Atuagagdliutit - 22.10.1996, Side 14

14
Nr. 82 • 1996
Amutsiviit
bliver nu
omdannet
til et A/S
Den hidtidige direktør er fritstillet
med øjeblikkelig virkning
NUUK(JB) Amutsiviit skal
gøres til et aktieselskab, nye
folk skal til, og derfor er den
nuværende direktør Søren T.
Petersen, der i forvejen havde
sagt til stilling op, holdt op
med at arbejde. - Det er sket
i fuld enighed mellem lands-
styret og mig, siger Søren T.
Petersen. - Jeg har selv arbej-
det frem mod denne aktiesel-
skabsdannelse, men jeg nåede
desværre ikke at være med til
at fuldføre den.
- Der er altså ingen drama-
tik i din såkaldte »fritstillel-
se«.
- Nej ikke på nogen måde.
Det ville ikke være særlig for-
målstjenligt, at jeg arbejdede
videre med en radikal omlæg-
ning af virksomheden, som
andre skal fortsætte med det
samme. Det er efter min me-
ning helt rimeligt, at dem, der
takker af, holder fingrene af
fadet, og det er netop, hvad
landsstyret og jeg er enige
om.
Der er nu nedsat en fore-
løbig bestyrelse for den om-
lagte virksomhed, og den nye
leder af Amutsiviit er afde-
lingschef Peter Ingemann.
Det er bliver den foreløbige
bestyrelses opgave at 1) fore-
stå og fastholde den daglige
drift af selskabet, 2) forestå
udarbejdelse og udkast til om-
dannelse af virksomheden til
aktieselskab og 3) igangsætte
drøftelser med potentielle for-
retningspartnere.
Efter landsstyrets opfattelse
er aktieselskabsformen være
et naturligt udgangspunkt for
de forestående forhandlinger
med danske partnere på det
grønlandske skibsværftsom-
råde.
Omfattende analyse
Landsstyret har siden juli
gennemført en omfattende
analyse af det fremtidige mar-
ked for en skibsværftsindustri
i Grønland og Amutsiviits
rolle i en sådan markedsud-
vikling.
Det er denne analyse, der
har overbevist landsstyret om,
at et aktieselskab mere smi-
digt kan tilpasse sig erhvervs-
livets krav og indgå eventuel-
le samarbejdsaftaler med
fremmede partnere.
Følgelig skal værftets øko-
nomi og regnskabsformer
samt ledelsesformen tilpasses
det private erhvervsliv for-
hold.
Amutsiviit aktieselskabin-
ngussapput, suliffeqarfik
inuussutissarsiutitigut
tulluarsarniarlugit.
Amutsiviit skal være akties-
elskab, så virksomheden
vedre kan tilpasse sig
erhvervslivet.
GRØNLANDSPOSTEN
Amutsiviit A/S-inngortinneqalerput
Manna tikillugu direktøriusoq atorfimminit tunuaqquneqarpoq
NUUK(JB) - Amutsiviit akti-
eselskabinngortinneqalerput,
inuit allat sulilissapput, taa-
maattumik maanna maanna
direktøriusoq Søren T. Peter-
sen, atorfimminit soraamiute-
qareersoq, suliunnaartinne-
qarpoq.
- Tamanna naalakkersuisut
uangalu akomatsinni paase-
qatigiinnikkut pivoq, Søren
T. Petersen oqarpoq. - Uanga
nammineerlunga aktieselska-
binngortitsiniamissaq anguni-
arlugu suliniuteqareerpunga,
ajoraluartumilli piviusun-
ngortillugu naammassinissaa
angumerinngilara.
- Taamaattumik tunuareeq-
quneqarnerit persuarsiorfi-
unngilaq.
- Naamerluinnaq. Aamma-
mi suliffeqarfiup allanngor-
terujussuamissaa allat inger-
lateqqitassaat suliaqarfigiin-
naraluarukku siunertaqarpal-
laassanngilaq. Isumaga malil-
lugu pissusissamisoorpoq su-
liunnaartut nutaanut akuliu-
tinnginnissaat, tassalu taman-
narpiaq tunngavigalugu naa-
lakkersuisut uangalut taama
isumaqatigiippugut.
Suliffeqarfimmut allanngor-
titassamut siulersuisuugallar-
tussanik toqqaasoqarsimavoq,
Amutsiviit aqutsisorigallaler-
paat immikkoortortaqarfimmi
pisortaq Peter Ingemann.
Siulersuisuugallartut suli-
assarivaat 1) selskabip ulluin-
nami ingerlanneqamera isu-
magalugu ataavartillugulu, 2)
suliffeqarfiup aktieselskabin-
ngortinnissaa piareersaasior-
lugu siunnersuusiorfigalugu-
lu, 3) suliffeqarfiit suleqatise-
rineqarsinnaasut oqaloqatigi-
neqameri aallamisarlugit.
Naalakkersuisut isumaqar-
put Kalaallit Nunaanni amut-
siveqamermi siunissaq eqqar-
saatigalugu qallunaanik sule-
qateqartamissami aaqqissuus-
seriaaseq taamaattoq aallaavi-
gissallugu tulluartuusoq.
Misissueqqissaameq
Naalakkersuisut juli-milli Ka-
laallit Nunaanni amutsiveqar-
fiit siunissami qanoq sullissi-
nissaannut sukumiisumik mi-
sissuisimapput, taamatullu
Amutsiviit ineriartornermi
qanoq inissisimanissaat aam-
ma eqqarsaatigalugu.
Misissuisimaneq tamanna
tunngavigalugu naalakkersui-
sut isumaqarluinnarput, aktie-
selskabinngortitsineq inuus-
sutissarsiutitigut sulliviit piu-
masaqaataannut tulluarner-
paamik inissisimassasoq kii-
salu siunissami allanik sule-
qatissarsiorsinnaanneq am-
maanneqarluni.
Allanngortitsiniamermi a-
mutsiviit aningaasaqamerat
naatsorsuusioriaasaallu kiisa-
lu aqutseriaasiat avataani
namminersortut atugaannut
tulluarsameqassapput.
Kanta Jokumsen isumaqar-
poq isumaqatigiissumik uni-
oqqutitsisimanermik inatsisi-
lerituut naliliisinnaanerusut.
Kama Jokumsen mener, at
jurister er bedre til at bedøm-
me en sag om aftalebrud.
Naalakkersuisut
Østre Landsret-imut
Kattuffiup ingerlatitseqqinnini
qularuteqarfiginngilaa
NUNATSINNIT - Nunatsin-
ni atorfillit kattuffiata NAK-p
septemberip 18-iani Nunatta
Eqqartuussiviata aalajangigaa
ingerlateqqippaa, tassani kat-
tuffik Namminersomerullutik
Oqartussat naalakkersuisut
NAK-Uu akomerminni isu-
maqatigiissumminnik pi-
ngaarnermik unioqqutitsinera
pillugu suliakkiissumminni
ajorsarami.
Suliami aallaavigineqarpoq
kattuffiup naalakkersuisut a-
kissarsianik 1,9 procentinik
amerliliiniarnerannut itigar-
titsinera. NAK-p neqeroorut
itigartippaa ilaasortat sulin-
ngiffimminni akiliunneqarlu-
tik angalasamertik taamaatit-
tariaqarmassuk. Naalakkersu-
isut inatsisiliuussisariaqalersi-
mapput, taamaaliornerallu
NAK-p isumaqatigiissummik
pingaarnermik unioqqutitsi-
nertut isigigamikku eqqar-
tuussivimmut suliakkiissuti-
gaat.
Tamanna kattuffiup aallaq-
qaammut pissarsiaqarfigin-
ngilaa. Nunatta eqqartuussi-
via naalakkersuisunik taper-
siilluni aalajangiivoq.
Kattuffik aalajangerpoq
qallunaat sulisartoqarnermi
eqqartuussisameq pillugu ili-
simatuunik naliliisitsiniarluni,
tamatumalu kingunerisaanik
massakkut NAK-p siulersui-
suisa Østre Landsret-imut su-
liamik ingerlatitseqqinnermi-
gut tapersemeqamissani qula-
riunnaarpaa.
NAK ilisimatinneqarpoq
1997-imi upernaakkut isum-
aqatiginninniarnerit aallartin-
nginnerini suliaq Østre
Landsret-imi suliarineqarsin-
naasoq.
Tupaallanneq
Atorfillit kattuffia Nunatta
eqqartuussiviani aalajangiis-
sutaasumut tupaallattorujus-
suuvoq, tamatumalu kinguni-
tsianngua Karna Jokumsen
AG-mut oqarpoq inatsisileri-
tuut pingasut (Østre Landsret-
imi - aaqq.) Nunatta Eqqar-
tuussiviani inatsisilerituup
ataatsip eqqartuusseqataasul-
lu maluk naliliinerinit allaa-
nerusumik naliliinissaat ili-
magalugu.
- Eqqartuussisup eqqar-
tuusseqataasullu marluk suli-
arisaat teknikimut tunngaso-
rujussuupput, Kama Jokum-
sen. - Atorfillit isumaqatigiis-
sutaanni, isumaqatigiissummi
pingaarnermi isumaqatigiis-
sutinilu allani paragraf-it ilu-
anni paragrafit allat tunngavi-
gisaqattaartussaallugit.
- Qularinngilara Nunatta
Eqqartuussiviani sulisut pi-
sinnaasartik tamaat atorlugu
sulisimassammata, eqqarsaa-
tiginngitsoorsinnaanngilarali
eqqartuussisut tamakkunin-
nga immikkut sammisaqar-
tartut suliamik naliliiniarnis-
saminni ilinniarsimasuugalu-
arunik suliamik naliliiniamer-
minni tunngavissaqarluame-
russasut.
Landsstyret for
Østre Landsret
Centralorganisationen føler sig
sikker på en ankesag
HELE LANDET - Lønmod-
tagerorganisationen NAK
(tjenestemænd og overens-
komstansattes centralorgani-
sation) anker nu Grønlands
Landsrets dom fra 18. sep-
tember, hvor organisationen
tabte sin sag mod Grønlands
Hjemmestyre om brud på
hovedaftalen mellem lands-
styret og NAK.
Sagen tager udgangspunkt i
organisationens nej til lands-
styrets tilbud om en lønfor-
højelse på 1,9 procent. NAK
sagde nej til tilbuddet, fordi
det indebar, at medlemmerne
måtte sige farvel til feriefri-
rejsen. Landsstyret så sig
nødsaget til at lovgive på om-
rådet, og det opfattede NAK
som brud på hovedaftalen og
sendte sagen i retten.
Det fik organisationen
imidlertid ikke noget ud af i
første omgang. Landsretten
afgjorde sagen til landsstyrets
fordel.
Organisationen besluttede
at indhente vurderinger hos
fremtrædende danske ar-
bejdsretlige eksperter, og det
har nu ført til, at NAK’s be-
styrelse føler sig så sikre på
medhold, at den anker lands-
rettens dom til Østre Lands-
ret.
NAK har fået at vide, at
Østre Landsret kan beramme
sagen før aftaleforhandlinger-
ne i foråret 1997.
Forbløffelse
Lønmodtagerorganisationen
var meget forbløffet og dom-
men i Grønlands Landsret, og
Kama Jokumsen sagde umid-
delbart efter dommen til AG,
at tre jurister (i Østre Landsret
- red.) formentlig vil dømme
anderledes end Grønlands
Landsrets ene jurist og to
domsmænd.
- Det er en meget teknisk
sag, som dommeren og de to
domsmænd skulle sætte sig
ind i, sagde Kama Jokumsen.
- Det er paragraf på paragraf i
en tjenestemandsoverens-
komst, hovedaftale og andre
overenskomster.
- Jeg er sikker på, at de i
landsretten gjorde deres bed-
ste, men kan ikke lade være
med at tænke på, at et doms-
panel af fagfolk har bedre
baggrund for at bedømme sa-
gen.