Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 9-1997
GRØNLANDSPOSTEN
Det er hundesvært at beregne ledigheden
I stedet for at få grå hår i hovedet har Grønlandsk Statistik forbedret sine ledighedstal
betydeligt
Over 3.000
berørt af
ledighed
hver måned
NUUK(KK) - Grønlands
Statistik beregner to mål
for ledigheden.
»Berørt af ledighed«
angiver antallet af personer,
der i løbet af en måned har
henvendt sig som arbejds-
løs til det kommunale
arbejdsmarkedskontoret.
Dette tal tegner et billede af
bevægelserne ind og ud af
arbejdsmarkedet i løbet af
måneden.
Ledie medio angiver den
beregnende ledighed i
Grønland på en given dato i
måneden. Dette tal tegner
et billede af den samlede
ledighed, men er selvfølge-
lig kun et præcis udtryk for
situationen på selve optæl-
lingsdagen.
Berørt af ledighed
I gennemsnit pr. måned i
første halvår af 1995 var
3.102 personer berørt af
ledighed, og det svarer til
12,7 procent af alle 15-59
årige, født i Grønland.
I gennemsnit pr. måned i
første halvår af 1996 var
3.050 personer berørt af
arbejdsløshed, og det sva-
rer til 12,5 procent af alle
15-59 årige, født i Grøn-
land.
Det er et fald på 0,2 pro-
centpoint fra 1995 til 1996.
Nu siger disse tal ikke
noget om længden af perso-
nernes arbejdsløshedspe-
riode. Nogle vil kunne få
arbejde straks efter deres
henvendelse på arbejds-
markedskontoret, mens an-
dre vil kunne gå ledig hele
måneden.
Tallene viser imidlertid,
at arbejdsløshed er er kon-
kret stykke virkelighed for
over 3.000 mennesker hver
eneste måned.
Ledigheden på
en bestemt dag
I gennemsnit pr. måned i
første halvår af 1995 var
2.250 personer ledige på en
bestemt optællingsdag, og
det svarer til 9,2 procent af
alle 15-59 årige, født i
Grønland.
I gennemsnit pr. måned i
første halvår af 1996 var
2.261 personer ledige på en
bestemt optællingsdag, og
det svarer også til 9,2 pro-
cent af alle 15-59 årige,
født i Grønland.
Antallet af ledige på en
bestemt optællingsdag var
derfor uændret i 1996 i for-
hold til 1995.
Nu siger disse tal ikke
noget om den gennemsnit-
lige arbejdsløshed. Teore-
tisk set kan alle optællins-
dage ved et tilfælde være
præget af godt eller dårligt
vejr, få eller mange råvarer
på fabrikken, stor eller lille
aktivitet på havnen.
Men optællingen hen
over et år givet nu nok et
retfærdigt billede af ledig-
heden.
NUUK(KK) - På Landstin-
gets efterårssamling tømede
landsstyreformand Lars Emil
Johansen, Siumut, og parti-
formand Tuusi Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit, flere gange
sammen i en debat omkring
arbejdsløsheden i Grønland.
Lars Emil Johansen siger,
at ledigheden i Grønland er
faldende (underforstået: som
en konsekvens af landsstyrets
politik).
Tuusi Motzfeldt siger, at le-
digheden i Grønland er sti-
gende (underforstået: som en
konsekvens af landsstyrets
politik).
Problemet er, at de begge
kan have lige meget ret - eller
uret.
Grønlands Statistik, som
beregner arbejdsløsheden i
Grønland, erkender, at ledig-
hedstallene er behæftet med
en stor usikkerhed.
Derfor har Grønlands Stati-
stik styrket sit arbejde om-
kring ledighedsberegninger-
ne, så der i fremtiden er mu-
ligt at tegne et mere reelt bil-
lede af arbejdsløsheden i
Grønland.
Grønlands Statistik har i
1995 og 1996 foretaget en
gennemgribende revision af
ledighedstatistikken. I et tæt
samarbejde med kommuner-
nes arbejdsmarkedskontorer
har Grønlands Statistik gen-
negået samtlige måneders
stamkort for hver kommune.
Denne gennemgang har vist
det nødvedigt at genindtaste
mange stamkort fra årene
1994-96 for at have det mest
rigtige grundlag for ledig-
hedsstatistikkeme.
- Der har været problemer
med indrapporteringen af
ledighedstallene fra kommu-
nerne, siger direktør Birgen
Poppel fra Grønlands Stati-
stik.
- Hver måned modtager
Grønlands Statistik de såkald-
te stamkort fra arbejdsmar-
kedskontoreme, men det er
ikke ualmindeligt, at disse
kort enten er forsinket eller
aldrig når frem til Grønlands
Statistik, lige som nogle ind-
beretninger ikke har den nød-
vendige kvalitet.
Birger Poppel erkender i
samme åndedrag, at Grøn-
lands Statistiks egen håndte-
ring af kommunernes mate-
riale også har ladet en del til-
bage at ønske.
- Vi blander os naturligvis
ikke i den politiske debat,
men det er uheldigt, at vore
ledighedsstatistikker kan ska-
be forviklinger i stedet for af-
klaringer, siger Birger Pop-
pel. Derfor har vi styrket ind-
satsen for at tegne så reelt et
billede af ledigheden som
muligt.
Bygderne ikke med
Grønlands Statistik har netop
opgjort ledigheden for første
halvår af 1996, og om kort tid
følger andet halvår af 1996
efter. Dermed foreligger et
samlet billede af ledigheden i
året, der gik. Så kan Landstin-
get jo genoptage sin arbejds-
løshedsdebat på forårssamlin-
gen...
Men der er trods et forbed-
ret grundlag stadig mange
ukendte jokere med i ledig-
hedsspillet.
Statistikken beror på de
arbejdsløses henvendelser til
de lokale arbejdsmarkedskon-
torer i 17 af Grønlands kom-
muner. (Ivittuut har som den
eneste kommune ingen ledig-
hed - og derfor heller intet ar-
bej dsmarkedskontor).
Denne beregning skaber
problemer, fordi der kun er
arbejdsmarkedskontorer i
byerne, men ikke i bygderne.
Derfor viser de nye og for-
bedrede tal kun ledigheden i
byerne, mens der fortsat intet
overblik er over ledigheden i
bygderne, som dog rummer
20 procent af befolkningen i
Grønland.
- Vi ved fra den store leve-
vilkårsundersøgelse for et par
år siden, at omkring 24 pro-
cent af befolkningen i bygder-
ne oplever sig som værende
arbejdsløse, siger direktør
Birger Poppel. Til gengæld
har vi intet statistiske materia-
le for den aktuelle eller
sæsonbestemte arbejdsløs-
hed, men der er uden tvivl en
skjult arbejdsløshed i bygder-
ne.
Hvem er ledige?
Det er jo også et spørgsmål
om at definere begrebet ledig-
hed i bygderne, hvor der bor-
set fra de offentligt ejede
virksomheder som Royal
Greenland og KNI Pilersui-
soq og en række servicefunk-
tioner ikke er ret mange løn-
modtagerjobs.
I stedet lever folk af fangst
og fiskeri, måske suppleret
med en tjans på havnen eller i
butikken og fabrikken. Er en
fisker, der hjælper med ved
losningen på havnen, arbejds-
løs, når skibet sejler? Eller
kan han bare tage sin jolle og
sejle på fiskeri? Og hvad er
han, når dårligt vejr holder
ham hjemme? Spørgsmål er
der nok af.
- Vi har netop indgået en
aftale med Nanortalik kom-
mune om at tage kommunens
bygder med i de fremtidige
statistikker, siger Birger Pop-
pel.
- Vi håber at få flere kom-
muner med i denne bygde-
indrapportering, så vi får teg-
net et skarpere billede af
ledigheden i hele Grønland.
Alle er med - og dog
Grønlands Statistiks tal om-
fatter alle personer mellem 15
og 59 år, som er født i Grøn-
land.
Det betyder, at de 7.000
mennesker, som er født uden-
for Grønland, ikke optræder i
statistikken.
Nu er 98 procent af samtli-
ge, som bliver berørt af ledig-
hed, født i Grønland, men det
ville også være interessant at
kunne sige noget om arbejds-
løsheden blandt folk, som
ikke er født i Grønland. (Det
vil i de allerflestes tilfælde be-
tyde Danmark).
Alle mellem 15 og 59 er
imidlertid ikke til rådighed
for arbejdsmarkedet. Nogle er
stadig i gang med en uddan-
nelse, andre har trukket sig
tilbage fra arbejdsmarkedet.
Fordi der ikke er noget tal
for den reelle arbejdsstyrke at
sætte antallet af ledige i for-
hold til, vil ledighedsprocen-
teme undervurdere den fakti-
ske ledighed. Det er også
værd at huske, når ledigheden
er til debat.
Nogle bliver hjemme
Ikke alle, der reelt er arbejds-
løse, henvender sig alligevel
til det lokale arbejdsmarkeds-
kontor.
En den arbejdsløse medlem
af lønmodtagerorganisationen
SIK, ja så er der ingen vej
udenom arbejdsmarkedskon-
toret for at få det stempel,
som udløser den takstmæssig
hjælp.
Er den ledige ikke medlem
af SIK, og er der for eksempel
om vinteren i Nord- og Øst-
grønland ikke skyggen af
chance for at få et job, ja så
bliver nogle måske hjemme i
stedet for at melde sig på
arbejdsmarkedskontoret.
I hvert fald er arbejdsløshe-
den blandt unge under 18 år
undervurderet.
Udbetaling af feriepenge
omkring februar, og udbeta-
ling af overskydende skat i
februar/marts og august/sep-
tember kan også forrykke
ledighedstallene.
Og hvad med fangerkonen,
der bearbejder mandens
fangst? Er hun til rådighed for
arbejdsmarkedet, når fangsten
udebliver, eller har hun nok at
se til derhjemme? Spørgsmål
er der nok af.
Birger Poppel: - Det kan
naturlivis give en statistiker
grå hår i hovedet, men vi har
valgt at styrke indsatsen for at
få tegnet så skarpt et billede af
ledigheden som muligt.
Tabel 1.1995/1996 ukiup affaani siullermi suliffissaarusimanermik qaamatikkaarlugit eqqugaasut.
Tabel 1. Antal berørte af lediahed 1. halvår 1995/1996 opgjort månedsvis.
Nassuiaat: Kisitsisit uersitat missingersuinermit pissarsiarineqarsimapput
Note: Tal der står med kursiv er estimerede.