Atuagagdliutit - 17.12.1996, Side 6

6
Nr. 98 • 1996
ajpajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1997-imi assartomeimut
akit allanngussanngillat
Assartuinermut tapersiissutitalimmik akeqartitsineq
Royal Arctic Line A/S-imit naalakkersuisunut nuunneqassaaq
NUUK(KK) - Royal Arctic
Line-p sullitai ukiortaami
assartuinermut akitsuiffigine-
qassanngillat akikilliliiffigi-
neqassanatilluunniit.
Royal Arctic Line A/S-ip
aamma naalakkersuisut akun-
nerminni aaqqissuussinerisa
nassatarisaanittaaq januarip
aallaqqaataanit assartuiner-
mut tapersiissutitalimmik a-
keqartitsinerup umiarsuaati-
leqatigiinnit Inuussutissarsi-
ornermut, Angallannermut
Pilersuinermullu Pisortaqar-
fimmut nuunneqarneratigut
illuatungeriit annaasaqaratillu
iluanaaruteqassanngillat.
Assartuinerup akikillinera,
assartuinermi assigiimmik a-
keqartitsinermut akitsuutit
aamma assartuinermut taper-
siissutitalimmik akeqartitsi-
neq Royal Arctic Line A/S-ip
1992-imi oktoberimi pilersin-
neqarneranut atatillugu nutaa-
mik isumaqartinneqalerput,
taamani Namminersornerul-
lutik Oqartussat aamma umi-
arsuaatileqatigiit J. Lauritzen
A/S-ikkut Kalaallit Nunaanni
assartuineq suleqatigiiffigi-
lermassuk.
Assartuinermut akit
Royal Arctic Line A/S-ip pi-
lersinneqamerani tunngavigi-
neqarput assartunngat amer-
lassusaat, usit katitigaaneri
aamma 1991-imi assartomer-
NUUK(KK) - Royal Arctic
Line’s kunder vil i det nye år
hverken opleve en fragtstig-
ning eller en fragtnedsættelse.
En række interne regulerin-
ger mellem Royal Arctic Line
A/S og landsstyret betyder
også, at ingen af de to parter
vinder eller taber på, at den
selektive fragtstøtte den 1.
januar overgår fra rederiet til
Direktoratet for Erhverv, Tra-
fik og Forsyning.
Fragtraternes fald, ensfrag-
tafgifter og selektiv fragtstøt-
te er begreber, som fik ny be-
tydning i forbindelse med
etableringen af Royal Arctic
Line A/S i oktober 1992, da
Grønlands Hjemmestyre og
rederiet J. Lauritzen A/S ind-
gik et samarbejde omkring
besejlingen af Grønland.
Fragtraterne
Etableringen af Royal Arctic
Line A/S baserede sig på
fragtmænderne, godssam-
mensætningen og omkostnin-
gerne ved at drive transport-
systemet i 1991.
De to parter havde 'store
forventninger til, at omkost-
ningerne kunne nedbringes
betydeligt ved et tæt samar-
mut aningaasartuutit.
Illuatungeriit assartuinermi
suleqatigiillualemermikkut a-
ningaasartuutinik ikilisitsi-
ngaatsiamissartik isumalluar-
figaat.
Taamaammat politikerit a-
nguniarpaat Kalaallit Nu-
naanni assartuinermut akit u-
kiut marluk-pingasut ingerla-
nerini 30 procentimik ikilisin-
neqarnissaat.
Tamanna peqqutigalugu 1.
januar 1993-imi assartuiner-
mut akit 10 procentinik ikili-
neqarneri sullitat malugaat.
Aamma 1. januar 1994-imi 10
procentinik ikileqqipput.
Siunertaasulli eqquukkiar-
torunnaarput. Assartugassat
1991-imi assartorneqartunut
naleqqiullugit ikiliartorput,
assartomermullu akit 30 pro-
centinik akikillinissaat pivi-
usunngortinneqarsinnaajun-
naarluni.
Ukiumi ingerlatsiviusumi
siullermi 1993-imi Royal
Arctic Line A/S 1 million
kronik amigartoorpoq. 1994-
imi umiarsuaatileqatigiit ami-
gartoorutaat 9,9 millioner
kroniupput, 1995-imilu ami-
gartoorutit 1,2 millioner kro-
ninut ikilillutik.
30. juni 1995-imi J. Lauri-
tzen suleqatigiinnermit tunu-
arpoq, tamatumalu kingorna
Namminersomerullutik Oqar-
tussat umiarsuaatileqatigiinni
bejde i driften af transportsy-
stemet.
Derfor var det politiske mål
at sænke fragtraterne i Grøn-
land med 30 procent over to
til tre år.
Den 1. januar 1993 opleve-
de kunderne derfor, at fragtra-
terne faldt med de først 10
procent. Den 1. januar 1994
faldt fragtraterne med yderli-
gere 10 procent.
Imidlertid holdt forudsæt-
ningerne slet ikke. Fragt-
mængderne blev ved med at
falde i forhold til 1991-ni-
veauet, og det lovede fald på
30 procent i fragtraterne kun-
ne ikke længere fastholdes.
Efter det første driftsår i
1993 kom Royal Arctic Line
A/S ud med et underskud på
en enkelt million kroner.
Rederiets underskud voksede
til 9,9 millioner kroner i 1994
og faldt til 1,2 millioner kro-
ner i 1995.
Den 30. juni 1995 trak J.
Lauritzen sig ud af samarbej-
det, og siden har Grønlands
Hjemmestyre været eneaktio-
nær i rederiet.
Uanset ejerforholdet fort-
satte fragtmængdernes fald i
1994 og 1995. Fra 1994 til
kisiartaallutik aktiaateqaler-
put.
Piginnittut qanorluunniit i-
sikkoqaleraluit assartukkat
1994-imit 1995-imut ikileri-
arput. 1994-imit 1995-imut
Aalborg-imit Kalaallit Nu-
naannut assartukkat 3 procen-
tinik ikileriarput aammalu
Kalaallit Nunaannit Aalborg-
imut assartukkat 8 procenti-
nik ikileriarlutik.
Taamaammat Royal Arctic
Line A/S I. august 1995-imi
assartukkanut akigititaminik
10 procentinik akitsuivoq, ul-
lumikkullu akit taakku atuut-
sinneqarput.
Assigiimmik
akeqartitsineq
KGH-toqqap KNl-llu Kalaal-
lit Nunaat tamaat sullitarisi-
magaluaraat Royal Arctic
Line A/S-ip illoqarfiit amerla-
nerpaaginnaat sullitarai. Ta-
matuma saniatigut illoqarfin-
nut minnernut nunaqarfinnul-
lu assartuineq KNI Pilersui-
soq A/S-ip isumagisarai.
KNI Pilersuisoq A/S-ip a-
ningaasartuutai matussusemi-
arlugit 1993-imi assartuiner-
mut assigiimmik akeqartitsi-
nermut akitsuut 20 procenti-
usoq atuutsinneqalerpoq. A-
kitsuusiinikkut qulakkeerni-
arneqarpoq Kalaallit Nunaan-
ni sullitat illoqarfimmi angi-
nermi isorliunerusuniluunniit
1995 faldt godsmængderne
fra Aalborg til Grønland med
tre procent og godsmængder-
ne fra Grønland til Aalborg
med otte procent.
Royal Arctic Line A/S hæ-
vede derfor fragtraterne den
1. august 1995 med 10 pro-
cent, og på dette niveau ligger
fragtraterne den dag i dag.
Ensfragtafgiften
Mens det gamle KGH og KNI
besejlede hele Grønland, ja så
dækker Royal Arctic Line
A/S kun de fleste af byerne.
Derefter overtager KNI Piler-
suisoq A/S besejlingen frem
til de små byer og til bygder-
ne.
For at dække denne udgift
til KNI Pilersuisoq A/S blev
der i 1993 indført en ensfragt-
afgift på 20 procent. Afgiften
sikrer, at alle kunder i Grøn-
land, uanset om de bor i en af
de store kystbyer eller i en lil-
le bygd i et yderdistrikt, beta-
ler den samme pris for frag-
ten.
Denne solidaritet mellem
kunderne i hele Grønland er
et af de grundlæggende ele-
menter i den politik, som
Grønlands Landsting og land-
nunaqarfimmi najugaqaralu-
arunik assigiimmik assartui-
nermut akiliisalemissaat.
Taamatut Kalaallit Nunaat
tamakkerlugu sullitat namraa-
qatigiisinneqarnerat nammi-
nersornerulerneq eqqunne-
qarmat inatsisartut naalakker-
suisullu politikeriligaasa tun-
ngavigaat.
Assartuinermut assigiim-
mik akeqartitsinermut akit-
suut 1993-imili arlaleriarluni
aaqqiiffigineqarpoq.
Inatsisartut ukiup tulliani
aningaasanut inatsisissap su-
liarineranut atatillugu aalaja-
ngerput 1. januar 1997-imit
assartornermut assigiimmik
akeqartitsinermut akitsuut
2,13 procentimiit 18,13 pro-
centimut qaffanneqassasoq.
Akit tapersiiffiusartut
Akitsuinermut tunngaviusoq
assartuinermut tapersiissuti-
talimmik akeqartitsinerup ja-
nuarip aallaqqaataanit Royal
Arctic Line A/S-imit Inuussu-
tissarsiornermut, Angallan-
nermut Pilersuinermullu Pi-
sortaqarfimmut nuunneqar-
nissaa.
Assartuinermut tapiissuti-
talimmik akeqartitsinermi ka-
laallit tunisassiorfiini suliat
aammalu kalaallit tunisassias-
saataat kalaallit tunisassiorfii-
ni atomeqartussat 50-70 pro-
centinik tapiiffigineqartarput.
styret har ført siden hjemme-
styrets indførelse.
Ensfragtafgiften er blevet
reguleret flere gange siden
1993.
Landstinget vedtog i for-
bindelse med Finansloven for
næste år, at ensfragtafgiften
stiger den 1. januar 1997 med
2,13 procent til 18,13 procent.
Selektiv fragtstotte
Baggrunden for denne stig-
ning er, at den selektive fragt-
støtte den 1. januar overgår
fra Royal Arctic Line A/S til
Direktoratet for erhverv, tra-
fik og forsyning.
Den selektive fragtstøtte på
50 til 70 procent ydes på
varer, der er fremstillet af
grønlandske produktionsvirk-
somheder, og på grønlandske
råvarer, der indgår i de grøn-
landske virksomheders pro-
duktioner.
Royal Arctic Line anerken-
der fuldt ud den samfunds-
mæssige gavn af den selekti-
ve fragtstøtte, som i 1996 be-
løber sig til i nærheden syv
millioner kroner.
Royal Arctic Line mener
blot ikke, at denne form for
erhvervsudvikling hører
Royal Arctic Line-p taper-
siissutitalimmik assartuineq
inuiaqatigiinnut iluaqutaasoq,
1996-imi 7 millioner kronit
pallillugit akeqarsimasoq ta-
persersorluarpaa.
Royal Arctic Line-li isu-
maqanngilaq inuussutissarsi-
utinik ineriartortitsineq taan-
na umiarsuaatileqatigiiffiup i-
sumagissagaa, kisiannili
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit isumagisariaqartoq.
Umiarsuaatileqatigiiffiup
niuerpalaartumik ingerlaniar-
nera aammalu assartuinermi
akinik tapersiisameq atome-
qarluartut akerleriilersinnaap-
put, Royal Arctic Line-p uki-
umut naatsorsuutaanut toq-
qaannartumik sunniuttara-
mik. Royal Arctic Line ta-
persiissutitalimmik assartui-
nissamut qinnuteqaatinik a-
kuersineri tamaasa umiarsua-
atileqatigiiffiup naatsorsuutai
tapersiissutip nalinganik ajor-
seriartinneqartarput.
Inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinnerminni tunngaviler-
suut taanna isumaqatigaat, ja-
nuarillu aallaqqaataanit as-
sartuinermi tapersiissutitalim-
mik akeqartitsineq Royal
Arctic Line-miikkunnaarluni
Inuussutissarsiornermut, A-
ngallannermut Pilersuiner-
mullu Pisortaqarfimmiilis-
saaq.
Taamatut nuussinermi
Royal Arctic Line-p pisorta-
qarfiullu eqqomeqannginnis-
saat anguniarlugu assartui-
nermi assigiimmik akeqartit-
sinermut akitsuut 2,13 pro-
centimik akitsorneqassaaq,
assartuinermullu akit nali-
nginnaasut 1,8 procentimik
akikillineqassallutik.
Atuisartut aaqqiineq malu-
gissanngilaat, taamaammallu
assartuinermut akit maannak-
kut atuuttut 1997-imi allan-
ngussanngillat.
hjemme i rederiet, men i
hjemmestyret.
Der kan opstå konflikt mel-
lem en ren forretningsmæs-
sigt drift af rederiet og en
dynamisk erhvervsstøtte i
form af fragttilskud, som di-
rekte påvirker bundlinien på
Royal Arctic Lines årsregn-
skab. Hver gang Royal Arctic
Line siger ja til en ansøgning
om selektiv fragtstøtte, forrin-
ger rederiet sit årsregnskab
med et tilsvarende beløb.
Landstinget var på sin efte-
rårssamling enig i denne
argumentation, og den 1. ja-
nuar er adressen på ansøgnin-
ger til den selektive fragtstøt-
te ikke længere Royal Arctic
Line, men Direktoratet for
erhverv, trafik og forsyning.
For at holde Royal Artic
Line og direktoratet skades-
løse ved denne overflytning
af den selektive fragtsøtte, sti-
ger ensfragtafgiften med 2,13
procent, mens fragtraterne
falder med 1,8 procent.
Forbrugerne vil ikke kom-
me til at mærke denne regule-
ring, og derfor fortsætter den
nuværende fragtrate ind i
1997.
Ansættelsen af
lærerne skal
ikke flyttes
QAANAAQ - Ikke alle
kommuner er begejstrede
for en ændring af kompe-
tencen for ansættelser af
lærere. En række kommu-
ner har givet positivt udtryk
for at kompetencen flyttes
over til kommunerne - men
ikke alle.
I Avanersuaq Kommunia
kan begejstringen for en
ændring være på et meget
lille sted, fortæller borgme-
ster August Eipe.
I Avanersuaq kommune
er for tiden kun godt halv-
delen af de normerede læ-
rerstillinger besat af uddan-
nede lærere. Værst ser det
ud i bygderne, hvor der i
flere tilfælde ikke er blot en
enkelt uddannet lærer.
En generel mangel på
uddannede lærere gør sig
gældende i en del andre
mindre kommuner samt i
yderdistrikteme. I kom-
munalreformkommissio-
nens arbejde inden for fol-
keskoleområdet er det
nævnt som en mulighed at
flytte kompetencen ved-
rørende læreransættelser
fra Hjemmestyret til de
enkelte kommuner. Sådan-
ne overvejelser giver anled-
ning til stor bekymring, idet
vi må frygte, at den nu-
værende situation blot vil
blive forværret, mener Au-
gust Eipe, såfremt kommu-
nerne indbyrdes skal kon-
kurrere om at få de fleste og
de bedste lærere.
Resultatet vil blive, at
kommuner med mange res-
sourcer, højt serviceniveau,
gode boliger samt gode tra-
fikforbindelser vil have let-
test ved at tiltrække uddan-
nede lærere. En flytning af
kompetencen vil ikke løse
det egentlige problem - læ-
rermanglen, siger man i
Qaanaaq.
Atuakkiortumik
nersomaasiinissaq
NUNA TAMAAT(ark) -
Nordisk Råd-ip atuakkior-
tunut nersomaasiuttagaanik
350.000 kroninik aningaa-
sartalimmik pissarsinermi
ataqqineqarnissaq pine-
qaannarani aammattaaq a-
ningaasarsingaatsiarnissaq
pineqartarpoq. Kalaallit
Nunaanni Karl Siegstad-ip
atuakkiaa »Iluliarsuit oqqu-
anni« nersomaasigassatut
innersuunneqarpoq.
Ataqineqarnissap ani-
ngaasarsinissallu ajugaan-
niussutigineqamerani fin-
landimiut marluk, svenskit
marluk, norgemiut marluk
aamma islandimiut marluk
atuakkiaat kiisalu qallu-
naap Dorrit Willumsen-ip
Herman Bang aamma Tage
Skou pillugit atuakkiaa
»Bang«, qanittukkut »På
sidelinjen«-imi aallakaatin-
neqartoq innersuunneqar-
put.
Ajugaasoq januarip 26-
iani aamma 27-iani Rey-
kjavik-imi toqqarneqas-
saaq, nersornaallu martsip
pingajuani Oslo-mi nalliut-
torsiornertalimmik tunni-
unneqassalluni.
Uændrede fragtpriser til søs i 1997
Den selektive fragtstøtte bliver flyttet fra Royal Arctic Line A/S til landsstyret