Atuagagdliutit - 27.05.1997, Qupperneq 5

Nr. 39 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
- Nunatsinni demokrati suujunnaarsirmeqarpoq
Kalaallit Nunaanni pissaanerup qitiusumut katersorneqariartuinnarnera Inuit Ataqatigiit ernumassutigisorujussuuaat
NUUK (KK) - Inatsisartut su-
sut-uku?
Inuit Ataqatigiit taama ape-
ripput, upernaakkut ataatsimi-
innerup uiverfioqisup qi-teq-
qunnerani unikaallallutik
manna tikillugu ataatsimiin-
nerup ingerlasimaneranik u-
teqqiisut.
Inuit Ataqatigiit siulittaasu-
ata Tuusi Motzfeldt-ip apeq-
qut pisariaqartutut isigaa,
aammali annilaamartutut isu-
maqarfigalugu:
- Kalaallit Nunaanni pissa-
aneq aatsaat taama qitiutigi-
sumik ingerlanneqalerpoq.
Naalakkersuisunut arfineq-
marlunnut pingaartumillu
naalakkersuisut siulittaasuan-
nut pissaanerujussuaq kater-
sorneqarsimavoq, taamalu
nuna tamakkerlugu politikerit
kommunalbestyrelsinullu i-
laasortat minnerunngitsumil-
lu inuinnaat misigisimapput
soriarsinnaanngitsutut.
. - Taamaattumik ungasin-
ngitsukkut AG-p pingaamer-
tut allasserisaa qulequtaqar-
toq »Demokratur« eqquullu-
innarpoq.
Arsamit innermut
- Namminersomeruneq ukiut
18-it matuma sioma atuler-
sinneqarmat anguniagaan-
ngilaq pissaanerup Hauser
Plads-imi København-imiit-
tup suliffeqarfinnut pisortanit
ingerlanneqartunut aamma
namminersomerullutik oqar-
tussat Nuummi allaffeqarfis-
suannut nuunneqamissaa.
- Anguniameqarpoq aalaja-
ngiisarnerup nunatsinnut
nuunneqamissaa, taamaalillu-
ta uagut Kalaallit Nunaanni
najugaqartugut nammineerlu-
innarluta aalajangersinnaalis-
sallugu inuunitsinni qanoq
atugaqamissarput.
- Kisiannili taamatut piso-
qarsimanngilaq. Ukiuni mak-
kunani Kalaallit Nunaanni
demokrati suujunnaarsinne-
qariartorpoq, naalakkersui-
sooqatigiillu Siumut/Atassut
Kalaallit Nunaanni nammi-
nersomerunermik killuutigin-
nissimapput inuiaqatigiinni
pissaanermik tamarmiusumik
tigusinermikkut.
- Taamaattumik apeqquter-
put »Inatsisartut susut-uku«
ajuusaamartumik aatsaat taa-
ma naleqartigilerpoq maan-
nakkut upernaakkut ataatsi-
miinnermi, Tuusi Motzfeldt
oqarpoq.
- Naalakkersuisut manna
tikillugu ilisimaneqanngitsu-
mik Inatsisartunut ilaasorta-
minnut marluusunut naala-
gaanialersimapput, Inatsisar-
tunut ilaasortat namminneq
nalunngissusertik malillugu
taasisarunnaarlutik, naalak-
kersuisulli naalakkiutaat ma-
lillugit taasisalerlutik.
- Taamatut naalagaaniar-
neq Inuit Ataqatigiit malugil-
luartarpaat, ataatsimiititani a-
taatsimiinnerni ilaasortat
Atassummeersut Siumumeer-
sullu ajunngitsumik oqaloqa-
tigisameranni, kisiannili Inat-
sisartut ataatsimiittarfiannut
iseraangamik nalungissuser-
mik akerlianik taasisarlutik.
- Ajuusaamartumik isuma-
tusaameq Inatsisartuni ator-
neemppoq, kalaallinullu inui-
aqatigiinnut navianarluinnar-
tuuvoq Inatsisartut inunnit
qinigaasut aalajangiisinnaa-
nerat annikillineqassappat, ul-
luinnami atukkat annertuu-
mik allanngoriartomerisa nu-
taamillu aaqqissuunnemp na-
laanni.
Assersuutissarpassuit
Inuit Ataqatigiit Inatsisartu-
nut ilaasortaatitaat arfinillit
tamarmik assersuutissaqarput
naalakkersuisut Inatsisartunik
soqutiginnginninnerannik:
-1. januar aallamerfigalugu
nunatsinni parlamentarisme-
mik atulersitsineq, inatsisili-
ortut, Inatsisartut, immik-
koortinneqarmata inatsisinik
atortitsisunit, naalakkersuisu-
nit, anguniakkat akerlerluin-
naannik Kalaallit Nunaanni
parlamentarismemik ingerlat-
sineq allanngorluinnarpoq,
Tuusi Motzfeldt oqarpoq.
- Ullumikkut naalakkersui-
sut Inatsisartut naalakkersor-
paat - nunani allani pisamer-
tut taamaattussaanngikkalu-
artoq, nalliuttorsiualaamemi
immitsinnut assersuutigisak-
katsinni.
Inuit Ataqatigiit tikuarpaat
naalakkersuisut Inatsisartullu
pillugit inatsit nutaaq, kingu-
moortumik atulersinneqartu-
mik inatsisartut siulittaasuan-
nik Knud Sørensen-imik u-
pemaakkut 1995-imi siulit-
taasunngortinneqartumik tu-
nuartitsisoq, taamalu Jona-
than Motzfeldt-imik atorfim-
mut qitiusumik inissisimasu-
mut ivertitsiffiusoq.
IA-p sakkortuumik anguni-
araluarpaa inatsisip atulersin-
neqamissaata tullianik inatsi-
sartut ataatsimiinnissaannut
kinguartinneqamissaa, kisian-
nili Atassutip Siumullu inat-
sissatut siunnersuut Inatsisar-
tuni tuaviortumik oqallisigi-
tillugu atugassanngortippaat,
tallimanngornikkut ualikkut
pingasoriarlugu tuaviortumik
oqallisigitillugu.
Inuit Ataqatigiit tikkuar-
paat Royal Greenland-imi
aaqqissuussinermut naleqqus-
sameq, ulluni makkunani Ina-
tsisartuni oqallisigineqartoq,
suliareqqitassanngorlugu nas-
siunneqartoq Aalisamermut,
Piniarnermut Nunaleriner-
mullu ataatsimiititamut, min-
nemnngitsumik aaqqissuussi-
nermut naleqqussameq sine-
rissami illoqarfinnut minne-
msunut arlalinnut annertooru-
jussuarmik sunniuteqartussaq
pissutigalugu.
Taamaattumik Inuit Ataqa-
tigiit sakkortuumik eqqarsar-
nartoqartippaat naalakkersui-
sut Royal Greenland-imik pi-
ginnittut ungasinngitsukkut
suliffeqarfissuup ataatsimeer-
suarnerani suliffeqarfissuaq
akuerimmassuk taamatut al-
lanngortitsinissamut, naak
Inatsisartut tamanna suli oqal-
lisigigaluaraat.
Inuit Ataqatigiit tikkuar-
paat KNI-p nutaamik aaqqis-
suunneqamera, ulluni makku-
nani Inatsisartuni oqallisigi-
neqartoq, Markedsudvalg-
imilu suliareqqitassanngorlu-
gu nassiunneqarsimasoq,
minnerunngitsumik nutaamik
aaqqissuussineq annertuumik
sunniuteqartussaammat il-lo-
qarfmnut Nanortalimmut Ma-
niitsumullu.
IA-p annertuumik eqqar-
samartoqartippaa containerit
nuuttussat atugassaat Maniit-
sumi najugaqarfiit qulit mis-
saasa eqqaannut inissinneqa-
reersimammata, Sisimiunut
nassiunneqarnissaminnik u-
taqqillutik, naak suliassaq
Inatsisartuni suli oqallisigine-
qaraluartoq.
Isornarsinnaasunillu IA-p
Inatsisartunut ilaasortaatitai
taaguiuarsinnaapput. Oqalut-
tuarisinnaavaat naalakkersui-
sut tunoqqutsillutik Nuummi
timmisartunut Atlantikoq qu-
laallugu timmisartunut mit-
tarfiliortitsiniartut Inatsisartut
aqqutigalugit, naalakkersuisut
qineqqusaamermi neriorsuu-
teqaraluarlutik Inissiaatileqa-
tigiffik INI A/S najugaqartu-
nut iluaqutissanngorlugu al-
lanngortikkusunngikkaat,
naalakkersuisullu assigiim-
mik akeqartitsinerup atorun-
naarsinneqamissaanik iller-
suisut, taamalu aamma ato-
mnnaarsillugu qangali kalaal-
lit akomanni nammaqatigiit-
tameq.
Naaggaarpaat
Inuit Ataqatigiit tikkuarpaat
naalakkersuisooqatigiit am-
manemlemissamik annerusu-
millu demokrati-qalernissa-
mik siunnersuutinik akerlilii-
samerat.
IA-p Inatsisartuni siunner-
suutigisimavaa Inatsisartut u-
pemaakkut ataatsimiinnissaa-
ta 15. aprilimiit 2. majimut ki-
nguartinneqamera pillugu po-
litikikkut iliuuseqarsimane-
mp arlaannaannulluunniit at-
tuumassuteqanngitsunit mi-
sissuifftgineqarnissaa. Siu-
mut/Atassut naaggaarput:- Pi-
simasoq saqqummiunneqar-
nissaminut naleqqutinngilaq.
IA-p Inatsisartuni siunner-
suutigisimavaa suliffeqarfiit
namminersomerullutik oqar-
tussanit pigineqartut nakkutil-
liisoqarfiannik pilersitsinis-
saq, sinniisoqartinneqartoq
Inatsisartunit kommunenillu,
taamaalilluni iluamik paasi-
neqafffflHSaqqullugu suliffiit
qanoq ingerlanneqarnersut.
Siumut/Atassut naaggaarput:
- Naalakkersuisut kisimik
aktietigut piginnittuunerat si-
ulersuisoqartitsinerallu naam-
mapput.
IA-p Inatsisartuni siunner-
suutigisimavaa namminersor-
nerullutik—oqartussat suliffe-
qarfiutaanni arlalinni sinnii-
soqamerit annertusameqassa-
sut, suliffeqarfmni taakkunani
pissutsinik ilisimasaqameq
pitsaanemleqqullugu annertu-
nermillu siunnersuisoqarsin-
naaqqullugu. IA-p naatsor-
suutigaa sinniisoqarfiit ator-
sinnaassasut pinaveersaartitsi-
nermut råditut, soorlu ingerlat-
siviit »Paarisaattut«, kukku-
nerit annertunerit pinaveer-
saamiarlugit. Aammaloorlutik
Siumut/Atassut naaggaarput.
- Taamatut itigartitsinerit
ajuusaamartuupput, aatsaam-
mi taama pisariaqartigilersi-
mammat kalaallit inuiaqati-
giit demokratimik tamakkii-
sumik atugaqalemissaat, IA
sinnerlugu Inatsisartunut ilaa-
sortaq Johan Lund Olsen
oqarpoq.
- Demokratiet i Grønland bliver trådt under fode
Inuit Ataqatigiit er dybt bekymret over den stadig stigende centralisering af magten i Grønland
NUUK(KK) - Hvor er Lands-
tinget henne?
Dette spørgsmål stiller par-
tiet Inuit Ataqatigiit, som
midtvejs i den kaotiske forår-
samling er stoppet op og har
foretaget en evaluering af det
hidtige forløb af landstings-
samlingen.
Formanden for Inuit Ataqa-
tigiit Tuusi Motzfeldt finder
spørgsmålet relevant, men
også lidt skræmmende:
- Aldrig har magten i Grøn-
land været så centraliseret
som i dag. Der er hos de syv
medlemmer af landsstyret i
almindelighed og hos lands-
styreformanden i særdeleshed
samlet en uhyggelig stor
magt, som giver lands- og
lokalpolitikkerne og ikke
mindst den alipindelige
befolkning en stærk følelse af
afmagt.
- Derfor var var AGs leder
forleden med overskriften
»Demokratur« netop så ram-
mende.
Fra asken i ilden
- Det var ikke hensigten med
etableringen af hjemmestyret
for 18 år siden, at magten blot
skulle flyttes fra Hauser Plads
i København til nogle ganske
få kontorer i de offentlige eje-
de virksomheder og i hjem-
mestyrets administrationsko-
los i Nuuk.
- Hensigten var at hjemta-
ge beslutningsprocesserne, så
vi, der lever i Grønland, kun-
ne få den definitive afgørelse
på den måde, som vi nu
engang ønsker at indrette vor
tilværelse på.
- Men sådan er det ikke
gået. Demokratiet i Grønland
bliver i disse år trådt under
fode, og landsstyrekoalitio-
nen Siumut/Atassut har for-
rådt ånden i det grønlandske
hjemmestyre ved at tilrane sig
al magt i samfundet.
- Vor spørgsmål, »Hvor er
Landstinget henne?«, har der-
for desværre aldrig været så
relevant som under denne
forårssamling, mener Tuusi
Motzfeldt.
- Landsstyret har indført en
hidtil ukendt kadaverdisciplin
i de to landstingsgrupper,
hvor de menige landstings-
medlemmer ikke stemmer
efter deres hjerte, men danser
efter landsstyrets pibe.
- Denne kadaverdisciplin
oplever Inuit Ataqatigiit på
tætteste hold, når vi i udvalgs-
arbejdet har en god dialog
med de øvrige medlemmer
fra Atassut og Siumut, som
derefter går op i landstingssa-
len og stemmer mod deres
overbevisning.
- Desværre er det ikke læn-
gere fornuften, der råder i
landstingssalen, og det er farlig
for det grønlandske samfund at
køre det folkevalgte Landsting
ud på et sidespor i en tid, hvor
vor hverdag undergår så om-
fattende ændringer og om-
struktureringer.
Mange eksempler
De seks medlemmer af Inuit
Ataqatigiits landstingsgrup-
per har hver for sig en række
eksempler på landsstyrets til-
sidesættelse af Landstinget:
- Indførelsen fra den 1.
januar af parlamentarismen,
hvor den lovgivende magt,
Landstinget, blev adskilt fra
den udøvende magt, landssty-
ret, har stik mod intentionerne
vendt op og ned på det parla-
mentariske system i Grøn-
land, konstaterer Tuusi Motz-
feldt.
- Det er i dag landsstyret,
som dirigerer Landstinget -
og ikke omvendt, som det er
praksis i alle andre lande, som
vi ved høj stemte lejligheder
ynder at sammenligne os
med.
Inuit Ataqatigiit peger på
den nye lov om Landstinget
og landsstyret, som med tilba-
gevirkende kraft omstødte
valget af landstingsformand
Knud Sørensen i foråret 1995
og i stedet indsatte Jonathan
Motzfeldt på denne centrale
post.
IA sled hårdt for at få loven
udskudt til efter næste lands-
tingsvalg, men Siumut og
Atassut tromlede forslaget
gennem landstingssalen med
alle tre behandlinger i løbet af
en hektisk fredag eftermid-
dag.
Inuit Ataqatigiit peger på
strukturtilpasningen i Royal
Greenland, som i denne tid
bliver drøftet i Landstinget og
som er sendt til viderebehand-
ling i Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalget, ikke
mindst fordi denne strukturtil-
pasning vil få vidtrækkende
konsekvenser for en række
mindre byer på kysten.
IA finder det derfor dybt
betænkeligt, at landsstyret
som ejer af Royal Greenland
på generalforsamlingen forle-
den giver koncernen grønt lys
til disse ændringer, mens
Landstinget fortsat arbejder
med sagen.
Inuit Ataqatigiit peger på
KNIs omstrukturering, som i
denne tid bliver drøftet i
Landstinget og som er sendt
til viderebehandling i Mar-
kedsudvalget, ikke mindst
fordi denne omstrukturering
får stor betydning for byerne
Nanortalik og Maniitsoq.
IA finder det derfor dybt
betænkeligt, at flyttecontai-
neme allerede er opstillet for-
an en halv snes boliger i Ma-
niitsoq og venter på at blive
flyttet til Sisimiut, mens
Landstinget fortsat arbejder
med sagen.
Og sådan kan IA’s lands-
tingsmedlemmer blive ved i
timevis. De kan fortælle om et
landsstyre, som ad bagdøren
forsøger at få lusket en atlant-
lufthavn i Nuuk gennem
Landstinget, om et landsstyre,
som på trods af valgløfter ikke
ønsker Boligselskabet INI
A/S omdannet til gavn for
beboerne, og om et landsstyre,
som går ind for en ophævelse
af ensprissystemet og dermed
også en ophævelse af den soli-
daritet, som altid har præget
det grønlandske samfund.
Nej til åbenhed
Inuit Ataqatigiit peger også
på landsstyrepartiemes bloke-
ring af en række forslag om
større åbenhed og mere
demokrati.
IA har i Landstinget fores-
lået iværksat en uvildig
undersøgelse af de mærkvær-
dige politiske krumspring,
som førte til udsættelsen af
landstingssamlingen fra den
15. april til den 2. maj. Siu-
mut/Atassut sagde nej:- Den
sag tåler ikke dagens lys.
IA har i Landstinget fores-
lået etableringen af en række
tilsynsråd for de hjemmesty-
reejede virksomheder med
repræsentanter fra'■■såvel
Landsting som kommunerne
for at få større indsigt i disse
virksomheders drift. Siu-
mut/Atassut sagde nej: - Det
er tilstrækkeligt med lands-
styret som ene-aktionær og
bestyrelse.
IA har i Landstinget fores-
lået en styrkels af repræsen-
tantskaberne for en række
hjemmestyreejede virksom-
heder for at få bedre indsigt
og en bredere rådgivning til
disse virksomheder. IA fore-
stiller sig, at repræsentantska-
berne kan fungere som en
slags forebyggelsesråd, som
en slags selskabernes Paarisa
for at undgå de værste fejl-
skud. Igen sagde Siumut/-
Atassut nej tak.
- Det er meget beklageligt
med disse afslag, for aldrig
har vi haft så stort et behov
for en demokratisering af det
grønlandske samfund som i
dag, siger IAs landstingsriiécP-
lem Johan Lund Olsen.