Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 21 • 1996
flap'Op'c/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ujaqqap Napasuni nassaap assinga una Nationalmuseet-ip assilisaraa qanganisaq.
Napasut-stenen på et gammelt fotografi fra Nationalmuseet. (Fra »Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 94).
Hvem var Øssur Asbjømssøn
Det grønlandske universitet Ilisimatusarfiks årsskrift spænder vidt
NUUK(KK) - »Her hviler
Øssur Asbjømssøn«.
Sådan kan teksten på en ru-
nesten, der blev fundet i 1913
på den lille ø Napasut ved
Ivittuut, tydes, men forskerne
er ikke helt enige om udlæg-
ningen af runerne eller om
mnestenens oprindelige for-
mål.
Runestenen er imidlertid et
vidnesbyrd om, at vi i vor
viden om nordboernes færden
i Grønland ikke blot skal tale
om Østerbygden i Sydgrøn-
land og Vesterbygden ved
Nuuk, men også om Mellem-
bygden i området omkring
HOTEL
9 SMÅ HJEM
Én uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. køkken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge.....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat...Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge....Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1 -værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekøkken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2-værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 2616 47
Fax 35 43 17 84
Arsuk, Ivittuut og Grønnedal.
1 1989 gennempløjede mid-
delalderarkæologen Jette Ar-
neborg dette område og fandt
33 nordboruiner. Nok til at
fastslå, at der i dette område
var etableret et selvstændig
nordbosamfund, selv om der
ikke er dokumentation for
navnet i de skriftlige efterret-
ninger fra Grønland, og selv
om nordboerne nok har opfat-
tet Mellembygden som en del
af Østerbygden.
Tværfagligt samarbejde
1 det grønlandske universitet
Ilisimatusarfiks netop ud-
komne årsskrift »Grønlandsk
kultur- og samfundsforskning
1994« fortæller Jette Arne-
borg den spændende beret-
ning om Mellembygden og
runestenen fra Napasut, rejst
til minde om Øssur Asbjøms-
søn.
Jette Ameborg skriver, at
hendes oversigt over bebyg-
gelsen i Mellembygden er til-
egnet mindet om arkæologen
C. L. Vebæk, som døde i ja-
nuar 1994:
- Han var, om nogen, Mel-
lembygdens udforsker.
C. L. Vebæk foretog i 1951
omfattende undersøgelser af
nordboruineme i Mellembyg-
den, og i 1954 gravede han
ved ruingruppeme i Tissaluk
Fjord og ved Grønnedal. Be-
arbejdningen og publicerin-
gen af resultaterne fra disse
udgravninger stod for, da
Vebæk døde i 1994.
I årsskriftet er der også
uddybende artikler om rune-
stenen, skrevet af runespecia-
listen Marie Stoklund og geo-
logen Karsten Secher, så vi
kommer hele vejen rundt om
det spændende fund.
Runestenen ligger for
øvrigt på Nationalmuseets af-
deling for Oldtid og Middel-
alder i København, hvis no-
gen skulle få lyst til at se nær-
mere på Øssur Asbjømssøns
gravsten.
Mange kirker
Runestenen fra Napasut er
også interessant i forbindelse
med et studie af kirkerne i
nordbotiden i Grønland.
I Vesterbygd er der med
sikkerhed registreret to kir-
ker. Den ene ligger ved gård-
en Anavik i Ujarassuit i den
nordlige del af Godthåbfjor-
den, og den anden ligger ved
gården Sandnæs i bunden af
Ameralik. Disse to kirker har
været i brug frem til den gå-
defulde affolkning af Vester-
bygden i midten af 1300-tal-
let. Der er udpeget endnu en
kirke i Vesterbygden, nær
Kapisillit, men det er endnu
begrænset, hvad arkæologer-
ne kender til denne kirke.
I Østerbygden er der regi-
streret 16 gårde, hvortil der
var knyttet en kirke.
I Mellembygden er der
endnu ikke identificeret no-
gen kirkebygning. Det kan
selvfølgelig skyldes, at der
aldrig har været en kirke i
området, men det kan også
skyldes, at en eller flere kirker
endnu ikke er lokaliseret i
Paamiut og Ivittuut kommu-
ner.
Sejlet til Napasut
Men når der på øen Napasut i
Ikka fjordens munding findes
en mnesten med teksten »Her
hviler Øssur Asbjørnssøn«,
giver det håb om at finde en
kirke i Mellenbygden.
Rune-eksperten Marie
Stoklund skriver, at ud fra
lydbetegnelse og runebrug
må Napasut-indskriften date-
res til tiden efter år 1200. De
grønlandske runeindskrifter
på større sten stammer tilsy-
neladende alle fra grave ved
kirker, hvorfor det er overve-
jende sandsynligt, at Napasut-
stenen har ligget på en grav i
viet jord og er hugget i tiden
fra år 1200 til 1400.
Det betyder også, at stenen
må være flyttet til Napasut
med båd. C. L. Vebæk mente,
at Napasut-stenen var hentet
fra en kirkegård i nærheden.
Det er sandsynligvis sket i
1600- eller 1700-tallet, da
grønlændere byggede huset
på Napasut.
Helt overgroet...
Runestenen blev ifølge Natio-
nalmuseets protokol fundet
»... i Fjæren ved den for-
længst nedlagte grønlandske
boplads på Sydsiden af øen
Napassut i Arsukfjorden ud-
for Ikafjordens Munding«.
Stenen var blevet indsamlet
»... nedenfor den ene væg af
en grønlandsk hustomt, der
var stærkt overgroet og ans-
loges til at stamme fra Hol-
lændertiden.«
Nationalmuseet besøgte
øen Napasut i 1921, og da
stod i strandkanten kun bag-
væggen af det hus, hvor rune-
stenen var blevet fundet otte
år tidligere. Hustomten var
fuldstændig væk i 1989.
Bortset fra runestenen er
der ingen levn af nordboerne
på Napasut. Runestenen kan
derfor ikke have fungeret som
gravsten på øen, men må
være fragtet til Napasut, for-
mentlig tidligst i begyndelsen
af 1700-tallet.
Men hvorfra?
Af Karsten Sechers geolo-
giske beskrivelse af stenen
fremgår det, at den er af en
meget almindelig stenart, som
kendes i hele området fra
Vesterbygden til Mellembyg-
den og enkelte steder i Øster-
bygden. Jette Ameborg me-
ner derfor, at den mest oplag-
te konklussion må være, at
stenen er lokal, og at den har
ligget på en lokal kirkegård.
Hvor er kirken
C. L. Vebæk pegede på fire
ruingrupper i Mellembygden,
hvor han forestillede sig, at
der kan have liget en kirke. Et
af disse steder er Grønnedal,
men det kan ikke udelukkes,
at en eller flere miner på det-
te sted er blevet ryddet bort
ved amerikanernes etablering
af en militærbase i Grønnedal
i 1941 eller ved senere entre-
prenørarbejder.
Jette Ameborg kan i dag ik-
ke med sikkerhed udpege en
kirke i Mellembygden, men
hun er alligevel overbevist
om, at der har været mindst
een kirke i området. Hun kon-
kluderer nemlig i årsskriftet,
at Mellembygden har haft
samme økonomiske status og
struktur som Østerbygden
med sine 16 kirker og Vester-
bygden med sine to til tre kir-
ker.
- Kun med yderligere arkæ-
ologiske undersøgelser vil det
være muligt at afdække af-
gørende ny viden om nordbo-
ernes liv i Mellembygden, si-
ger Jette Ameborg.
Langt omkring
Det er tredie år i træk, at Ilisi-
matusarfik udgiver et årsskrift
med en række artikler om
grønlandsk forskning, der
strækker sig lige fra arkæolo-
gi og sprogforskning til nuti-
dens problemstillinger.
»Grønlands kultur- og sam-
fundsforskning« er et viden-
skabeligt årsskrift med bidrag
fra medarbejdere ved grøn-
landske forskningsinstitutio-
ner som universitetet, museer
og arkiver, og indholdet af-
spejler arbejdet på de forskel-
lige institutioner.
Paamiut Ivittuullu kommuunini Mellembygden maani inissisimasimavoq, tassanilu itsarnisarsiooq Jette Arneborg 1989-imi
qallunaatsiaat illukuinik 33-nik nassaarpoq. Nunap assingata qeqqaniippoq qeqertannguaq Napasut, 1913-imilu Øssur
Asbjørnssøn-ip ilerrata ujarattaa tassani nassaarineqarpoq.
1 dette område i Paamiut og Ivittuut kommuner lå Mellembygden, hvor arkæologen Jette Arneborg i 1989 registrerede 33
nordboruiner. I midten afkortet ligger den lille ø Napasut, hvor der i 1913 blev fundet en gravsten over Øssur Asbjørnsson.
(Titartagaq/Tegning fra »Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 94).