Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 3

Nr. 9-1997
3
Qaanaami mittamssamut
naalagaaffik 47 millioniissaaq
Landskarsip 10 millioner kronit immikkoortereerpai

GRØNLANDSPOSTEN
Statsministeri naalakkersuisullu siulittaasuat isumaqatigiipput Qaanaami
mittarfiliortoqassasoq. Naalagaaffik 47 millioner kroniissaaq; aningaasat Dundas-imut
aaqqiissutissamut, maanna taamaatinneqartumut, immikkoortinneqaraluartut.
Statsministeren og landsstyreformanden er enige om at bygge en landingsbane i Qaanaaq.
Staten skyder 47 millioner kroner i projektet; penge som ellers var øremærket til den
såkaldte Dundas-løsning, der til gengæld er opgivet.
NUUK - Qaanaami mittarfili-
omissamut qallunaat naala-
gaaffiat 47 millioner kroninik
aningaasaleeqataarusuppoq.
Dundas-imi aaqqiinissamut
aningaasat immikkoortinne-
qaraluarput, Thulemi sakku-
tooqarfiup ilaani sakkutuu-
junngitsut tikiffigisartagassa-
gaanut atugassaallutik, - aaq-
qiineq siomatigut Kangerlus-
suarmi ingerlanneqaraluar-
poq.
Namminersornerullutik o-
qartussat Qaanaami mittar-
fimmik ujaraaqqanik qallik-
kamut 10 millionilimmik sa-
natitsiniaraluarput, Thulemi
sakkutooqarfimmit suluusa-
linnit' timmisartorfigineqar-
tussaq.
Dundas-imut aaqqiissut
Qaanaami taamaattumik mit-
tarfiliomermut atatsillugu a-
merlasuut atorsinnaanngitsu-
tut isumaqarfigaat, amerika-
miut Pituffimmi Kangerlus-
suarmut naleqqiullugu sakku-
tooqamikkut atortoqameroqi-
gamik.
Taamaattumik amerikami-
ut tamanna iperarusunngilaat,
soqutigisarinngilaallu ilaasut
takornarissallu radareqarfiit
akornanni angalasarnissaat.
Taamaattumik Thule Air
Base Qaanaamut Qaanaamil-
lu angallannikkut aporfiuas-
saaq, qulartut oqarput.
Tallimanngomermi 31. ja-
nuar statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, Socialdemokrati-
et, aamma naalakkersuisunut
silittaasoq Lars Emil Johan-
sen, Siumut, ataatsimiinne-
ranni Dundas-imut aaqqiissu-
tissaq taamaatinneqarpoq,
Qaanaami mittarfivimmik sa-
natitsisoqarnissaa siunertari-
neqalerluni.
Aaqqiineq tamanna Ava-
nersuarmi kommunalbesty-
relsip aamma omigineruvaa,
taavani angallanngikkut piler-
suineq inuussutissarsiutitigul-
lu ineriartorneq eqqarsaatiga-
lugit.
Kikkut akiliissappat
Qaanaami mittarfik, soorlu
Grønlandsfly-p Dash-7-iisa
miffigisinnaasaat 80 aamma
100 millioner kronit akoman-
ni akeqassaaq.
Nunaqarfiup Qaarsut eq-
qaanni maanna mittarfiliorto-
qarpoq Uummannamik kif-
fartuussiffiusussaq 110 milli-
oner kroninik akilimmik.
Qaanaami mittarfik Qaar-
sunitungajak sanaartomeqar-
sinnaavoq, Qaanaamili Qar-
sunitut imeqarfimmik, kias-
saateqarfimmik nukissiorfim-
millu sanaqqaamissat pisaria-
qassanngillat, kiisalu orser-
suisarfiit unnuisarfinnik,
Qaarsunitut aviringarusiman-
ngimmat.
Naalagaaffiup Qaanaamut
tapissutissai 47 millioner kro-
nit amigarput, mittarfivimmik
80 aamma 100 millioner kro-
nit akornanni akeqartussamut.
10 millionit
immikkoortippaat
Inatsisartut 1997-imut ani-
ngaasanut inatsisissami mi-
sissueqqaarnissamut million
kroni ataaseq immikkoortip-
paa, 1998-imullu 9 millioner
kronit Qaanaami mittarfim-
mut ujaraaqqanik qallikka-
mut atugassat.
Qallunaat naalagaaffia aki-
leeqataaniameratigut mittarfi-
vimmik sanatitsinissamut a-
kissaqassagunarpoq, soorlu
ukiuni makkunani Kitaani
mittarfiliarisat assinganik.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen-ip naalakkersui-
sut siulittaasuat Lars Emil
Johansen neriorsorpaa, qallu-
naat naalakkersuisuisa angu-
niassagaat sapinngisamik
USA-mit tapersersorneqar-
nissaq, Qaanaami mittarfilior-
nissamut atatillugu ajornar-
torsiutaalersinnaasunut qaa-
ngiiniamissamut.
Staten skyder 47 millioner
i landingsbane i Qaanaaq
Landskassen har allerede afsat 10 millioner kroner
NUUK - Den danske stat er
nu parat til at skyde 47 milli-
oner kroner i anlæggelsen af
en landingsbane i Qaanaaq.
Pengene var oprindeligt
afsat til den såkaldte Dundas-
løsning, der bestod af etable-
ringen af en civil side af den
amerikanske Thule Air Base,
- et system som tidligere fun-
gerede i Kangerlussuaq.
Samtidig ville hjemmesty-
ret bygge en grusbane i Qaa-
naaq til 10 millioner kroner,
som skulle beflyves af fast-
vingede fly fra Thule Air
Base.
Denne Dundas-løsning med
en grusbane i Qaanaaq var
efter manges mening hverken
fugl eller fisk, fordi amerika-
nerne i modsætning til Ka-
ngerlussuaq har meget stærke
militære anlæg i Pituffik.
Derfor holder amerikaner-
ne hele området i et jerngreb,
og de er næppe interesseret i
at have alt for mange passage-
rer og turister løbende rundt
mellem radarstatioeme. Der-
for ville Thule Air Base fort-
sat være en flaskehals i trafik-
ken til og fra Qaannaq, sagde
skeptikerne.
På et møde fredag den 31.
januar i København mellem
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, Socialdemokrati-
et, og landsstyreformand Lars
Emil Johansen, Siumut, blev
det besluttet at droppe Dun-
das-løsningen og i stedet satse
på en egentlig landingsbane i
selve Qaanaaq.
Det er en løsning, som også
kommunalbestyrelsen i Ava-
nersuaq foretrækker af hen-
syn til områdets trafikforsy-
ning og erhvervsudvikling.
Hvem skal nu betale
En landingsbane i Qaanaaq,
hvor for eksempel Grønlands-
flys Dash 7-maskiner kan lan-
de, vil koste et sted mellem 80
og 100 millioner kroner.
Udenfor bygden Qaarsut
bliver der for tiden anlagt en
landingsbane til 110 millioner
kroner, som skal servicere
Uummannaq.
En bane i Qaanaaq skal vel
nogenlunde opbygges efter
samme mønster som banen i
Qaarsut, men har næppe de
samme behov for vand-, var-
me- og elforsyning samt
brændstoftanke og indkvarte-
ringsbygninger som den iso-
lerede bane ved Qaarsut.
Der er altså et stykke fra de
47 millioner kroner, som staten
vil skyde i Qaanaaq, til kostpri-
sen for en rigtig landinsbane på
80 til 100 millioner kroner.
10 millioner afsat
Landstinget har på finanslo-
ven for 1997 afsat een million
kroner til forprojektering og i
1998 ni millioner kroner til
anlægsarbejder af en grusba-
ne i Qaanaaq.
Med den danske stats enga-
gement skulle der vel blive
råd til en egentlig regional
landingsbane, som vi ser sky-
de op i seks byer langs Vest-
kysten i disse år.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen har lovet lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen, at den danske rege-
ring vil søge at opnå den
videst mulige bistand fra
USA i løsningen af de prakti-
ske problemer, som opstår i
forbindelse med anlæggelsen
af en landingsbane i Qaanaaq.
DUPI-p nalunaarusiaa
kalaallisut nutserneqassaaq
NUUK - Qallunaat naalak-
kersuisuisa DUPl-p sorsun-
nerup nillertup nalaani Ka-
laallit Nunaat pillugu nalu-
naarusiaa nutsertinniarpaat.
Statsminister Poul Nyrap
Rasmussen-ip talliman-
ngormat januarip 31-iani
naalakkersuisut siulittaasat
Lars Emil Johansen ataatsi-
meeqatigigamiuk taamatut
neriorsorpaa.
Statsministeri naalakker-
suisullu siulittaasuat isuma-
qatigiipput sorsunnerup nil-
lertup nalaani Kalaallit
Nunaat pillugu DUPl-p atu-
akkiaa ilisimatusamerni na-
leqarluartunik imaqartoq,
oqaluttuarisaanermi nutaa-
nik paasisaqarfiusoq.
- Atuakkami oqaluttuari-
saanermut tutsuiginartunik
tunngavissaqalerpugut,
1950-ikkunni 1960-ikkun-
nilu nunanut allanut silli-
maniamermullu politikimik
paasisaqarluarsinnaalemis-
samut najoqqutassaalluar-
luni, Poul Nyrup Rasmus-
sen aamma Lars Emil Jo-
hansen oqarput.
1968-ip kingorna
pisimasut
DUPI-p nalunaarusiaa
1968-imuinnaq killippoq.
Piffissap taassuma ki-
ngomani qallunaat nunanut
allanut sillimaniamermullu
politikeqameranni pisinia-
sunik paasiniaanermi assi-
giinngitsut suliniuteqarput,
paasiniaanermilu 1968-ip
kingoma qallunaat nunataa-
ni sakkunik atomitalinnik
peqamersoq lunngavigine-
qarpoq. Siusinnerasukkut
Lars Emil Johansen-ip oqaa-
tigaa 1968-ip kingoma pisi-
masut saqqummiunneqar-
nissaat nunatsinnut pingaa-
ruteqartoq, taamaalillunilu
nunatsinni Danmarkimilu
sakkussiat atomitallit pillu-
git qallunaat marloqiusamik
pissusilersorsimanerat saq-
qummertariaqartoq. Stats-
minister naalakkersuisunut
siulittaasumut erseqqissaa-
voq qallunaat naalakkersui-
sui misissuinemik nutaanik
aallartitsinialersaanngitsut.
Naalakkersuisulligooq nam-
mineq ilisimasassarsiortut
1968-ip kingomani pisima-
sunik misissuissappata ilas-
silluassavaat.
Nammineq ilisimasassar-
siortut oqaatigaat pisortati-
goortumik akuerineqanngik-
kunik Danmark-imi USA-
milu toqqorsiviit assigiin-
ngitsut tikinnissaat ajoma-
kusuussasoq.
Naamassivoq
Tallimanngormat Poul Ny-
rap Rasmussen Lars Emil
Johansen-ilu oqarput qallu-
naat kalaallillu naalakker-
suisuisa akornanni Thule
pillugu suliami apeqqutit
tamarmik naammaginartu-
mik akineqartut.
Thule pillugu suliaq aat-
saat naammassineqanngi-
laq. Peqatigiiffik »Hingitaq
53«, 1953-imi pinngitsaa-
liilluni nuutitsineq pillugu
qallunaat naalagaafiiannik
taarseeqqusilluni suliakkii-
soq oqarpoq taamaaliorneq
naggataajunngitsoq.
DUPI-rapporten skal
oversættes til grønlandsk
NUUK - Den danske rege-
ring vil sammen med Dansk
Udenrigspolitisk Institut, i
daglig tale DUPI, sørge for
en oversættelse af DUPIs
nye rapport om Grønland
under den kolde krig.
Det var statsminister Poul
Nyrup Rasmussen, som af-
gav dette løfte til landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen på et møde i København
fredag den 31. januar.
Statsministeren og lands-
styreformanden var enige
om, at DUPIs hvidbog om
Grønland under den kolde
krig er yderst værdifuld
forskning, som kaster nyt lys
over historien.
- Hvidbogen udgør et
solidt grundlag for en histo-
risk diskussion og er et godt
redskab til en bedre fors-
tåelse af dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik i 1950'-
eme og 1960’erne, siger
Poul Nyrup Rasmussen og
Lars Emil Johansen i en
fælles udtalelse.
Hvad skete der
efter 1968
DUPI-rapporten går kun
frem til 1968.
Der er fra forskellige si-
der kræfter i gang for at få
fortsat undersøgelsen af
den danske udenrigs- og
sikkerhedspolitik efter den-
ne periode for at få klar-
gjort, om der har været
atomvåben på dansk grund
siden 1968.
Der bliver den 13. marts
holdt en forespørgselsdebat
i Folketinget om det danske
forbehold overfor atom-
våben efter 1968.
Lars Emil Johansen har
tidligere betonet, at det er
vigtigt for Grønland også at
få belyst perioden efter
1968, så hele sandheden
omkring det danske dob-
beltspil omkring atomvå-
ben i Grønland og Danmark
kommer frem.
Statsministeren under-
stregede overfor landsstyre-
formanden, at den danske
regering ikke har til hensigt
al iværksætte nye undersø-
gelser. Regeringen vil dog
byde det velkommen, hvis
uafhængige forskere nu ta-
ger fat på spørgsmålene ef-
ter 1968.
Uafhængige forskere har
imidlertid sagt, at uden et
officielt stempel bliver det
meget vanskeligt at trænge
gennem de forskellige arki-
ver i Danmark og USA for
at få belyst hele sandheden.
Thule-sagen lukket
I en fælles udtalelse fra fre-
dag den 31. januar siger Poul
Nyrap Rasmussen og Lars
Emil Johansen, at der mel-
lem den danske regering og
det grønlandske landsstyret
er fundet en tilfredsstillende
løsning på alle udestående
spørgsmål i Thule-sagen.
Det er ikke første gang,
at Thule-sagen er blevet
lukket. Foreningen »Hingit-
aq 53, der hai anlagt erstat-
ningssag mod den danske
stat for tvangsforflytningen
i 1953, siger, at det heller
ikke bliver sidste gang...