Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 6

7^1Ca a^ap'c/é/'u
Nr. 21 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
23-inik soraarsitsineq
akomutaassanngilaq
- Sulisut qangatut taarserarpallaarunnaarsimapput,
Royal Greenland-imi qullersap tullia Kjeld Holmstrup
1996-imi raajat tulaassat ikinnerulersimanerat suliassaqartitsinissamut sunniuteqarpoq.
Der indhandles færre rejer i 1996, og det har fået indflydelse på beskæftigelsen (Ass./foto:
Knud Jo sef s en).
oqarpoq
NUUK(JB) - Royal Green-
land aalajangerpoq suliffissu-
up tunisassiornermut immik-
koortuani atorfilittat 23-it sor-
aarsinniarlugit. - Taamaalior-
neiput nuannarivallaanngik-
kaluarparput, qullersap tullia
Kjeld Holmstrup oqarpoq, -
kisianni suliffeqarfittut alla-
tulli aningaasaqarnitsinnut
Godt rustet efter fyring
af 23 produktionsfolk
- Der er ikke nær så stor gennemstrømning af medarbejdere, som der har
været, siger vicekoncernairektør Kjeld Holmstrup, Royal Greenland
NUUK(JB) - Royal Green-
land har besluttet at afskedige
23 medarbejdere indenfor
funktionærgruppen i virk-
somhedens produktionsdivi-
sion. - Det er bestemt ikke
noget, vi holder af, siger vice-
koncemdirektør Kjeld Holm-
strup, - men som enhver
anden virksomhed må vi til-
passe os de økonomiske for-
hold, som gælder.
Kjeld Holmstrup fortæller
til AG, at virksomheden na-
turligvis har fulgt den udvik-
ling indenfor råvaretilførsler-
ne, som nu har ført til beslut-
ningen om fyringen af 23
fastansatte. Og det er for at
imødegå blandt andet de be-
skæftigelsesmæssige konse-
kvenser heraf, at Royal Gre-
enland i de senere år har inve-
steret, som virksomheden har
gjort.
- Fabrikken i Paamiut er et
skoleeksempel, forklarer
Kjeld Holmstrup. - Når det
går tilbage med råvarerne, så
er større forædling en af me-
toderne til bevarelse af be-
skæftigelse og indtjening. Her
er der tale om flytning af en
røgvareproduktionen til
Grønland, og sammen med en
række andre tiltag andre ste-
der i landet håber vi på at
imødegå de negative følger af
råvaresituationen så godt som
muligt.
DU BETALER KUN
EKSPEDITIONSGEBYRET
Orion udgiver også i
1996 en erotisk
kalender. Tolv hede
sild i frække stillinger
- en kalender du vil
elske. Skynd dig
derfor at bestille!
Q Pigekalender nr. 711233
Navn
Adresse
Postnr.: Byf:
|GR02|
Fødselsdato
Underskrift
Ja tak,
Send mig den nye erotik kalender
■ for el ekspeditionsgebyr på
kun 30,-
' - desuden modtager jeg det
. nye Orion katalog med et væld
af spændende erotik produkter,
■ - det hele er diskret pakket
Send os en check på beløbet, eller
sendkr. 30,- i frimærker.
Send kuponen til: Orion Postordre, Postbox 2,2850 Nærum
Stort fald i tilgangen af
rejer
Ifølge en pressemeddelelse
fra Royal Greenlands infor-
mationsafdeling har virksom-
heden allerede efter to måne-
der i 1996 nu kunnet konsta-
tere, at fangsten af rejer i
Grønland er 1.500 tons min-
dre end budgetteret, og der er
ingen grund til at tro, at dette
fald - eller tab - kan indhentes
senere på året.
Nedgangen i fangstmæng-
den skyldes formentlig først
og fremmest dårligt vejr. -
Men herudover mister vi
2.500 tons om året de næste
tre år som følge af TAC-
reduktionen, og det bliver i alt
en nedgang på 4.000 tons ale-
ne i 1996, skriver informati-
onschef Sofia Geisler.
De faldende råvaremæng-
der vil præge økonomien i
hele koncernen, og reduktio-
ner og besparelser i produkti-
onsdivisionen er helt uund-
gåelige.
- Til gengæld mener jeg
også, at vi nu er godt rustet de
næste par år, siger Kjeld
Holmstrup til AG.
Ingen
beskæftigelsesgaranti
- Kan 1 også sikre beskæfti-
gelse for det nuværende
mandskab i samme tidsrum ?
- Nej, jeg kan ikke stille
garantier for fremtiden, svarer
Kjeld Holmstrup. - Det er
fiskeindustri, og hvordan
råvaresituationen, markeder-
ne og andre forhold arter sig,
kan vi ikke sige noget sikkert
om.
- Hvad med at placere al
Royal Greenland-produktion
i Grønland?
- Det er ikke så enkelt, sva-
rer Kjeld Holmstrup. - Selv-
om det er en besnærende tan-
ke, må vi erkende, at omkost-
ningsniveauet i Grønland
ikke er særlig lavt, og derfor
bliver vi uundgåeligt nødt til
at placere visse produktioner
på produktionsmarkeder,
hvor omkostningerne er lave.
Stor gennemstrømning
- Har det noget at gøre med,
at virksomhederne får for lidt
ud af arbejdskraften i Grøn-
land?
- Nej, egentlig ikke. Ar-
bejdskraften er sådan set god
nok. Problemet ligger ikke i
kvaliteten, men i den store
gennemstrømning af arbejds-
kraft på fabrikkerne. For at
holde 100 arbejdspladser be-
sat, skal der være 600 tilknyt-
tet til fabrikken, og det skaber
problemer på de højteknolo-
giske arbejdspladser, der nu
er tale om på de grønlandske
fiskefabrikker.
- Det er for eksempel en
stor ekstra omkostning, at
skulle uddanne 600 menne-
sker til en bestemt produkti-
on, når man strengt taget bur-
de kunne nøjes med 100.
- Hvorfor er der så stor
gennemstrømning ?
- Det er nok mere en tradi-
tion end noget andet. Det har
alle dage været en vane, at
man kunne komme og gå,
som det passede ind i ens eget
kram.
- Sker der slet ingen forbed-
ringer på det område?
- Jo, og det er der god
grund til at fremhæve, slutter
Kjeld Holmstrup. - De sidste
6-8 år har der været en mar-
kant - og det vil jeg understre-
ge - en virkelig markant for-
bedring på det område. Gen-
nemstrømningen er blevet
meget, meget mindre end den
var tidligere, og det i en sådan
grad, at det er med til at gøre
det værd at arbejde med disse
ting.
nalimmassartariaqarpugut.
Kjeld Holmstrup AG-mut
oqaluttuarpoq suliffissuup
soorunami tunisassiassanik
tulaassuineq malinnaaffigisi-
magaa, tamannalu sulisunik
23-inik soraarsitsinissamut
aalajangernermik kingu-
neqartoq. Ilaatigut suliass-
aqartitsineq naammassiniar-
lugu Royal Greenland-ip uki-
uni kingullemi aningaasaliis-
sutigisimasai taamatut isik-
koqarput.
- Paamiuni tunisassiorfik
ilinniarfigalugu malinnaaffig-
aarput, Kjeld Holmstrup nas-
suiaavoq. - Tunisassiassat iki-
ligaangata suliassaqartitsiuar-
nissaq isertitaqartuamissarlu
qulakkeemiarlugu nioqqutis-
siassanik suliareqqiisoqartar-
poq. Tamatumani Kalaallit
Nunaanni pujoorisarnerup
nuunneqamera eqqarsaatigin-
eqarpoq, allanillu suliniut-
eqartoqameratigut neriuutiga-
arput tunisassiassat ikilineri
sapinngisamik naammattusa-
arivigisinnaallugu.
Raajat ikilingaatsiarput
Royal Greenland-ip paasissu-
tissiisarfianit tusagassiutinut
nalunaarummi oqaatigineqar-
poq 1996-imi qaammatit mar-
luk ingerlanerinnaani paasin-
arsisimasoq raajat Kalaallit
Nunaannut tulaanneqartartut
missingersuusiaasunit 1.500
tonsinik ikinnerulersimasut,
aammalu ikileriameri ukiup
ingerlanerini naammatsin-
neqarsinnaanissaat ilimagin-
eqarsinnaanngitsoq.
Royal Greenland-ip paasis-
sutissiisarfianit tusagassiuti-
nut nalunaarummi oqaatigin-
eqarpoq 1996-imi qaammatit
siulliit marluk raajat tulaan-
neqartut ikileriamerat Royal
Greenland-imit malugineqa-
reersoq, tassa naatsosuutigi-
samit 1.500 tonsinik ikinner-
ullutik. Naatsorsuutigineqars-
innaanngilarli tulaanneqann-
gitsooreersut ukiup ingerlane-
rani tulaanneqarumaamissaat.
Pisat ikileriamerat silarlun-
neranik peqquteqarsinnaagu-
narpoq. - Aamma nalunngil-
arput pisassarititaasut ikiliart-
ortinneqamerannut atatillugu
ukiumut tulaanneqartartut iki-
leriaataat 2.500 tonsinik
naleqassasoq, tassa 1996-iin-
narmi katillugu 4.000 tonsit
ikileriaataassapput, paasissu-
tissiisartoq Sofia Geisler
allappoq.
Tunisassiassat ikilinerisa
suliffeqarfiup tamarmi anin-
gaasaqamera sunnertussaava-
at, aammalu tunisassiomer-
mut immikkoortortami pisari-
illisaanissaq sipaamiamissar-
lu pinngitsoomeqarsinnaajun-
naavissalluni.
- Kisiannili isumaqarpunga
ukiuni tulliuttuni aniguilluars-
innaalluta, Kjeld Holmstrup
AG-mut oqarpoq.
Suliassaqartitsisussaan-
eq atussanngilaq
- Aamma pifftssami tassaner-
piaq massakkut sulisuusunut
suliassaqartitsisinnaanissarsi
qulakkeersinnaavisiuk.
- Naamik, siunissaq pillugu
qulakkerisinnaanngi lagut,
Kjeld Holmstrup oqarpoq. -
Aalisakkeriviuvugut, taa-
maammallu tunisassiassat,
niueqatigiinneq pissutsillu
allat qulamaallillugit oqaati-
gisinnaanngilagut.
- Soortni Royal Greenland-
ip tunisasiorfiutai Kalaallit
Nunaannut nuunneqamiann-
gillatl
- Taama ajomanngitsiginn-
gilaq, Kjeld Holmstrup oqar-
poq. - Tamanna ussernartorsi-
omarsinnaagaluartoq nassue-
rutigisariaqarparput Kalaallit
Nunaanni aningaasartuutit
ikittuinnaanngimmata, taa-
maammallu tunisassiorfiit
taamaattut aningaasartuutikif-
fiusunut inissinnissaat pinn-
gitsoorsinnaanngilarput.
Sulisut taarseramerat
- Suliffeqarfiup Kalaallit
Nunaanni sulisuisa piginnaa-
nikinnerat tamatumunnga
peqqutaanngila ?
- Tamanna peqqutaann-
gilaq. Sulisut naammakkalu-
arput. Ajomartorsiut pitsaas-
sutsimiinngilaq, kisiannili
sulisut taarseraannerujussu-
anniilluni. Atorfiit 100-t
sulisoqartittuassagaanni inuit
600-t piareersimatittuartari-
aqarput, suliffeqarfimmullu
teknikkikkut atortorissaartu-
mut, soorlu ullutsinni kalaallit
aalisakkeriviinut ajomartorsi-
utaalersarpoq.
- Assersuutigalugu inuit
100-t naammakkaluartut 600-
t tunisassioriaatsimut ataatsi-
mut ilinniartissagaanni anin-
gaasartuuteqarfiungaatsiartar-
poq.
- Sooq sulisut taama taar-
seraatsigippat?
- Tamanna ileqquinnaagu-
narpoq. Qangaaniilli piumal-
lerlunilu takkuttameq anisar-
nerlu ileqquujuarsimavoq.
- Pitsannguuteqarsimann-
gilami?
llumut, tamannalu
erseqqissassallugu peqqutiss-
aqarluarpugut, Kjeld
Holmstrup naggasiivoq. -
Ukiuni kingullemi arfinilinni-
arfineq pingasuni malunnar-
luinnartumik pitsanngoria-
ateqarpoq. Siornatigutulli
inuit taarseraappallaanngillat,
allaammi suliassat suliarissal-
lugit isumaqarnerulersin-
neqarsimallutik.