Atuagagdliutit - 16.07.1996, Blaðsíða 5

Nr. 20-1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
Landsretimi atorfilik
pillagaassaaq
Peqquserluutit atorfimminillu atornerluinerit ukiup
affaanik pineqaatissiissutigai
NUUK(KKL) - Nuup eqqar-
tuussiviani 31. maj, landsret-
imi atorfeqarsimasup peqqu-
serluttuliorsimasutut atorfim-
minillu atomerluisimasutut u-
kiup affaani pinerluuteqarsi-
masunut inissiisarfimmiittus-
sanngorlugu pineqaatissinne-
qarnera, pingasunngomermi
ullaap tungaani landsret-ip
atortussanngortippaa.
Amaq 47-nik ukiulik Ka-
laallit Nunaata Landsret-iani
fuldmægtig-itut sulisimasup
1993-imi maj-imili paasine-
qamani ukiut marluk sinner-
lugit inuiaqatigiit aningaasaa-
taat eqqartuussiveqarfimmi a-
torfeqarnermi nalaani million
kronit affangajaat immut ilua-
qutissanngorlugit tilligarsi-
mavai.
Pinerluuteqarsimasunut i-
nissiisarfimmi Nuummi uki-
up affaani pillagaasussan-
ngorpoq, inatsisinillu atortit-
sinermut ministeriqarfimmut
425.726 kronit taarsertussan-
ngorpai, paasineqaramilu ani-
ngaaserivimmi konto-minii-
titai 18.900 kronit arsaarin-
nissutigalugit.
- Inissiisarfimmititaassagu-
ma artornassaqaaq, unner-
luunneqartoq 47-nik ukiulik
maj-imi Nuummi eqqartuus-
sivimi oqarpoq.
Kiisami
Pineqaatissinneqartup a-
vinnerata nukaatalu aningaa-
sanik tigumatuup peqquser-
luttunngortippaa. Siomatigut
akileraarnermut akiitsoqa-
reerpoq aasarsiortarfillu naaf-
feraarlugu akilersugassaallu-
ni.
Kalaallit Nunaanni Eqqar-
tuussiveqarfiup naatsorsuuti-
nut immikkoortortaqarfiani
nakkutilliinerlunneq kiisalu
naammaginanngitsumik kuk-
kunersiuisarneq peqqutaaqa-
taallutik amap iluatsitsisaqat-
taaginnarluni taamallu sivisu-
tigisumik paasineqarnanilu
suleqatiminut aningaasartuu-
tinik unioqqutitsilluni pis-
saqartitsisuusaartarsimavoq.
Arnaq 47-nik ukiulik naat-
sorsuuseriffimmi akisussaaf-
filikkamik fuldmægtigitut a-
torfeqarsimavoq, taamaallaal-
lu qullersaanerup landsdom-
mer H.C. Raffnsøe-p saniati-
gut immikkoortortaqarfimmi
pisortaq qullersarisimallugu.
Oktober 1991-imi eqqar-
tuussiveqarfimmi atorfinip-
poq, 1995-imilu oktoberip
naalemerani soraarsitaalluni,
peqquserluutigisimasai an-
nertuut Kalaallit Nunaanni
Landsret-imi nalaatsornerin-
nakkuut paasineqarmata.
aaqqiiffigilerpaat
Inuup inuunera oqaatsilluunniit
NUUK - Inatsiseqarsinnaan-
ngilagut umiarsuup naalagaa-
ta sunik oqaaseqamerinnaa-
nik mianerinnittumik- umiar-
suup naalagaata nunami su-
miinnera kikkunnillu kiffar-
tuussisuunera apeqqutaatin-
nagit, naalakkersuisuni siulit-
taasuugallartoq Daniel Skifte
matrosit kalaallisuinnaq o-
qaasillit marluk qallunaatut
oqalussinnaannginnertik pis-
sutigalugu niusitaanerat pillu-
gu taamatut oqaaseqarpoq.
- Taamaattumik qitiusumik
aqutsisoqarfik ingerlaannavik
peqquara aaqqiissutissamik
nassaarniaqqullugu isuman-
naatsuunissaq pillugu malitta-
risassat sukangaqisut - ajun-
ngilluinnartulli - pissutigalu-
git umiarsuarni inuttaasunik
kalaallinik eqquisoqanngin-
nissaa anguniarlugu.
Danmarkimi Kalaallillu
Nunaanni umiarsuarni ilaa-
sortaatini isumannaatsuunis-
saq pillugu malittarisassat su-
kannernerulersinneqarsimap-
put danskit ikaartaataanni
danskisut oqalussinnaanngit-
sunik, assersuutigalugu Asia-
meersunik inuttalinni ajutoor-
nerit ajunaarnerillu pisimasut
pissutigalugit.
Kalaallit Nunaanni sulias-
saqarfimmi tassani danskit u-
miartomeq pillugu inatsisaat
suli atuuttuupput. Ilaatigut
umiarsuarmi ikuallattoqaler-
nerani ajunaarneqalernerani-
luunniit umiarsuup naalagaa-
ta naalakkiutaanik inuttaasut
paasinnissinnaanerat pillugu
piumasaqaatinut sukanner-
nerulersitanut atatillugu ta-
matuma Kalaallit Nunaanni
immikkut ittumik ajornar-
torsiutissaqalersitsinera ara-
jutsineqarsimavoq.
- Qularinngilara tamanna
pissuteqaannartoq malittari-
sassat Danmarkimut tamar-
mut atulersinneqannata ajor-
nartorsiutip taassuma arajut-
sineqarsimaneranik, taama-
nikkullumi naammagittaalli-
oreertariaqarsimagunaraluar-
pugut, kalaallillu immikkut
soqutigisaat qulakkeereersi-
masariaqaraluarlugit. Kisian-
ni tassa massakkut taamaali-
orpugut, qularinngilaralu suli-
assami matumani piumasa-
qaativut kikkut tamarmik
paasisinnaassagaat, Daniel
Skifte naggasiivoq.
Periutsini
allanngortippai
Ukiut marluk sinnerlugit ar-
nap suleqatini sulinermut ata-
tillugu angalatittaqattaartuu-
saarpai, ullormusiassaat im-
mut pissarsiassanngortillugit.
Allatsit, oqalutsit, inatsisi-
lerituut, eqqartuusseqataasar-
tut, eqqartuussivimmi inatsi-
sileritut eqqartuussisullu eq-
qartuussi'veqarfimmi allaf-
fimminnit nikinnguassan-
ngitsut sulinermut atatillugu
angalanerannut aningaasar-
tuutigisimasaannik salloqit-
taatinik immersuuttarsimavai.
Amaq peqquserluutini 59-
ini unnerluutigisaasoq, sule-
qatimi angalatittuusaartarne-
risa saniatigut eqqartuussi-
veqarfimmi atorfmittut utaq-
qiisaasumik ineqartittuusaar-
lugit aningaasartuuteqartit-
tuusaarlugit ajunngitsorsias-
saannik immersuisarsimavoq,
ilisimagamiummi sulisut taar-
serartomjussuit.
Fuldmægtigiusimasoq taa-
matut ingerlaannarsimagalua-
runi paasineqarnani peqqu-
serluinnarsimassagaluarpoq.
Taamaallunili arnap periut-
sini allanngortippai, atorfim-
minik atomerluilerluni. Sulif-
fimmini qaangiuttoortarnani
qaangiuttoornersiutissaminik
imminut akissarsitittalerpoq,
qimmuunnernilu allattuiffiit
misissomeqartarmata taman-
na paasineqaassutigaa.
Pineqaatissinneqartup 47-
nik ukiullip illersuisuata Ole
Horsfeldt-ip inissiisarfim-
miittussanngorteqqunngikka-
luarpaa, piffissap aalajanger-
simasup ingerlanerani aatsaat
pinerluuteqaqqippat pineqaa-
tissinneqarsinnaanngoqqullu-
gu-
Tamatumunnga patsisigi-
tippaa innersuussutigalugu
aappariit 192.000 kroninik
peqquserluuteqarsimasut eq-
qartuussivimmi »taamaal-
laat« pineqaatissinneqarmata
Amaq 47-nik
ukiulik Kalaallit
Nunaata Eqqar-
tuussiviani naat-
sorsuuseriffimmi
akisussaaffi likka -
mik fuldmægtigitut
atorfeqarsimavoq.
Den 47-årige
kvinde havde en
betroet stilling
som regnskabs-
fuldmægtig i
Grønlands
Landsret.
sapaatit akunnemi sisamani
aningaasarsiaasa nalinginik
akiliisussanngortillugit.
Illersuisoq isumaqarpoq
unnerluutigisaasup peqquser-
luutigisimasai pinerluuteqar-
simasunut inissiisarfimmiit-
tussanngortitsinissamut nali-
lemeqarsinnaanngitsut.
Eqqartuussisorli eqqartuus-
seqataasullu marluk Nuup
Eqqartuussiviani pineqaatis-
siissutigineqarsimasoq isu-
maqatigaat, peqquserluutigi-
simasaanillu taarsiisussan-
ngortillugu pinerluutigisima-
saata sakkortunera peqquti-
galugu.
Landsretsansat på anstalten
Et halvt år i Anstalten for Domfældte for bedrageri og mandatsvig
NUUK(KKL) - Landsretten
stadfæstede onsdag formid-
dag Nuuk Kredsrets dom af
31. maj på et halvt års
anstaltsanbringelse for bedra-
geri og mandatsvig over en
tidligere ansat i landsretten.
En 47-årig kvindelig, tidli-
gere fuldmægtig i Grønlands
Landsret har siden maj 1993 i
over to år haft frit spil med at
tilegne sig knap en halv mil-
lion kroner af samfundets
penge, mens hun var ansat i
Grønlands Retsvæsen.
Hun kan nu se frem til at
tilbringe et halvt år i Anstal-
ten for Domfældte i Nuuk
samtidig med, at hun er kendt
erstatningspligtig overfor ju-
stitsministeriet på 425.726
kroner og har fået konfiskeret
18.900 kroner, der stod på
hendes bankkonto, da at hun
blev opdaget.
- Det er hårdt, hvis jeg skal
i anstalten, sagde den 47-årige
tiltalte i Nuuk Kredsret i maj.
Skilsmisse og en penge-
grisk søster gjorde den dom-
fældte til bedrager. I forvejen
havde den dømte en stor skat-
tegæld og terminer på et som-
merhus som også skulle beta-
les.
Manglende kontrolforan-
staltninger i Grønlands Rets-
væsens regnskabsafdeling og
utilstrækkelig revision var
med til at kvinden havde held
ved at udfærdige urigtige ud-
giftsordrer på kolleger i så
lang tid uden at blive opdaget.
Den 47-årige kvinde havde
en betroet stilling som regn-
skabsfuldmægtig og havde
kun en afdelingsleder imel-
lem sig og sin øverste chef,
landsdommer H.C. Raffnsøe.
Hun blev ansat i retsvæse-
net i oktober 1991 og blev fy-
ret i slutningen af oktober
1995, da Grønlands Landsret
ved et tilfælde fandt ud af
hendes omfattede bedrage-
rier.
Skiftede taktik
I over to år sendte kvinden
mange af sine kolleger på op-
digtede tjenesterejser, mens
hun selv indkasserede deres
dagpenge.
Sekretærer, tolke, retsas-
sessorer, domsmænd, dom-
merfuldmægtige og dommere
var i følge falske udgiftsbilag
ude på tjenesterejse, mens de
sad på deres kontorer i rets-
bygningen.
Kvinden, der blev dømt for
59 forhold, havde foruden at
sende kolleger på rejser også
udfærdiget urigtige vakant-
godtgørelser til flere nyansat-
te i retsvæsenet i ly af, at der
var en del udskiftninger i per-
sonalet.
Den tidligere fuldmægtig
kunne være blevet ved med
sit forehavende uden at blive
opdaget, hvis hun havde fort-
sat i samme stil.
På et tidspunkt skiftede
kvinden taktik og begik der-
ved mandatsvig. Hun be-
gyndte at give sig selv uberet-
tiget overtidsbetaling, og da
overtidssedler kontrolleredes,
blev hun fældet på det.
Den 47-årige domfældtes
beskikkede bisidder, Ole
Horsfeldt, procederede ellers
for en betinget dom.
Han henviste til en tidligere
kredsretsdom, hvor et ægte-
par havde begået bedrageri
for 192.000 kroner, og hvor
ægteparret »kun« skulle beta-
le bøde på fire ugers løn.
Bisidder mente, at tiltaltes
bedrageri ikke kunne takseres
til en anstaltsanbringelse.
Dommeren og de to doms-
mænd var dog enige i Nuuk
Kredsrets ubetingede dom om
anstaltsanbringelse og erstat-
ning af bedrageribeløbet på
grund af kriminalitetens gro-
ve karakter.
Bedre sent end aldrig
Menneskeliv eller sprog
Daniel Skifte
NUUK - Vi kan ikke leve
med en lovgivning, der kun
tager hensyn til hvilket sprog
kaptajnen kan - og ikke i hvil-
ket land han befinder sig, og
hvem han betjener, siger fun-
gerende landsstyreformand
Daniel Skifte, i en kommentar
til den situation der er opstået
i forbindelse med at to grøn-
landske matroser er beordret i
land fordi de ikke taler til-
strækkelig godt dansk.
- Jeg har straks beordret
centraladministrationen til at
finde en losning, der kan hin-
dre, at de stramme sikker-
hedsregler*- som er udmærke-
de - rammer de grønlandske
medarbejdere på skibene.
-Sikkerhedsreglerne om-
bord på passagertransport-
skibe i både Danmark og
Grønland er blevet skærpet,
efter de ulykker der har været
ombord i danske færgere,
bemandet med ikke-dansk-
talende arbejdskraft for
eksempel fra Asien.
Det er stadig de danske
søfartslove, der er gældende i
Grønland. I forbindelse med
de skærpede krav til blandt
andet besætningens evne til at
forstå kaptajnens ordre i
brand- og katastrofesituatio-
ner ombord, har man overset,
at dette skabte et helt særligt
problem i Grønland.
Jeg synes, at den opståede
situation er meget uheldig.
Jeg er sikker på, at det ganske
enkelt skyldes, at dette pro-
blem blev overset, da reglerne
blev indført for Danmark som
helhed, og vi burde nok have
protesteret allerede den gang,
og sikret os de særlige grøn-
landske interesser. Men det
gør vi nu, og jeg er overbevist
om, at alle vil kunne forstå
vores krav i denne sag, slutter
Daniel Skifte.