Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 15

Nr. 21 • 1996
15
vaa'(/$c<.£/£
------—------------
GRØNLANDSPOSTEN
KNI Pilersuisoq A/S iluatsikkiartorpoq
All. Jonathan Motzfeldt, KNI-mik Piginnittut A/S-ip siulersuisuini
siulittaasoq
KNI Pilersuisoq A/S, pigin-
neqataaffeqatini KNI Pisiffik
A/S peqatigalugu ukiuni ki-
ngullemi politikkikkut oqal-
lisaaqaaq. Allaaserisami ma-
tumani oqaluttuarissavara
maanna KNI Pilersuisoq
A/S-ip aningaasaqarnera pit-
saasumik pilerseqqikkiartua-
arneqarnera.
Tamaasa qulaajarlugit
KNI-p ingerlatseqatigiiffii
1995-imi nutaanik aqutsisor-
taarput. Siulersuisuni aqutsi-
sunilu kiinnat nutaat takkus-
sorput. 1994-imut naatsorsuu-
tit, aningaasaqamiamerup ilu-
ngersunarnera, 1995-imullu
suli amigartoorujussuarnis-
samut naatsorsuutigineqartut
tamatsinnut mianersoqqusip-
put. Taamatut ingerlajuarto-
qarsinnaanngimmat naalak-
kersuisut suleqatigalugit ataa-
tsimut anguniagaqalerpugut
KNI-p ingerlatseqatigiiffiisa
aningaasaqarnerat pitsaasu-
mik ingerlaleqqinnissaanut
pilersaarusiorluta. Taamaattu-
mik 1995-ip aasaani KNI-p i-
ngerlatseqatigiiffiisa aningaa-
satigut sumut killinnerat paa-
siniarparput.
Paasinarsivoq ingerlatseqa-
tigiiffiit marluullutik aningaa-
saqamikkut ajortumik inger-
lasut, isertitat aningaasartuu-
tillu ingiaqatigiinnatik. Sak-
kortuumik iliuuseqanngik-
kaanni ingerlatsinermi ami-
gartoorutit namminerisamik
aningaasaatit ikilisikkiartuin-
nassagaat, ingerlatseqatigiif-
fiiilu aningaasaqarnikkut a-
jortoorterujussuarlugit. Taa-
maattumik iliuusitoqqat poli-
tikkikkullu siunertat taamaa-
tittariaqarpagut, taakkumi pit-
saasumik aningaasaqaleqqin-
nissamut akornusersuipput,
taamaattumillu isertitaqame-
rulernissaq aningaasartuuti-
kinnerulernissarlu anguniar-
lugit sakkortuumik iliuuse-
qamerit aallartippavut.
Landkarsimik
suleqateqaleqqinneq
Ingerlatseqatigiiffiit aningaa-
saqamerisa paasiniaqqissaar-
nerat aallarniutigineqarpoq,
landskarsimut akiitsut allatut
aaqqissuullugit kiisalu nam-
minersomerullutik oqartussat
KNI Pilersuisumut inuiaqati-
giinnut suliakkiissutaannut a-
merlanemik akiliisillugit.
Ingerlatseqatigiiffiit aallar-
tinneranni landskarsimut akii-
tsut amerlanaarneqarsimap-
put, sinneqartoorsinnaaneq
taarsersuinissarlu eqqarsaati-
galugit aningaasanik sinne-
qartoorsinnaaneq periarfissa-
kippallaarmat. Isumaqatigiip-
puguttaaq namminersomerul-
lutik oqartussat KNI Pilersui-
sumut inuiaqatigiinnut suliak-
kiissutimini aningaasartuuti-
nut naleqqiullugu akiliinikip-
pallaartartoq. Minnerunngit-
sumik nassuerutigisariaqar-
parput siusinaarpallaarluta pi-
siassat akii kiffartuussinermi-
lu akit appartissimallutigit, a-
ningaasartuutinut malinnaa-
sinnaanerput sipporlugu. Ta-
manna inatsisartut sioma uki-
akkut ataatsimiinneranni ilu-
arsineqarpoq.
Piariillisaaneq aningaa-
sartuutikinnerunerlu
Suliassarujussuup aappa aal-
lartitarput tassaavoq KNI-p
ingerlatseqatigiiffiisa inger-
lanneqamerisa pilsanngortin-
neqamissaannut pilersaarusi-
orneq annertooq. Ingerlatse-
qatigiiffinni marluusuni i-
ngerlatsinermut aningaasar-
tuutit pilersaarusiorluamikkut
ikilisinnissaat, piariillisaaneq
annertusitillugu kiisalu nioq-
qutissanik tunisineq pitsaane-
rusumik aqunneratigut iserti-
taqamerusalemissaq. Ilioriaa-
seq sakkortooq nuanniitsorlu
- KNI-mili ingerlatseqatigiif-
fiit aningaasaqamerisa pitsaa-
sumik nalimmassarnissaanut
allatut ajomartumik iliuuseri-
sariaqartut. Taamatut ingerla-
nialemeq ukiut arlallit inger-
laneranni aatsaat naammassi-
neqarsinnaavoq. Naatsorsuu-
tigilluinnarparpulli 1996-iu-
liinnartoq takussaasumik ki-
nguneqarumaartut, suliniuti-
gullu pitsaasumik kinguneqa-
leriissasut.
Ingerlatsinermi
aningaasassaqarneq
Pingajoraat pisarialimmik
akiliisinnaassuseqalernissaq,
namminersomerullutik oqar-
tussat toqqaannartumik akuli-
utinngikkaluartut ingerlatsi-
nerput nammineq akilersor-
sinnaaniarlugu.
Taamatut suliniuteqarneq
unitsikkallareerparput, febru-
arip naalemerani nunatsinni
nunanilu allani aningaaseri-
vinni aningaasanik taarsigas-
sarsigatta akiitsorsinnaatitaa-
lerlutalu ingerlatsinermut
aningaasartuutissanut naam-
matmnik pissarsigatta. Nalu-
neqanngitsutulli suulluunniit
akeqanngitsumik pissarsiari-
sinnaanngilagut. Kinaluunniit
- aningaaseriviit, namminer-
somerullutik oqartussat ima-
luunniit nammineq inuinnar-
tut - aningaasanik taarsigas-
sarsisitsisinnaanngilaq inger-
latseqatigiiffik amigartoortu-
aannartoq aningaasalersorni-
arlugu. Namminersomerullu-
tik oqartussat suleqataanerat,
aningaaserivinni taarsigassar-
sinigut akiitsorsinnaalemigul-
lu ingerlatseqatigiiffiit toq-
qaannartumik sakkortuumillu
piumasariffigineqarput inger-
latsinerminnik pitsanngor-
saassasut naatsorsuutiminnilu
sinneqartuussallutik.
Tulliuttut
Namminersomemllutik oqar-
tussat aningaaseriviillu ani-
ngaasaqarnerup pitsanngor-
teqqinnissaanut peqataaneri-
sigut sulissutigisassagut iluar-
sipput aaqqillutillu. KNI Pi-
lersuisoq A/S-ip aningaasa-
qarnera iluarsimmat maan-
nakkorpiarlu aningaasanik a-
torfissaqartitat qulakkeerne-
qarnerat ingerlatseqatigiif-
fimmi sulisunut toqqissinar-
lunilu pingaartuuvoq. Ani-
ngaasaqarnermi angusat pi-
tsanngortinnissaanni sulinis-
sarput aalluttussanngorpar-
put.
Namminersomerullutik o-
qartussat naatsorsuutigaat
mannakkumit ajomartorsiuti-
vut nammineerluta aaqqittas-
sagigut - namminersomeml-
lutik oqartussanik isumaqati-
giissutigineqartut naapertor-
lugit, inatsisartullu aningaasat
tapiissutaat atorlugit.
Aningaaseriviit naatsor-
suutigaat aningaasaqarnikkut
angusanik patajaatsunik taku-
titsisinnaassasugut.
Kiffatuuttakkatta naatsor-
suutigaat sumiiffikkaani pisa-
riaqartitat naammassisinnaas-
sagigut, aalajaatsumillu kif-
fartuussisinnaassasugut.
Tatiginninneq
tatiginarnerlu
Inuit ilaat isumaqarsimapput
namminersomemllutik oqar-
tussat aningaaseriviillu ikior-
siinerisigut ingerlatseqatigiif-
fiup aningaasaqamiamera ilu-
arsereersoq. Tamanna paa-
tsoomerujussuuvoq. Aninga-
asaqamiarnerup iluarsiartor-
nera aatsaat aallartisameqar-
poq. Tamatta piareersimaffi-
gisariaqarparput piffissamik
atuiffiussasoq malunnaate-
qassasorlu.
Ingerlatseqatigiiffimmi
maannangaaq sulisut amerla-
suut taamaatereerput, aaqqis-
suussinerlu pitsanngorsaler-
parput. Sulisunut piumasa-
qaatigut, aningaasartuutinut
eqqumaneq, sulinermilu pia-
riillisaaneq maannamit sak-
kortusissapput. Ingerlatseqa-
tigiiffitta avataaniittut pia-
reersimaffigisariaqarpaat kif-
fartuusseriaaserput sakkortu-
sissagipput, aningaasartuuti-
gullu matussutissaqartinniar-
linger, som landet efterhånd-
en selv kan bemande med
egne borgere.
Jeg har som nævnt været
her i en snes år.
Nogle onde tunger vil hæv-
de, at jeg - og andre i min si-
tuation - forbliver her i landet,
alene fordi jeg ikke kan finde
arbejde i Danmark og derfor
er afskåret fra at »vende
hjem«.
Det er klart, at det efter 20
år vil være vanskeligt for mig
at finde et job i Danmark, nok
mere fordi jeg ikke længere
passer til det danske sund-
hedssystem, end fordi jeg
ikke er kvalificeret. Omvendt
ved jeg til gengæld, at kun få
danske læger passer ind i det
grønlandske sundhedssystem,
sådan at de uden videre kan
overtage mit job.
Jeg føler mig velintegreret
og velkvalificeret på mit
arbejde i langt højere grad
end i det grønlandske sam-
fund.
Jeg er her i landet, fordi det
giver mit liv indhold, fordi jeg
nyder det, fordi jeg føler mig
som menneske her, rent bort-
Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu iliorfigineqartarneq aamma sulinngijfeqarnermi
akiliunneqarluni angalasarnerit sumut atanerluni piginnaatitaanermi assigiinngitsutut
marluttut taaneqarput - sunali?
Fødestedskriterie og feriefrirejse nævnes som to sider af en sag om retten til at være -
hvad? (Ass./foto: Knud Josef sen)
set fra, at jeg har stiftet fami-
lie her.
Mange danskere i Grøn-
land føler sig som en slags
andenrangs borgere, som ikke
uden stor risiko for at blive
misforstået kan sige deres
mening, bl.a. fordi de ikke
kan sproget. Det er svært at
deltage i debatten, fordi
sprogbarrieren forhindrer en
fordybelse i den grønlandske
samfunds- og folkesjæl. Vi
føler os tit udenfor, både i
familiære og andre sammen-
hænge, hvor vi godt nok er
med i samværet, men hvor vi
ikke forstår så meget og
måske endda misforstår mere
end vi forstår.
Om landet og samfundet til
gengæld opnår noget ved
denne politik, skal jeg på det-
te sted lade være usagt. Det
kunne eventuelt dreje sig om
tavshed og ikke-indblanden,
hvem ved?
Der er tusindvis af danske-
re, som har boet i Grønland i
så mange år, at de burde kun-
ne kalde sig for grønlændere.
Mange af dem er offentligt
ansat med feriefrirejse.
Men ikke så få af disse dan-
skere i Grønland ser ikke no-
get til denne officielle »sidste
rest« af fødestedskriteriet.
De nyder heller ikke de
andre borgerrettigheder, som
jeg har nævnt ovenfor, handi-
cappet som de er på sproget,
integration og information og
derfor forfordelt, når der tales
om lige vilkår.
De mange grønlændere,
som er gift eller bor sammen
med danskere, de mange børn
af blandede ægteskaber og en
masse andre ved, at det, jeg
her skriver om, er ting, der
indeholder noget meget væs-
entligt, uden at jeg dog skal
hævde, at jeg har ret i alt det,
jeg skriver. Der må imidlertid
her foreligge adskilligt stof til
eftertanke, både i befolknin-
gen og blandt politikerne,
ikke mindst der, hvor landets
love dannes.
»Misundelseskriteret«
Efter min mening er det ikke
muligt for det offentlige at
komme igennem med en
ophævelse af »den sidste rest
af fødestedskriteriet«, af nog-
le kaldet »misundelseskriteri-
et«, nemlig feriefrirejsen, hvis
de øvrige aspekter om almin-
delige borgerrettigheder, som
jeg her har omtalt, ikke samti-
digt bliver inddraget i debat-
ten og - til rette tid og sted -
kommer med i forhandlinger-
ne.
Kan vi - grønlændere og
danskere - ikke drøfte disse
ting uden at tale uden om på
grund af fordomme og forud-
fattede meninger, så må det
være fordi, der ligger tabuer
gemt heri, de kan være kultu-
relle og etniske.
Sådanne tabuer må vi nok
kunne sætte os ud over, men
vi må identificere dem først.
De er som alle andre tabuer
kendetegnet ved, at de frem-
lugit kiffartuussinerput akiler-
tittassagipput.
Suliffeqarfimmik pitsaasu-
mik ingerlatsilernissatsinnut
sakkussagut pissarsiarereer-
pagut, pisisartugut naamma-
ginartumik kiffartuussinnaa-
niarlugit, pisiassanik qinigas-
saqarluarlutik kifffartuunne-
qarluarlutillu kiisalu akit pa-
tajaatsut. Tassaapput KNI Pi-
lersuisup ataannarsinnaanera-
nut pingaaruteqamerpaat, aa-
lajangiisuulluartussallu siu-
nissami ingerlatseqatigiiffiup
iliuusissaaminik aalajangii-
gaangami.
KNI-mik Piginnittut A/S-ip
siulersuisuini siulittaasutut
qularutiginngilluinnarpara pi-
tsaasumik patajaatsumillu a-
ningaasaqameq KNI Pilersui-
soq A/S-ip ingerlanissaanut
pingaaruteqarnerpaaq, taa-
maalilluni ingerlatseqatigiif-
fik tatiginartuutittuaannarsin-
naatillutigu. Nunaqarfimmiut
avinngarusimasormiullu tati-
gisariaqarpaat KNI Pilersui-
soq A/S ukiut tallimat, qulit
imaluunniit 20-t qaangiuppa-
ta pisariaqartitanik assigiin-
ngitsunik pilersortuarsinnaa-
gitsik, akitigut kiffartuussi-
nikkullu tatiginarluta. Nam-
minersomerullutik oqartussat
tatigisariaqarpaat kiffartuussi-
nissamut isumaqatigiissutaa-
simasut naapertorlugit akiliu-
tigisartakkatik nikerartippal-
laamagit inuiaqatigiinnit suli-
akkiissutit suliarisinnaagigut.
Aningaaseriviit tatigisariaqar-
paat ingerlatseqatigiiffik i-
ngerlatsinikkut sinneqartuu-
lissasoq, aningaasat taarsigas-
sarsiarisimasagut taarsersor-
sinnaaniassagatsigit.
kalder angst og indskrænkede
udfoldelsesmuligheder for al-
le involverede, at de trives i
det skjulte, og at de forsvin-
der, når man taler om dem.
Når tabuerne er borte, kan
vi tale om det væsentlige,
først da.
Jeg har i dette skrift forsøgt
at berøre nogle at tabuerne, at
bringe dem ud i lyset, så at vi
kan tale om dem og derved
mane dem i jorden.
Mit indlæg om det at være
dansker i Grønland skal ses
som en personlig beretning,
en slags bekendelse om det på
én at være »både og«, og
»hverken eller«, en følelse,
som forøvrigt er langt mere
traumatisk for mine blandede
bøm end for mig.
Kan landet være tjent med,
at en stor del af dets borgere
ikke kan tale landets sprog og
føler, at de holdes udenfor el-
ler ikke hører hjemme og beg-
rænses i deres adgang til op-
lysninger om samfundet?
Er der blandt læserne nog-
le, som finder mit indlæg pro-
vokatorisk, så er det fint nok,
for det er dem, jeg vil i kon-
takt med.
Det er alle dem, som har
brugt nogle minutter på at
læse indlægget og på at forstå
det. Det er dem, der gider at
tage del i debatten. Det er opi-
nionsdannerne.
Alle de ligeglade er jeg li-
geglad med.