Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.01.1996, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 04.01.1996, Blaðsíða 18
18 Nr. 1 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Folketingimi ukioq suliffiusoq pitsaasutut oqaatigineqassaaq - Grønnedal-imi kuisitsisarneq nunatta avammut tusaamaneqarneranut ajortisaataavoq, folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt ukiortaami oqaaseqarami oqarpoq NUUK - Folketingimi ukioq suliffiusoq 1995 ukiuusima- voq Nunatsinnut pitsaasutut oqaatigisariaqartoq. Folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, u- kiortaami oqaaseqarnermini taamatut oqarpoq. - Nunarput pillugu inatsi- sissarpassuaqarsimanngilaq. Nunatsinnut aningaasat tapi- issutaasartut Naalakkersui- sutta finansminiterimut Mogens Lykketoft-imut isu- maqatiginninniutigereersi- mavaat ukiunullu arlalinnut atuuttussamik finansministe- rimut isumaqatigiissuteqa- reersimallutik. - Taamaattumik finanslovi pillugu pinnaattoqalermat pisariaqarsimanngilaq anner- tuumik akuliunnissaq, uagut aningaasat atorfissaqarteqi- sagut isumannaarneqareersi- mammata, mannali oqaatigi- lara aningaasat pillugit folke- tingimi oqallinneq imaan- naasimanngeqimmat. - Oqartariaqarpunga partiit suleqatigiikkajuttut aamma akornanni assortuunnerit pi- lersimammata, imaanngitsoq borgerligit kisimik akornan- ni, kisiannili aamma sociali- stit akornanni. - Taamaakkaluartorli iner- nera tamaat qiviassagukku oqartariaqarpunga naamma- ginartumik inerneqarsima- soq. Rigsrådi - Danmarkip, Savalimmiut Nunattalu kattullugu Rigsrå- deqalemissaanik Det konser- vative Folkepartip siunner- suutaa juullip qaammataata aallaqqaataani saqqummiun- neqarpoq. Oqaatigisariaqar- para siunnersuut nunamut naggorissumut tussimanngit- soq, partiimmi amerlanersaa- sa siunnersuut eqqarsarnarto- qartimmassuk, uangalu siun- nersuutip anguniagaanut as- sut akerliullunga kingornati- gut oqaaseqarpunga. Siun- nersuut taanna siullermeer- neqaannarluni Folketingip suleriaasia pillugu ataatsi- miititaliamut ingerlateqqin- neqarpoq. - Inatsisissatut siunnersuu- tit allat tassaanerupput inatsi- sinut pioreersunut allannguu- tissatut siunnersuutaasut, an- nerusumillu oqaaseqarfigine- qarnatik akuerineqaannar- tartut. Tamakkulu ilagaat uku: * Nunatsinni eqqartuussi- veqarneq pillugu inatsisip a- tortinneqarnerani allannguu- tissaq. * Marloriaammik akileraa- ruteqartarneq pillugu nuna- tsinni naalakkersuisut qallu- naallu naalakkersuisuisa isu- maqatigiissutaasa allannguu- tissaat. * Thulimi timmisartorsuup 1968-imi nakkarsimaneranut tunngasut folketingimi ilaa- sortanit eqqartorneqartarput. Uangalu oqaatigisariaqar- para Thuli pillugu tusarniaa- nerup inernera naammagisi- maamartumik inerneqartoq. Neriuutigilluinnarpara Ava- nersuarmiut aningaasat pis- sarsiassatik erniinnaq tiguju- maaraat. Kuisisarneq - Uannut nersornianngikka- luarlunga neriussimagaluar- punga Grønnedal-imi sak- kutooqarfimmiut ilakassam- minnik »kuisisarnerisa« taa- maatilluinnarnissaanut peqa- taasimallunga, Otto Steen- holdt ukiortaami oqaaseqam- mini allappoq. Kuisisarneq nalinginnaan- ngitsoq pillugu Otto Steen- holdt ima apeqquteqarpoq: - Illersornissamut ministe- rip isumagiumanerpaa Grøn- nedalimi sakkutuut imarsi- ortut nunatsinniitillutik allor- niusaq sanimukartoq ukiuu- nerani seqernup nuissaartar- fiata killinga inuunerminni siullermeerlutik qaangeraan- gassuk »kuineqrtarnerat« meriannguummernartoq uni- tsilluinnassallugu? Illersornissamut ministeri Hans Hækkerup, Socialde- mokratiet, allakkatigut no- vemberimeersutigut Otto Steenholdt-ip apeqqutaanut akissuteqarluni allappoq: - Grønnedal-imi ileqqupalaat taamaattut akuersaarsinnaa- ngilluinnarpakka. Taama naammagisi- maakkannik forsvarsministe- rimit akissutisereerlunga de- cemberip 29-iani radioavii- sikkut tusaleriallariga misis- suisartuusup (auditørip) sak- kutuunik »kuisisarneq« pil- lugu oqaaseqaataa... taama- gooq ileqqulersortarneq na- ngiinnarniarpaat! Taamaattumik piaarner- paamik illersorneqarnissaq pillugu ministeri apeqqute- qarfigeqqippara, ima oqaa- sertalimmik: - Auditørip Bjarne Back-ip oqaaseqaataa pillugu iller- sorneqarnissamut ministeri Kangilinnguani sakkutuunik »kuisisarneq« pillugu qanoq qisuariaateqarpa? - Apeqqullu ima tunngavi- lerpara, uanga nammineq akuersaarsinnaanngilluinna- ringa ileqquliutiinnarlugu merianngunaannartumik pis- susilersortameq nunatta sine- riaani ingerlanneqartuassap- pat. Illersomissamullu mini- steri innersuukkumagiga a- peqquteqaateqaatinnut akis- sutaanik novemberip quli- nganeersumut. - Uanga nammineerlunga aalajangersimavunga pissu- sipalaap tamatuma atorun- naarsilluinnarneqarnissaa ti- killugu sorsuutiginninniar- lunga, Otto Steenholdt oqar- poq. Uangami nunarput sin- nerlugu folketingimi sinnii- suusunga isumaqarama nu- natsinni taamapalaaq ileqqu- lersornerit, silarsuarmullu a- vatitsinniittumut takutinne- qarlutillu oqaatigineqartut pisarneq malillugu uagut kalaaliusugut pissusilersuu- titsitut isigineqartussaamma- ta nuattalu tusaamaneqarne- ranik ajortisaarisussaallutik. Pissutsinik paasinnilluamerunissaq - Tamakkuli oqaatigereerlu- git naggasiullugu oqaatigis- savara nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit pitsaallu- innartutut ukiormanna nali- lersinnaagakkit, Otto Steen- holdt erseqqissaavoq. Folke- tingimut ilaasortat minnerun- ngitsumillu naalakkersuisuni ilaasortat nunatsinnut tike- raarnissaminnik qilanaartar- nerat anneruleriartuinnartu- tut nalilertariaqarpara. - Ajoqaaq ataatsimiititalia- nut nunatsinnuinnaq tunnga- sunut ilaasortaasut kisimik periarfissaqartuarmata nu- narput inuilu qanimut tikis- sallugit, naalakkersuinermul- lu sulisui inuinnaallumi qani- mut tikillugit oqaloqatigisin- naallugit. - Isumaqarluinnarpunga folketigimut ilaasortat amer- lanerusut nunatsinni pissusi- viusunik qanimut paasinnil- luarnissaat pisariaqarluinnar- tuusoq, nunat taakku akor- nanni pitsaalluinnartumik paaseqatigiinneqaleriartus- sappat. Eqqarsaatit tamakku ukiuni aggersuni ineritikkiar- tuaameqartariaqarput. - Taamatut oqaaseqatsiar- lunga qinersisikka sinerias- suarmiittut ukiortaamik pil- luarnartumik kissaakkuma- vakka, folketingimut ilaa- sortaq Otto Steenholdt allap- poq. - Folketingimi ukioq suliffiusoq 1995 ukiuusimavoq nunatsinnut pitsaasutut oqaatigisari- aqartoq, folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, ukiortaami oqaaseqarnermini taamatut oqarpoq. - Folketingsåret 1995 var et godt år for Grønland, siger folketingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut, i sin nytårsudtalelse. (Ass./Foto: AGs arkiv). Folketingsåret har været et godt år for Grønland - Polardåben i Grønnedal skader Grønlands omdømme, siger folketingsmedlem Otto Steenholdt i denne nytårsudtalelse NUUK - Folketingsåret 1995 har været et godt år for Grøn- land. Det siger folketingsmed- lem Ottyo Steenholdt, Atas- sut, i denne nytårsudtalelse. - Der har ikke været man- ge lovforslag omkring Grøn- land, men landsstyret har haft en god forhandling med finansminister Mogens Lyk- ketoft og opnåede en flerårig aftale om bloktilskuddet til Grønland. - Derfor var det ikke nød- vendigt at kile sig ind i det vanskelige forlig om finans- loven for 1996, men forløbet gav den største politiske rørelse blandt partierne, ja også mellem de borgerlige og de socialistiske partier i løbet af 1995. - Men vi må siger, at det er et godt resultat, som det nu endte med. Rigsråd - Forslaget til folketingsbe- slutning om oprettelsen af et rigsråd for Grønland, Færø- erne og Danmark blev frem- sat den 1. december af Det konservative Folkeparti. Jeg må sige, at forslaget ikke faldt i god jord. De fleste partier i Folketinget var skeptiske overfor ideen om et rigsråd, og jeg selv er me- get imod forslagets mål. Det- te forslag blev efter I. be- handlingen henvist til Ud- valget for forretningsorde- nen. Andre lovforslag er mere ændringsforslag, som gik igennem uden særlige be- mærkninger. Nogle af dem skal nævnes her: * Forslag til lov om ændring af rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger. * Forslag til lov om ændring af dobbeltbeskat- ningsaftalen mellem den danske regering og det grøn- landske landsstyre. * Thule-sagen har også været samtaleemne i Folke- tinget. Thule-høringens re- sultat er tilfredsstillende for mig, og jeg håber, at de berø- te mennesker i Avanersuaq snart får deres penge. Polardåb -1 al beskedenhed troede jeg ellers, at jeg havde været med til at stoppe den såkald- te »polardåb« blandt de vær- nepligtige ved Grønlands Kommando i Grønnedal, skriver Otto Steenholdt i sin nytårsudtalelse. Otto Steenholdt rejste spørgsmålet om den usæd- vanlige polardåb: - Vil ministerenn sørge for, at den modbydelige »polar- dåb«, som de danske værne- pligtige underkastes i forbin- delse med deres ankomst til Grønlands Kommando i Grønnedal, øjeblikkelig standses? Forsvarsmonister Hans Hækkerup, Socialdemokrati- et, svarede den 10. november bekræftende på Otto Steen- holdts spørgsmål: - De rituel- le handlinger ved Grønlands Kommando tager jeg skarpt afstand fra. - Men jeg blev ganske des- orienteret, da jeg i radioavi- sen den 29. december hørte auditørens udsagn om at »polardåben« fortsætter, si- ger Otto Steenholdt. Derfor sendte jeg samme dag et nyt spørgsmål til forsvarsmini- steren: - Hvad er forsvarsministe- rens reaktion på auditør Bjar- ne Backs udtalelse vedrøren- de »polardåben« hos Grøn- lands Kommando i Grønne- dal? - Jeg begrunder mit spørgsmål med, at jeg ikke vil acceptere disse modbyde- lige ritualer i det grønlandske territorialfarvande, og jeg henviser også til forsvarsmi- nisterns svar til mig den 10. november. - Jeg vil følge sagen op, indtil ritualet er helt stoppet, siger Otto Steenholdt. Som Grønlands repræsentant i Folketinget mener jeg, at den slags hændelser i Grønland, som slynges ud til verdens- pressen, bliver betragtet som grønlændernes værk og der- med skader Grønlands om- dømme udadtil. Bedre forståelse - Jeg er meget tilfreds med forholdet mellem Grønland og Danmark, understreger Otto Steenholdt i sin nytårs- udtalelse. Folketingsmed- lemmernes og ikke mindst regeringsmedlemmernes in- teresse i at besøge Grønland er meget stor. - Det er efter min mening uheldigt, at kun udvalg i Fol- ketinget, som har noget at gøre med Grønland, har mu- lighed for at besøge vort land og benytter lejligheden til at tale med de grønlandske po- litikere og mødes med ind- byggerne. - Jeg har den opfattelse, at jo flere folketingspolitikere, der har kendskab til de fakti- ske forhold i Grønland, desto bedre er forståelsen mellem de to lande. Denne tanke må vi fremme i de kommende år. - Med disse bemærkninger ønsker jeg mine vælgere et godt nytår, skriver folke- tingsmedlem Otto Steen- holdt.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.