Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 9
Nr. 21 • 1996 9 ag'ag'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Oqaluimiamata ■ suliaqalemiarta Naalakkersuisut Ammassallip Kommuniani inuussutissarsiornermik ineriartortitsisussanik pilersitsisut 1995-imi Tasiilap illoqarfiani suliffissaaleqisut 16,2 procentimut amerlipput, 1996-imili sanaartugassat, ilaatigut timersortarfik, meeqqerivik immaqalu inissiat, suliffeqamiarnennut iluaqutaasinnaassapput. Arbejdsløsheden steg i Tasiilaq by i 1995 til 16,2 procent, men en række nye anlægsopgaver i 1996, blandt andet en idrætshal, en børnehave og måske også boliger, kanforhåbenligt have en gavnlig indflydelse på ledigheden. (Ass./Foto: Toqqorsivik/AGs arkiv). NUUK(KK) - Inuit 200-t 300-llu akomanni, ilinniarsi- manngitsuunerusut Ammas- sallip Kommuniani suliffe- qanngittuarsinnarput, Tunu- milu suliffinnik nutaanik pi- lersitsinissamik pisariaqartit- sineq malunnarsigaluttuinar- poq. Tunumi politikerit nunatta sinneranit puigorneqartutut misisarput, sapaatilli akunne- rani matumani inuussutissar- siornermut, angallannermut pilersuinermullu naalakkersu- isoq Peter Grønvold Samuel- sen, Siumut, Siumut/Atassut naalakkersuisooqatigiinne- ranni ukiumi ataatsimi atuut- tumi naalakkersuisunit siul- lersaalluni Ammassallip Kommunia tikeraarpaa. Naalakkersuisut allat tike- raamissartik pilersaarutigisa- raluarpaat, tamatigulli silamit akomusemeqartuarlutik. Erhversforum - Tikeraamerup kingunerisaa- nik naalakkersuisut inuussu- tissarsiomermik ineriartortit- sisussanik (erhversforum) pi- lersitsipput, Peter Grønvold Samuelsen tikeraareemermini oqarpoq. Erhversforum-ip salliutillugu suliarissavaa Ammassallip Kommuniani sutigut inuussutissarsiutitigut ineriartortitsisoqarsinnaanera DUNDAS - Der skal ikke bygges nogen ny landingsba- ne i Dundas. Flypassagererne transporteres med bus fra den allerede eksisterende lan- dingsbane til og fra det civile område, sådan er beskeden fra Landsstyrets udenrigskon- tor om de nye planer for pri- vat flytrafik til og fra Pituffik, altså en lignende ordning som det var tilfældet i Kangerlus- suaq, mens USA var på basen. Det fælles grønlandsk- danske udspil til USA vil bli- ve fremført 21. marts på et ekstraordinært møde i den såkaldte »permanente komi- te«. Målet er at sikre Avaner- suup Kommunia fri luftbetje- ning for såvel passagerer som varer og udstyr til for eksem- pel råstofeftersøgning. Fordelen ved valget af Dundas, hvor den oprindelige handelsstation fra 1910 lå, er, at dels genåbner det oprinde- lige civile område dels at ste- dets afstand fra det militære område overflødiggør ind- hegning og andre fysiske gener, Området ligger 12 kilometer fra landingsbanen og basen. På området findes qaqilissallugu. - Tamakku saniatigut er- hvervsforum Ammassallip Kommunianut Namminersor- nerullutillu oqartussanut siun- nersuisuussaaq, inuussutis- sarsiutit ineriartortinneqameri siuarsamiarlugit. - 1996-ip naannginnerani erhvervsforum Ammassallip Kommuniani inuussutissarsi- utit ineriartorteqqinneqamis- saannut pilersaarutissanik si- unnersuuteqassaaq, Peter Grønvold Samuelsen oqar- poq. Pilersaarutigineqartut a- kuerineqarpata pilersaarutit piviusunngortinniarneqarne- rini ataqatigiissaarisutut i- ngerlaqqissaaq. Erhversforum Nunatsinni inuussutissarsiomermi sinnii- sunit, Ammassallip Kommu- nianit aamma Namminersor- nerullutik Oqartussanit inut- talemeqassaaq. Kommuni ilaavoq - Ukiorpaalunngulersuni Ka- laallit Nunaata sinneranut tu- saqqusaartaraluarpugut, sulif- fissanillu pilersitsiniamerup ajornameranik paasisitsinia- alluta, borgmester Anders Andreassen, Siumut AG-mut oqarpoq. Aap, Allakkeriviit frimærkinik katersisartut im- mikkoortortaat pissarsiaraar- put, sulili anguniagassaqaqa- udover Peter Freuchens hus en række andre huse fra KGH-tiden, og selvom huse- ne er forfaldne, menes de at kunne reddes. Transportproblemer Det mest ugunstige ved val- get er netop afstanden fra lan- dingsbanen, der spcielt om vinteren vil kunne volde pro- blemer. Tanken er, at flypas- sagererne skal transporteres med bus til og fra det civile område. Udenrigsministeriets arbejdsgruppe har opereret med to forestillinger baseret på en årlig gennemrejse af henholdsvis 3000 civilpassa- gerer 1997 og 4500 i år 2000. 1 dag gennemrejses basen på årsbasis af 2600 civile. • Der skal skaffes hotelnulig- heder og bomuligheder for personale og erhvervsfolk, det kræver mange praktiske faciliteter samt et elværk og affaldshåndtering. Anlægsud- giften skal Danmark tage sig af, mens hjemmestyret skal bestride driften, hvis man bli- ver enig med USA. aq. - Suliffiit pisariaqartut nammineq pilersissallugit nu- kissaqanngilagut, inuussutis- sarsiomerulli ilorraap tungaa- nut ingerlalemissaanut peqa- taarusuppugut. - Taamaattumik naalakker- suisunut ilaasortaq Peter Grønvold Samuelsen nerior- sorparput erhvervsforum ani- ngaasanik sulisunillu ikior- semiarlugu. - Soorunami kommuni nammineerluni suliffinnik nutaanik pilersitsinissamut soqutiginnilluarpoq, akileraa- rutinimmi isertitat amerlisus- saapput inunnillu ikiuinermut aningaasartuutit ikilisussaal- lutik. - Taamaattumik kommuni inuussutissarsiomermut siun- nersuisoq aapperusuppaa, ta- matumuuna siunnersorti pini- amermik aalisamermillu mi- silittagaqarluartoq, Anders Andreassen oqarpoq. Angallatit sisamat Ukiuni makkunani Ammas- sallip Kommuniani aalisameq annertusameqarpoq, naak nu- naqarfiit ilaanni piniartuuner- mit aalisartuunermut ikaar- saariameq kigaakkaluaqisoq, minnerunngitsumik nunaqar- fimmi angisuumi Kuummiu- ni, nunaqarfimmili mikineru- ngaaraluartumi Sermiligaami piumassuseqamerungaarput. 1994-imi Tasiilap eqqaani aalisamermik misileraasoqa- ngaatsiarpoq, aalisagaqartorlu paasineqarpoq. Taamaattu- mik ESU-mit taarsigassarsi- nissanik akuersissuteqartus- saavoq, aasarulu aalisariutit sisamat nutaat Tunumi pigi- neqalissapput. Taakkuupput savalimmiormiut aalisariutaat nutaarluinnaat pingasut AWI, 27 fodiusut, aalisariullu ataa- seq atornikoq 33 fodiusoq. Aalisariutit nutaat marluk 27 fodit Sermiligaarmiunit pis- sarsiarineqassapput, pinga- juallu ataaserlu atornikoq Ki- taani pisiaq Tasiilami aalisar- tunit pissarsiarineqassallutik. 1994-imi misileraalluni aa- lisaqataavoq Peter Jakobsen Nanortalimmit, Tunulu nuan- narilersimaruttoramiuk ila- quttani ilagalugit utersima- voq. Peter Jakobsen kommu- nimit attartomeqarpoq, pini- artunut aalisamermut ikaar- saariarusuttunut aallartitsini- artartussatut siunnersuisutul- lu. Ulluni makkunani Peter Ja- kobsen Sermiligaamiippoq aalisartut sikumit ninngittak- kersomissaannik siunnersor- lugit, qaleralippassuaqarpor- lu. Upemaaru aalisariutitaar- tut sisamat aalisariutit aalisa- riutissaannik eqqortunik pi- lersomissaannik ikiussavai. Tulaassakipput Ammassallip Kommunianis- saaq aalisameq piorsameqa- ngaatsiartariaqarpoq. Royal Greenlandip Kuum- miuni aalisakkerivini millio- nerpaaluit nalinginut nutarter- simavaa, 1995-imili tulaassu- ineq tupigisassaanngilaq. Tulaassiviusartuni arfinil- inni 1995-imi tulaassat ima- apput: Tiniteqilaaq: 3.803 kilo 25.254 kroninik nalillit. Kuummiut: 129.680 kilo 581.402 kro- ninik nalillit. Tasiilaq by: 899 kilo 5.756 kroninik nalillit. Sermiligaaq: 39.643 kilo 280.219 kroni- nik nalillit. Isortoq: 20.358 kilo 85.311 kroni- nik nalillit. Kulusuk: 2.232 kilo 37.230 kroninik nalillit. 1995-imi Ammassallip Kommuniani katillugit 196.615 tons tulaanneqarput katillugit 1.015.172 kroninik nalillit. Soorunami kisitsisit taakku Ammassallip Kommuniani katillugit pisanik ersersitsin- ngillat, nammineq atugassa- nik immikkoortitsisoqartar- mat, taamaakkaluartorli Roy- al Greenlandip Kuummiuni tunisassiorfianut tulaassuinik- innermut takutitsissutaallutik. Tulaassisoqartanngippallu pi- ngaarutilimmik suliffissaqar- titsinissamut tunngavissaqan- ngilaq. Suliffissaaleqisorpassuit Ammassallip Kommunia su- liffinnik nutaanik pisariaqar- titseqaaq, nunami imaanilu. Tasiilami 1994-imi sanaar- torfioqisumi suliffissaaleqisut 15,4 procentiupput. 1995-imi suliffissaaleqisut 16,2 procentimut amerleriar- put, 1996-imili arlalinnik sa- naartortoqartussaavoq, ilaati- gut timersortarfik, meeqqeri- vik immaqalu inissiat, tamak- kulu suliffeqamiamermut ilu- aqutaassinnaassaaq. Tasiilami 18-it 50-illu a- komanni ukiullit 981-iumma- ta, suliffissaaleqisut 16,2 pro- cent naligaa, suliffissaaleqisut 159-it. Nunaqarfinni suliffissaale- qisut naatsorsoruminaapput, kisianni Ammassallip Kom- muniani suliffissaaleqisut 200-t 300-llu akomanniittuar- put, innutaasut katillugit 2.900-llutik, taakkunannga 18-it inorlugit ukiullit 1.100- llutik. Innuttaasut ima aggua- taarput, 1.600-t Tasiilap illo- qarfianiillutik, 1.300-llu nu- naqarfinni tallimani, piniari- artarfinnilu arlalinni siam- marsimallutik. 1994-imi aalisamermik misileraasoqangaatsiareernerani aalisariutinut sisamanut ESU-mit taarsigassarsinissaq akuersissutigineqarsimavoq, aasarulu Tunumukaanneqassapput. Marluk Tasiilami aalisartunit, allallu marluk Sermiligaami aalisartunit pissarsiarineqassapput. Efter det store forsøgsfiskeri i 1994 er der blevet bevilget ESU-lån til fire nye kuttere, som kommer til Østkysten til sommer. To af bådene går til fiskere i Tasiilaq, de to andre til fiskere i Sermiligaaq. (Ass./Foto: Toqqorsivik/AGs arkiv). Der skal ikke bygges ny landingsbane

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.