Atuagagdliutit - 20.02.1996, Síða 9

Nr. 14 • 1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
Misilitsinnermi arlallit angusaqarluarput
larunik nalilertariaqassavaat
pattattuunertik qanoq aallut-
sigissanerlugu. Naalagiarti-
tsinerit tamaasa suliffigissal-
lugit aalajangerunik, saniati-
gullu tussiaqattaartunut siu-
lersuisuullutik kiisalu asser-
suutigalugu kommuni sule-
qatigalugu meeqqanik ilinni-
artitsilissagunik qaammam-
mut 14.000 aamma 15.000-it
missaanni aningaasarsiaqar-
sinnaapput. Naalagiarnerin-
naat suliffiginissaat aalaja-
ngiussinnaavaat akissarsia-
kinneerarsuullutik.
NUUK(PM) - Ukiut pingasut
ilinniareernerminnut sapaatit
akunnerani kingullermi
Nuummi soraarummeereer-
lutik allagartartaaramik pat-
tattunngortut arfinillit anger-
larsinnaanngorput.
Inersimasut suliffimmik
saniatigut ukiuni arlalinni
oqaluffinni pattatuusimap-
put. llaat suliffissuarni suli-
suupput, ataaseq meeqqeri-
vimmi, alla timelæreriusoq
allalu Grønlandsfly-mi ator-
feqarluni. Assigiinngeqisu-
nik tunuliaqutillit piumassut-
siminnik illoqrfimmi oqaluf-
fiini paltatuusinnarlutik
1993-imi pattatutut ilinniar-
tunngorput.
Siulliit 1985-imi
aallartipput
Pattattunngorniarneq nunat-
sinni nutaajuvoq. Siulliit ar-
finillit 1985-imi aallartipput,
ukiullu pingasut qaangium-
mata naammassillutik. Ilinni-
arnerat illoqarfimminni i-
ngerlanneruaat, imusaaqqa-
nik atuagarsugassanillu aki-
sassaminnik nassinneqartar-
lutik ilinniarnermik aqutsisu-
mut utertittakkaminnik. Uki-
umut marloriarlutik kater-
suukkaangamik atuagarsor-
tarput, aammali pattanner-
mik ilinniartinneqartarput,
pattannermillu pitsanngortin-
nissaannut siunnersorneqar-
lutillu ilitsersuunneqartarput.
Pattattoq Ludvig Kristen-
sen ullumikkut ilinniartunut
aqutsisuusoq, 1985-imi ilin-
niartunut siullernut ilaavoq.
Makku atuagarsornermi ilin-
niartitsissutigineqartartut o-
qaluttuarai; erinniorneq, i-
saatitsineq, pattagiarsuarsuk-
kanik ilinniarneq aamma tul-
leeriilersuineqq.
Ilinniartut siulliit Walther
Jensen-imit aqup.neqarput,
maannalu suli soraarum-
meememi naliliisartuuvoq. -
Naammasserlaat arlallit sam-
misani arlalinni pitsaanernik
angusaqarput, oqaluttuarpoq,
- taamaattumik pikkoris-
suupput. Ilinniarneq aallar-
timmalli 20 - 25-it naammas-
sereerput, pattattuujunnaar-
tartullu ingerlaavartumik
taarteqartassappata ukiut ta-
maasa ilinniartunik aallartit-
toqartariaqarpoq.
Ilinniarneq
aaqqissuutissaaq
Pattattunngorlaat isumaqar-
put ilinniarneq ilaatigut suli
aaqqissuuttariaqartoq. Asser-
suutigalugu taavaat ilatik
pattagissanik tukkarfeqan-
ngitsunik ilinniartinneqarsi-
masut, taamaakkaluartorli
soraarummeernerminni tuk-
karfilimmik pattassinnaani-
tik takutittariaqarsimagaat.
Ilinniarnermillu nalaani
aningaasaqartinneqarnertik
maalaarutigaat. Angerlarsi-
mallutik suliakkiunneqartu-
nik suliaqaraangamik piffis-
saq atortagartik aningaasar-
sissutigisanngilaat. Atuagar-
sornerullu nalaani atuaraa-
ngamik namminersornerullu-
tik oqartussanit taamaallaat
pikkorissarnersiutisisarlutik.
Pattattunngorlaat isumaqar-
put tamakku aaqqittariaqar-
tut, siunissami ilinniarnersiu-
tinik pisartagaqalertoqartari-
aqarnerarlugu.
Pattattunngorlaallu anger-
Seks nye organister
Flere har bestået prøverne med topkaraterer
NUUK(PM) - Så kan turen
gå hjemover efter endt eksa-
men for seks nye organister,
der i Nuuk i sidste uge fik
papirer på deres tre-årige
uddannelse.
Det er voksne mennesker
med anden beskæftigelse,
der i flere år har varetaget
hvervet som organister i kir-
kerne. Nogle er fabriksarbej-
dere, én arbejder i en børne-
have, en anden er timelærer
og én er ansat ved Grøn-
landsfly. Den brogede flok
har varetaget arbejdet som
organist i kirken af egen
interesse i deres hjembyer,
og påbegyndt en egentlig ud-
dannelse i 1993.
Første hold startede
i 1985
Selve organistuddannelsen i
Grønland er af temmelig ny
dato. Det første hold på seks
startede i 1985, og blev fær-
dige efter tre år. Uddannel-
sen foregår for en stor del i
hjembyerne, hvor de stude-
rende får tilsendt kasettebånd
og teoretiske opgaver der
skal løses og sendes tilbage
til uddannelseslederen. Så
samles de to gange om året,
hvor de får dels teoretisk
undervisning, men også
praktisk undervisning, med
råd og vejledning i hvordan
man kan forbedere sit spil.
Organist Ludvig Kristen-
sen der idag er studieleder,
gik på det først hold, der blev
uddannet i 1985. Han fortæl-
ler, at man har fag som kom-
position, forspil, kunstspil og
harmonisering på den teo-
retiske del af uddannelsen.
På første hold var Walther
Jensen leder på uddannelsen,
og er stadig tilknyttet som
censor. - Flere af de nyud-
dannede har topkarakterer i
flere fag, fortæller han, - så
det er dygtige folk. Siden
uddannelsen startede er 20 -
25 blevet færdige, og for at
kunne dække behovet med
den naturlige afgang der
sker, skal der helst et hold i
gang hvert år.
Uddannelsen
skal justeres
De nye organister mener, at
uddannelsen stadig trænger til
at blive justeret på nogle fel-
ter. De nævner som eksempel
at nogle er blevet oplært i at
spille på orgler uden fodtan-
genter, men skulle alligevel
vise deres kunnen på dette
område til eksamen.
De anker også over, at
aflønningen i uddannelses-
perioden er for dårlig. Der er
ingen kompensation for den
tid de bruger på at løse opga-
ver, mens de er hjemme.
Ligesom de kun modtager
kursusgodtgørelse fra hjem-
mestyret, mens de går på
teoridelen. De nye organister
mener, at der er behov for at
få rettet op på disse ting, så
der i fremtiden kan blive tale
om en egentlig elevløn.
Hjemme igen kan den
nybagte organist gøre op
med sig selv, hvor meget
arbejde han vil lægge i job-
bet. Hvis man vælger at vare-
tage alle de kirkelige job, og
samtidig være korleder og
for eksempel i samarbejde
med kommunen at iværksæt-
te undervisning for børn, kan
man komme op på en løn af
14.000 til 15.000 kroner om
måneden. Så kan man vælge
kun at varetage det kirkelige
til en langt lavere løn.
Peqqinnissaqarfimmi
suleqatigiiimissamut
aj omartorsiuteqameq
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaq isumaqarpoq
napparsimmavinni sulisut isornartorsiornerminni
pissutissaqarluartut
NUUK - Sisimiuni, Qaqortu-
mi Narsamilu napparsim-
mavinnut tikeraamermini A-
ningaasaqarnermut Ataatsi-
miititap nammineerluni paa-
sisimavaa peqqinnissaqar-
fimmi pissutsinik sulisut
isornartorsiornerminni ilu-
moortut, soorlu AG-mi unga-
sinngitsukkut isumaliuter-
suummi allassimasutut.
Aningaasaqarnermut Ata-
atsimiititaq sap. akunnerani
kingullermi Kujataani anga-
laarsimavoq, suliffinnut assi-
giinngitsunut pulaartarsimal-
luni, ataatsimiititami siulitta-
asoq Mikael Petersen oqalut-
tuarpoq.
Napparsimmavinnut pu-
laarnerit oqaloqatiginninne-
rillu kingorna Aningaasaqar-
nermut Ataatsimiititaq isu-
maqarpoq suleqatigiinnermi
annertuunik ajornartorsiute-
qartoq, ataatsimiititaliallu
paasisimavaa napparsimma-
vinni sulisunit isornartorsiu-
tit tunngavissaqarluartut. A-
taatsimiititap qularutigin-
ngilaa napparsimmavinni su-
lisut pissutsit pitsanngortin-
nissaannut peqataajumasut.
Aningaasaqarnermut Ataa-
tsimiititap pissutsit ilunger-
sunarnerannik isummernera-
nut takussutissaavoq, ataatsi-
miititap erseqqissaatigim-
magu pissutsit kinguneqar-
sinnaasut innuttaasut kiffar-
tuunneqarnerata ajorseriar-
neranik, ataatsimiititallu
taamaattumik Naalakkersui-
sut kajumissaarsimavai peq-
qinnissaqarfimmi suleqati-
giinnerup pilerseqqinnissaa-
nut pisariaqartunik suliniute-
qaqqullugit, Mikael Petersen
oqarpoq.
Kingulleq assigiinngitsor-
passuarnik nassuiarneqarsin-
naavoq, kisiannili oqalunneq
kisimi tamatumani iluaqutaa-
sinnaanngilaq, akerlianik a-
jornartorsiutit aaqqinnissaan-
nut aningaasanik atugassii-
nissaq kisimi aqqutissaavoq.
Aallartitsineq
Aningaasaqarnermut Ataa-
tsimiititap Kujataani angala-
nermini atugarliuutit naam-
magittaalliornerlu kisiisa
naapissimanngilai. Mikael
Petersen oqarpoq, nalingin-
naasumik ataatsimiititap naa-
pittarsimagai »aallartitsini-
artutut« pilersaarutillit asser-
suutissat arlallit. Ilaatigut a-
taatsimiititaq Narsami paasi-
tinneqarpoq sanaartornermi
atortussat SIKU-blok-inik
taaneqartartut sanaartorner-
mi atorneqarsinnaanerannik
periarfissaqamermik. Aasaru
misiliilluni sanaartomissam-
ut Narsap kommunea anner-
tuumik tapiissuteqamissamik
neriorsuereersimavoq, tassa-
nilu SIKU-blokit atorneqar-
tussaapput, Aningaasaqar-
nermullu Ataatsimiititap
Naalakkersuisunut siunner-
suutigisimavaa taamatut mi-
siliilluni sanaartornissamut
Namminersornerullutik O-
qartussat aningaasanik ta-
piissuteqarnissaat. Aningaa-
saqarnermut Ataatsimiititap
siulittaasuata oqaatigaa, sa-
naartornermik aallartitsini-
artup SIKU-blokit atorlugit
sanaartornissaq ukiuni talli-
mani sulissutigisimagaa. A-
ningaasaqarnermut Ataatsi-
miititap naatsorsuutigaa pi-
lersaarut siunissaqarluartoq,
Mikael Petersen oqarpoq.
Pissutsit taaneqartut sania-
tigut Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititap angalanermi-
ni nunaqarfiit illoqarfiillu
arlallit tikeraartarsimavai, ta-
matumunngalu atatillugu
taakkunani ataatsimiititsisar-
simalluni.
- Aningaasaqarnermut A-
taatsimiititap annertuumik
pingaartippaa pissutsinik pi-
ngaaruteqartunik paasissutis-
sinneqartarnissani, taamaa-
lilluni ataatsimiititap paasis-
sutissinneqartarnera sapinn-
gisamik annertunerpaaqqul-
lugu. Taamalu ataatsimiititaq
piareersimasaqqullugu soor-
lu Naalakkersuisut aningaa-
saliissutissanut inatsimmut
siunnersuutinik oqalliseqar-
tarneranni, Mikael Petersen
naggasiivoq.

v
Organistitut ilinniakkaminnik naammasserlaat ilinniartitsisutik ilagalugit. Nikorfasut saamerlermiit:
De nyuddannede organister sammen med censor og uddannelsesleder, Stående fra venstre:~Walther Jensen, Ludvig Kristen-
sen, Kristian Kreutzmann, Looqi Fleischer og Tuppi Sandgreen. Issiasut saamerlermiit. Siddende fra venstre:Ole Madsen,
Berthel Sandgreen og Kristian Johansen. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).