Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 38 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqitørisitslaoq Udgiver imM Suliffeqarfik immlnut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, teknik: ag.teknik® greennet.gl Siulersuisut JJestyrels^^ måmmml Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siullttaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffiseorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) •Mt j Aaqqissulsoqarfik Redaktion rntmm 1 Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./ovørsætter) Utertox Nielsen (nuts./oversætter) llanngutasslortut Korrespondentar MWMB j Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlitsoq: Kangaatslaq: Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormlit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Mttdj Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIL (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq: Marlun.aviislmut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Lossalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnlttut Produktion -MM il David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfla Tryk —— Nunatla naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame ^^tuejaeeilvlk/Eskimo Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ...ey iy------ ■ ■ GRØNLANDSPOSTEN PINSIMI00AASSINE0 NUISSAT QULAANNI seqinnertuarpoq. Naala- garput piumaguni nuissat avissaartittarpai, ajunn- gitsorsuarmillu piniarunitigut - pingaartumik nu- natsini - nuiaarutsittarpaa. Seqinnemerata kian- nerullu nuannaalersittarpaatigut. Suut tamaasa isumalluarfigilersarpagut. Inuuneq nuannerpoq, immitsinnut naapinnitsinni uummatinnersumik inussiamersumillu pisarpugut. Pinsikkunni nunatta annersaani taamaappoq. Sapaassuaq, saniatigut sulinngiffeqameq silagil- lu. Nunatsinni oqaluffiit tamarmik silataanni a- persortittut assuarlutik nuannaaqaat. Asannitto- qarpoq, inummut ataatsimut, inuunermut, siunis- samullu ajunnginnerpaamik kissaassinerit. Nunarput upemalemerani kusanaqaaq. Qali- paatit sakkortuninngorput, upemaap tipigii nuna- mit qaffakaapput, aasamut naasoqarluamissaanik ilimasaaripput, amerliartomerit tamarmik naam- massineqareertussat ukiap apinera qannemeralu takkutinnginnerini, ukiullu sivisuup takkutin- nginnerani. Qaaginnaali isigaarput. Isigisinnaasarput. Pin- ngortitap kusanartup kangerluup naqqaniittut takutinngilai, imaluunniit akuutissat sinnikui qeqqussanut uillullunullu nippussuuttartut, ima- luunniit serpalittaatit toqunartortaat immami miluumasunut uagutsinnullu annertusiartuinnar- tumik katersuuttut. Soorluttaaq ukiup ingerlanerani eqqakkagut a- pummit matuugaasut, upemaat tamaasa seqer- ngup kissamera iluaqutsiullugu puttussuuttarput, taamatuttaaq eqqakkat ersinngitsut taamaallutik utissapput, inuunermut pinngortitamullu akomu- taallutik. SUUT TAMARMIK killeqarput, Shubidua eri- narsorput, ilummoorporlu. Iperaataavorli marlun- nik suloralik. Pitsaasunummi ajortunullu atuup- poq. Pinngortitaq akomusereerlugu mingutsitsi- neq unitsinneqarpat, »inuiattut pilisartutut pini- artutullu« inuunerput pilluamartoq tamaanga kil- leqassaaq. Manna tikillugu allat pisuutittuarpagut. Euro- pamiut suliffissuaataat, europamiut naasorissaa- sui, europamiut nukissiorfii, sarfat ingiaqatigitil- lugit sukujussuamik toqunartunillu Nunatsinnut ingerlatitsisartut, pisuussuteqanngitsugut mingut- sitsinermik ajoqusersoraatigut. Uagut uumasunik miluumasunik imarmiunik inuussuteqaratta eq- qomeqamersaavugut pinngortitamik puulukitut kamanaallisaarisut pinnatik, taakku puulukeqati- tik kukkukuuaqqallu amerlasoorsuanngorlugit tukertitat pappiaqqatut neqillit nerisaramikkit. Immitsinnut uparuanngisaannarnikuuvugut, immitsunnut takorlooratta pinngortitamik illersu- isutut kiisalu pinngortitamik ataqqinnilluta inuu- gatta, taanna nerisassaqarfitsitut isigigatsigu. Aammali saligaatsitsinissarput pisariaqartippar- put. Blokkit ataanni ukiup ingerlanerani igitat sukujuppassuit nuijorarput - kissarsuutit, uffarfi- up natikui, nuutit katersukkat, videokkut isigin- naarutit, iggavimmit igitat, pequtit iggavimmilu atortut, naasut naasulivimmiittartut upemaap se- qemani naaniarsarisut, maajunnartorpassuillu al- lat amerlaqaat. Tamakku inuunermi ileqquliussaapput. Igitas- sat eqqatsinniittut isimmiinnarlugit kangerlummi nerisassaateqarfitsinnut nakkartittarpagut. Sooru- nami tamanna ajunngeqaaq, kisiannili inuunemp puukuisa kasiilikkat tullaatiinnarutsigit, pinngor- titamik saligaatsuutitsineramerput annaassavar- put. Pinngortitamik illersuisinnaassuserput an- naassavarput, pinngortitamik paasinnissinnaassu- serput kingornussarput suusupagilissavarput, immitsinnullu piumasaqamerput annikillisillugu. Aammalu allaqarpoq pisuutissinnaajuakkatsinnik. QINNGORPOQ seqineq nunamut aamma illo- qarfimmut, taava tamatta misigileqqippugut meeqqatut, alla taama taalliorpoq. Atorfissaqar- tissinnaavarput. Tassa suut tamaasa meeqqat isi- ginnittariaasiattut mingoqanngitsutut isigalugit. Ukiunilli taamak amerlatigisunik uteriamissaq pisariaqanngilaq. Ullumikkut aviisimi automeka- nikerinngomiat inuusuttut, ilinniamerminni ullut tamaasa aqerlumik mingutsitsinermik misigisa- qartuartut, pisariaqanngitsumik mingutsitsineq akiomiarlugu suliniuteqalerput, mingutsitsineq benzinamik aqerlumik akulimmit aallaavilik. - Nunanut allanut piumasaqamerput tusame- qassappat nammineq iluarseeqqaartariaqarpugut, inuusuttut oqarput. Ukiuttaaq marlussuit matuma sioma mekanikerinngomiat allat nunatsinni sila- tusaartumik orsussanut politikkeqamissamik ujartueqqaarput. Aquuteralaat tamarmik aqerlumik akoqanngit- sumik tonsi sinnerlugu kangerlutsinnut siaruarte- risarput. Immaqa ingasagisassaagunanngikkalu- arpoq, ukiorpassuilli tamaasa tulleriaarlugit taamaaliortoqartuarpoq, pisariaqanngilluinnar- porlu. Aquuteralaat benzinamik aqerlumik akoqanngitsumik ingerlateqamnik ingerlalluar- nemsinnaapput, taamaattuarsimavorlu. Taamaak- kaluartoq kangerlunnut piniariartarfitsinnut aqer- lumik maqitsiuarpugut, aasarpassuit seqinnaris- sut tulleriaameri tamaasa. Qanittukkut KNI aalajangertussaavoq benzin aqerlumik akulik atomnnaassanerlugu imaluun- niit atuinnassanerlugu. Ilumoorpat qinigassaqan- ngikkaluarpugut. Nunarsuup sinneranut, ilunger- sorluta qinnuigiuakkatsinnut mingutsitseqqujun- naarlugit, tutsuiginassagutta takutittariaqarparput nammineq sapinngisatsinnik iliuuseqarluta. SEQINERSUARPUT inuunermik tunisisuuvoq, inuunerlu pilersitaa ilungersorpoq malartaalluni- lu pinngortitamik mingutsitsineq taamaatitsinni- arlugu. Maannali susinnaajunnaalerpoq. Qanor- luunniit nuannaartikkaaluarpatigut, qinngome- ralu kissartoq qanorluunniit nuannaartitsillunilu iluamsutsitsigaluarpat, puigussanngilarput inuu- nermik ingerlaartut ilagimmatigut, akomuseria- annaavarput eqqarsarluanngikkutta suusupagin- niinnamttalu. PINSEPRÆDIKEN OVENOVER skyerne skinner solen altid. Når Vorherre tillader det, spredes skyerne, og når han vil os det rigtig godt - i alt fald her i landet - så forsvinder de helt. Solens stråler og dens varme giver os godt humør. Vi ser lysere på tingene. Livet er dejligt, og vi møder hinanden med hjerte og venlighed. Sådan var det i store dele af landet i pinsen. En højtid og en ekstra fridag og godt vejr. Konfir- manderne strålede i deres fine puds foran alle lan- dets kirker. Der var kærlighed i luften og gode ønsker for den enkelte, for livet, for fremtiden. Grønland tager sig godt ud i forårsdragt. Far- verne bliver stærkere, og forårets dufte slipper fri af jorden og varsler den hektiske sommers myl- der af planter og formering, som altsammen skal overstås, inden det »fjerne« efterår sætter ind med sne og slud, og vinteren igen knuger os i sit lange favntag. Men det er overfladen vi ser. Alt det synlige. Den betagende natur afslører ikke det, der ligger på bunden af fjorden, eller de tungmetaller, der absorberes i tang og muslinger, eller de sprøjte- gifte, der opbygges i stadigt større koncentratio- ner i havpattedyrene og i os selv. Ligesom vores affald gennem vinteren er skjult under sneen, og hvert forår graver sig ud af sit vinterhi med solens varme strålers hjælp, lige sådan vender det usynlige affald engang tilbage og hæmmer livet og naturen. ALTING har en ende, hedder et citat fra Shubi- dua, og det er der sandhed i. Men det er en pisk med to snerter. Det gælder nemlig for både det gode og det dårlige. Hvis forureningen først får ende, når miljøet er lemlæstet, er også vort lyk- kelige liv som »samler- og jægerfolk« til ende. Hidtil har vi kastet skylden på andre. Det er den europæiske industri, det europæiske landbrug, de europæiske kraftværker, der sender skidt og gift med havstrømmene til Grønland, hvor vi sages- løst rammes af forureningens svøbe. Og fordi vi lever af havpattedyr, går det mere ud over os end over miljøsvinene selv, som holder sig til deres fæller grisene og serieproducerede papkyllinger. Vi har aldrig rigtigt fejet for egen dør, fordi vi opfatter os selv som miljøbevidste og lever i respekt for naturen, som vi betragter som vort spisekammer. Men også vi har brug for at holde husgangen ren. Nedenfor blokkene dynger vinte- rens udsmid sig op i skidtkuler med alskens ind- hold - komfurer, badeværelsesgulve, pladesam- linger, videomaskiner, køkkenaffald, møbler og husgeråd, potteplanter, der forsøger at spire i forårssolen, skidt og møg i lange baner. Det er en livsholdning. Vi holder affaldet om- kring vore egne fødder og sparker det ikke ud i fjordens mad-reservoire. Det er selvfølgelig meget godt, men når vi vader rundt i livets kasse- rede emballage, mister vi vor miljørene mødom. Vi mister evnen til at værne om naturen, bliver overfladiske i vor nedarvede miljøforståelse og slækker på kravene til os selv. Og så har vi jo de andre at skyde skylden på. STRÅLER sol på land og by, bliver vi alle som bøm påny, hedder et andet citat. Det kunne vi godt have brug for. Altså det med at se tingene fra den uspolerede barndoms synsvinkel. Slet så langt behøver vi nu ikke at gå tilbage i alder. I dagens avis har en gruppe unge autome- kanikere, der til daglig har blyforureningen helt inde på livet, taget kampen op mod den helt unødvendige forurening, som blybenzinen er skyld i. - Vi må først feje for egen dør, før vor appel til de andre lande kan blive hørt, siger de unge. Det var også et hold mekanikerlærlinge, der for et par år siden første gang efterlyste en fornuftig hold- ning til brændstofpolitikken her i landet. Alene påhængsmotorerne sender mere end et ton massiv bly ud i fjordsystememe. Det lyder måske ikke af så meget, men det er år efter år efter år efter år, og det er helt unødvendigt. Jol- lerne sejler bedre på blyfri benzin, og sådan har det været altid. Men vi er blevet ved med at hæl- de bly i fjorden på vore fangstpladser, den ene solrige sommer efter den anden. KNI skal snart tage beslutning om, hvorvidt man skal afskaffe eller bevare bly-benzinen. I virkeligheden er der ikke noget valg. Hvis vi skal være troværdige i forhold til den omverden, som vi indtrængende trygler om at holde op med svi- neriet, så må vi vise, at vi i alt fald selv gør, hvad vi kan. MODER SOL er livgivende, og det liv hun sæt- ter i gang arbejder indædt og hårdnakket på at nedbryde miljøsvineriet. Men hun er ved at falde i afmagt. Hvor godt et humør, hun end hensætter os i, og hvor stor glæde og tilfredshed, vi end føler over hendes varme stråler, må vi ikke glem- me, at vi er en del af et kredsløb, som vi let kom- mer til at spænde ben for, hvis vi ikke tænker os om og bare lader stå til.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.