Atuagagdliutit - 20.02.1996, Síða 3

Nr. 14 ■ 1996
3
É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunet namminersortunut
aamma periarfissiisarput
- Namminersortutut ingerlatsineq piinnarlugu ingerlatat namminersortunut
isumagisassanngortinneqassanngillat, Edvard Møller KANUKOKA-meersoq
oqarpoq
nertunerusumik isumaginias-
savarput ingerlatat akikin-
nerulersinnissaat pitsaaneru-
lersinnissaallu - kommunet
ingerlatsineranni imaluunniit
namminersortut suliassanik
ingerlatsilernissaanni.
AG: - Namminersortut pe-
riarfissinnissaanni kommnu-
net qanoq annertutigisumik
suliniuteqarniarpat?
Edvard Møller: - Suliassa-
nik namminersortunut isu-
magisassanngortitsinissaq
pillugu borgmesterit ataatsi-
miinneranni erseqqissumik
killissaliisimanngilagut.
Kommunet 18-iusut anner-
toorujussuarmik assigiin-
ngissuteqarput, taamaattu-
mik kommunemi ataatsimi
iluaqutaasinnaasoq imaan-
ngilaq kommunemi allami
iluaqutaasinnaasoq.
- Namminersortut suliassa-
nik isumaginnilernissaanni
kommunet ilaat annertuumik
angusaqareersimapput, soor-
lu aputaajaanermik, eqqaa-
nermik paaviaanermillu suli-
assiisamermi.
- Kommuneni allani, soor-
lu isorliunerusuni kommu-
neni mikisuni, namminersor-
tutut suliffiuteqartoqanngi-
laq, namminersortut sulianik
ingerlatsilernissaannut pisa-
riaqartinneqartunik.
- Taamaattumik eqqarsaa-
tigineqarsinnaavoq kommu-
net ilaanni namminersortut
ikiuussinnaasut kommunemi
allami suliassanik isumagin-
ninnermi, soorlu ilisimasanik
atugassanngortit si nermi
aamma nunaqavissut suliso-
rineqarneranni.
Oqallisigisassaq
AG: - Namminersortut suli-
assanik isumaginnilernis-
saanni qanoq annertutigisu-
mik suliniuteqamiarpit?
Borgmester Simon Olsen,
Sisimiut kommuneal: - Sisi-
miunut uteruma kommunal-
bestyrelsip aprilimi ataatsi-
miinnissaanut namminersor-
tut sulianik ingerlatsilemis-
saannut tunngasumik oqa-
luuserisassamik siunnersuu-
siussaanga. Taama pisoqan-
nginnerani namminersortut
sulianik qanoq annertutigisu-
mik ingerlatsilernissaat ataa-
tsimititani ataasiakkaani o-
qallisigineqassaaq. Tunnga-
vissaqartumik oqallinnikkut
kommunep Sisimiunilu nam-
minersortut akornanni sulia-
qarnissamut maleruagassior-
toqassaaq.
- Taamaattumik ullumik-
kut oqaatigisinnaanngilara
suliassat suut namminersor-
tunut isumagisassanngortin-
neqassanersut. Aamma pui-
gorneqartariaqanngilaq suli-
assat arlallit isumaginissaat
kommunemit akisussaaffigi-
neqartuartussaammat. Taa-
maattumik isomartorsiornani
suliassanik namminersortu-
nut isumagisassanngortitsi-
soqassanngilaq, qularnaami-
NUUK (KK) - Kommunet
18-iusut aamma piareersi-
mapput namminersortunut
periarfissiinissaminnut, ta-
mannali suna tamaat atorlu-
gu pissanngilaq.
Kommunet nalunngilluin-
narpaat namminersomerullu-
tik oqartussatut periarfissa-
qartiginatik suliassaatimin-
nik namminersortunut isu-
magisassanngortitsinissamin
ni, taamaattumik siunissami
kommunet namminersortullu
akornanni suliassanik aggua-
taarinissaq pillugu kommu-
net najoqqutassiussapput.
Suliassanik agguataarinis-
saq tallimanngormat arfinin-
ngormallu borgmesterit
Nuummi ataatsimiinneranni
oqallisigineqarpoq. Tamatu-
munnga atatillugu kommu-
net ataasiakkaat assigiinngis-
sutaat erseqqissaatigineqar-
poq, Nuummi Kangaatsia-
amilu namminersortunut isu-
magisassanngortitsinissaq
assigiimmik periarfissaqan-
ngimmat.
Taamaattumik kommunet
namminersortunut suliassa-
nik isumagisassanngortitsi-
nissamik suliaqarnerminnik
misissuinerminnik ingerlat-
seqqissapput. Aputaajaaneq,
eqqaaneq, paaviaaneq aam-
ma kantiinanik errorsisarfin-
nillu ingerlatsineq eqqartor-
neqareersimapput, komunelli
ingerlassaat allat oqimaatsut
- soorlu utoqqarnik sullissi-
neq - annikitsuinnarmik o-
qallisigineqarsimallutik.
Suliassanik namminersor-
tunut isumagisassanngortitsi-
nissaq borgmesterit Nuummi
ataatsimiinneranni apeqqu-
serneqanngilaq, kisiannili
namminersortunut isumagi-
sassanngortitsinissap qanoq
annertutiginissaa naleqqus-
sarneqassaaq najugaqarfim-
mi pissutsinut.
Uagut nammineq
- Namminersornerullutik o-
qartussat namminersortunut
suliassanik isumagisassan-
ngortitsinissamik angunia-
gaat ilaaginnassanngilagut,
KANUKOKA-mi siulittaa-
soq Edvard Møller oqarpoq.
Kommunet namminersome-
rullutik oqartussanit allaa-
nerusunik atugaqarput, ilaati-
gut suliffinnik iluanaamiarfi-
usunik ingerlatsinermik mi-
silittagaqannginnerput pissu-
tigalugu.
- Taamaattumik nammi-
nersortutut ingerlatsineq
piinnarlugu ingerlatat kom-
munenit namminersortunut
isumagisassanngortinneqas-
sanngillat, Edvard Møller
oqarpoq. Namminersortunut
suliassanik isumagisassan-
ngortitsinissami eqqarsarlu-
aqqaassaagut, immaqalu an-
KANUKOKA-mi siulittaasoq Edvard Møller: - Namminer-
sortut sulianik ingerlatsilernissaannik borgmesterit
apeqqusiinngillat, qanorli annertutigisumik isumaginniler-
nissaq najugaqarfinni pissutsinut naleqqussarneqassaaq.
Formanden for kommunernes landsforening Edvard Møller:
- Ingen af borgmestrene sætter spørgsmålstegn ved selve
tanken om privatisering, mens graden skal afpasses de loka-
le forhold. (Foto: Vivi Møller-Olsen).
artuassalluguli suliat naama-
ginartumik isumagineqartu-
arnissaat. Namminersortut
pitsaassumik ingerlatsisin-
naanngippata kommune suli-
anik tigusilluni utertitsin-
naassaaq.
Borgmester Simon Olsen,
Sisimiut kommuneat, kom-
munalbestyrelsi aprilimi
ataatsimiilerpat namminer-
sortunut sulianik isumagin-
nilernissamik siunnersuum-
mik saqqummiussissaaq.
Borgmester Simon Olsen,
Sisimiut kommune, vil sætte
privatisering til debat på det
næste møde i kommunalbe-
styrelsen til april.
(Foto: Vivi Møller-Olsen).
Kommunerne giver også
de private en chance
- Vi skal bare ikke privatisere for privatiseringens egen
skyld, siger Edvard Møller fra kommunernes
landsforening
NUUK(KK) - De 18 kom-
muner er også parat til at
give de private en chance,
men ikke for enhver pris.
Kommunerne er meget
bevidste om, at de ikke har
de samme muligheder for at
privatisere deres opgaver
som hjemmestyret, og derfor
skal der findes en kommunal
model for den fremtidige rol-
lefordeling mellem kommu-
nerne og det private er-
hvervsliv.
Denne rollefordeling blev
fredag og lørdag drøftet mel-
lem kommunernes borgme-
stre på et møde i Nuuk. Sam-
tidig blev de enkelte kommu-
ners forskelligheder under-
streget, så privatisering ikke
har de samme muligheder i
Nuuk som i Kangaatsiaq.
Derfor vil kommunerne
arbejde videre med en under-
søgelse af de områder, som
kan komme på tale ved en
privatisering. Områder som
snerydning, renovation,
skorstensfejning og driften af
kantiner og vaskerier er alle-
rede blevet nævnt, men andre
tunge kommunalle opgaver
som for eksempel ældreple-
jen kun bliver hvisket.
Ingen af borgmestrene sat-
te på mødet i Nuuk spørgs-
målstegn ved selve tanken
om privatisering, men graden
af privatisering skal afpasses
de lokale forhold.
Vor egen model
- I kommunerne kan vi ikke
blot kopiere hjemmestyrets
bestræbelser på at privatise-
re, siger formanden for kom-
munernes landsforening Ed-
vard Møller. Kommunerne er
i en anderledes situation end
hjemmestyret, blandt andet
fordi vi ikke har de samme
erfaringer med at drive kom-
mercielle virksomheder.
- Derfor skal kommunerne
ikke privatisere bare for pri-
vatiseringens skyld, siger
Edvard Møller. Vi skal tæn-
ke os grundigt om, inden vi
kaster os ud i privatisering,
og vi bør måske i højere grad
koncentrere os om at gøre
tingene bedst og billigst - en-
ten i den kommunale organi-
sation eller gennem udlicite-
ring af opgaver til private
virksomheder.
AG: - Hvor langt vil kom-
munerne gå i deres bestræ-
belser på at give de private
en chance?
Edvard Møller: - Vi har på
borgmestermødet ikke sat
faste rammer for privatise-
ringen. Der er så store for-
skelle på de 18 kommuner, at
hvad der er godt for den ene
kommune, ikke nødvendig-
vis behøver at være godt for
den anden kommune.
- Nogle kommuner er alle-
rede langt fremme med pri-
vatiseringen, blandt andet
gennem en udlicitering af
snerydning, renovation og
skorstensfejning.
- Andre kommuner, især
de små kommuner i yderdi-
strikterne, har simpelthen
ikke det private erhvervsliv,
som er nødvendigt for en pri-
vatisering.
- Derfor kunne man godt
forestille sig, at det private
erhvervsliv i en kommuner
hjælper med at løse opgaver i
en anden kommune, for
eksempel ved at stille viden
til rådighed og så benytte den
lokale arbejdskraft.
Privatisering til debat
AG: - Hvor langt vil du gå i
en privatisering?
Borgmester Simon Olsen,
Sisimiut kommune: - Når jeg
kommer tilbage til Sisimiut,
vil jeg sætte en debat om pri-
vatisering på dagsordenen
for det næste møde i kommu-
nalbestyrelsen i april. Forin-
den vil graden af privatise-
ring være drøftet i de enkelte
udvalg. Gennem en principi-
el debat vil vi så udstikke ret-
ningslinierne for den fremti-
dige rollefordeling mellem
kommunen og det private
erhvervsliv i Sisimiut.
- Jeg kan derfor ikke i dag
sætte navn på de opgaver,
som kan blive udbudt i en
liciation. Man skal helller
ikke glemme, at det fortsat
vil være kommunens ansvar,
at en række opgaver bliver
løst. Derfor skal vi ikke ukri-
tisk overlade opgaverne til
det private erhvervsliv, men
skal fortsat sikre os en accep-
tabel kvalitet. Kan det priva-
te erhvervsliv så ikke leve op
til denne kvalitet, skal kom-
munen kunne trække opga-
verne tilbage.