Atuagagdliutit - 04.01.1996, Page 18

18
Nr. 1 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Folketingimi ukioq suliffiusoq
pitsaasutut oqaatigineqassaaq
- Grønnedal-imi kuisitsisarneq nunatta avammut tusaamaneqarneranut
ajortisaataavoq, folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt ukiortaami
oqaaseqarami oqarpoq
NUUK - Folketingimi ukioq
suliffiusoq 1995 ukiuusima-
voq Nunatsinnut pitsaasutut
oqaatigisariaqartoq.
Folketingimut ilaasortaq
Otto Steenholdt, Atassut, u-
kiortaami oqaaseqarnermini
taamatut oqarpoq.
- Nunarput pillugu inatsi-
sissarpassuaqarsimanngilaq.
Nunatsinnut aningaasat tapi-
issutaasartut Naalakkersui-
sutta finansminiterimut
Mogens Lykketoft-imut isu-
maqatiginninniutigereersi-
mavaat ukiunullu arlalinnut
atuuttussamik finansministe-
rimut isumaqatigiissuteqa-
reersimallutik.
- Taamaattumik finanslovi
pillugu pinnaattoqalermat
pisariaqarsimanngilaq anner-
tuumik akuliunnissaq, uagut
aningaasat atorfissaqarteqi-
sagut isumannaarneqareersi-
mammata, mannali oqaatigi-
lara aningaasat pillugit folke-
tingimi oqallinneq imaan-
naasimanngeqimmat.
- Oqartariaqarpunga partiit
suleqatigiikkajuttut aamma
akornanni assortuunnerit pi-
lersimammata, imaanngitsoq
borgerligit kisimik akornan-
ni, kisiannili aamma sociali-
stit akornanni.
- Taamaakkaluartorli iner-
nera tamaat qiviassagukku
oqartariaqarpunga naamma-
ginartumik inerneqarsima-
soq.
Rigsrådi
- Danmarkip, Savalimmiut
Nunattalu kattullugu Rigsrå-
deqalemissaanik Det konser-
vative Folkepartip siunner-
suutaa juullip qaammataata
aallaqqaataani saqqummiun-
neqarpoq. Oqaatigisariaqar-
para siunnersuut nunamut
naggorissumut tussimanngit-
soq, partiimmi amerlanersaa-
sa siunnersuut eqqarsarnarto-
qartimmassuk, uangalu siun-
nersuutip anguniagaanut as-
sut akerliullunga kingornati-
gut oqaaseqarpunga. Siun-
nersuut taanna siullermeer-
neqaannarluni Folketingip
suleriaasia pillugu ataatsi-
miititaliamut ingerlateqqin-
neqarpoq.
- Inatsisissatut siunnersuu-
tit allat tassaanerupput inatsi-
sinut pioreersunut allannguu-
tissatut siunnersuutaasut, an-
nerusumillu oqaaseqarfigine-
qarnatik akuerineqaannar-
tartut. Tamakkulu ilagaat
uku:
* Nunatsinni eqqartuussi-
veqarneq pillugu inatsisip a-
tortinneqarnerani allannguu-
tissaq.
* Marloriaammik akileraa-
ruteqartarneq pillugu nuna-
tsinni naalakkersuisut qallu-
naallu naalakkersuisuisa isu-
maqatigiissutaasa allannguu-
tissaat.
* Thulimi timmisartorsuup
1968-imi nakkarsimaneranut
tunngasut folketingimi ilaa-
sortanit eqqartorneqartarput.
Uangalu oqaatigisariaqar-
para Thuli pillugu tusarniaa-
nerup inernera naammagisi-
maamartumik inerneqartoq.
Neriuutigilluinnarpara Ava-
nersuarmiut aningaasat pis-
sarsiassatik erniinnaq tiguju-
maaraat.
Kuisisarneq
- Uannut nersornianngikka-
luarlunga neriussimagaluar-
punga Grønnedal-imi sak-
kutooqarfimmiut ilakassam-
minnik »kuisisarnerisa« taa-
maatilluinnarnissaanut peqa-
taasimallunga, Otto Steen-
holdt ukiortaami oqaaseqam-
mini allappoq.
Kuisisarneq nalinginnaan-
ngitsoq pillugu Otto Steen-
holdt ima apeqquteqarpoq:
- Illersornissamut ministe-
rip isumagiumanerpaa Grøn-
nedalimi sakkutuut imarsi-
ortut nunatsinniitillutik allor-
niusaq sanimukartoq ukiuu-
nerani seqernup nuissaartar-
fiata killinga inuunerminni
siullermeerlutik qaangeraan-
gassuk »kuineqrtarnerat«
meriannguummernartoq uni-
tsilluinnassallugu?
Illersornissamut ministeri
Hans Hækkerup, Socialde-
mokratiet, allakkatigut no-
vemberimeersutigut Otto
Steenholdt-ip apeqqutaanut
akissuteqarluni allappoq: -
Grønnedal-imi ileqqupalaat
taamaattut akuersaarsinnaa-
ngilluinnarpakka.
Taama naammagisi-
maakkannik forsvarsministe-
rimit akissutisereerlunga de-
cemberip 29-iani radioavii-
sikkut tusaleriallariga misis-
suisartuusup (auditørip) sak-
kutuunik »kuisisarneq« pil-
lugu oqaaseqaataa... taama-
gooq ileqqulersortarneq na-
ngiinnarniarpaat!
Taamaattumik piaarner-
paamik illersorneqarnissaq
pillugu ministeri apeqqute-
qarfigeqqippara, ima oqaa-
sertalimmik:
- Auditørip Bjarne Back-ip
oqaaseqaataa pillugu iller-
sorneqarnissamut ministeri
Kangilinnguani sakkutuunik
»kuisisarneq« pillugu qanoq
qisuariaateqarpa?
- Apeqqullu ima tunngavi-
lerpara, uanga nammineq
akuersaarsinnaanngilluinna-
ringa ileqquliutiinnarlugu
merianngunaannartumik pis-
susilersortameq nunatta sine-
riaani ingerlanneqartuassap-
pat. Illersomissamullu mini-
steri innersuukkumagiga a-
peqquteqaateqaatinnut akis-
sutaanik novemberip quli-
nganeersumut.
- Uanga nammineerlunga
aalajangersimavunga pissu-
sipalaap tamatuma atorun-
naarsilluinnarneqarnissaa ti-
killugu sorsuutiginninniar-
lunga, Otto Steenholdt oqar-
poq. Uangami nunarput sin-
nerlugu folketingimi sinnii-
suusunga isumaqarama nu-
natsinni taamapalaaq ileqqu-
lersornerit, silarsuarmullu a-
vatitsinniittumut takutinne-
qarlutillu oqaatigineqartut
pisarneq malillugu uagut
kalaaliusugut pissusilersuu-
titsitut isigineqartussaamma-
ta nuattalu tusaamaneqarne-
ranik ajortisaarisussaallutik.
Pissutsinik
paasinnilluamerunissaq
- Tamakkuli oqaatigereerlu-
git naggasiullugu oqaatigis-
savara nunatta Danmarkillu
akornanni pissutsit pitsaallu-
innartutut ukiormanna nali-
lersinnaagakkit, Otto Steen-
holdt erseqqissaavoq. Folke-
tingimut ilaasortat minnerun-
ngitsumillu naalakkersuisuni
ilaasortat nunatsinnut tike-
raarnissaminnik qilanaartar-
nerat anneruleriartuinnartu-
tut nalilertariaqarpara.
- Ajoqaaq ataatsimiititalia-
nut nunatsinnuinnaq tunnga-
sunut ilaasortaasut kisimik
periarfissaqartuarmata nu-
narput inuilu qanimut tikis-
sallugit, naalakkersuinermul-
lu sulisui inuinnaallumi qani-
mut tikillugit oqaloqatigisin-
naallugit.
- Isumaqarluinnarpunga
folketigimut ilaasortat amer-
lanerusut nunatsinni pissusi-
viusunik qanimut paasinnil-
luarnissaat pisariaqarluinnar-
tuusoq, nunat taakku akor-
nanni pitsaalluinnartumik
paaseqatigiinneqaleriartus-
sappat. Eqqarsaatit tamakku
ukiuni aggersuni ineritikkiar-
tuaameqartariaqarput.
- Taamatut oqaaseqatsiar-
lunga qinersisikka sinerias-
suarmiittut ukiortaamik pil-
luarnartumik kissaakkuma-
vakka, folketingimut ilaa-
sortaq Otto Steenholdt allap-
poq.
- Folketingimi ukioq suliffiusoq 1995 ukiuusimavoq nunatsinnut pitsaasutut oqaatigisari-
aqartoq, folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, ukiortaami oqaaseqarnermini
taamatut oqarpoq.
- Folketingsåret 1995 var et godt år for Grønland, siger folketingsmedlem Otto Steenholdt,
Atassut, i sin nytårsudtalelse. (Ass./Foto: AGs arkiv).
Folketingsåret har været et godt år for Grønland
- Polardåben i Grønnedal skader Grønlands omdømme, siger folketingsmedlem Otto Steenholdt i denne
nytårsudtalelse
NUUK - Folketingsåret 1995
har været et godt år for Grøn-
land.
Det siger folketingsmed-
lem Ottyo Steenholdt, Atas-
sut, i denne nytårsudtalelse.
- Der har ikke været man-
ge lovforslag omkring Grøn-
land, men landsstyret har
haft en god forhandling med
finansminister Mogens Lyk-
ketoft og opnåede en flerårig
aftale om bloktilskuddet til
Grønland.
- Derfor var det ikke nød-
vendigt at kile sig ind i det
vanskelige forlig om finans-
loven for 1996, men forløbet
gav den største politiske
rørelse blandt partierne, ja
også mellem de borgerlige
og de socialistiske partier i
løbet af 1995.
- Men vi må siger, at det er
et godt resultat, som det nu
endte med.
Rigsråd
- Forslaget til folketingsbe-
slutning om oprettelsen af et
rigsråd for Grønland, Færø-
erne og Danmark blev frem-
sat den 1. december af Det
konservative Folkeparti. Jeg
må sige, at forslaget ikke
faldt i god jord. De fleste
partier i Folketinget var
skeptiske overfor ideen om
et rigsråd, og jeg selv er me-
get imod forslagets mål. Det-
te forslag blev efter I. be-
handlingen henvist til Ud-
valget for forretningsorde-
nen.
Andre lovforslag er mere
ændringsforslag, som gik
igennem uden særlige be-
mærkninger. Nogle af dem
skal nævnes her:
* Forslag til lov om
ændring af rettens pleje i
Grønland og forskellige
andre lovbestemmelser om
procesbevillinger.
* Forslag til lov om
ændring af dobbeltbeskat-
ningsaftalen mellem den
danske regering og det grøn-
landske landsstyre.
* Thule-sagen har også
været samtaleemne i Folke-
tinget. Thule-høringens re-
sultat er tilfredsstillende for
mig, og jeg håber, at de berø-
te mennesker i Avanersuaq
snart får deres penge.
Polardåb
-1 al beskedenhed troede jeg
ellers, at jeg havde været
med til at stoppe den såkald-
te »polardåb« blandt de vær-
nepligtige ved Grønlands
Kommando i Grønnedal,
skriver Otto Steenholdt i sin
nytårsudtalelse.
Otto Steenholdt rejste
spørgsmålet om den usæd-
vanlige polardåb:
- Vil ministerenn sørge for,
at den modbydelige »polar-
dåb«, som de danske værne-
pligtige underkastes i forbin-
delse med deres ankomst til
Grønlands Kommando i
Grønnedal, øjeblikkelig
standses?
Forsvarsmonister Hans
Hækkerup, Socialdemokrati-
et, svarede den 10. november
bekræftende på Otto Steen-
holdts spørgsmål: - De rituel-
le handlinger ved Grønlands
Kommando tager jeg skarpt
afstand fra.
- Men jeg blev ganske des-
orienteret, da jeg i radioavi-
sen den 29. december hørte
auditørens udsagn om at
»polardåben« fortsætter, si-
ger Otto Steenholdt. Derfor
sendte jeg samme dag et nyt
spørgsmål til forsvarsmini-
steren:
- Hvad er forsvarsministe-
rens reaktion på auditør Bjar-
ne Backs udtalelse vedrøren-
de »polardåben« hos Grøn-
lands Kommando i Grønne-
dal?
- Jeg begrunder mit
spørgsmål med, at jeg ikke
vil acceptere disse modbyde-
lige ritualer i det grønlandske
territorialfarvande, og jeg
henviser også til forsvarsmi-
nisterns svar til mig den 10.
november.
- Jeg vil følge sagen op,
indtil ritualet er helt stoppet,
siger Otto Steenholdt. Som
Grønlands repræsentant i
Folketinget mener jeg, at den
slags hændelser i Grønland,
som slynges ud til verdens-
pressen, bliver betragtet som
grønlændernes værk og der-
med skader Grønlands om-
dømme udadtil.
Bedre forståelse
- Jeg er meget tilfreds med
forholdet mellem Grønland
og Danmark, understreger
Otto Steenholdt i sin nytårs-
udtalelse. Folketingsmed-
lemmernes og ikke mindst
regeringsmedlemmernes in-
teresse i at besøge Grønland
er meget stor.
- Det er efter min mening
uheldigt, at kun udvalg i Fol-
ketinget, som har noget at
gøre med Grønland, har mu-
lighed for at besøge vort land
og benytter lejligheden til at
tale med de grønlandske po-
litikere og mødes med ind-
byggerne.
- Jeg har den opfattelse, at
jo flere folketingspolitikere,
der har kendskab til de fakti-
ske forhold i Grønland, desto
bedre er forståelsen mellem
de to lande. Denne tanke må
vi fremme i de kommende år.
- Med disse bemærkninger
ønsker jeg mine vælgere et
godt nytår, skriver folke-
tingsmedlem Otto Steen-
holdt.