Atuagagdliutit - 27.05.1997, Síða 6

6
Nr. 39 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
KNR-ip direktørem marluk
unioqqutitsillutik tapisisut
Kukkunersiuisut isortoqartitsillutik ilaatigut uparuarpaat, KNR-ip
aningaasat namminersornerullutik oqartussanut utertitassat atorsimagai
(JB) - Deloitte & Touche kuk-
kunersiuisutut oqaaseqaataat
KNR-ip aqutsisuinut navia-
nartorsiortitsivoq. Naatsor-
suutinut oqaaseqaatit marlus-
suit erloqinartut, qanorluun-
niit isigaluaraanni ajorluin-
nartut. Inatsisinik unioqqu-
titsinerit suusupaginninnerillu
uparuameqartut ima ingasat-
sigaat aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliamit imaluun-
niit Inatsisartunit akuerine-
qarsinnaanatik.
Naatsorsuutit ajorluinnartut
uppernarsaataaginnanngillat
aningaasanik akuerineqarsi-
masut qaangerujussuarlugit
atuisoqarsimaneranut. Aam-
mali naatsorsuutaapput takus-
sutissaqartunik pisortat akis-
sarsiaqartinneqarsimasut tje-
nestemandit pillugit inatsim-
mut unioqqutitsisunik, aam-
malu aningaasanut inatsit uni-
oqqutinneqarsimalluni.
KNR-imi pisortat siuler-
suisullu annilaangassagunar-
put, kingunerisassaalu nalor-
nissutaanavianngilaq. Ani-
ngaasanik atomerluineq inat-
sisinillu unioqqutitsinerit i-
ngerlaannaq unitsittariaqarput.
Kalaallit Nunaata Radioa -
suliffeqarfik namminersor-
nerullutik oqartussat ataani
imminut aquttoq KNR-itut
ittoq eqqumiigineqassagalu-
arpalluunniit - namminerisa-
mik aningaasaatini 12 millio-
ner kronit sinnerlugit ami-
gartoorutinngortissimavai. U-
kiumut aningaasat atugassaa-
sa 25 procentiinut naleqarlu-
tik. Silatusaarluni qimerloo-
raanni KNR-imut ajunaame-
rujussuaq, namminerisamim-
mi aningaasaatit amigartooru-
tinngortissimasat ikilisinnis-
saat ajomarluinnarpoq - sin-
neqartoorutinngortinnissaal-
lunniit - pinngitsooratik ra-
diomi TV-milu sulisunut
aammalu aallakaatissinnaasa-
nut allanngomerujussuarmik
malitseqanngippata.
100 procentimik
qulakkeerineq
1996-imut missingersuutit 7,9
millioner kroninik sinnersima-
neri maanna KNR-ip lands-
karsimut qinnutigissavai. AG-
p paasisai naapertorlugit anin-
gaasaqamermut ataatsimiitita-
liaq aamma Inatsisartut isuma-
qarput KNR ilassutitut ani-
ngaasanik tapiissuteqarfigi-
neqamissamut imaalitsiaan-
naq pissarsiarisinnaanngikkai.
Siunissami 100 procentimik
qulakkeerneqartariaqarpoq
missingersuutit qaangemeqas-
sanngitsut, aallakaatitsissanul-
lu akomutaasussaanatik.
Ikinnerit tatiginngilaat
maanna siulersuisuusut pisor-
taasullu eqquutsissinnaagaat.
Deloitte & Touche aamma
allapput, 1997-imut missi-
ngersuutit isumalluarfiusima-
sut, piviusunullu naatsorsuu-
tigisinnaasanut tulluutinngi-
villutik.
Unioqqutitsilluni pisor-
tat akissarsitinneqartut
Direktørit marluullutik akis-
sarsiaat kukkunersiuisut isu-
maat naapertorlugit tjeneste-
mandit pillugit inatsit, KNR-
ip pisortaanik atorfinitsitsi-
nermut najoqqutarinaqartus-
saq, unioqqutitsinerusut. Di-
rektør Jens Lyberth aamma
vicedirektør Niels Pavia Lyn-
ge tjenestemanditut atorfim-
minnit tunuarput, siulersu-i-
sullu nutaamik isumaqatigiis-
suteqarfigalugit, atorfiinillu
qaffatsippaat aappaa admini-
strerende direktør-itut taallu-
gu aappaalu direktør-itut taal-
lugu. Isumaqatigiissutit nuta-
at nassataraat Jens Lyberth-ip
1996-imi ukiumut aningaa-
sarsiai 359.000 kroninik a-
merlinerat, Niels Pavia Lyn-
ge-llu aningaasarsiai 273.000
kroninik amerlillutik.
Isumaqatigiissutit nutaat
sulisoqamermut pisortaqarfi-
up akuerinikuunngilai akue-
rineqarsinnaanatillu, akissar-
siallu nalimmassarlugit aki-
lerneqarsimasut tjeneste-
mandit pillugit inatsimmut
unioqqutitsinerupput.
Kukkunersiuisut sulisoqar-
nermut pisortaqarfik aperisi-
mavaa ajunngitsorsiassat a-
taatsikkut tunniunniaraanni
malittarisassat qanoq inner-
sut, paasitinneqarpullu ukiuni
arlalinni malinneqarsimasoq
ajunngitsorsiassat ataatsikkut
akilerneqartussat KNR-imit
akuerineqartussat tunngavigi-
sariaqaraat malittarisassat ta-
matumunnga atuuttut suliffe-
qarfiup malittariaqarai. Ta-
matumani ilaatigut ilaavoq,
tjenestemandit akissaateqar-
fimmi 37-miittut qaangerlu-
guluunniit ajunngitsorsiassa-
nik ataatsikkut akissarsitin-
neqarsinnaanngitsut. Tamak-
kununnga ilaavoq Jens Ly-
berth.
Konrad Steenholdt
akuliuppoq
KNR-ip siulersuisui suliso-
qarnermullu pisortaqarfiup
akomanni attaveqaqatigeerer-
nermi Konrad Steenholdt a-
kuliunnissaminut pissutissa-
qalerpoq pisortat inatsisinik
unioqqutitsinikkut atorfeqar-
nermut isumaqatigiissusiuun-
neqarsimaneri unitsinniarlu-
git. Siulersuisunut allakkami
ilaanni ilaatigut innersuussu-
tigaa sulisoqamermut pisor-
taqarfiup akissarsiaqartitsi-
nerit atorfininnermullu pis-
sutsit arlallit naammaginar-
tinngikai, ilaatigut »pingaar-
tumik akuerineqarsinnaan-
ngitsumik amerlavallaanik
akissarsiaqartitsinerit«.
Sulisoqamermut pisorta-
qarfik isumaqatigalugu piu-
masaqarpoq, piaamerpaamik
nutaanik isumaqatigiissusior-
toqassasoq, sulisoqamermul-
lu pisortaqarfiup upamagaa
innersuussutigaa, Jens Ly-
berthip imaluunniit Niels Pa-
via Lyngep ilisimanngitsoor-
sinnaanngikkaat isumaqati-
giissutit atorsinnaannginnerat
kiisalu akissarsiaqarnermut
aamma atorfeqamermut pis-
sutsit inatsisinik unioqqutit-
simmata.
Jens Lyberth aningaasarsiani 359.000 kroninik ilasimavai,
tamannalu inatsisinik unioqqutitsineruvoq. Piffissami
pineqartumi Jørgen Labansen siulersuisunut
siulittaasuuvoq.
Jens Lyberth har fået et lønpålæg 359.000 kroner, som ikke
er i overensstemmelse med lovgivningen. Det var Jørgen
Labansen, der var bestyrelsesformand på det pågældende
tidspunkt.
Konrad Steenholdtitaaq
KNR-ip siulersuisui nassuia-
ateqaqquai sooq direktør
aamma vicedirektør qaffats-
inneqarsimanersut admini-
strerende direktørimut aam-
ma direktørimut, nassuiaan-
neqamissilu kissaatigaa, qa-
noq ililluni atorfinni qaffat-
sitsineq tulluussinnaavoq
KNR-ip pisariillisaaniarluni
suliniutiminik aallartitsereer-
neranut ingerlannissaanullu
eqqarsaatigineqartunut, ilaati-
gut ilaallutik sulisunik ikili-
saanissaq.
KNR-ip landskarsip
aningaasaatai atorpai
Kultureqamermut naalakker-
suisoqarfik, KNR-ip ataaniif-
figisai, 1996-imi arlaleriarlu-
ni KNR-imut erseqqissarsi-
mavaa attaveqaammik attar-
tomermi sinneqartuussagalu-
amni, aningaasat atomeqan-
ngitsut ukiup tullianut nuun-
neqarsinnaanngitsut. - Taa-
maattumik aningaasat atunn-
gitsuukkat utertinneqassap-
put, kukkunersiuisut sakkor-
tuumik isornartorsiuillutik
oqaaseqaatiminni allapput.
1996-imi 1, 3 million kro-
ner tamatumunnga atomeqar-
simanngillat, aningaasallu
taakku KNR-ip siunertanut
allanut atorsimavai, taamaat-
tumillu aningaasat taakku
naatsorsuutini allanneqarsi-
mapput namminersomerullu-
tik oqartussanut akiitsutut.
KNR's to direktører fik lovstridige vederlag
Kritisk revisionsprotokollat påtaler blandt andet, at KNR brugte penge, der skulle være tilbagesendt til hjemmestyret
(JB) - Revisionprotokolatet
fra Deloitte & Touche er en
tikkende bombe under KNR’s
ledelse. Det er et sæt meget
pinlige kommentarer til et
regnskab, der i næsten enhver
henseende er en katastrofe.
Det er en påtale om lovover-
trædelser og lemfældighed i
en grad, som ikke kan accep-
teres hverken i fiannsudvalget
eller i Landstinget.
Det er ikke bare et dårligt
regnskab som vidner om et
forbmg, der ligger langt over,
hvad bevillingerne rækker til.
Det er også et regnskab, der
fortæller om lønudbetalinger
til ledelsen, som er i strid med
tjenestemandsloven, og om en
overtrædelser af finansloven.
Ledelsen og bestyrelsen i
KNR må have røde ører, og
konsekvensen kan der næppe
være tvivl om. Det økonomi-
ske misbrug og ulovligheder-
ne må stoppes øjeblikkeligt.
Kalaallit Nunaata Radioa
har - hvor underligt det end
kan lyde for en netto-styret
virksomhed som netop KNR -
oparbejdet en negativ egenka-
pital på over 12 millioner kro-
ner. Det svarer til næsten 25
procent af et årsbudget. Det er
nøgternt betragtet en katastro-
fe for KNR, for det vil ikke
være muligt at formindske
den negative egenkapital -
endsige vende den til en posi-
tiv - uden at det får radikale
følger for radio og TV’s med-
arbejdere og programudbud.
100 procent garanti
Budgetoverskridelsen for 1996
var 7,9 millioner kroner, som
KNR nu søger landskassen
om. Efter hvad AG erfarer, er
det finansudvalgets og Lands-
tingets holdning, at KNR ikke
uden videre får den tilligsbevil-
ling, institutionen beder om.
For fremtiden skal der skaffes
100 procent garanti for, at bud-
getterne overholdes, uden at
det går ud over programudbud-
det.
Og det har de færreste tillid
til, at den nuværende besty-
relse og ledelse kan efterkom-
me. Deloitte & Touche skri-
ver nemlig også, at budgettet
for 1997 er optimistisk og
ikke afspejler den virkelig-
hed, man kan forvente.
Ulovlig lederion
De to direktørers lønninger er
efter revisionens opfattelse i
strid med tjenestemandslo-
ven, som KNR’s ledelse skal
ansættes efter. Direktør Jens
Lyberth og vicedirektør Niels
Pavia Lynge opsagde deres
tjenestemandsstillinger og
indgik ny kontrakt med besty-
relsen, der samtidig forfrem-
mede de to til henholdsvis
administrerende direktør og
direktør. De nye kontrakter
betød en lønfremgang for
Jens Lyberth på 359.000 kro-
ner og for Niels Pavia Lynge
273.000 kroner i 1996.
De nye kontrakter er ikke
og kan ikke godkendes af per-
sonaledirektoratet, og den ud-
betalte lønregulering er i strid
med tjenestemandsloven.
Revisionen har spurgt per-
sonaledirektoratet om regler-
ne for udbetaling af engangs-
vederlag og har fået oplyst, at
den årelange praksis for, at
KNR godkender engangsve-
derlag, forudsætter, at virk-
somheden følger de gældende
regler på området. Det inde-
bærer blandt andet, at tjene-
stemænd i lønramme 37 og
derover ikke kan få udbetalt
engangsvederlag. Deriblandt
Jens Lyberth.
Konrad Steenholdt
griber ind
Efter en del korrespondance
mellem KNR-bestyrelsen og
personaledirektoratet fandt
Konrad Steenholdt anledning
til at gribe ind for at sætte
punktum i sagen om de ugyl-
dige ansættelseskontrakter
med direktionen. I et brev til
bestyrelsen refererer han
blandt andet til, at personale-
direktoratet finder en lang
række løn- ansættelsesforhold
utilfredsstillende, herunder
»navnlig et uacceptabelt højt
lønniveua«.
Han henstiller på linie med
personaledirektoratet, at der
snarest muligt udfærdiges nye
kontrakter og referer til perso-
naledirektoratets påstand om,
at hverken Jens Lyberth eller
Niels Pavia Lynge kan have
været uvidende om, at kontrak-
terne er ugyldige og løn og
ansættelsesforholdene ulovlige.
Konrad Steenholdt beder
desuden KNR’s bestyrelse
redegøre for, hvorfor direktør
og vicedirektør er blevet for-
fremmet til administrerende
direktør og direktør, ligesom
han ønsker at få en forklaring
på, hvordan forfremmelsen
forenes med de igangsatte og
påtænkte rationaliseringstil-
tag i KNR, herunder blandt
andet personalereduktioner.
KNR brugte
landkassens penge
Landsstyreområdet for kultur,
som KNR sorterer under, har
i 1996 flere gange overfor
KNR præciseret, at et eventu-
elt overskud på den såkaldte
kædeleje ikke kan overføres
til det følgende finansår. - Et
mindreforbrug skal således
tilbagebetales, skriver revisi-
onen i sit stærkt kritiske pro-
tokollat.
1 1996 har der været et min-
dreforbrug på 1,3 million kro-
ner, som KNR har brugt til
andre formål, og som derfor i
regnskabet er opført som
gæld til hjemmestyret.
PROKLAMA
I konkursboet Ilulissat Import ApS,
Ilulissat, Reg. nr. 156.566
holdes afsluttende skiftesamling
fredag, den 13. juni 1997,
kl. 10.15
til prøvelse af udsatte og efteran-
meldte fordringer samt til stad-
fæstelse af udkast til regnskab,
hvorefter der sker udlodning med
en dividende på 59,3412 % til sim-
ple kreditorer.
Udkastet ligger til eftersyn i skifte-
retten. Udbetaling foretages 4 uger
efter stadfæstelsen, medmindre
anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej
1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
DEN 22. maj 1997.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN