Atuagagdliutit - 31.07.1997, Blaðsíða 23

15. AUGUST - 1997
23
ga' NANORTALIK ^
UKIUNIK 200-NNGORTORSIORNEQ / 200 ÅRS JUBILÆUM
»RØDE« BENT
QALIPAASOQ
Nanortallip Katersugaasiviani qalipakkanik
saqqummersitsineq
Randers-it Nanortalimmut
ungasippoq, Bent Christen-
sen-illi juullikkunni 60-inik
ukioqalertussap tamaasa
naammagai.
Ukiuni 35-ini Nunatsinni
sulereersimalluni siornatigut
sunngiffimmini sammisar-
takkani ullumikkut suliarisar-
pai.
Qalipaanerusarpoq, maan-
nalu 1. august illoqarfiup
ukiunik 200-nngortorsiorluni
nalliuttorsiomissaanut atatil-
lugu Nanortallip Katersugaa-
siviani saqqummersitassani
ulapputigai.
Bent Christensenip qali-
paaffigisarpaa iggavik, ator-
tuni inissaqarniassammata
ittujaarsoreertagaa.
Bent Christensen nutsami
qalipaataat inuttullu nuan-
nersutut ilisarisimaneqarnini
peqqutigalugu Nanortalim-
mi »Røde« Bent-itut ilisarisi-
maneqartoq, takusani qali-
pattarpai.
Inuit, illoqarfik, pinngorti-
taq.
Ivittuuni qitik
Bent Christensen misilitta-
gaqaqaaq.
Randersimeerpoq, 14-inil-
li ukioqaannarluni allamut
kajungilerpoq. ØK-p umi-
arsuaataasa ilaanni saqi-
suaranngorniarluni anger-
larsimaffimminit qimaavoq,
kingusinnerusukkut Det
Dansk/Franske Dampskibs-
selskab-imi igasunngorpoq,
Nunatsinnukartitsisartut.
Kammalaatimi Nunarput
pillugu oqaluttuaannit sun-
nertilluni nunarput soqutigi-
lerpaa, sakkutuutullu imarsi-
ortutut Bent Christensen
Kangilinnguanut qinnute-
qarpoq. »Hans Hedtoft«-illi
umiunera peqqutigalugu
Kangilinngualiarnissaralua
ajutoorpoq, taamani Nunat-
sinnut umiarsuaqarneq a-
kornuserneqarmat.
1960-imi periarfissippoq,
Thuleliarnerali naatsorsuuti-
gisaatut nuannertiginngilaq.
Paarlattuanik orsugiassior-
fimmut Ivittuuliarnera nuan-
nerpoq, Bent Christensenip
ornigaasa tulliat.
Ivittuuni ulapputtunngua-
qarpoq. Nunatsinni itersat
anginersaani orsugiammik
piiaasoqarpoq, aasaanera-
nilu 100-t tikillugit sulisoqar-
tarluni.
Suliniaraanni nerisoqarta-
riaqarpoq. Bent igasut sisa-
maattut atorfinippoq, taa-
manilu ullaat tamaasa ner-
sussuaasamit immik maqe-
riarlugu assartortarpaa.
Bent nipilersorsinnaagami
unnukkut Ivittuuni qititsitsi-
sarpoq. Pisussallumi takkut-
tarput. Bent-ip Pouline naa-
pippaa, ullumikkullu suli
aappariipput.
Saarullippassuit
Bent Christensen-ip aalisar-
neq soqutigiuarsimavaa,
Ivittuuneereerami Danmark-
imiitsiariarluni ilaquttani ila-
galugit Nunatsinnut uterput.
Siullermik sakimini Allu-
itsumi Isak Lange-mi, ki-
ngorna Narsaq Kujallermi.
Taamani kangerluit saarul-
lippassuaqarallarmata.
Bent Christensenip angallat
»Tejsten« pisiaraa, aalisamer-
lu ingerlalluaruttormat angi-
nermik taarserpaa. Siullermik
»Haldora«, tullia »Hanne«
naggataagullu »Hanne II«.
Saarulleerupporli. Bent
Christensenip saarulliit a-
vannamut malippai, ukiunilu
arlalinni Nuummi umiarsua-
liveqarluni aalisarpoq.
Sunnertiffiit
Nanortalilli ungagaa. Ullu-
mikkut Bent Christensen
qalipaasarpoq, aammali suli
qititsitsisinnaavoq.
- Ukiut ingerlanerini Ka-
laallit Nunaat ima misilitta-
gaqarfigitigaara, qalipaanis-
sannut sunnertiffiit arlalissuit
atorsinnaallugit, Bent Chri-
stensen oqarpoq.
Qalipaasaqaarlumi.
Nuummi Nunatta Atua-
gaateqarfiani saqqummersi-
tsinikuuvoq, Nanortallip ka-
tersugaasiviani, kiisalu illo-
qarfittut ikinngutip Roskilde-
p atuakkanik atorniartarfiani.
Ilaatigut Aalborgimi Kalaalit
llluanni aamma Christians-
feldimi qatanngutigiinniani
saqqummersitsissaaq, soo-
runalumi 1. august Nanor-
tallip katersugaasiviani
saqqummersitsinissarsuaq.
Saqqummersitsiviussaaq
illu iffiorfiunikuusoq.
Bent Christensen aamma
illoqarfiup nalliuttorsionis-
saanut atatillugu immikkut
plat-iliorsimavoq, Nanortalik
illoqarfittut ukiunik 200-
nngortorsiorpat 200-nngor-
lugu marriorneqartussaq.
TAANNAAVA? Aap, assingulluin-
narpoq nunanut issittunut ilisima-
sassarsiortartumut Knud Rasmus-
sen-imut, taannali pinngortitap
nammineerluni piliarisimavaa. Na-
nortalimmi oqaluffiup ungasinngi-
saaniippoq taanna ujararujussuaq,
aalajangersimasumik nikorfaffimmit
Knud Rasmussen-imut assingullu-
innartoq. Saamimmut talerpimmul-
luunniit allorialaaraanni assingunera
tammartarpoq, ujaraqqallu ujaqqat
allat assigilersarpai. Ujarak taanna
pinngortitap nammineq piliaa aam-
ma taaneqar-tarpoq »Kiinarsiva-
sik«.
ER DET IKKE? Jo, det ligner gran-
giveligt den store polarforsker Knud
Rasmussen, men det er blot en af
naturens mange luner. Ikke lagt fra
kirken i Nanortalik ligger denne sto-
re sten, der betragtet fra en ganske
bestemt vinkel har en forunderlig
lighed med Knud Rasmussen. Går
man blot et skridt til den ene eller
den anden side, forsvinder lighe-
den, og stenen bliver igen til - en
sten. Naturens egen stenskulptur
kaldes også »Kiinarsivasik« - Det
store Ansigt.
Bent Christensenip iggavitsik qalipaaffigisarpaa, Nanortalimmi Tunullartsermi illumi
tungujortumi. »Røde« Bent illoqarfik ukiunik 200-nngortorsiornissaanut katersugaasivimmi
saqqummersitassani naammassiniarlugit ulapippoq.
Bent Christensens atelier er familiens køkken i det blå hus på Tunullaritseq i Nanortaiik. »Røde«
Bent har travlt med at blive færdig til sin store udstilling på museet i forbindelse med byens
200 års jubilæum.
»RØDE« BENT
VED STAFFELIET
Maleri-udstilling på Nanortalik Museum
Det er langt fra Randers til
Nanortalik, men Bent Chri-
stensen, der runder de 60 år
til jul, har taget hele turen
med.
Efter 35 travle år i Grøn-
land bruger han i dag sin tid
på de ting, som tidligere var
hans hobby.
Han maler først og frem-
mest, og for tiden gælder
det om at blive færdig med
de mange malerier til den
udstilling, som han den 1.
august åbner på Nanortalik
Museum i forbindelse med
byens 200 års jubilæet.
Bent Christensens atelier
er køkkenet, som bliver ryd-
det af for at give plads til
staffeliet og paletten.
Bent Christensen, som på
grund af sin hårfarve og sin
farverige stil i al mindelighed
er bedst kendt i Nanortalik
under navnet »Røde« Bent,
maler det, som han ser.
Menneskene, byen, naturen.
Dansemik i Ivittuut
Bent Christensen har været
længe undervejs.
Han kommer fra Randers,
men allerede som 14-årig
trak udlængslen. Han stak
af hjemmefra for at blive
messedreng på et ØK-skib,
og senere kom han som kok
over i Det Dansk/Franske
Dampskibsselskab, som
også sejlede på Grønland.
Interessen for landet mod
nord blev vakt med kamme-
raternes snak om Grønland,
og som marinesoldat søgte
Bent Christensen til Grøn-
nedal. En udstationering gik
imidlertid i vasken på grund
af »Hans Hedtoft«s forlis,
som vendte op og ned på
Grønlandssejladsen.
I 1960 skulle det være,
men en tur til Thule var ikke
den store oplevelse, som
han havde troet. Det blev til
gengæld kryolitbruddet i
Ivittuut, som var næste stop
på Bent Christensens rejse.
I Ivittuut var der liv og gla-
de dage. Der blev brudt
kryolit i det største hul i jor-
den i Grønland, og i høj-
sæsonen arbejdede der 100
mand med brydningen.
Uden mad og drikke, duer
helten ikke. Bent blev en af
stedets fire kokke, og han
skulle også køre mælk fra
en automatisk ko ud om
morgenen.
Om aftnen spillede den
musikalske Bent til danse-
mik i Ivittuut. Og så gik det,
som det så ofte går. Bent
mødte Pouline, og den dans
fortsætter de den dag i dag.
Masser af torsk
Fiskeriet har alle dage haft
Bent Christensens interes-
se, og efter Ivittuut og et
mellemspil i Danmark kom
familien tilbage til Grønland.
Først hos svigerfaderen
Isak Lange i Alluitsoq og
senere i Narsaq Kujalleq.
Det var dengang, da fjorde-
ne bugnede af torsk.
Bent Christensen købte en
lille motorbåd »Tejsten«, og
fiskeriet gik så godt, at bå-
den blev skiftet ud med no-
get større. Først »Haldora«,
så »Hanne« og »Hanne II«.
Men så begyndte torsken
at forsvinde. Bent Christen-
sen fulgte efter torsken
nordpå og fiskede i en år-
række med Nuuk som ud-
gangspunkt.
Nok af inspiration
Men det var Nanortalik, som
trak. Og Bent Christensen
bruger i dag sin tid på at
male, men han kan stadig
spille op til en glad danse-
mik.
- Jeg har i årenes løb
oplevet så meget af Grøn-
land, at jeg har masser af
inspiration at øse af, når jeg
står ved staffeliet, siger Bent
Christensen.
Og maler gør han.
Det er foreløbigt blevet til
udstillinger på Det grønland-
ske Landsbibliotek i Nuuk,
på museet i Nanortalik og
på biblioteket i venskabs-
byen Roskilde. Andre udstil-
liner, blandt andet på Det
grønlandske Hus i Aalborg
og hos brødremenigheden i
Christiansfeld er på vej, og
så naturligvis den store
udstilling den 1. august på
museet i Nanortalik i forbin-
delse med jubilæet. Udstil-
lingen finder sted i den byg-
ning, som har rummet det
gamle bageri.
Bent Christensen har og-
så lavet en speciel jubi-
læumsplatte, som bliver ud-
givet i 200 eksemplarer i for-
bindelse med Nanortaliks
200 år.