Atuagagdliutit - 16.07.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 20 • 1996
f%£aa&a&(/é/'a. £/£
------^------------
GRØNLANDSPOSTEN
Platinova Peaiylandimi
ingerlalluarpoq
Nalunaarutit isumalluarnarmata piginneqataassutit Torontomi akitsorput
NUUK(KK) - Kalaallit/cana-
damiut aatsitassarsiorfiutaata
Platinova A/S-ip aasaq man-
na Pearyland-imi zinkimik
aqerlumillu ujarlerlutik qiller-
inini ingerlateqqippaa.
Manna tikillugu 1996-imut
pilersaarutit iluatsittumik i-
ngerlalluaruttormata ingerlat-
seqatigiiffiup piginneqataas-
sutitut pappiliaatai nalillit i-
passaanikkunni Torontomi
pappilissanik nalilinnik niuer-
fimmi akitsorujussuarput.
Ukioq manna misissuiffigi-
neqarput misissuiffigeqqaak-
kap »Discovery Zone«-ip
aamma misissuiffigisap nuta-
ap »Beach Zone«-ip akomat.
1996-imi sisamat soqutigi-
nartumik takussutissartallit
qilleriffigineqarput. Soqutigi-
naateqamerannut peqqutaap-
put qillerinerni misiligutit aat-
sitassanik akugissaarmata. A-
kugissaartut meterit arfineq
marluk 16-illu akomanni is-
sutigaat, qaavanit ammut 20-
mit 70 meter angullugu atsin-
nerullutik.
Platinova nammineerluni
taavani akugissaartunik nas-
saarisanik misissueqqissaar-
sinnaanngilaq, naatsorsuutigi-
neqarporli sapaatit akunneri
marlussuit qaangiuppata mi-
sissueqqissaartarfimmit akis-
sutisinissaq.
Torontomi pappilissanik
nalilinnik niuerfik nassaar-
nerni nutaanik Pearylandimit
nalunaarut isumalluarnartoq
ingerlaannaq qisuariarfigaa.
Tallimanngomeq julip talli-
maannit marlunngomeq quli-
ngiluaat tikillugu piginneqa-
taassutit nalingi canadamiut
dollarinik 2,90-imit 3,75-imut
akitsorput. (Canadamiut dol-
lariat 4,25 kronit missaannik
naleqarpoq).
Qilleriffiit nutaat
Platinovap 1996-imi Frede-
rich E. Hyde Fjord-imi inger-
latai 1993-imit 1995-imut u-
jarlemerit nanginneraat.
Maj-ip naalemerani qilleri-
sartut ujarassiooq ataaseq iga-
sorlu ataaseq ilagalugit Peary-
landimi Citronen Fjordimut
tikipput, augustip naanissaata
tungaanut sulisussaallutik.
Qillerut ataasiinnaq atorlu-
gu 25-t qilleriffigineqartus-
saapput, katillugit 4.000 me-
terinik takissuseqartussat.
Junip aallartinneranit julip
aallartinneranut qillerut heli-
kopterimit nuuttaqattaarne-
qarpoq. Augustip tungaanut
qamussuit assartuutit Komat-
su-dozer-it atorlugit qillerut
nuuttaqattaarneqassaaq.
Ukioq manna atortussanik
1994-imut 1995-imullu na-
leqqiullugu silaannakkut as-
sartuisoqarpallaanngilaq,
soorlu pingaartumik helikop-
terip orsussaa taratsullu.
Orsussap taratsullu ilaat
siomali taavaneereerput, uki-
oq mannali atortussarpaaluit
Svalbardimit aamma Thule
Air Base-imit silaannakkut
assartorneqarput.
Nassaat isumalluarnartut
- Qilleriffiit sisamat nutaat
akugissaartunik nassaarfiusut
isumalluamartumik siuariar-
nerupput, direktør Erik O.
Andersen Platinovap Toron-
tomi allaffianit oqarpoq.
- Manna tikillugu Citronen
Fjordimi 100-t missaanni qil-
Aatsitassarsiomermi
suliarpassuit
NUUK(KK) - Ukioq man-
na aamma nunatsinni aat-
sitassanik ujarlertoqarluar-
poq.
Nunatsinni Aatsitassanut
Oqartussaqarfiup 1996-imi
aatsitassarsiomermi suliat
pillugit nalunaarutaani saq-
qummeqqammersumik er-
serpoq.
Piiaanissamut ataaseq a-
kuersissuteqarpoq, 68-it
ujarlemissamut, 22-llu mi-
sissueqqaarnissamut akue-
risaallutik.
Imerpalasut eqqarsaati-
galugit ujarlernerit piiaane-
rillu marluk ataatsimoorlu-
git akuersissutaapput, 22-
llu misissueqqaarnissamut
akuerisaallutik.
Akuersissutini 102-ni
aatsitassanik imerpalasu-
nillu ataasiinnaq piiaasus-
saavoq. Tassaavoq Ujarak
Mineral ApS, Nuuk, Ka-
ngaamiut kujaataanni Itil-
luup Qeqertaata eqqaani
immap naqqanit sioqqanik
olivinsand-inik taaneqar-
tartuni milluaatitsisussaq.
Sinneri ujarlernerussap-
put misissueqqaarnerullu-
tillu, suliarpassuilli takutip-
paat ingerlatseqatigiiffiit
Kalaallit Nunaat siunissami
aatsitassanik imerpalasu-
nillu piaaffigineqarsinnaa-
sutut isumalluarfigigaat.
Ingerlatseqatigiiffiit nam-
minersortut sulinerisa sani-
atigut Danmarkimi Kalaal-
lit Nunaannilu misissuiso-
qarfiit kiisalu Danmarks
Miljøundersøgelser aasaq
manna nunatsinni suliaqar-
put.
lerereeraluarluta, taakkunan-
nga ukioq manna aqqanillit,
suli siusippallaalaarpoq Pea-
rylandimi zinkimik aqerlu-
millu aatsitassarsiorfimmik
pilersitsinissamik periarfissat
oqaatigissallugu. 1997-imi
qillerinissat pilersaarusiorlu-
git aallartereerpugut.
- Aatsitassarsiorfiliomissa-
mik aalajangivinnissamut a-
ningaasatigut qularnaaqqaa-
gassat amerlasuut apeqqu-
taapput. Nassaatsinni akugis-
saanerit maanna aatsitassarsi-
orfioreersuni akugissaameri-
nut assingugaluartut, eqqar-
saatigisariaqarpoq taamak a-
vannarpasitsigisumi aatsitas-
sarsiorfimmik aallaritsinissaq
aningaasartuuterpassuarnik
nassataqartussaammat. Taa-
maattumik aatsitassat anner-
tussusaat akugissaarnerallu
aalajangernissamut aalaja-
ngiisuulluinnarput.
- Soqutiginarporli nassaat
nutaat akugissaartut nunap
qaavanit meterinik 20-nik 70-
illu akomanni taamaallaat
appasinnerummata, Erik O.
Andersen oqarpoq. Qaarusu-
liomani nunap qaavanit aat-
sitassarsiorfiliorfigissallugu
appasippallaarpoq, qaarusuli-
orlunili aatsitassarsiorfilior-
nissamut qujanartumik appar-
terpallaassanngilagut.
»Beach Zone«-ip aamma »Discovery Zone«-ip akomanni
Platinovap qillerisartui junip ingerlanerani qillerijfii sisa-
mat atituunik akugissaartunik aatsitassaqarfiupput. - Angu-
niagarput alloriarnermik ataatsimik qanillivarput, nassaak-
kat pillugit direktør Erik O. Andersen oqarpoq.
/ området mellem »Beach Zone« og »Discovery Zone« har
Platinovas horemandskab i løbet af juni boret fire huller,
som har gennembrudt brede mineralske bælter. - Vi er
kommet et skridt på vej mod vort mål, siger direktør Erik O.
Andersen om dette fund.
Platinova gør fortsat
fremskridt i Pearyland
Nye positive meldinger fik kurserne til at stige på børsen i Toronto
NUUK(KK) - Det grøn-
landsk/canadiske selskab Pla-
tinova A/S fortsætter også
denne sommer sit bore-
program efter zink og bly i
Pearyland.
Foreløbigt er 1996-pro-
grammet gennemført med så
stor succes, at kursen på sel-
skabets aktier på børsen i To-
ronto forleden gav et geval-
digt hop.
Aktiviteterne i år er kon-
centreret omkring et område
mellem den oprindelige »Dis-
covery Zone« og den nyere
»Beach Zone«.
I dette 1996-område er der
boret fire interessante huller.
Interessante fordi boret har
gennemskåret nogle stærkt
mineraliserede lag. Disse lag
er mellem syv og 16 meter
tykke, og de ligger i en dybde
af 20 til 70 meter under over-
fladen.
Platinova kan ikke på ste-
det foretage analyser af lødig-
heden i disse interessante lag,
men regner med at få svar fra
laboratoriet i løbet af et par
uger.
Børsen i Toronto reagerede
meget positivt på denne med-
delelse om fundet af de nye,
mineraliserede lag fra Peary-
land.
Fra fredag den 5. til tirsdag
den 9. juli steg kursen fra 2,90
til 3,75 canadiske dollars. (En
canadisk dollar er omkring
4,25 kroner).
Nye boringer
Platinovas aktiviteter i 1996
ved Frederich E. Flyde Fjord
er en fortsættelse af det efter-
forskningsarbejde, som sel-
skabet gennemførte fra 1993
til 1995.
I slutningen af maj ankom
et borehold sammen med en
geolog og en kok til Citronen
Fjord i Pearyland, og de
fortsætter frem til slutningen
af august.
Boreprogrammet vil omfat-
te boringer af 25 huller på til
sammen 4.000 meter ved
brug af en enkelt borerig.
Fra begyndelsen af juni til
begyndelsen af juli blev bore-
riggen flyttet rundt i terrænnet
ved hjælp af en helikopter.
Frem til august skal en Ko-
matsu-dozer overtage dette
arbejde med at flytte borerig-
gen.
1 år var det ikke nødvendigt
at gennemføre en så massiv
indflyvning af materialer,
først og fremmest helikopter-
brændstof og salt, som det er
sketi 19i94og 1995.
En del brændstof og salt
har stået over fra sidste år,
men der er alligevel i år ble-
vet fløjet forsyninger ind til
Citronen Fjord fra Svalbard
og Thule Air Base.
Lovende fund
- De fire nye huller, som har
ramt lag med en kraftig mine-
ralisering, er bestemt et lov-
ende fremskridt, siger direk-
tør Erik O. Andersen fra Pla-
tinovas kontor i Toronto.
- Selv om vi i alt har boret
omkring 100 huller i området
ved Citronen Fjord, deraf
allerede 11 huller i år, er det
imidlertid stadig for tidligt at
sige noget om chancerne for
at etablere en zink- og bly-
mine i Pearyland. Vi er derfor
allerede nu i gang med at
planlæge nye boringer i 1997.
- Der er mange økonomiske
aspekter, som spiller ind ved
den endelige beslutning om at
bygge en mine. Selv om vi
finder en lødighed, som sva-
rer til den lødighed, som de
igangværende miner udnyt-
ter, skal vi jo også tænke på,
at det er forbundet med store
omkostninger at starte en
mine så højt mod nord. Der-
for vil såvel mængden af
mineraler som deres lødighed
i fjeldet spille en afgørende
betydning.
- Der er imidlertid meget
interessant, at de nye, stærkt
mineraliserede lag kun ligger
fra 20 til 70 meter under over-
fladen, siger Erik O. Ander-
sen. Det er for dybt til en
»åben mine«, men ved etable-
ringen af en traditionel mine
skal vi altså ikke så langt ned.
Stor aktivitet i
undergrunden
NUUK(KK)-Igen i år fore-
går der en hektisk aktivitet i
den grønlandske under-
grund.
Det viser en opgørelse,
som Råstofforvaltningen for
Grønland netop har udsendt
om aktiviteterne omkring de
mineralske råstoffer i Grøn-
land i 1996.
Omkring mineralerne er
der givet een tilladelse til
udnyttelse, 68 tilladelser til
efterforskning og 22 tilla-
delser til forundersøgelser.
Omkring kulbrinterne er
der givet to kombinerede
efterforsknings- og udnyt-
telsestilladelser samt ni til-
ladelser til forundersøgel-
ser.
Af disse 102 tilladelser er
der altså kun i et enkelt
tilfælde tale om en udnyttel-
se af mineraler og kulbrin-
ter. Det er selskabet Ujarak
Minerals ApS i Nuuk, som
må pumpe olivinsand op fra
havbunden ved Itilluup Qe-
qertaa syd for Kangaamiut.
Resten af tilladelserne
gælder altså efterforskning
og forundersøgelser, men
det store aktivitet vidner om
selskabernes tro på Grøn-
land som et fremtidigt
område for udnyttelse af
mineraler og kulbrinter.
Foruden de private sel-
skabers aktiviteter er også
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
samt Danmarks Miljøunder-
søgelser aktive i Grønland
denne sommer.
TEGNING: PLATINOVAS ÅRSBERETNING 1995).