Atuagagdliutit - 22.05.1997, Qupperneq 2

2
Nr. 38 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqitørisitslaoq
Udgiver
imM
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, teknik:
ag.teknik® greennet.gl
Siulersuisut
JJestyrels^^
måmmml
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siullttaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffiseorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
•Mt
j
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
rntmm
1
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./ovørsætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutasslortut
Korrespondentar
MWMB
j
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Mttdj
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIL (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviislmut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnlttut
Produktion
-MM
il
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla
Tryk
——
Nunatla naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^^tuejaeeilvlk/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
...ey iy------ ■ ■
GRØNLANDSPOSTEN
PINSIMI00AASSINE0
NUISSAT QULAANNI seqinnertuarpoq. Naala-
garput piumaguni nuissat avissaartittarpai, ajunn-
gitsorsuarmillu piniarunitigut - pingaartumik nu-
natsini - nuiaarutsittarpaa. Seqinnemerata kian-
nerullu nuannaalersittarpaatigut. Suut tamaasa
isumalluarfigilersarpagut. Inuuneq nuannerpoq,
immitsinnut naapinnitsinni uummatinnersumik
inussiamersumillu pisarpugut.
Pinsikkunni nunatta annersaani taamaappoq.
Sapaassuaq, saniatigut sulinngiffeqameq silagil-
lu. Nunatsinni oqaluffiit tamarmik silataanni a-
persortittut assuarlutik nuannaaqaat. Asannitto-
qarpoq, inummut ataatsimut, inuunermut, siunis-
samullu ajunnginnerpaamik kissaassinerit.
Nunarput upemalemerani kusanaqaaq. Qali-
paatit sakkortuninngorput, upemaap tipigii nuna-
mit qaffakaapput, aasamut naasoqarluamissaanik
ilimasaaripput, amerliartomerit tamarmik naam-
massineqareertussat ukiap apinera qannemeralu
takkutinnginnerini, ukiullu sivisuup takkutin-
nginnerani.
Qaaginnaali isigaarput. Isigisinnaasarput. Pin-
ngortitap kusanartup kangerluup naqqaniittut
takutinngilai, imaluunniit akuutissat sinnikui
qeqqussanut uillullunullu nippussuuttartut, ima-
luunniit serpalittaatit toqunartortaat immami
miluumasunut uagutsinnullu annertusiartuinnar-
tumik katersuuttut.
Soorluttaaq ukiup ingerlanerani eqqakkagut a-
pummit matuugaasut, upemaat tamaasa seqer-
ngup kissamera iluaqutsiullugu puttussuuttarput,
taamatuttaaq eqqakkat ersinngitsut taamaallutik
utissapput, inuunermut pinngortitamullu akomu-
taallutik.
SUUT TAMARMIK killeqarput, Shubidua eri-
narsorput, ilummoorporlu. Iperaataavorli marlun-
nik suloralik. Pitsaasunummi ajortunullu atuup-
poq. Pinngortitaq akomusereerlugu mingutsitsi-
neq unitsinneqarpat, »inuiattut pilisartutut pini-
artutullu« inuunerput pilluamartoq tamaanga kil-
leqassaaq.
Manna tikillugu allat pisuutittuarpagut. Euro-
pamiut suliffissuaataat, europamiut naasorissaa-
sui, europamiut nukissiorfii, sarfat ingiaqatigitil-
lugit sukujussuamik toqunartunillu Nunatsinnut
ingerlatitsisartut, pisuussuteqanngitsugut mingut-
sitsinermik ajoqusersoraatigut. Uagut uumasunik
miluumasunik imarmiunik inuussuteqaratta eq-
qomeqamersaavugut pinngortitamik puulukitut
kamanaallisaarisut pinnatik, taakku puulukeqati-
tik kukkukuuaqqallu amerlasoorsuanngorlugit
tukertitat pappiaqqatut neqillit nerisaramikkit.
Immitsinnut uparuanngisaannarnikuuvugut,
immitsunnut takorlooratta pinngortitamik illersu-
isutut kiisalu pinngortitamik ataqqinnilluta inuu-
gatta, taanna nerisassaqarfitsitut isigigatsigu.
Aammali saligaatsitsinissarput pisariaqartippar-
put. Blokkit ataanni ukiup ingerlanerani igitat
sukujuppassuit nuijorarput - kissarsuutit, uffarfi-
up natikui, nuutit katersukkat, videokkut isigin-
naarutit, iggavimmit igitat, pequtit iggavimmilu
atortut, naasut naasulivimmiittartut upemaap se-
qemani naaniarsarisut, maajunnartorpassuillu al-
lat amerlaqaat.
Tamakku inuunermi ileqquliussaapput. Igitas-
sat eqqatsinniittut isimmiinnarlugit kangerlummi
nerisassaateqarfitsinnut nakkartittarpagut. Sooru-
nami tamanna ajunngeqaaq, kisiannili inuunemp
puukuisa kasiilikkat tullaatiinnarutsigit, pinngor-
titamik saligaatsuutitsineramerput annaassavar-
put. Pinngortitamik illersuisinnaassuserput an-
naassavarput, pinngortitamik paasinnissinnaassu-
serput kingornussarput suusupagilissavarput,
immitsinnullu piumasaqamerput annikillisillugu.
Aammalu allaqarpoq pisuutissinnaajuakkatsinnik.
QINNGORPOQ seqineq nunamut aamma illo-
qarfimmut, taava tamatta misigileqqippugut
meeqqatut, alla taama taalliorpoq. Atorfissaqar-
tissinnaavarput. Tassa suut tamaasa meeqqat isi-
ginnittariaasiattut mingoqanngitsutut isigalugit.
Ukiunilli taamak amerlatigisunik uteriamissaq
pisariaqanngilaq. Ullumikkut aviisimi automeka-
nikerinngomiat inuusuttut, ilinniamerminni ullut
tamaasa aqerlumik mingutsitsinermik misigisa-
qartuartut, pisariaqanngitsumik mingutsitsineq
akiomiarlugu suliniuteqalerput, mingutsitsineq
benzinamik aqerlumik akulimmit aallaavilik.
- Nunanut allanut piumasaqamerput tusame-
qassappat nammineq iluarseeqqaartariaqarpugut,
inuusuttut oqarput. Ukiuttaaq marlussuit matuma
sioma mekanikerinngomiat allat nunatsinni sila-
tusaartumik orsussanut politikkeqamissamik
ujartueqqaarput.
Aquuteralaat tamarmik aqerlumik akoqanngit-
sumik tonsi sinnerlugu kangerlutsinnut siaruarte-
risarput. Immaqa ingasagisassaagunanngikkalu-
arpoq, ukiorpassuilli tamaasa tulleriaarlugit
taamaaliortoqartuarpoq, pisariaqanngilluinnar-
porlu. Aquuteralaat benzinamik aqerlumik
akoqanngitsumik ingerlateqamnik ingerlalluar-
nemsinnaapput, taamaattuarsimavorlu. Taamaak-
kaluartoq kangerlunnut piniariartarfitsinnut aqer-
lumik maqitsiuarpugut, aasarpassuit seqinnaris-
sut tulleriaameri tamaasa.
Qanittukkut KNI aalajangertussaavoq benzin
aqerlumik akulik atomnnaassanerlugu imaluun-
niit atuinnassanerlugu. Ilumoorpat qinigassaqan-
ngikkaluarpugut. Nunarsuup sinneranut, ilunger-
sorluta qinnuigiuakkatsinnut mingutsitseqqujun-
naarlugit, tutsuiginassagutta takutittariaqarparput
nammineq sapinngisatsinnik iliuuseqarluta.
SEQINERSUARPUT inuunermik tunisisuuvoq,
inuunerlu pilersitaa ilungersorpoq malartaalluni-
lu pinngortitamik mingutsitsineq taamaatitsinni-
arlugu. Maannali susinnaajunnaalerpoq. Qanor-
luunniit nuannaartikkaaluarpatigut, qinngome-
ralu kissartoq qanorluunniit nuannaartitsillunilu
iluamsutsitsigaluarpat, puigussanngilarput inuu-
nermik ingerlaartut ilagimmatigut, akomuseria-
annaavarput eqqarsarluanngikkutta suusupagin-
niinnamttalu.
PINSEPRÆDIKEN
OVENOVER skyerne skinner solen altid. Når
Vorherre tillader det, spredes skyerne, og når han
vil os det rigtig godt - i alt fald her i landet - så
forsvinder de helt. Solens stråler og dens varme
giver os godt humør. Vi ser lysere på tingene.
Livet er dejligt, og vi møder hinanden med hjerte
og venlighed.
Sådan var det i store dele af landet i pinsen. En
højtid og en ekstra fridag og godt vejr. Konfir-
manderne strålede i deres fine puds foran alle lan-
dets kirker. Der var kærlighed i luften og gode
ønsker for den enkelte, for livet, for fremtiden.
Grønland tager sig godt ud i forårsdragt. Far-
verne bliver stærkere, og forårets dufte slipper fri
af jorden og varsler den hektiske sommers myl-
der af planter og formering, som altsammen skal
overstås, inden det »fjerne« efterår sætter ind
med sne og slud, og vinteren igen knuger os i sit
lange favntag.
Men det er overfladen vi ser. Alt det synlige.
Den betagende natur afslører ikke det, der ligger
på bunden af fjorden, eller de tungmetaller, der
absorberes i tang og muslinger, eller de sprøjte-
gifte, der opbygges i stadigt større koncentratio-
ner i havpattedyrene og i os selv.
Ligesom vores affald gennem vinteren er skjult
under sneen, og hvert forår graver sig ud af sit
vinterhi med solens varme strålers hjælp, lige
sådan vender det usynlige affald engang tilbage
og hæmmer livet og naturen.
ALTING har en ende, hedder et citat fra Shubi-
dua, og det er der sandhed i. Men det er en pisk
med to snerter. Det gælder nemlig for både det
gode og det dårlige. Hvis forureningen først får
ende, når miljøet er lemlæstet, er også vort lyk-
kelige liv som »samler- og jægerfolk« til ende.
Hidtil har vi kastet skylden på andre. Det er den
europæiske industri, det europæiske landbrug, de
europæiske kraftværker, der sender skidt og gift
med havstrømmene til Grønland, hvor vi sages-
løst rammes af forureningens svøbe. Og fordi vi
lever af havpattedyr, går det mere ud over os end
over miljøsvinene selv, som holder sig til deres
fæller grisene og serieproducerede papkyllinger.
Vi har aldrig rigtigt fejet for egen dør, fordi vi
opfatter os selv som miljøbevidste og lever i
respekt for naturen, som vi betragter som vort
spisekammer. Men også vi har brug for at holde
husgangen ren. Nedenfor blokkene dynger vinte-
rens udsmid sig op i skidtkuler med alskens ind-
hold - komfurer, badeværelsesgulve, pladesam-
linger, videomaskiner, køkkenaffald, møbler og
husgeråd, potteplanter, der forsøger at spire i
forårssolen, skidt og møg i lange baner.
Det er en livsholdning. Vi holder affaldet om-
kring vore egne fødder og sparker det ikke ud i
fjordens mad-reservoire. Det er selvfølgelig
meget godt, men når vi vader rundt i livets kasse-
rede emballage, mister vi vor miljørene mødom.
Vi mister evnen til at værne om naturen, bliver
overfladiske i vor nedarvede miljøforståelse og
slækker på kravene til os selv.
Og så har vi jo de andre at skyde skylden på.
STRÅLER sol på land og by, bliver vi alle som
bøm påny, hedder et andet citat. Det kunne vi
godt have brug for. Altså det med at se tingene fra
den uspolerede barndoms synsvinkel.
Slet så langt behøver vi nu ikke at gå tilbage i
alder. I dagens avis har en gruppe unge autome-
kanikere, der til daglig har blyforureningen helt
inde på livet, taget kampen op mod den helt
unødvendige forurening, som blybenzinen er
skyld i.
- Vi må først feje for egen dør, før vor appel til
de andre lande kan blive hørt, siger de unge. Det
var også et hold mekanikerlærlinge, der for et par
år siden første gang efterlyste en fornuftig hold-
ning til brændstofpolitikken her i landet.
Alene påhængsmotorerne sender mere end et
ton massiv bly ud i fjordsystememe. Det lyder
måske ikke af så meget, men det er år efter år
efter år efter år, og det er helt unødvendigt. Jol-
lerne sejler bedre på blyfri benzin, og sådan har
det været altid. Men vi er blevet ved med at hæl-
de bly i fjorden på vore fangstpladser, den ene
solrige sommer efter den anden.
KNI skal snart tage beslutning om, hvorvidt
man skal afskaffe eller bevare bly-benzinen. I
virkeligheden er der ikke noget valg. Hvis vi skal
være troværdige i forhold til den omverden, som
vi indtrængende trygler om at holde op med svi-
neriet, så må vi vise, at vi i alt fald selv gør, hvad
vi kan.
MODER SOL er livgivende, og det liv hun sæt-
ter i gang arbejder indædt og hårdnakket på at
nedbryde miljøsvineriet. Men hun er ved at falde
i afmagt. Hvor godt et humør, hun end hensætter
os i, og hvor stor glæde og tilfredshed, vi end
føler over hendes varme stråler, må vi ikke glem-
me, at vi er en del af et kredsløb, som vi let kom-
mer til at spænde ben for, hvis vi ikke tænker os
om og bare lader stå til.