Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.01.1996, Page 10

Atuagagdliutit - 04.01.1996, Page 10
10 Nr. 1 1996 GRØNLANDSPOSTEN Internationale opgaver lige så vigtig som de hjemlige Landsstyreformand Lars Emil Johansen sagde i sin nytårstale, at Grønland er en del af den internationale pression, der skaber fred og demokrati i Verden. Kære Medborgere Endnu et oplevelsesrigt år har forladt os, og vis starter nu et nyt. Som alle andre år har 1995 naturligvis også bragt os både gode og dårlige ople- velser. Lad os starte dette nye år med at takke for alle de gode ting, der skete i det gamle. Det gælder både de gode ting på det store internationa- le plan - såvel som de glæde- lige oplevelser, vi selv har haft i året, der gik. Hvad angår de mindre gode ting, der skete i det gamle år, vil jeg blot håbe, at de ikke vil ske igen, og at vi har taget ved lære af dem, For fortiden kan ikke ændres, og der ligger ingen udfor- dring i at grave sig ned i det, der fik mindre godt. Også Grønlands fred Også for Grønland er det en lykke, at der nu er skabt fred i det tidligere Jugoslavien. Den krig, der har hærget indenfor Europas grænser, har været grusom, racistisk og uhyggelig tæt på os alle. Det er godt, at de fredsska- bende kræfter vandt til sidst. Det viser os igen, hvor vig- tigt, det er, at det internatio- nale samfund samarbejder for fred, frihed og lighed mellem Verdens forskellige folk. Netop i dag tiltræder en af vore landsmænd en højt- stående position i den inter- nationale organisation ILO i Geneve. Vi er nu nået så langt, at vores erfaring kan bruges i det internationale arbejde for fremskridt og menneskeret. Det skal vi være stolte over. Først og fremmest skal vi glæde os over, at vi kan yde noget, som resten af Ver- den har brug for. Det, vi skal være stolte over, er at Grønland i dag er en reel medspiller på det internationale hold, der kæmper for demokrati, men- neskerettigheder og etnisk ligestilling. Sydafrika For blot en måned siden stod jeg hos præsident Nelson Mandela i det nye Sydafrika og så og hørte der, hvad omverdenens pres for demo- krati og retfærdighed havde betydet for befrielsen af de undertrykte masser i Sydafri- ka. Uden dette internationale pres havde der i dag stadig været apartheid og racistisk undertrykkelse. Nu er der i stedet demokrati og positive forventninger til fremtiden. Jeg tror, vi alle må se i øjnene, at vores indsats i kampen for international ret- færdighed, demokrati og fri- hed er lige så vigtig som vores indsats herhjemme. Det er to sider af samme sag. Det er i denne tid, at vi som politikere skal lægge al vore energi i at skabe nye muligheder for Grønlands er- hvervsliv og derved skabe nye arbejdspladser og bevare dem, vi har. Vi skal have skabt mere og mere meningsfuld beskæfti- gelse og flere nye indtægts- kilder, når vi skal fremtids- sikre Grønland. Vi må konstant søge at skaffe nye samarbejdspartne- re indenfor de nye områder, hvor vi satser på arbejde og indtægt til landet i fremtiden, nemlig turisme og råstoffer. Vi må konstant søge løsningsmodeller på de pro- blemer, der holder vores økonomiske udvikling tilba- ge. Løsninger, som bygger både på vore egne og på udenlandske erfaringer vi kan bruge. Venteposition Jeg tror, vi lige nu befinder os i en slags økonomisk ven- teposition. Der er gennem det for- gangne år kommet flere sig- naler frem, der giver os grund til at tage, at vi nærmer os en tid med helt anderledes økonomisk fart. Vores turismeplanlægning er lykkedes, og allerede i det kommende år må vi tænke konkret på at udvide vores modtageforhold, fordi turi- sterne kommer i langt større tal end før. Vores råstofefterforskning bliver mere og mere konkret og lovende. Resultater fra Nuussuaq, fra Fylla Banke, fra Pearyland og fra guld- fund langs kysterne bliver mere og mere spændende og lokker flere og flere selska- ber til at investere i efter- forskning. Der er noget, der tyder på, at Grønland har store res- sourcer i undergrunden. Men vi må ikke tage glæderne på forskud. På den anden side er der bestemt ingen som helst grund til at forfalde til tanker om, at fremtiden er håbløs, og at den økonomiske situa- tion blot bliver værre. Der er lys forude blot vi holder ud og fortsat planlægger med fornuft, således at vi har ind- rettet os rigtigt, når mulighe- derne kommer. Ikke udvikling for enhver pris I denne venteposition med få indtægter og for stor arbejds- løshed må vi ikke lade os gri- be af et behov for at skabe udvikling for enhver pris. Vi må ikke glemme den grønlandske folkesjæl uanset hvilken udvikling vi ønsker og hvor hurtigt vi ønsker den. Det gælder også i vores ledelse af virksomhederne. Det er måske i den daglige kamp for omsætning og overskud svært for nogle af vore virksomhedsledere at huske på, at den grønlandske kultur ikke er noget, som andre skal være opmærk- somme på. Vor egenart er ikke en svaghed og skal ikke betrag- tes som sådan. Den er selve vor styrke og kimen til vores eksistens. Den skal på en sund og berigende måde fre- melskes - således at vi selv kan nye godt af den og dele den med vores omverden. Vores kultur er noget, vi alle er en levende del af. Det er selve meningen med vores indsats i samfundet. Det er vores fællesskab og identitet og det vigtigste, vi har. Værne om hinanden Derfor skal vi også fortsat værne om hinanden og i fæl- lesskab søge at beskytte den medmenneskelighed, den tolerance overfor ufuldkom- menhed og den ægte ærlig- hed overfor andre og os selv, som gør vort liv og vor kultur særlig værdifuld. Vi skal også fortsat be- kæmpe giftstoffer som alko- hol og hash, hvis negative virkninger får mennesker til at benægte problemernes omfang og bringe sig selv ude af stand til at se virkelig- heden i øjnene. Og vi skal fortsat værne om vore svageste medborge- re og vores yngste og ældste med en solidaritet, der er vores kulturarv værdig. Vi bliver alle ældre, og heldigvis ofte også klogere - Nunarpassuit kimigiiseqataasimcmngitsuuppata suli ukioq manna tikillugu apartheid - ammip qalipaataa tunngavigalugu immikkoortitsineq naqisimanninnerlu atuussimassagaluarput. Ullumikkut demokrati siunissamilu ajunngitsumik neriugisaqameq atuutilersimapput. - Uden det internationale pres havde der i dag stadig været apartheid og racistisk undertrykkelse i Sydafrika. Nu er der i stedet demokrati og positive forventninger til fremtiden.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.