Atuagagdliutit - 16.07.1996, Blaðsíða 4

4
Nr. 54 • 1996
a&ajfrc/é/OL É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Qeqertarsuamii kuultisiortut
Ilaqutariit angalaarnerat aamma kuultisiornermut atorneqarsinnaavoq
Julip ingerlanerani arfminngornerit ilaanni Qeqertarsuarmut kuultisioriartitat nassaari-
saannut nalilersuinermi nuannisarneq pingaarnerpaavoq.
Det fundne guld var omvendt proportionalt med den fornøjelse, som deltagerne i guldjagten
på Storøen fik ud afen ganske almindelig lørdag eftermiddag i juli.
- Kuultimik nassaarpunga, kuultisiortut ilaata Jens K.
Lyberth-ip (saamerliup) chefgeolog Hans Kristian Olsen
aperivaa.
- Har jeg fundet guld, spørger en af guldgraverne Jens K.
Lyberth (til venstre) chefgeolog Hans Kristian Olsen.
QEQERTARSUAQ(KK) -
Kuultimik nassaarpunga?
Nukappiaqqap assani ma-
sallutik nilleqisut kultisiorluni
errortuutimi naqqani ujaraaq-
qat qalipaaterpassuallit ma-
sattut takutikkamigit isai
uummaarissilluinnarsimap-
put.
- Naamik, kuultiunngillat,
aamaasaararpassuarnilliuna
akoqartut, geolog Hans Kri-
stian Olsen-ip kuultisiorluni
errortuutip naqqaniittut alli-
sitsiuserluni misissorluareer-
lugit oqarpoq.
- Misileeqqeriarit, eqqan-
nguatsinni kuulteqarnissaa
ilimanarluinnarpoq, Hans
Kristian Olsen-ip kuultimik
ujarlersup isumalluarpaseqi-
sup tulliata errortuutaata imai
allisitsiummik misissomialer-
lugit oqarpoq.
Kuultisiorneq
Kuultisiortut?
Aap, julimi arfininngor-
nermi ualikkut Nuup Kanger-
luani Qeqertarsuarmiippugut.
INUTEK-ip (Grønlands
Teknologisk Selskab-ip) inui-
aqatigiinni teknologi atta-
veqaateqamerlu pillugit oqa-
lugiartamini imaqangaatsiar-
tut pillugit oqalugiartarnini
taarserlugit ilaasortaminik
Qeqertarsuarmut angalaartit-
sivoq, Qoomup akiani qaq-
qarsuit marluk, tassa Aappa-
laartup (1440 meter) aamma
Qingaap (1616 meter) akor-
nanni kuup eqqaaniititsilluni.
Angalaffissaat peqqissaar-
tumik aalajangemiameqarsi-
mavoq.
Qallunaat/kalaallit ingerlat-
seqatigiiffiat Nuna Oil A/S
ukiut aappassaanni sumiif-
fimmi tassani kuultimik ujar-
lertitereerpoq. Kuup akuata
qulaani narsaamanermi Nuna
Oil tammaarsimaarfeqarpoq,
400 meterinillu portussusi-
limmi kuultimik ujarlerfiusu-
mik qilleriveqarluni.
Nuna Oil Qeqertarsuarmi
kuultimik ujarlemissamut a-
kuerineqarsimagaluartoq aam-
mattaaq »nunaqavissut« pin-
ngortitap pisuussutaanik atui-
nissamut pisinnaatitaapput.
Kuulteqarporlumi.
Tamatumanili apeqqutaa-
ginnarpoq kuultip akuusup
qanoq annertutiginera. Qaq-
qat piiaaffigissallugu immi-
nut akilersinnaava, imaluun-
niit Qeqertarsuarmi kuulti
nikisinneqarani ullunut ator-
luaaffiunerusunut utaqqissun-
neqassava?
Piffissaq sumiiffillu
angalaffigalugit
INUTEK (Grønlands Tekno-
logisk Selskab) Qeqertarsuar-
mut kuultisioriartitsigami
Namminersomerullutik Oqar-
tussat Aatsitassalerinermut
Allaffia suleqatigaa.
Chefgeolog Hans Kristian
Olsen-ip qaqqami qaarsoq
neriugaq, aatsitassamik pileri-
gineqaqisumik akulik ujami-
arlugu kuultisiomianik siuler-
suinerani geolog Mogens
Lind najukkamik nunataa pil-
lugu oqalugiapallappoq.
Nuup Kangerluata nunataa
ukiut 1 l/4milliarditsinnerlu-
git pisoqaassuseqarpoq, Mo-
gens Lind-ilu imatut oqarpoq:
- Ualip ataatsip ingerlane-
rinnaani nunarsuatta oqaluttu-
arisaanerata pingajorarterutaa
sisamararterutaalu angallavi-
gineqarsinnaapput.
Qaqqat oqaluttuassartaat
paasisimagaanni angalaneq
imaannaanngitsoq.
Piginnaassuseq
Massakkullu kuultisiomerpi-
aq eqqartoriartigu.
Aatsitassalerinermut Allaf-
fik kuultisiorluni errortuutit
atomissaannut kuultisiortunut
ilitsersuummik sanasimavoq.
Hollywood-imi filmiliani
Klondyke-mi kuultisiortut
kuultisiorluni errortuutimin-
nik kuultingaallussuarmik
nassaartut isiginnaarlugit sa-
pemarpasinngillaaraaq.
Filmimili takusat allaapput,
Qeqertarsuarmi takusat al-
laallutik.
Kuultisiorluni errortuutit a-
tussallugit peqqissaarnissaq
pisariaqarpoq, aalajangersi-
masumik aalanneqartussaa-
gami, taamaaliornikkullu
kuulti oqimaatsoq sioqqanit
ujaraaqqanillu oqinnerusunit
immikkoortinniarneqartus-
saalluni.
Imeq kuuinnartoq pisaria-
qartinneqarluinnarpoq, kuulli
nillertup kuuinnamera iluaqu-
tigineqarluarpoq.
INUTEK-ip ilaasortaminik
angalaartitsinerani kuultit
nassaarineqartut nalilissa-
gaanni nutaarluinnamik pis-
sanganartunillu misilitaqar-
neq pissarsiffiulluartoq pi-
ngaamerpaajusutut oqaatigi-
neqarsinnaavoq.
Piffissami matumani takor-
nariaqartitsiffiusumi nunani
allani illoqarfissuarmiut Ka-
laallit Nunaata Klondyke-
anut kuultisioriamissamut pi-
lerisaarnissaat naleqqutis-
saaq.
Guldgravere på Storøen
Aammattaaq kuultisiorneq ilaqutariinnut nuannersuusinnaavoq.
Guldjagt kan også være en fornøjelse for hele familien.
Jagten på guld kan også være en hyggelig familieudflugt
STORØEN(KK) - Har jeg
fundet guld?
Begejstringen lyser ud af
øjnene på drengen, som med
kolde fingre viser noget vådt
smågrus i alle regnbuens far-
ver frem fra bunden af sin
vaskepande.
- Nej, det er ikke guld, men
der er mange bittesmå grana-
ter imellem, siger geologen
Hans Kristian Olsen efter nø-
jere at have gransket vaske-
pandens indhold med en lup.
- Prøv igen, for der er helt
bestemt guld lige omkring os,
siger Hans Kristian Olsen,
inden han atter tager luppen
til øjet for at studere indholdet
af den næste vaskepande, som
en forhåbningsfuld guldgra-
ver stikker hen til ham.
Jagten på guldet
Guldgravere?
Ja, for vi er på Storøen i
Godthåbsfj orden en lørdag
eftermiddag i juli.
Grønlands Teknologiske
Selskab INUTEK har skiftet
foredragene om tunge emner
som teknologisamfund og
infrastruktur ud med en med-
lemsudflugt til Storøen, hvor
elven bruser ned mod Qoor-
ngoq-løbet mellem de to mar-
kante fjelde Aappalaartoq
(1440 meter) og Qingaaq
(1616 meter).
Stedet er valgt med omhu.
Det dansk/grønlandske sel-
skab Nuna Oil A/S efterfor-
sker nu på andet år området
for guld. På plateauet over
elvens udløb har Nuna Oil
slået en teltlejr op, og i 400
meters højde bliver der boret
efter guld.
Selv om Nuna Oil har efter-
forskningstilladelsen efter
guld på Storøen, ja så må
»den fastboende befolkning«
også udnytte naturens rig-
domme.
Og guld er der.
Spørgsmålet er kun, hvor
stor lødigheden er. Kan det
betale sig at bryde fjeldet,
eller får Storøen lov at behol-
de sit indhold af guld til bed-
re tider?
En rejse i tid og sted
Grønlands Teknologiske Sel-
skab havde på guldgravertu-
ren til Storøen allieret sig med
Grønlands Hjemmestyres Rå-
stofkontor.
Mens chefgeolog Hans
Kristian Olsen ledte et hold
guldgravere til vejrs for at fin-
de det eroderede fjeld, som
indeholder det eftertragtede
mineral, holdt geolog Mogens
Lind et hurtigt foredrag om
områdets geologi.
Geologien i Godthåbsfjor-
den spænder over 1 1/4 mil-
liard år, og som Mogens Lind
udtrykte det:
- På en formiddag kan man
sejle gennem en trediedel og
en fjerdedel af hele jordens
historie.
Det er lidt af en rejse, hvis
man har blik for fjeldenes
historie.
Håndelag
Og så gælder det selve guld-
jagten.
Råstofkontorets guldgrave-
re har lavet en »instruktion i
brugen af guldvaskespande«.
Nemt ser det ud på Holly-
wood-filmene om guldfebe-
ren i Klondyke, når helten
med sin vaskepande finder
den ene blommestore guld-
klump efter den anden.
Men et er film, et andet
Storøen.
For det kræver tungen-lige-
i-munden at håndtere vaske-
panden, som skal rotere på en
ganske bestemt måde for at
vaske det tunge guld ud af det
lettere sand og grus.
Først og fremmest kræver
det rindende vand, men det
leverer elven i stride, kolde
strømme.
Omfanget af det fundne
guld på Grønlands Teknolo-
giske Selskabs medlemsud-
flugt var omvendt proportio-
nalt med glæden ved at prøve
noget helt nyt og spændende.
Og i disse turisttider må det
være oplagt at lokke uden-
landske storbyfolk på guld-
jagt i Grønlands eget Klondy-
ke.
ASS./ FOTO: AG