Atuagagdliutit - 22.10.1996, Page 9

Nr. 82 • 1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
Kommunit tamarmik inunikkut
qinersivinngussapput
Upernaamut kommunimut qinersinissami nunaqarfiit aalajangersimasunik
inissaqartinneqassaassapput
NUUK(KK) - Upernaamut
kommunalbestyrelsinut nu-
taanut 18-inut qinerseqqissaa-
gut, qinersinerli pisamertut i-
ngerlanneqassanngilaq.
Ullumikkut nunaqarfiit ta-
marmik kommunalbestyrelsi-
ni aalajangersimasumik inis-
saqartinneqartarput, taa-
maammallu qanorluunniit
inuttussuseqaraluartuni qiner-
sisartoqaraluartunilu nuna-
qarfiit kommunalbestyrelsi-
mut ilaasortaatitaqamissamut
qulakkeerereertarput.
Upernaamut kommunit a-
taasiakkaat qinersivinnut ataa-
tsimoortinneqassapput, taa-
maalillunilu illoqarfimmiut
nunaqarfimmiullu assigiim-
mik kommunalbestyrelsimut
qineqqusaartalissallutik.
Kisianni parteeqameq aaq-
qiivineqassaaq, taamaalilluni-
lu qineqqusaartut pinnagit
partiit taarusutat taaneqarsin-
naalissallutik. Tamatuma sa-
niatigut qineqqusaartut mar-
lunnik sinniisussaqartitaasar-
nerat atorunnaarneqassaaq.
Kommunalbestyrelsimi ilaa-
sortaajunnaartoqartillugu par-
tiip allattuiffiani amerlaner-
paanik taaneqartoq, kisiannili
kommunalbestyrelsimut isin-
ngitsoq sinniisunngortinne-
qartassaaq.
Taamaalilluni qinikkat ilaa-
sortaaffii assigiinngitsut, soor-
lu nunaqarfiup siulersuisui-
nut, kommunalbestyrelsinut
NUUK(KK) - Til foråret skal
vi igen til valgumeme for at
vælge 18 nye kommunalbesty-
relser, men det vil ikke ske på
samme måde, som vi plejer.
I dag har alle bygder faste
pladser i kommunalbestyrel-
sen, så de uanset størrelse og
stemmetal er sikker på at bli-
ve repræsenteret og hørt i
kommunalbestyrelsen.
Til foråret vil de enkelte
kommuner blive slået sam-
men til en fælles valgkreds,
hvor byfolk og bygdefolk på
lige fod skal kæmpe om plad-
serne i kommunalbestyrelsen.
Til gengæld bliver partisy-
stemet udbygget, så det vil
være muligt at stemme på et
parti, og ikke en kandidat.
Samtidig bliver det nuværen-
de system, hvor hver kandidat
skal stille med to suppleanter,
opgivet. Sker der forfald i
kommunalbestyrelsen, vil
suppleanten blive hentet på
partilisten blandt dem, der fik
flest stemmer uden dog at
komme ind i kommunalbesty-
relsen.
Dermed bliver valgene til
de forskellige folkevalgte
repræsentationer som bygde-
bestyrelser, kommunalbesty-
relser og Landsting rettet ind
inatsisartunullu tulleriiaar-
neqartalissapput.
Tamarmik naligiissapput
Nunaqarfiit kommunalbesty-
relsini aalajangersimasumik
ilaasortaatitaqarsinnaajunnaar
nerat iluaqutaalluniluunniit a-
joqutaassava?
Apeqqut taanna sisaman-
ngormat oktoberip 17-iani i-
natsisartuni kommunalbesty-
relsinut, nunaqarfinni siuler-
suisunut ilagiillu sinniisaan-
nut qinersisarneq pillugu si-
unnersuutip aappassaanneer-
neqarnerani oqalligisineqa-
ngaatsiarpoq.
Isummat assigiinngeqaat,
allaallu Siumumi ileqqoris-
saameq puigomeqarluni, kisi-
annili inatsisissatut siunner-
suut amerlanerussutilinnit a-
kuerineqarpoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
qularuteqanngilaq. - Inatsisip
nutaap atuutilerneratigut qi-
neqqusaartut nunaqarfimmi
illoqarfimmiluunniit najuga-
qaraluarunik tamarmik nali-
giittussanngorput.
Lars Emil Johansen-ip eq-
qaasitsissutigaa inatsisartuni
qinersisamerit assersuutigalu-
git qineqqusaartut ilaat nu-
naqarfimmiut illoqarfimmiu-
nit qinerneqamerusartut.
(Assersuutigalugu Bendt
Frederiksen nunaqarfiaran-
nguamit Nuussuarmmeersoq
efter hinanden.
Alle stilles lige
Er det en fordel eller en ulem-
pe for bygderne, at de ikke
længere har faste pladser i
kommunalbestyrelsen?
Dette spørgsmål optog i
allerhøjeste grad Landstinget
torsdag den 17. oktober, da
forslaget om en ny valglov til
kommunalbestyrelser, bygde-
bestyrelser og menighedsre-
præsentationer var til 2. be-
handling.
Bølgerne gik så højt, at par-
tidisciplinen i Siumut blev
brudt, men der tegner sig et
klart flertal for en ny valglov.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen er ikke i tvivl:-
Alle kandidater stilles med den
nye valglov lige, uanset om de
bor i en bygd eller en by.
Lars Emil Johansen minde-
de om, at der ved landstings-
valg er eksempler på, at kan-
didater fra bygder rent faktisk
har opnået flere stemmer end
kandidater, opstillet i byen.
(Blandt andet blev Bendt
Frederiksen fra den lille bygd
Nuussuaq genvalgt år efter år
som Upemaviks landstings-
medlem, fordi han var i stand til
at samle flere stemmer end kan-
Upernavimmit inatsisartunut
qinigaaqqittaqattaartuarsima-
soq, Upemavimmi qineqqu-
saartunit amerlanerusunik
taaneqartarami).
Tamatuma saniatigut Lars
Emil Johansen isumaqarpoq
kommunini qinersivinni nu-
naqarfinni siulersuisut oqar-
tussaanerulersinneqarnerisi-
gut qineqqusaartut tamarmik
assigiinnerusunik atugaqalis-
sasut.
Tamarmik
tusarniaaffigineqarput
Lars Emil Johansen erseqqis-
saavoq siunnersuut oqallitsit-
silluarsimammat.
1995- imi aasakkut nuna-
qarfimmiut Qaqortumi ataat-
simeersuarmata nunaqarfiit
kommunalbestyrelsimi aala-
jangersimasunik ilaasortaati-
taqarsinnaajunnaarnissaannut
isummiussat assigiissiman-
ngitsut.
Nunaqarfinnit ilaasortanit,
Qaqortumi ataatsimeeqataa-
sunit 48-nit 23-it qinersiviit
ataatsimoortinneqarnissaan-
nut akerliupput, qinersiviit
ataatsimoortinneqarnissaan-
nut 20-it isumaqataasut talli-
mallu taasinngitsoorlutik.
1996- ip ingerlanerani kom-
muninit 18-init aperineqartu-
nit qulingiluat qinersiviit a-
taatsimoortinneqamissaannut
akuersipput, sisamat naag-
gaartut sisamallu akissute-
didateme fra selve Upemavik.)
Samtidig ser Lars Emil Jo-
hansen en lige linie fra etable-
ringen af bygdebestyrelser
med mere kompetance til en
fælles kommunal valgkreds
med lige vilkår for alle kandi-
dater.
Alle er hørt
Lars Emil Johansen under-
stregede, at forslaget har
været til en livlig debat.
På bygdekonferencen i Qa-
qortoq i sommeren 1995 blev
der ikke tegnet et eentydigt
billede af bygdernes holdning
til tabet af de faste pladser i
kommunalbestyrelserne.
Af 48 bygderepræsentan-
ter, samlet i Qaqortoq, stemte
23 imod en fælles valgkreds,
20 for en fælles valgkreds,
mens fem undlod at stemme.
Af 18 kommuner, som er
blevet spurgt i løbet af 1996,
har ni sagt ja til en fælles val-
gkreds, fire nej til en fælles
valgkreds, mens fire slet ikke
svarede. Endelig var svaret
fra Aasiaat et både »ja« og
»nej« til forslaget... (De er
måske blevet helt radikale
deroppe i Aasiaat).
Partidisciplinen brudt
qanngitsoorlutik. Kiisalu Aa-
siaat akissuteqamerminni si-
unnersuummut akuersillutillu
itigartitsipput. (Imaassinnaa-
voq Aasianni nutaalerisuusi-
masut).
Ileqqorissaarnissaq
puigorpaat
Siumup, Atassutip Akulliillu
Partiiata oqaaseqartui isuma-
qarput kommunini qinersiviit
ataatsimoortinneqamissaat i-
sumassarsiaasoq pitsaasoq,
aammalu nunaqarfiit kommu-
nalbestyrelsimi tusaaniarne-
qarnissaannut periarfissaan-
nik ajornerulersitsissanngit-
soq.
Kisianni Inuit Ataqatigiit
aamma Anthon Frederiksen-
ip qularinngilaat siunnersuut
nunaqarfiit ataatsimut akerli-
usamissaannut periarfissanik
ajornerulersitsissasoq, taama-
tullu nunaqarfiit ilaannaat
kommunalbestyrelsimi ilaa-
sortaatitaqartalerpata avis-
saartuunnerannik kingune-
qassalluni.
Aamma Simumi partiimi i-
leqqorissaamissaq ataannanngi-
laq, Inuit Ataqatigiit nunaqarfiit
kommunalbestyrelsimi aalajan-
gersimasunik inissaqartamerata
allanngortinneqannginnissaa
pillugu siunnersuutaat taasissu-
tigitinneqarmat.
Hans Enoksen Itillimeer-
soq inatsisartuni nunaqarfim-
miortatuaavoq. Taanna isu-
Ordføreme fra Siumut, Atas-
sut og Akulliit Partiiat finder,
at en fælles kommunal valg-
kreds er en god idé, der ikke
forringer bygderne mulighed
for at lade deres røst høre i
kommunalbestyrelsen.
Inuit Ataqatigiit og Anthon
Frederiksen fra Kandidatfor-
bundet er imidlertid ikke i
tvivl om, at forslaget vil for-
ringe bygdernes muligheder
for at blive hørt i den demo-
kratiske protest, lige som det
kan skabe spild blandt byg-
derne, hvis nogle bliver re-
præsenteret i kommunalbe-
styrelsen, mens andre ikke
opnår valg.
Og partidisciplinen holdt
heller ikke i Siumut, da et for-
slag fra Inuit Ataqatigiit om at
bibeholde bygdernes faste
pladser i kommunalbestyrel-
sen var til afstemning.
Det eneste medlem af
Landstinget, som i dag bor i
en bygd, er Hans Enoksen fra
Itilleq. Han fandt, at de nye
bygdebestyrelsen endnu ikke
har så stor en kompetence, at
bygderne fra foråret 1997 kan
tåle at miste deres faste plad-
ser i kommunalbestyrelsen.
- Borgmesteren i Upema-
vik Niels Mattaaq, Siumut,
maqarpoq nunaqarfinni siu-
lersuisuulersut oqartussaane-
rat suli ima annertutigilinngit-
soq, 1997-imi upernaakkut
nunaqarfimmiut kommunal-
bestyrelsimi aalajangersima-
sumik inissaqartitsisarnerat
annaasaqamissaq sapissallu-
gu.
Aamma Upemaviup borg-
mesteriata Niels Mattaaq-p,
Siumut, siunnersuut akuersa-
arpallaanngilaat. - Uperna-
vimmi qulinik nunaqarfeqar-
pugut, nunaqarftillu ilaannaat
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaatitaqartalerpata kommu-
nimi ataqatigiinnermut taman-
na sunniinerluttussaavoq.
Amerlanerussuteqa-
ngaatsiarput
Nunaqarfiit kommunalbesty-
relsimi aalajangersimasumik
inissaqartinneqartarnerisa i-
ngerlaannarnissaat pillugu
Inuit Ataqatigiit siunnersuu-
taat taasissutigineqarmat IA-p
ilaasortai arfinillit, kattusse-
qatigiinnit Anthon Frederik-
sen aamma Siumumit Hans
Enoksen akuersillutik taasip-
put.
Siumumit Niels Mattaaq
aamma Anders Andreassen
taasinngillat.
Siunnersuummut akerliul-
lutik taasipput Siumup ilaa-
sortaasa sinneri, Atassutik-
kormiut tamrmik aamma A-
kulliit Partiiannit Bjarne
Kreutzmann.
Kommunini qinersiviit ata-
atsimoortinneqarnissaannut
siunnersuut inatsisit pillugit
ataatsimiititaliamut ingerla-
teqqaarneqassaaq, qaamma-
tillu naajartornerani inatsi-
sartuni pingajussaanneerne-
qassalluni.
Ilimanarporlu kommunit a-
taasiakkaat qinersivinnut ata-
atsimoortinneqarnissaannut
akuersisut amerlanerussute-
qarumaartut.
var heller ikke glad for forsla-
get:- Vi har 10 bygder i Uper-
navik, og det vil være meget
uheldigt for sammenholdet i
kommunen, hvis nogle byg-
der kommer i kommunalebs-
tyrelsen, mens andre ikke gør
det.
Stort flertal
Ved afstemningen om Inuit
Ataqatigiits forslag om at fast-
holde det nuværende system
med reserverede bygdestole i
byrådssalen stemte de seks
IA’ere, Anthon Frederiksen
fra kandidatforbundet - og
Hans Enoksen fra Siumut.
Niels Mattaaq og Anders
Andreassen fra Siumut und-
lod at stemme.
Imod forslaget stemte
resten af den splittede Siu-
mut-gruppe, hele Atassut-
gruppen og Bjarne Kreutz-
mann fra Akulliit Partiiat.
Forslaget om en fælles
kommunal valgkreds skal en
tur omkring Lovudvalget,
inden det senere på måneden
kommer til 3.behandling i
landstingssalen.
Der tegner sigimidlertid et
klar flertal for at slå de enkel-
te kommuner sammen til en
fælles valgkreds.
Nunaqarfiit
pimoonmneqarput
NUUK(KK) - Inatsisarlut
ataatsimiittarfiani oqaluu-
serisani pimoorussisoqas-
sappat nunaqarfiit eqqaane-
qaannarsinnaapput.
Taamaattumik Anthon
Frederiksen, Kattusseqatigiit,
ajuallatsitsivoq partiit tamaa-
sa nunaqarfmnik sumigin-
naasutut pasilleramigit.
- Eqqumiiginarpoq ua-
nga nunaqarfimmi najuga-
qarsimanngisaannarlunga
kiserramma Inatsisartuni
nunaqarfiit soqutigisaannik
illersuigama, Anthon Fre-
deriksen oqarpoq.
Naalakkersuisut siulitta-
asuat Lars Emil Johansen
oqaluttarfiliarpoq: - Amer-
laqaagut nunaqarfinni inun-
ngorsimasut alliartorsima-
sullu, taamaattumik Ant-
hon Frederiksen-ip eqqaa-
nerlussanngilaatigut. Nu-
naqarfimmeertuuneq nuna-
qarfimmeertuunnginnerlu-
unniit namminneq kisimiil-
lutik aalajangersinnaavaat.
Oqaluttarfimmiillu kisis-
sinnaavakka maanniittut i-
kinnerpaamik arfineq pi-
ngasut nunaqarfimmeer-
suupput.
Jakob Sivertsen, Atassut:
- Anthon Frederiksen-ip
aalajangissanngilaa sumin-
ngaanneersuussanersunga!
Inatsisartut ataatsimiittarfi-
annit ukiut 17-init nunaqar-
fiit illersorsimavakka, Ant-
hon Frederiksen-ip ukiup
aappaa affaq allat suliaan-
nik isornartorsiuinnarsi-
malluni.
Hans Enoksen: - Inatsi-
sartut ataatsimiittarfiani nu-
naqarfimmiut qassimmitaa-
va kiserngorutissagaluar-
put, inatsisartunut ilaasortat
nunaqarfimmi ukiillutik
misilikkaluarunikku!
Bygderne sætter
brand i hjerterne
NUUK(KK) - Er der et
emne, som kan sætte hjer-
terne i brand i landstingssa-
len, ja så er det bygderne.
Derfor stak Anthon Fre-
deriksen fra Kandidatfor-
bundet hånden i en hvepse-
rede, da han beskyldte alle
de andre partier for at svig-
te bygderne.
- Det er da underligt, at
jeg, som aldrig har boet i en
bygd, er den eneste i
Landstinget, som forsvarer
bygdernes interesser, sagde
Anthon Frederiksen.
Det fik landsstyrefor-
manden Lars Emil Johan-
sen op på talerstolen: - Vi
er mange, som er født og
opvokset i en bygd, og der-
for skal Anthon Frederik-
sen ikke stille sig som dom-
mer for os. De eneste, der
kan afgøre, om de kommer
fra en bygd eller ej, er dem
selv. Og jeg kan her fra
talerstolen tælle mindst otte
medlemmer, som kommer
fra en bygd.
Jakob Sivertsen fra Atas-
sut: - Anthon Frederiksen
skal ikke bestemme, hvor
jeg kommer fra! Jeg har i
17 år i landstingssalen
kæmpet for bygderne,
mens Anthon Frederiksen i
halvandet år blot har kriti-
seret andres arbejde.
Hans Enoksen: - Jeg gad
nok se, hvor mange bygde-
folk der er tilbage i lands-
tingssalen, når landstings-
medlemmerne har prøvet af
overvintre i en bygd!
Hver kommune bliver en valgkreds
Ved næste kommunalvalg til foråret får bygderne ikke faste pladser