom han måske
ikke lovede guld og grønne skove, så var det noget
i den retning.
Han forklarede nemlig, at vi befinder os i en
venteposition. På et eller andet tidspunkt dukker
der noget op, enten det nu er olie, guld, diamanter.
zink eller ganske almindeligt jern. Eller det hele på
én gang, suppleret af en strøm af velbeslåede turi-
ster i spendérehumør. I øjeblikket venter vi bare.
Landsstyreformandens signaler virker overra-
skende og foruroligende. Enten ved han noget om
undergrunden, som ikke er kommet for offentlig-
hedens ører, eller også er han uforsigtig.
Ved at lancere en forventning om bedre tider,
der kommer helt af sig selv, mens vi bare venter,
lægger han jo en sovepude til rette under godtro-
ende erhvervsfolk - hvis der skulle være nogle til-
bage.
Venteposition er en passiv tilstand, og når man i
samme åndedrag maner til forsigtighed med nye
erhvervsinitiativer, så er det en opfordring til stil-
stand og et løfte om, at der et eller andet sted hen-
ne om hjørnet ligger et fænomenalt potentiale, som
kan aktiveres uden risiko.
LARS EMIL JOHANSEN bliver nødt til at forkla-
re, hvad det er han tænker på, eller hvad han ved,
som ingen andre har hørt noget om.
Ganske vist indskyder han en enkelt bemærk-
ning om, at vi ikke skal tage glæderne på forskud,
men samtidig opfordrer han til besindighed, fordi
denne venteposition får ende.
Det er naturligvis rigtigt, at vi - som Lars Emil
Johansen også siger - ikke skal lade os gribe af et
behov for at skabe udvikling for enhver pris. Men
hvordan skal det forstås i denneher forbindelse?
For vi skal vel - for enhver pris - skaffe os brød på
bordet, mens vi venter.
HVAD ANGÅR DE POLITISKE forventninger er
landsstyreformandens nytårshilsen noget godtro-
ende, og den rummer en risiko for en optimisme,
der muligvis ikke er belæg for.
Der er umådeligt mange aktiviteter i gang i
Grønland, og på et eller andet tidspunkt skal det
såmænd nok lykkes. Men selskaberne, der arbejder
med efterforskning af undergrund og overflade
fortæller gang på gang, at det er meget, meget
sjældent, at boringer, som vi kender dem i dag,
fører til udvinding af mineraler. Og selvom vi her
på redaktionen gerne vil være med til at udsende
optimistiske signaler til omverdenen, så advarer vi
imod, at politikerne opfordrer erhvervslivet i
Grønland til at placere sig en i venteposition, der
kan bringe landet i stagnation og tilbagegang.
Der vil til hver en tid være brug for initiativ og
driftighed, og det er kvaliteter, der skal fremmes
og belønnes og støttes. Det er ofte det, der gror
nedefra, der bliver de største succeser. Ikke det,
der kommer af sig selv, mens vi venter.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN