Atuagagdliutit - 04.01.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 1 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Internationale opgaver lige
så vigtig som de hjemlige
Landsstyreformand Lars Emil Johansen sagde i sin nytårstale, at Grønland
er en del af den internationale pression, der skaber fred og demokrati i
Verden.
Kære Medborgere
Endnu et oplevelsesrigt år
har forladt os, og vis starter
nu et nyt.
Som alle andre år har 1995
naturligvis også bragt os
både gode og dårlige ople-
velser.
Lad os starte dette nye år
med at takke for alle de gode
ting, der skete i det gamle.
Det gælder både de gode
ting på det store internationa-
le plan - såvel som de glæde-
lige oplevelser, vi selv har
haft i året, der gik.
Hvad angår de mindre
gode ting, der skete i det
gamle år, vil jeg blot håbe, at
de ikke vil ske igen, og at vi
har taget ved lære af dem,
For fortiden kan ikke ændres,
og der ligger ingen udfor-
dring i at grave sig ned i det,
der fik mindre godt.
Også Grønlands fred
Også for Grønland er det en
lykke, at der nu er skabt fred
i det tidligere Jugoslavien.
Den krig, der har hærget
indenfor Europas grænser,
har været grusom, racistisk
og uhyggelig tæt på os alle.
Det er godt, at de fredsska-
bende kræfter vandt til sidst.
Det viser os igen, hvor vig-
tigt, det er, at det internatio-
nale samfund samarbejder
for fred, frihed og lighed
mellem Verdens forskellige
folk.
Netop i dag tiltræder en af
vore landsmænd en højt-
stående position i den inter-
nationale organisation ILO i
Geneve. Vi er nu nået så
langt, at vores erfaring kan
bruges i det internationale
arbejde for fremskridt og
menneskeret.
Det skal vi være stolte
over. Først og fremmest skal
vi glæde os over, at vi kan
yde noget, som resten af Ver-
den har brug for.
Det, vi skal være stolte
over, er at Grønland i dag er
en reel medspiller på det
internationale hold, der
kæmper for demokrati, men-
neskerettigheder og etnisk
ligestilling.
Sydafrika
For blot en måned siden stod
jeg hos præsident Nelson
Mandela i det nye Sydafrika
og så og hørte der, hvad
omverdenens pres for demo-
krati og retfærdighed havde
betydet for befrielsen af de
undertrykte masser i Sydafri-
ka.
Uden dette internationale
pres havde der i dag stadig
været apartheid og racistisk
undertrykkelse. Nu er der i
stedet demokrati og positive
forventninger til fremtiden.
Jeg tror, vi alle må se i
øjnene, at vores indsats i
kampen for international ret-
færdighed, demokrati og fri-
hed er lige så vigtig som
vores indsats herhjemme.
Det er to sider af samme sag.
Det er i denne tid, at vi
som politikere skal lægge al
vore energi i at skabe nye
muligheder for Grønlands er-
hvervsliv og derved skabe
nye arbejdspladser og bevare
dem, vi har.
Vi skal have skabt mere og
mere meningsfuld beskæfti-
gelse og flere nye indtægts-
kilder, når vi skal fremtids-
sikre Grønland.
Vi må konstant søge at
skaffe nye samarbejdspartne-
re indenfor de nye områder,
hvor vi satser på arbejde og
indtægt til landet i fremtiden,
nemlig turisme og råstoffer.
Vi må konstant søge
løsningsmodeller på de pro-
blemer, der holder vores
økonomiske udvikling tilba-
ge. Løsninger, som bygger
både på vore egne og på
udenlandske erfaringer vi
kan bruge.
Venteposition
Jeg tror, vi lige nu befinder
os i en slags økonomisk ven-
teposition.
Der er gennem det for-
gangne år kommet flere sig-
naler frem, der giver os
grund til at tage, at vi nærmer
os en tid med helt anderledes
økonomisk fart.
Vores turismeplanlægning
er lykkedes, og allerede i det
kommende år må vi tænke
konkret på at udvide vores
modtageforhold, fordi turi-
sterne kommer i langt større
tal end før.
Vores råstofefterforskning
bliver mere og mere konkret
og lovende. Resultater fra
Nuussuaq, fra Fylla Banke,
fra Pearyland og fra guld-
fund langs kysterne bliver
mere og mere spændende og
lokker flere og flere selska-
ber til at investere i efter-
forskning.
Der er noget, der tyder på,
at Grønland har store res-
sourcer i undergrunden. Men
vi må ikke tage glæderne på
forskud.
På den anden side er der
bestemt ingen som helst
grund til at forfalde til tanker
om, at fremtiden er håbløs,
og at den økonomiske situa-
tion blot bliver værre. Der er
lys forude blot vi holder ud
og fortsat planlægger med
fornuft, således at vi har ind-
rettet os rigtigt, når mulighe-
derne kommer.
Ikke udvikling for
enhver pris
I denne venteposition med få
indtægter og for stor arbejds-
løshed må vi ikke lade os gri-
be af et behov for at skabe
udvikling for enhver pris.
Vi må ikke glemme den
grønlandske folkesjæl uanset
hvilken udvikling vi ønsker
og hvor hurtigt vi ønsker
den.
Det gælder også i vores
ledelse af virksomhederne.
Det er måske i den daglige
kamp for omsætning og
overskud svært for nogle af
vore virksomhedsledere at
huske på, at den grønlandske
kultur ikke er noget, som
andre skal være opmærk-
somme på.
Vor egenart er ikke en
svaghed og skal ikke betrag-
tes som sådan. Den er selve
vor styrke og kimen til vores
eksistens. Den skal på en
sund og berigende måde fre-
melskes - således at vi selv
kan nye godt af den og dele
den med vores omverden.
Vores kultur er noget, vi
alle er en levende del af. Det
er selve meningen med vores
indsats i samfundet. Det er
vores fællesskab og identitet
og det vigtigste, vi har.
Værne om hinanden
Derfor skal vi også fortsat
værne om hinanden og i fæl-
lesskab søge at beskytte den
medmenneskelighed, den
tolerance overfor ufuldkom-
menhed og den ægte ærlig-
hed overfor andre og os selv,
som gør vort liv og vor kultur
særlig værdifuld.
Vi skal også fortsat be-
kæmpe giftstoffer som alko-
hol og hash, hvis negative
virkninger får mennesker til
at benægte problemernes
omfang og bringe sig selv
ude af stand til at se virkelig-
heden i øjnene.
Og vi skal fortsat værne
om vore svageste medborge-
re og vores yngste og ældste
med en solidaritet, der er
vores kulturarv værdig.
Vi bliver alle ældre, og
heldigvis ofte også klogere
- Nunarpassuit kimigiiseqataasimcmngitsuuppata suli ukioq manna tikillugu apartheid - ammip qalipaataa tunngavigalugu immikkoortitsineq naqisimanninnerlu atuussimassagaluarput.
Ullumikkut demokrati siunissamilu ajunngitsumik neriugisaqameq atuutilersimapput.
- Uden det internationale pres havde der i dag stadig været apartheid og racistisk undertrykkelse i Sydafrika. Nu er der i stedet demokrati og positive forventninger til fremtiden.