Atuagagdliutit - 31.07.1997, Qupperneq 12

12
NANORTAL1K
UKIUNIK 200-N N G O R TO R S I O R N EQ / 200 ÅRS JUBILÆUM
15. AUGUST - 1997
NEQIPIAQ - MAMARLUINNARTUT
Aalisartut piniartullu tunisassiorfik Nanortalik Neqipiaq I/S aallartippat
Kalaallisut taasarpagut »ka-
laalimerngit«.
Alaskami inuit taasarpaat
»neqipiaq«.
Qanorluunniit taagalua-
raanni mamarput, kalaali-
merngillu peqqinnarluar-
tuupput.
Nanortalimmi aalisartut
piniartullu tunisassiorfilior-
put, taaguuserlugu Nanorta-
lik Neqipiaq I/S.
- Nunatsinni tunisassiorfiit
nioqqutissaatitik taasarpaat
»kalaalimerngit«, Alaskami
oqartaasiat naatsoq taaju-
minartorlu uagut toqqarpar-
put »neqipiaq«, Nanortalik
Neqipiap siulersuisuini siulit-
taasoq, 2. viceborgmester
Alluitsup Paanilu skolein-
spektør Sakka Kvania oqa-
luttuarpoq.
- Taaguutaa pissarsiaqar-
figereerparput. Inuit unittar-
put »neqipiaq« paasiniaaf-
figalugu, taamaattumik a-
tiinnaa ussassaarutaavoq
pitsak, pisiniartartunit malu-
gineqartartoq. Maannalu
uagut tujnisassianik piniar-
tartut mamarisaannik pit-
saasunik, peqqinnartunik
mamartunillu immersuin-
nassavarput.
Isumassarsiap
pilernera
Nanortalimmi tunisassiorfili-
ornissaq eqqarsaataanngin-
ngilaq nutaaq, pisariaqartin-
neqarlunilu: Aalisartut pini-
artullu pisatik tunitsivissa-
qartilerpaat, pisanillu tuni-
sassiorneq nunami suliffis-
sanik pilersitsisuuvoq.
Ajornartorsiutillu imaan-
naasimanngillat; minnerun-
ngitsumik aningaasatigut
tunisassiorfiliorniarnermut
tunngavissat pissarsiariumi-
naassimapput.
Siorna novembarimi Na-
nortalimmiut ilaat isumma-
mik piviusunngortitsinissa-
mik suliniuteqalerput. Ani-
ngaasalersuisussaq peqati-
giiffik NAN-Invest pilersip-
paat, ukiuunerani 40.000
aamma 50.000 kroninik
pissarsiffiusoq. Kommunip
qularnaveeqqusiisoralugu
Grønlandsbankenimit
280.000 kroninik taarsigas-
sarsisoqarpoq.
Taamaalilluni Nanortalik
Neqipiaq pilersissallugu ani-
ngaasanik tunuliaqutissaqa-
lerpoq. Suliniaqatigiit pigin-
neqatigiiffilioriaaseq interes-
sentskab toqqarpaat, an-
parts- imaluunniit aktiesel-
skabinit pilersissallugu aki-
kinnerummat.
Interessentskabimi siuler-
suisuniipput siulittaasoq, 2.
viceborgmester Sakka Kva-
nia, kiisalu Nanortalimmi i-
nuusuttut kiffartuussivianni
pisortaq Aqqalooraq Pe-
trussen aamma piniartoq
Louis Eliassen.
Sikorsuarni natsersuit
Ukiuni hundrekkaani Kuja-
taani piniartut qeqertanut a-
vallernut Kitsissunut kip-
partarput, ukiuuneranut pili-
niarlutik. Inuit nunaqarfitik
qimattarpaat, majimi junimi-
luunniit sikorsuit ingiaqati-
galugit natsersuit Nanortal-
lip eqqaanut pisarput.
Tamannarpiaq taalliortup
Henrik Lund-ip Nanortalim-
mi inunngortup taalliaraa
»Sikorsuit piaarlutik«-mi.
Ileqqoq tamanna ullumi
inuppaaluit suli ingerlap-
paat, sulilu natsersuarpas-
suit pisarineqarsinnaapput.
Siulersuisut siulittaasuat
Sakka Kvania juni naalersoq
AG-p oqaloqatigigamiuk
Nanortalik Neqipiap natser-
suit 107 pisiarereersimavai.
Nanortalik Neqipiap nat-
sersuaq ataaseq 568 kroni-
lerlugu piniartunit pisiarisar-
paa. Puisimut angeqisumut
aningaasarpassuunngikka-
luarput, piniartulli suliniut ta-
manna nuannaartutigeqaat.
Namminneq pissaannar-
minnik pilisaraluarput, ilaati-
gullu natsersuit sikorsuit
qaaniittut isiginnaaginnar-
tarpaat. Maanna pisamik i-
laat nammineq ukiumut pi-
liarisassarinngisatik tuniniar-
sinnaavaat.
Tunisassiorneq
aallartippoq
Natsersuit 107-iusunit Na-
nortalik Neqipiap neqi 2 1/2
tons orsorlu 4 tons tunisas-
siarai.
Nikkuliorneq, orsumik uu-
lialiorneq amernillu tarajor-
terineq, umiatsiamik illoqar-
fimmut assartorneqartartut,
inunnut marlussunnut sulif-
fissqartitsipput.
Natsersuup amii tarajor-
tikkat panersinneqartarput,
qitulisarlugit tuniniarneqar-
tarlutillu, ingerlatseqatigiiffi-
ullu neriuutigaa piffissap i-
laani tamatumunnga mar-
lunnik suliffissaqartitsissal-
lutik.
Nanortalik Neqipiaq aa-
sap ingerlanerani qeqertami
Qaarlilaami umiarsualiviup
eqqaaniittumi pujoorivilius-
samaarpoq. Qeqertami tas-
sani paassaasiveqarpoq,
kommunilu Nanortalik Neqi-
piaq sanaartorfissaanik aku-
erisimavaa.
Qangatut pujooriviussaaq
ammaannartumik ikumatit-
sivilik, neqimik mamartitsi-
sussaq.
Tuniniaaneq
aallartippoq
»Nanortalik Neqipiaq« sine-
rissamut nikkunik tuniniaa-
lereerpoq.
- Ilisimavarput natsersuut
nikkui aamma orsumik uu-
lialiat - tunisassiat pitsaasut
peqqinnartullu - sinerissami
piumaneqaqisut, neriuppu-
gullu tuniniaalluassalluta,
Sakka Kvania oqarpoq.
- Nanortalimmi suliffissaa-
leqinerujussuaq taama ikior-
silaarnera qaammatini mar-
lussuinnami ingerlareerpoq,
»Neqipiarmili« ilaasortat su-
liniutiginiarpaat suliffinnik
ataavartunik akilersinnaasu-
nillu pilersitsinissaq, Sakka
Kvania oqarpoq. Nikkuin-
naanngitsut tunisassiarine-
qassapput, aammali saarul-
liit uukkallu panertut, eqalu-
it, qalerallit aammalu puisit
arferillu neqaat pujuukkat.
Nanortalik Neqipiarmi ne-
riuutigaat suliffiit aalajanger-
simasut sisamat pilersissin-
naassallugit.
Sikorsuit ingiaqatigalugit natsersuit tikiuttarput, maannalu »Nanortalik Neqipiaq« aaqqissuussamik pisiortulerpoq.
Med storisen komer også klapmydsen, og nu har interessentskabet »Nanortalik Neqipiaq« sat indhandlingen i system.
NEQIPIAQ - DET SMAGER GODT
Fiskerne og fangerne har startet deres egen produktionsvirksomhed Nanortalik Neqipiaq I/S
På grønlandsk hedder det
»kalaalimerngit«.
På dansk hedder »grøn-
landsk proviant«.
På en inuit-dialekt i Alaska
hedder det »neqipiaq«.
Men uanset hvad man
kalder det, smager det godt,
og så er det oven i købet rig-
tigt sundt at spise grøn-
landsk proviant.
I Nanortalik er fiskere og
fangere gået sammen om
etableringen af en ny pro-
duktionsvirksomhed, som
har fået navnet Nanortalik
Neqipiaq I/S.
- Andre produktionsvirk-
somheder i Grønland bruger
navnet »kaalimerngit« om
deres varer, så vi er faldet
for det korte og mundrette
»neqipiaq« fra Alaska, for-
tæller formanden for besty-
relsen for interessentskabet
Nanortalik Neqipiaq, 2. vice-
borgmester og skoleinspek-
tør i Alluitsup Paa' Sakka
Kvania.
- Vi har allerede gode er-
faringer med navnet. Folk
stopper op for at se, hvad
der gemmer sig bag »neqi-
piaq«, så alene navnet er en
god reklame, som fanger
kundernes opmærksom-
hed. Nu er det så vor opga-
ve at fylde navnet ud med
gode, sunde og velsmagen-
de produkter, som falder i
kundernes smag.
Ideen tager form
Tanken om skabe en lokal
produktion i Nanortalik er
ikke ny, men fortsat oplagt:
Fiskerne og fangerne kan få
afsat deres fangst, og for-
ædlingen af fangsten skaber
arbejdspladser på land.
Problemerne har imidler-
tid været store; ikke mindst
har det været svært af skaf-
fe det økonomiske grundlag
for at starte en ny produk-
tionsvirksomhed.
I november sidste år gjor-
de en kreds af folk i Nanor-
talik alvor af den gamle idé.
De stiftede investeringsfor-
eningen NAN-Invest, som
hen over vinteren samlede
40.000 til 50.000 kroner.
Med en kommunal bank-
garanti i ryggen blev der lånt
yderligere 280.000 kroner i
Grønlandsbanken.
Så var tilstrækkelig med
kapital til at stifte interes-
sentskabet Nanortalik Neqi-
piaq. Kredsen bag initiativet
valgte et interessentskab,
fordi det er billigere at eta-
blere end et anparts- eller
aktieselskab.
Bestyrelsen for interes-
sentskabet består af for-
mand, 2. viceborgmester
Sakka Kvania, samt lederen
af ungdomstjenestren i Na-
nortalik Aqqalooraq Petrus-
sen og fanger Louis Elisa-
sen.
Klapmydser i storisen
Gennem århundreder har
fangerne i det allersydligste
Grønland foretaget fangst-
rejser til de yderste øer, Kit-
sissut for at samle forråd til
vinteren. Folk er draget af-
sted fra deres bopladser,
når storisen - og dermed
også klapmydsen kommer
til Nanortalik-området i maj
eller juni.
Netop dette emne har den
store digter Henrik Lund,
som er født i Nanortalik, be-
skrevet i sit kendte digt
»Sikorsuit piaarlutik«.
Denne tradition bliver op-
retholdt af en del menne-
sker den dag i dag, og der
er stadig mange klapmydser
at fange. Da AG talte med
bestyrelsesformanden Sak-
ka Kvania i slutningen af
juni, havde Nanortalik Neqi-
piaq indhandlet 107 klap-
mydser fra denne sæsons
fangst.
Nanortalik Neqipiaq beta-
ler fangeren 568 kroner for
en klapmyds. Det er ikke en
voldsom høj pris for den
store sæl, men fangerne er
meget glad for dette initiativ.
De samler ellers kun for-
råd til eget forbrug, og de
må undertiden nøjes med at
se på klapmydserne, der lig-
ger på isen. Nu har de
mulighed for at kunne sælge
den del af deres fangst, som
de ikke selv skal bruge til
vinteren.
Produktion i gang
Af de 107 indhandlede klap-
mydser har Nanortalik Neqi-
piaq produceret 2 1/2 tons
kød og fire tons spæk.
Med at tørre sælkød, lave
sælolie og salte skind, som
tranporteres ind til byen
med en jolle, er der skabt
arbejde til et par folk.
De saltede klapmyds-
skind skal tørres og garves
og sælges, og selskabet
regner med, at det i en pe-
riode giver arbejde til to
andre mænd.
Nanortalik Neqipiaq vil i
løbet af denne sommer op-
føre et røgeri på øen Qaar-
lilaaq et stenkast fra den
gamle havn. Det er øen,
hvor også krudthuset står,
og kommunen har givet en
arealanvendelsestilladelse
til Nanortalik Neqipiaq.
Det skal være en rigtigt
gammeldags røgeri med
åben ild, som får sælkøddet
til at smage af sol, sommer
og storis.
Salget i gang
»Nanortalik Neqipiaq« er nu
gået i gang med at sælge
det tørret kød på kysten.
- Vi ved, at tørret klap-
mydskød og sælolie - et
pænt og sundt produkt - er
meget eftertragtet på
kysten, så vi håber salget
kommer til at gå rigtigt godt,
siger Sakka Kvania.
- Denne form for afhjælp-
ning af den store arbejds-
løshed i Nanortalik har kun
varet i et par måneder, men
medlemmerne bag »Neqi-
piaq« vil arbejde for at ska-
be vedvarende og rentable
arbejdspladser, siger Sakka
Kavnia. Det skal ske ved at
producere ikke alene tørret
kød, men også tørret torsk
og uuvaq, ørreder, hellefisk
og røget sæl- og hvalkød.
I alt håber Nanortalik Ne-
qipiaq at kunne skabe fire
faste arbejdspladser.
ASS./FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN