Atuagagdliutit - 05.06.1997, Qupperneq 15

Nr. 42 • 1997
15
Taamani Qeqertarsuarmi aavartarallarmata. Nukappiaq qiterliusoq tassaavoq ani Edvard, sanianiippoq angutaa Nikolaj.
Fra dengang der var rensdyrjagt på Disko. Knægten i midten med den fancy frisure er storebror Edvard, og ved siden af
ham sidder faderen Nikolaj.
ver ikke bedre af, at Svend
kommer fra det sydlige Nor-
ge. Han er slem til at glemme
at tale »tromsk« derhjemme,
men det går da, og jeg har
taget timer og synes efter-
hånden, at det går nogenlun-
de.
- Tromsø er en utrolig
spændende by, og på samme
måde som jeg husker Qullis-
sat fra min barndom er
Tromsø en smeltedigel for
kunst, teater og kultur. Der er
mange teaterinitiativer, der er
universitet, regionalsygehus
og administration.
Bibelske kvinder
Makka Kleist har haft mange
spændende og udfordrende
opgaver i sin tid i Nordnorge.
En af dem var fuldstændig
vanvittig, i alt fald på overfla-
den, men den skulle vise sig
at blive utrolig succes.
Det startede vist nok på en
finsk festival, der hed »Ra-
sende Roser«, hvor en kvin-
delig instruktør og nogle
skuespillende kønsfrænder
var blevet godt trætte af, at de
ikke blev taget lige så alvor-
ligt som deres mandlige kol-
leger. Instruktøren satte en
græsk tragedie op og brugte i
protest kun kvindelige skue-
spillere.
Stykket blev en stor succes,
og der blev taget initiativ til at
udpege instruktører og skue-
spillere fra nabolandene
Norge, Sverige, Estland og
Lithauen i et fælles projekt
over samme læst.
Det overordnede tema var
»Bibelske kvindeskikkelser«,
og denne gang blev kvinderne
taget alvorligt. Man samlede
simpelthen nogle af de bedste
kvindelige skuespillere i de
fire lande, og fra Norge blev
der stort set kun udpeget
skuespillere fra national-
teatret - plus Makka Kleist fra
Sampo i Tromsø. I Norge er
Makka altså ikke en fru
Hvem-som-helst. Men den
slags vurderinger indlader
hun sig ikke selv på. Hun for-
tæller bare om projektet og
den forestilling, der kom ud
af det.
Grønlandske Eva
- Stykket handler om en tysk
kvinde, fortæller Makka
Kleist. - Det er før Berlin-
murens fald, og Hannah - som
hun hedder - lever af at smug-
le bibler til Østtyskland. Men
det får en brat ende, da Han-
nah bliver dræbt, og hun begi-
ver sig ud på rejsen til enten
det himmelske eller det mod-
satte.
- På vejen er der et ingen-
mandsland, en venteplads,
der er omgivet af en høj mur,
som umuligt kan forceres.
Her møder Hannah en række
kendte skikkelse som for
eksempel Sarah, Eva og kvin-
den ved brønden. Men der er
også Mae West, Kafka, som
naturligvis blev spillet af en
kvinde, Jean d’Arc og mange,
mange andre. Heller ikke de
er kommet videre, og da Han-
nah ankommer, ser de drillen-
de giraffen an og spørger,
hvad hun har bedrevet. Det
fortæller hun, og de river en
bibel fra hende og sætter sig
til at læse.
- Til Hannah’s store over-
raskelse bryder de sammen af
morskab over fortællingerne
om Bibelens kvinder, og da
Sarah læser om sig sig, er hun
ved at flække af grin og for-
tæller så den »rigtige« histo-
rie om Sarah. Det samme gør
Eva, som går rundt i et kostu-
me med store lommer fyldt
med æbler, som hun vil lokke
alle mulige til at spise af.
Hannah er rystet, og forestil-
lingen finder sin afslutning,
da Hannah i fortvivlelse blot
åbner en port i muren og går.
Porten glider i, og de despe-
rate kvinder, der - som man
kan forstå - har tilbragt lang
tid i dette ingenmandsland,
angriber i vrede muren, men
uden held. Den er og bliver
lukket, indtil Eva i hidsighed
slynger et æble imod den, og
der går hul.
- Kvinderne strømmer ud
og ser Hannah sidde langt
borte ved et træ.
- Det er selvsagt vanskeligt
kort at give indtryk af et
kæmpestykke som dette, men
det var på én gang chokeren-
de og betagende, og jeg er
lykkelig for at have været
med.
Navlebeskuelse
Det var ikke kun én, men
adskillige gange, at Makka
Kleist i sin lange talestrøm
om sit fantastiske liv forklare-
de, hvor vigtigt det er at søge
inspiration fra andre.
- Vi skal passe på ikke at
blive for navlebeskuende, for
der er meget andet godt i ver-
den end inuit-kulturen. Der er
ikke noget i vejen for, at vi
kan spille Shakespeare, selv-
om vi er lidt skævøjede og ser
anderledes ud end i England.
Der er ikke noget i vejen for,
at vi spiller Samuel Becket
eller teaterstykker fra alle
mulige kulturer. Det er umå-
delig vigtigt, at vi prøver det,
at vi tilegner os den rigdom af
litteratur og dramatik og an-
den kultur, som findes over
hele verden. Og vi skal ikke
kun føle os på bølgelængde
med oprindelige folk og
andre, som vi synes, vi har et
politisk fællesskab med.
- Vi lærer mest af at søge
overalt og opsamle de vær-
dier, der findes blandt menne-
sker i alle egne af Verden. Det
er måden, vi selv kommer
videre på, måden vi udvikler
os på, og som i sidste ende
gør det lettere at placere os
selv med vor egenart i forhold
til den øvrige verden.
- Sådan har jeg oplevet det,
og det vil jeg gerne bringe
videre. De værdier, jeg har
hentet udenfor Grønland er
lige så vigtige som dem, jeg
har bragt med mig fra Qullis-
sat, hvor alting begyndte.
Makka isarusserluni, Ilannguaq amaalu Bertiaraq.
Makka med briller, Ilannguaq og moderen Bertiaraq.
qimerlooraq. Saamerlernit aniaa Bertiaraq, Agga
aamma Siegrid.
Den små Makka til højre ser til ved en nieces dåb. Det
er fra venstre moderen Bertiaraq, Agga og Siegrid.
Åqqalu Kimpik pidsimik pilarngaartoq. lllaaq angusa-
meersoq pilappita. Annoraava klngoniaerrortariaqa-
lersimassagunaannaavoq.
Lillebror Kinipik i færd med sin første sælflænsning.
Det er et sælf osler, der blev taget ud af en fanget sæl.
Anorakken trængte sikkert til cn gang vask bagefter.
MENNESKER
Fra vore læsere véd vi, ut artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere rid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne.
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
MAKKA KLEIST