Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 2
2
Nr. 9-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
—-J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Groniandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UterloK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontorlid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussifflssaq kingulleq
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Jjrgk^
J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassiivik/EskliTm
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
£S2sJ
GRØNLANDSPOSTEN
T0RRALLAKKALUA0
LARS EMIL ILIUUSINI, statsministerilu ippas-
saani tusagassiortunik katersuutsitsigamik torral-
lappaa. DR-illu TV-aviisiani apersomeqarnini
aamma iluatsippaa, pisamermisut oqallorissaar-
luni, tusagassiortullu apeqqutaa qinngsaarerpa-
luttoq tusaanngitsuusaarpaa, aperineqarami Ka-
laallit Nunaat qanoq sivisutigisumik Thule pillu-
gu politikkikkut uukapaatitsiniassanersoq. Akis-
sallugu peqqutissaqarluaraluarpoq.
Naalakkersuisulli siulittaasuat isumagissaamis-
samut peqqutissaqarpoq. Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen isumaqatigiinniaqatigereerlu-
gu Nunatsinnut arlalinnik nassuemteqarmat aju-
gaasimaartutut pissusilersorpoq. Lars Emil ajun-
ngisaarsinnaavoq, qularnanngitsumik anguniak-
kani angusimagamigit.
Isumaqatigiinniamermili naalakkersuisut siu-
littaasuata suut anguniarpai?
Akunnerup siuliani tusagassiortut nunatsin-
neersut katersuutsinnerini oqarpoq DUPI-p nalu-
naarutaata kingoma Kalaallit Nunaat tallimanik
piumasaqarniartoq: 1) Avanersuarmi angallannik-
kut pissutsit pitsaasut, 2) Dundas-itoqaq utertin-
neqassaaq, 3) sakkutooqarfiliornerup kingoma
ineriartomerup unittoortup ingerlateqqinnissaa-
nut Danmark inuussutissarsiomermut aningaa-
saateqarfiliornikkut qulakkeerinnissasoq, 4)
statsminister Qaanaarmiunut utoqqatsissaaq,
DUPI-llu nalunaarutaata nutsemeqamissaa sulis-
sutigalugu aamma 5) illersomissamut isumaqati-
giissut 1951-imeersoq Kalaallit Nunaannut nu-
taamut nalimmassarneqassasoq, 1968-illu ki-
ngoma pisimasut misissuiffigineqassasut.
Lars Emil-illi suut anguai? Qaanaami angallan-
nikkut pissutsit pitsanngortippai, neriorsomeqar-
poq illersomissamut Danmark aamma USA-p
isumaqatigiissutaat 1951-imeersoq Kalaallit Nu-
naannut annertunerusumik iserfigineqassasoq,
DUPI-llu nalunaarutaa kalaallisuunngortinneqar-
nissaaq statsministerimut isumagisassanngortip-
paa.
Ajorpallaanngilaq, immaqa eqqarsaatigigaanni
isumaqatigiinniamermi anguneqarsinnaasut sip-
porlugit piumasaqarnerusoqartarmat. Dundas-
imut aaqqiissutissamut aningaasat naalagaaffiup
akilerniagaasa nuunnissaat pitsaasorinarpoq. AG-
mi eqqartomikuuarput Dundas-imut aaqqiissutis-
sap Qaanaap Pituffimmik pinngitsuuisinnaan-
nginneranit kaanngartinnavianngikkaa, illoqar-
fimmilu mittarfilioraanni pitsaanemssasoq. Qaa-
naami politikerit aamma taama isumaqarput,
naak kommunimi angallanneq ataatsimut isigalu-
gu ajomakusoomera taakkartoraluarlugu.
Pitsaasorinarporlu nunanut allanut illersomis-
samullu tunngasunut atorfillit ataatsimiititaliaat,
tamanna iluaqutigalugu Kalaallit Nunaannut tun-
ngasut kalaallit politikeriisa malinnaaffigineru-
lermassuk. Ajunngeqaarlu Poul Nymp Rasmus-
sen-ip DUPU-p nalunaarutaa kalaallisuunngor-
tinniarmagu.
ISUMAQATIGIINNIARNERMI angusat qanoq
nassataqassappat? Qaanaami Dash-7-inut mittar-
fittaassaq - landskarsip naalagaaffiullu aningaa-
saliissutiginiagaat katikkaanni aningaasassaqar-
poq - Qaanaamut pingaamteqarluassaaq. Periar-
fissaavormi illoqarfik ingerlaavartumik timmi-
sartorfigisarnissaanut piumassuseqartoqarpat.
Isumaqatigiinniamermili angusani suut sinnerup-
pat?
Illersomissamut isumaqatigiissut Danmarkip
Kalaallit Nunaannut saqqummiunniagaa, Kalaal-
lit Nunaata nunanut allanut politikkikkut sulianut
sunniuteqarniameranut aalajangiisuusinnaavoq,
ilisimaneqanngitsulli aamma ilanngunneqassap-
put. Statsminister aamma naalakkersuisut siulit-
taasuat isumaqatigiipput, illersugassap annertus-
susia kiisalu illersomissamut isumaqatigiissutip
imarisai allat allanngortinniarlugit amerikamiut
pisortaannut oqallisigineqarnissaat Permanent
Committee-mi ingerlateqqinneqassasut. AG-mut
paasissutissiinerit naapertorlugit Kalaallit Nunaat
tassunga ilaatinneqarsinnaanngilaq. Danskit ame-
rikamiullu kisimik isumaqatigiinniarfigaat,
maannangaarlu amerikamiut isummereersima-
neragaapput Dunda sakkutooqarfimmut ilaatin-
neqartuassasoq.
Tamatuma nassuiaatissartarigunarpaa Poul
Nymp Rasmussen-ip Dundas-imut aaqqissutis-
samut aningaasat Qaanaami mittarfittaamissamut
nuulertorpallaaqimmagit.
Malunnarluinnarpoq naalakkersuisut siulittaa-
sua pingaamtilinni piumasaqaatini angusinnaasi-
manngikkai:
Dundas-itoqaq innuttaasunut utertinneqassan-
ngilaq, Danmark Avanersuarmi inuussutissarsiu-
titigut ineriartornermut tapersersuissanngilaq,
statsministerillu Thule-miut utoqqatserfiginian-
ngilai. Qulakkeemeqanngilartaaq illersomissa-
mut isumaqatigiissutip allanngortinneqarsinnaa-
nera.
Aappaatigut Lars Emil Johansen pingaamtilin-
ni angusaqarpoq, aappaatigut akueriinnartaria-
qarlugu pingaarutillit marlussuit angusaqarfigi-
sinnaanginnamigit.
SAPINNGISAMINIK INGERLAKKALUARPAI,
pitsaanermilli angusaqarsinnaasimagunarnani.
Danskit amerikamiuinnaallu sammisaasigut Ka-
laallit Nunaata qanoq angusaqarsinnaanera kille-
qarpoq, taamaallaat Kalaallit Nunaannut attuu-
massuteqaannarput, Pituffiup Kalaallit Nunaan-
nut atanera piinnarlugu.
Imaassorinarporli Lars Emil qallunaat suliaasa
ilaannut ilaatinneqalersoq. Statsministerip nerior-
suinermigut eqeqquni isaappaa, tassa illersomis-
samut isumaqatigiissut misissorluameqassasoq,
Kalaallit Nunaallu peqataatinneqamerussasoq,
taamaalillunilu naalakkersuisut siulittaasuata
statsministerip talia tamaat tigusinnaanngorlugu.
Iperassanngilaa, Pituffimmilu pisunik tamanik
ingerlaavartumik paasitinneqartamissi qulakkiis-
savaa. Kalaallit Nunaat pinngitsoomani paasitin-
neqartassaaq, soorunami illersomissakkut iser-
tuussat pisariaqartumik ataqqillugit. Kalaallit Nu-
naalli isertuussanut ilaatinneqartariaqarpoq, si-
larsuarmi eqqissinissamik qulakkeerinissamut
tamatta sorsuutiginninnitsinni.
Pingaarportaaq Qaanaap Kommuniani angal-
lannikkut ajomartorsiutit naalakkersuisut puigun-
nginnissaat. Kommunimmi angallannikkut alla-
tigullu atortutigut atugariasaat Qaanaami mittar-
filiomerinnakkut pitsanngorsameqarsinnaanngil-
lat, pitsanngortinnissaannullu suliniutit aallatitta-
riaqalerput.
GODT GÅET, MEN...
LARS EMIL GJORDE en god figur ved hans og
statsministerens pressemøde forleden. Han klarede
sig også udmærket som gæst i DR’s TV-avis, hvor
han som sædvanligt snakkede godt for sig, men
overhørte journalistens provokerende spørgsmål
om, hvor længe han mente, Grønland ville blive
ved med at »slå politisk plat« på Thulesagen. Det
havde han haft god grund til at reagere på.
Men landsstyreformanden havde råd til at være
storsindet. Han sad tilsyneladende som sejrherre
efter nogle forhandlinger, hvor statsminister Poul
Nymp Rasmussen havde givet visse indrømmel-
ser til Grønland. Lars Emil kunne være flink, for-
di det så ud til, at han havde fået det, som han vil-
le.
Men hvad var det landsstyreformanden ville
have ud af forhandlingerne?
På et pressemøde ugen før sagde han til den
grønlandske presse, at Grønland efter DUPI-rap-
porten ville fremsætte fem krav: 1) Ordentlige tra-
fikforhold i Avanersuaq, 2) det gamle Dundas til-
bageføres, 3) Danmark skal gennem en erhvervs-
fond sikre, at den udvikling, der blev standset af
basen, genoptages, 4) statsministeren skal sige
undskyld til befolkningen i Qaanaaq og tage ini-
tiativ til en oversættelse af DUPI-rapporten og 5)
forsvarsaftalen fra 1951 skal tilpasses det nye
Grønland, ligesom også tiden efter 1968 skal
gøres til genstand for en undersøgelse.
Men hvad har Lars Emil egentlig opnået? Han
fik forbedret trafikforholdene i hvert fald for Qaa-
naaq, han fik tilkendegivet, at Grønland skal have
større indsigt blandt andet i forsvarsaftalen fra
1951 mellem Danmark og USA, og han fik stats-
ministeren til at påtage sig opgaven med at over-
sætte DUPI-rapporten til grønlandsk.
Det var ikke dårligt, og måske er det tilfreds-
stillende ud fra den betragtning, at man ved for-
handling må kræve mere, end man behøver at
opnå. Flytningen af de penge, staten ville betale
for en Dundas-løsning, virker meningsfyldt. Her
på AG har vi slået til lyd for, at Dundas-løsningen
ikke ændrer på Qaanaaq’s afhængighed af Pituf-
fik, og at det var bedre at bygge en landingsbane
i byen. Det samme synes politikerne i Qaanaaq,
selvom de samtidig peger på den vanskelige tra-
fikstruktur i kommunen som sådan.
Det virker også positivt, at grønlandske politi-
kere gennem den eksisterende dansk-grønlandske
udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmands-
gruppe får større indsigt i de udenrigs- og sikker-
hedspolitiske forhold, der vedrører Grønland. Og
endelig er det da også udmærket, at Poul Nyrup
Rasmussen vil foranledige DUPI-rapporten over-
sat til grønlandsk.
HVAD kommer forhandlingsresultaterne så til at
betyde? Den Dash-7-landingsbane, som Qaanaaq
nu får - den er der nemlig penge til, når man
lægger landskassens bevillinger sammen med
statens - får stor betydning for Qaanaaq. Det er
der i alt fald mulighed for, hvis der i fremtiden er
vilje til at gennemføre en kontinuerlig beflyvning
af byen. Men hvad er der så tilbage af forhand-
lingsresultatet?
Den indsigt, som Danmark nu vil indrømme
Grønland i blandt andet forsvarsaftalen fra 1951,
kan måske blive afgørende for Grønlands forsøg
på at få indflydelse på Grønlands rolle i det uden-
rigspolitiske spil, men samtidig er der en ukendt
størrelse inde i billedet. Statsministeren og lands-
styreformanden har nemlig erklæret sig enige i, at
drøftelserne med de amerikanske myndigheder
om ændring af forsvarsområdets udstrækning og
forsvarsaftalens øvrige indhold fortsættes i Per-
manent Committee. Her har Grønland ifølge det
overfor AG oplyste ingen adgang. Det er et rent
dansk-amerikansk forhandlingsforum, og her
skulle der allerede været givet udtryk for det ame-
rikanske synspunkt, at Dundas skal blive ved
med at være en del af baseområdet.
Det kan være forklaringen på, at Poul Nyrup
Rasmussen var så villig til at flytte midlerne fra
Dundas-løsningen til en landingsbane i Qaanaaq.
Alt tyder altså på, at landsstyreformanden på
væsentlige punkter ikke har opnået, hvad han vil-
le:
Det gamle Dundas kommer ikke tilbage til be-
folkningen, Danmark støtter ingen erhvervsiniti-
ativer i Avanersuaq, og statsministeren vil ikke
give Thule-befolkningen en undskyldning. Desu-
den er der ingen garanti for, at forsvarsaftalen bli-
ver lavet om.
Lars Emil Johansen har altså på den ene side
opnået væsentlige indrømmelser, mens han på
den anden side har måtte acceptere, at et par me-
get væsentlige punkter må opgives.
HAN KUNNE dog næppe have gjort det bedre.
Der er nemlig grænser for, hvad Grønland kan
opnå i disse rent dansk-amerikanske sager, der
kun vedrører Grønland, fordi Pituffik geografisk
er et grønlandsk område.
Men det ser ud, som om Lars Emil har fået
foden indenfor i den danske lejr. Med statsmini-
sterens løfte om, at forsvarsaftalen skal gåes efter
i sømmene, og at Grønland får større indsigt,
rækker han en lillefinger frem, som giver lands-
styreformanden mulighed for at gribe fat i hele
armen. Og så skal han holde fast og sikre en fast
og løbende breefing om alt, hvad der foregår i
Pituffik. Grønland må og skal have fuld indsigt,
naturligvis med behørigt hensyn til det nødvendi-
ge sikkerhedspolitiske hemmelighedskræmmeri.
Men Grønland skal være med i hemmeligheds-
kræmmeriet i en fælles front mod det, der måske
kan true verdensfreden.
Og så er det vigtigt, at landsstyret ikke glem-
mer de problemer, Qaanaap Kommunia stadig
har at slås med i trafikalt henseende. Kommunens
infrastruktur forbedres nemlig ikke af en lan-
dingsbane i Qaanaaq, så den må der tages skridt
til at forbedre.