Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 9

Nr. 9-1997
9
a^ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Oqaatsit naligiirmemuk atugaalerlik
Ilinniartitsissutit aamma amerlisartariaqarput
AASIAAT(PM) - Ullumikkut
Inatsisartuni inatsisissat ka-
laallisut eqqartomeqartarput
aalajangersarneqartarlutillu,
taamaakkaluartoq qallunaatut
oqaasilinnik inatsisilerituunik
piareersagaasarnerat peqqu-
tigalugu nalornisoortoqartil-
lugu inatsisip qallunaatut al-
lassimanera najoqqutarine-
qartarluni, taama Nuummi
Inuit Ataqatigiit siulittaasuat
Carl Christian Olsen partiip
oqaatsinut qanoq politik-
keqarnerannut nassuiaateqar-
nini aallarnerpaa.
- Nunarput namminersor-
nerulermat kallaallit oqaasiis-
sa oqaatsillu arlaasut sukkul-
luunniit atorsinnaanissaannut
assigiimmik periarfissiomis-
saat inatsimmi ilaareerpoq.
Taamaakkaluartorli ullumik-
kut atugassarititaasut eqqar-
saatigalugit naligiimmik peri-
arfissaqartitsisoqanngilaq.
- Meeqqat atuarfiini ilinni-
usiorneq eqqarsaatigalugu,
ilinniusiat mississuataarlugit
tamarmiusut 80 procentii qal-
lunaatut imaluunniit oqaatsit
allat atorlugit ilinniusiaasar-
put. Oqaatsivullu atorlugit
ilinniusiat 20 procentiullutik.
Qallunaatut
ilinniartitsineq
Carl Christain Olsen oqarpoq
Inuit Ataqatigiit Aasianni a-
taatsimeersuarneranni atuar-
finni oqaatsit atuartitsissutaa-
nerat allatut aaqqissuuttaria-
qarnerat isumaqatigiissutaa-
soq.
- Ullumikkut kalaaliaqqa-
nut piumasaqaatit assut an-
nertupput. Soorlu kalaallinik
qallunaatut atuartitsinermi,
qallunaaqqanik atuartitsisar-
nerup asserluinnaanik atuar-
titsisoqartarpoq. Tassa alla-
miut oqaasiisut atuartitsissuti-
gineqameq ajorput, tamanna-
lu arlalissuit angusalunneran-
nut peqqutaasarluni. Tassa i-
maanniartussaagaluarluni ua-
gut oqaaserinnginnatsigit al-
lamiut oqaasiitut atuartitsissu-
taasariaqaraluarlutik.
Carl Christian Olsen na-
ngilluni oqarpoq Inuit Ataqa-
tigiit qallunaat oqaasiinik a-
jattuiniartutut isummerfigine-
qartartut.
- Tamaattoqanngilarli, kisi-
anni ullumikkut nunatsinni
arlariinnik oqaaseqameq al-
laavigineqassappat, oqaatsit
pineqartut naligiimmik peri-
arfissaqartinneqarnissaat pi-
ngaartipparput.
Aporfissat
annikillissapput
- Tassunga tunngatillugu
aamma kalaallit ilinniagaqa-
reersut danskisut aamma o-
qaatsit allat atorlugit ilikkak-
kamik kalaallisut atorsinnaa-
sunngomissaat pingaartippar-
put. Inatsisilerituut assersuu-
tigiinnarlugit kalaallisut pia-
reersaasalerpata inatsisartut-
sinni inatsisilerinermik suli-
neq aporfeqannginnerasumik
ingerlanneqalersinnaavoq,
Carl Christian Olsen oqarpoq.
- Nunarput namminersor-
nerulermat kalaalinngorsaa-
neq pimoorullugu ingerlan-
neqartussanngormat inuppas-
suit assut isumalluarput. A-
ngajoqqaarpassuaqarpoq ka-
laallit oqaatsitta pingaamertut
inissisimanerat tunngavigalu-
gu meeqqamik kalaallisut
iternga tikillugu oqalussin-
naalernissaannik pingaartit-
sisunik. Tamatuma kingune-
risaanik meeqqat ’80-ikkunni
peroriartortut arlalissuit ullu-
mikkut kalaallisuinnaq oqaa-
seqamertik pillugu ilinniartit-
aanikkut periarfissalunner-
paanut ilaapput. Ilinniartitaa-
nerimmi ullumikkut kalaal-
lisuinnaq ingerlanneqartut
marlussuinnaagunarput. Taa-
maattumik inuiaqatigiinni o-
qaatsit atomeqartut naligiim-
mik periarfissaqartinneqar-
nissaat pingaartillugu angu-
niagaraarput, aamma kalaal-
lisuinnaq oqaaseqaraluarluni
ilinniarsinnaasat amerlinis-
saat siunnerfigalugu.
Allannguisoqanngik-
kallarli
- Meeqqat atuarfiisa kommu-
neqarfmnit tigujartuaameqar-
nissaannut tunngatillugu a-
taatsimeersuaqataasut isum-
merput, illoqarfmni assigiin-
ngitsuni misilittaaneq inger-
lanneqareermat aatsaat
tamanna partiimit isummerfi-
gineqarumaartoq. Tassa kom-
munit aningaasakinnerit pis-
saqarnernut sanilliullugit, atu-
artunut aamma atorfilittanut
pitsaannginnerusunik atugas-
saqartitsisinnerannik kingu-
neqarsinnaanera ersissutigi-
neqarmat taama isummeraal-
Indfør ligestilling
mellem sprogene
Der bør uddannes flere grønlandske lærere
lartoqarpoq.
Siammasissumik Tunnga-
viusumik llinniartitaaneq,
STI, Inuit Ataqatigiit ataatsi-
meersuarneranni oqallisaa-
ngaatsiarportaaq. Kangaatsia-
miit ataatsimeeqataasup Ju-
dithe Jeremiassen-ip oqaati-
gaa ullumikkut Kangaatsiami
STI immikkoortortaqarfeqa-
raluarluni taamattoq suliffis-
sat sungiusarfiusinnaasut ima
ikitsigisut allatut ajomartu-
mik ilinniartuutitik illoqarfin-
nut allanut kommunip akiler-
sugaanik ilinniariartortittari-
aqartarlugit. Uffa illoqarfmni
allani STI-mi atuarfiit ilinni-
artussaaleqisut.
- Ataatsimeersuaqataasut i-
summerput ullumikkut aaq-
qissuussineq allatut ilusiler-
sorneqartariaqalersoq, Carl
Christain Olsen AG-mut o-
qarpoq. - Soorlu siunnersuuti-
gineqarpoq ullumikkut atuar-
finni assigiimmik ingerlatsi-
niarneq qimallugu, atuarfiit
ilaasa fagskole-tut, tassa ilin-
niakkanik ataasiakkaanik, i-
ngerlatsilernisaat siunniun-
neqartariaqartoq, taamaalior-
nikkut eqaannemsumik inger-
latsisoqarsinnaassammat.
Piumasaqaatit
annertusiartomerat
- STI-p oqallisaanerani ilinni-
artunngomissamut piumasa-
qaatit annertusiartomerat
aamma maluginiameqarpoq.
Taamaalilluni atuarfinnik pi-
lersitsinermi tunngaviusumik
eqqarsaat qimakkiartomeqar-
poq. Taamanimi eqqarsaataa-
voq ilinniarnemik allanik aal-
lartitsisinnaanngitsut STI-mi
periarfissinneqassasut. Tassa-
ni aamma tamatta piginnaa-
satta assigiinnginnerat eqqar-
saatigalugu. Taamaakkalu-
artoq ullumikkut piumasa-
qaatit suli annertusiartorput
tamatumalu kingunerisaanik
aamma atualinngitsoortartut
arlaqaleriartorlutik, Carl
Christian Olsen oqarpoq.
Nuummi Inuit Ataqatigiit siulittaasuat Carl Christian Olsen
oqarpoq inatsisartuni sulinermi inatsisissanik aalajanger-
saanermi kalaallisut aalajangersaasoqaraluartoq, nalorni-
soomikkut qallunaatut allassimaneri najoqqutarineqartartut
inatsisilerituut qallunaatut oqaaseqartuuneri pissutigalugu.
Formanden for Inuit Ataqatigiit i Nuuk, Carl Christian
Olsen, siger, at det er en grotesk situation at man i landstin-
get vedtager love på grønlandsk, men at man i tvivlsspøgs-
mål er nødt til at henholde sig til den danske tekst, fordi
juristerne er dansksprogede.
AASIAAT(PM) -1 dag fore-
går debatten og beslutninger-
ne om landstingslovene på
grønlandsk. Men lovene for-
muleres af danske jurister, og
når der er tvivl om fortolknin-
gen behandles den på grund-
lag af lovenes danske formu-
lering, siger Carl Christian
Olsen, formand for Inuit Ata-
qatigiit-afdelingen i Nuuk,
om partiets sprogpolitik.
- Da Grønland blev selv-
stændig, blev det besluttet
ved lov, at det grønlandske
sprog nu kunne bruges på lige
fod med det danske. Alligevel
er der ingen ligestilling mel-
lem de to sprog.
- Hvad angår skolebøgerne
i folkeskolen, er 80 procent
skrevet på dansk eller andre
sprog. Kun 20 procent af
skolebøgerne er skrevet på
grønlandsk.
Dansk undervisning
Under Inuit Ataqatigiits møde
i Aasiaat siger Carl Christian
Olsen, at der er enighed om,
at der bør laves ændringer i
forhold til undervisnings-
sproget i folkeskolen.
- I dag er kravene til de
grønlandske børn meget sto-
re. Som eksempel kan det
nævnes, at de grønlandske
børn undervises i dansk på
lige fod med de dansksproge-
de. De undervises ikke i
dansk som fremmedsprog, og
det kan være en af grundene
til, at flere grønlandske børn
får dårlige resultater i skolen.
Danskundervisningen af de
grønlandskesprogede elever
bør være fremmedsprogs-
undervisning.
Carl Christian Olsen til-
føjer, at Inuit Ataqatigiits til-
kendegivelse ikke skal forstås
sådan, at partiet er imod det
danske sprog.
- Men hvis der skal tages
udgangspunkt i dobbeltspro-
gethed her i landet er det vig-
tigt, at begge sprog vejes ens.
Færre hindringer
- I den forbindelse mener vi,
at det også er vigtigt, at ud-
dannede grønlændere kan for-
klare de ting, som de har lært
på dansk og andre sprog, på
grønlandsk. Hvis juristerne
begynder at forberede lovtek-
ster på grønlandsk, vil der bli-
ve væsentlig færre hindringer
i sagsbehandlingen, siger Carl
Christian Olsen.
- Da Grønland blev selv-
stændig, og da grønlandise-
ringen skulle i gang for alvor,
var der optimisme blandt
mange i befolkningen. Der
var mange forældre, som gik
meget op i, at deres børn fik
den grundlæggende undervis-
ning med grønlandsk som
hovedsprog.
Konsekvensen af dette er,
at den del af befolkningen,
som var børn i firserne, i dag
er blandt dem, der har de
dårligste chancer med hensyn
til uddannelse. Der findes jo
kun et par uddannelsesområ-
der, hvor der udelukkende
undervises i grønlandsk. Der-
for er det et hovedmål at opnå
ligestilling mellem begge
sprog. Desuden vil vi opnå, at
der etableres flere uddannel-
ser, hvor undervisningen
foregår på grønlandsk.
Vent med ændringerne
- Partiet kan først tage stilling
til, om skolevæsenet skal
overtages gradvist af kommu-
nerne, når ordningen i en
periode har kørt som forsøg.
Partiets forsigtighed skyldes,
at man er bange for, at der
opstår for stor forskel mellem
rigere og fattigere kommuner.
STI var et af de emner,
mødedeltagerne i Inuit Ataqa-
tigiit drøftede indgående. Ju-
dithe Jeremiassen, Kangaat-
siaq sagde, at der godt nok
findes en STI-skole i Ka-
ngaatsiaq, men der er så få
praktikpladser, at eleverne er
nød til på kommunens reg-
ning at rejse til andre byer,
hvor der til gengæld er man-
gel på elever på arbejdsplad-
serne.
- Mødedeltagerne mente, at
den gældende ordning med
ens undervisning i alle STI-
skoler bør revurderes, siger
Carl Christian Olsen til AG. -
Der fremkom forslag om efter
revurderingen at lave nogle af
skolerne om til fagskoler,
hvor der undervises i enkelt-
fag og på den måde opnå en
mere fleksibel undervisning i
de forskellige skoler.
Større krav
- Derudover er man opmærk-
som på, at kravene til ST1-
uddannelsen efterhånden er
blevet større. Derved fjerner
man sig noget fra grundideen,
da STI-uddannelsen blev ind-
ført. Det var dengang hoved-
formålet at give de personer,
der ikke har mulighed for at
videreuddanne sig, en særlig
chance. Ideen tog udgangs-
punkt i, at vi mennesker har
forskellige evner. Når krave-
ne til uddannelsen alligevel
bliver større og større, bliver
der flere og flere, der ikke har
mulighed for at få en uddan-
nelse, siger Carl Christian
Olsen.
Magnus Agerskov
- 1. marts Hotel Hans
Egede A/S-imi direktørin-
ngortussaq.
Magnus Agerskov
- ny direktør for Hotel
Hans Egede A/S fra den
1. marts.
Ny direktør for
Hotel Hans Egede
NUUK(KK) - Den 1. marts
bliver afdelingsdirektør i
Nykredit Bank A/S, cand.
jur. Magnus Agerskov ny
direktør for Hotel Hans
Egede A/S i Nuuk.
Direktør Svend Junge
overtog den 1. januar hotel-
let fra kreditforeningen
Nykredit A/S, og stillingen
som direktør blev opslået
ledig, mens det øvrige per-
sonale fortsatte på uændre-
de vilkår efter overtagelsen.
- Der var flere kvalifice-
rede ansøgere til stillingen
som direktør for Hotel
Hans Egede A/S, men alli-
gevel valgte bestyrelsen at
rette en konkret henvendel-
se til Magnus Agerskov,
siger Svend Junge.
Magnus Agerskov var
oprindeligt bankmand i Pri-
vatbanken, men i 1988 kom
han til Nykredit som sous-
chef i erhvervsafdelingen.
Magnus Agerskov har fra
sin ansættelse i Nykredit-
koncernen et indgående
kendskab til hotellets drift
og til vilkårene for den
grønlandske hotelbranche.
Magnus Agerskov kom
til Nuuk i august 1992, da
kreditforeningen overtog
hotellet fra de hidtidige eje-
re, for at deltage i en red-
ningsaktion for det nye,
men allerede skrantende
hotel. Frem til salget til
Svend Junge den 1. januar
var Magnus Agerskov
medlem af bestyrelsen for
Hotel Hans Egede A/S.
- Magnus Agerskov har
fra sit tidligere virke en
betydelig driftsøkonomisk,
juridisk og ledelsesmæssig
indsigt, lige som han har et
indgående kendskab til det
grønlandske samfund, siger
Svend Junge som begrun-
delse for ansættelsen af den
nye direktør.
- Hotel Hans Egede A/S
forventer sig meget af sam-
arbejdet med Magnus
Agerskov, understreger
Svend Junge.
Svend Junge har efter
købet af Hotel Hans Egede
besluttet at indrette driften
af hotellet i et selvstændigt
driftsselskab under navnet
Hotel Hans Egede A/S.
Selskabets bestyrelsen får
Svend Junge som formand
og fru Helene Dalager Jun-
ge, direktør Lars Vesterbirk
samt advokat Christian
Gorrisen som øvrige besty-
relsesmedlemmer. Desu-
den er statsautoriseret revi-
sor Ole Hansen tilforordnet
bestyrelsen.