Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 93 • 1997
ilanngaataalissapput
Imaanngilarli namminersornerusut akileraarutinik
tunioqqaasut. Naggataagut nalingi akilerneqassapput
(JB) - Qaammat ataaseq qaa-
ngiuppat sulisunut inissialior-
neq imminut akilersinnaan-
ngussaaq. 1. januar aallamer-
figalugu piginneqatigiiffiit
sulisunut inissiaataatitik na-
likilliliiffigisinnaanngussavaat.
Namminertaaq pigisat (inuin-
nartut) nalikillilerneqarsin-
naapput, suliffeqarfimmi pi-
ginnittup sulisuinut attartor-
tinneqarpata.
Paatsiveerunnartutut oqaa-
tigineqarsinnaavoq, taamaap-
porlumi nassuiarniassagaan-
ni. Nalikilliliinissamut malit-
tarisassat nutaat paatsiveerun-
narput, taama oqaasertarler-
sorlugit naqinneqamerat ma-
lillugu, pappilissallit saamut
ilillugit paasinarput.
Siunertap pingaarnersaraa
sulisunut inissiat ingerlatse-
qatigiiffiup aningaasartuutaa-
nut ilaatinneqalissammata,
aningaasartuutitullu allatut
ilanngaatigineqarsinnaallutik.
Nunatsinni inissaaleqineq
ilisimagaanni paasinarluin-
narpoq, ilaatigummi kikkut
sulisortaarinissaannut aala-
jangiisuusarmat. Sammisa-
qarfmni tamangajanni nam-
mineq inigisaq imaluunniit
»inissaqartinneqarneq« im-
mikkut piginnaatitaavoq.
Imaakkajuttarpormi, sulisoq
pikkorippallaanngitsoq kisi-
annili nammineq ineqartoq
salliutillugu atorfinitsinneqa-
tarmat, piginnaasaqarluartu-
mut nammineq ineqanngitsu-
mit atorfinitsikkuminamerul-
luni. Ilaatigut imaariartarami
suliffeqarfiit inuit nammin-
neq ineqareersut atorfinitsin-
niartaramikkit.
Isumaqatigiinneq
Suliffeqarfiit arlallit sulisu-
minnut namminneq inissiali-
ortitsisarput, taamaalillutik
ineqamiamermut oqartussaa-
lertillutik, arlallilli aningaasa-
qarnikkut inuuttoortarput.
Nalikilliliinermut malittari-
sassat nutaat iluaqutsiullugit
inissialiortitsisinnaanngorput,
aningaasartuutitik nalikilliler-
sinnaagamikkit, akileraaruti-
tillu ikilisillugit.
Siunnersuuteqartoq, inatsi-
sartunut ilaasortaq Anders
Nilsson, Atassut, nuannaar-
poq taama ilalemeqartigim-
mat. - Peqqutaaginnarunar-
poq amerlasuut isumaqati-
gimmassuk, kikkullu tamar-
mik tamatumani iluaqutissat
takusinnaammatigit.
Anders Nilssonip siunner-
suutimini namminersortut iki-
orniaannanngilai, inissaqar-
titsiniarnermut attuumassu-
teqarpallaarunnaaginnassan-
ngimmata, aammali inissaale-
qineq atuuttoq iluaqutserne-
qarsinnaammat. Ilaminer-
ngaluunniit. Sulisitsisut suli-
suminnut inissialiortitemerini
pisortat inissiaataat inigine-
qanngitsut amerlissapput,
inissaaleqinerlu ikiorserlugu.
- Inissiat nalikillilemeqar-
sinnaanerat akileraartamikkut
politikkimi immikkoorluin-
narpoq, isumaqarpungali
namminersortut namminneq
sulisuminnut inissialiortiter-
nissaannut kaammattortari-
aqartut, inissaqamiamermut,
akileraarnermut aningaasa-
qamermullu naalakkersuisoq
Daniel Skifte oqarpoq, nali-
killiliinissamut malittarisassat
nutaat qanittukkut saqqummi-
unneqarmata.
Sunniutaa
ilisimaneqanngilaq
Nalikilliliinissamut malittari-
sassani allanngutineq periar-
fissinneqarput 1) ingerlatse-
qatigiiffiit inissiaatitik nalikil-
lisinnaagaat, 2) inuit inissiat
nalikillisinnaavaat, suliffeqar-
fiup piginnittuata atia atorlu-
gu attartortikkunikkit, aam-
malu 3) ingerlatseqatigiiffiit
inuillu inissianik akikillilii-
sinnaapput inissiat inissiatut
atornagit inuussutissarsior-
nikkulli allanut atorunikkit.
Ilanngaaseeriaaseq nutaap
malitsigisassai suli naatsor-
sorneqarsimanngillat. Taa-
maaliussagaanni paasiniagas-
sat amerlaqaat. Apeqqutaalis-
saaq sulisut inissaqartinniar-
lugit inissialiortoqartiterilis-
sanersoq, taamaalilluni inis-
saaleqineq pitsanngoriarluni.
Inissialiornernut inuussu-
tissarsiornermullu malussa-
rissut qularaat suliffiit angine-
rit inissialiortitilemissaannut
sunniuteqassasoq. Suliffeqar-
fiit namminersomerusunit pi-
gineqartut qanoq ilisukkul-
luunniit inissaqartitsiuarput,
allatigullu akileraarnikkut
ilanngaatit allatut nalimmas-
samissaannut periarfissaqar-
lutik.
Paarlattuanik naatsorsuuti-
gineqarsinnaavoq suliffeqar-
fiit minnerumaat anginerula-
artullu pitsaasumik ingerlasut
sulisuminnut inissialiorneq
iluaqutigilluarsinnaavaat, al-
lanut utaqqiinnartussaajun-
naassagamik akileraarutiti-
gullu iluaqutigisussaagamik-
ku..
Imaanngilarli namminer-
sornerusunit tunissutaasoq.
Iluaqutaaniartussat inissiap
tuninissaanut killeqarpoq,
inissiarmi tunissagaanni na-
likilliliinermillu akisunerup-
pat iluanaarutaasoq akileraar-
utigineqassaaq.
Inissiarli aallaqqaammullu
siunertamut atomeqarpat ilu-
aqutaa erseqqarippoq: Naat-
sorsuutini angusani sulisullu
ineqartinnerannut akileraa-
rutikkut nalikilliliineq!
Om en lille måneds tid kan det betale sig at investere i bolig til personale.
Qaammat ataaseq qaangiuppat sulisunut inissialiorneq imminut akilersinnaanngussaaq.

Sulisunut inissiat
GRØNLANDSPOSTEN
Fradrag på bygninger
til personaleboliger
Men der er ikke tale om, at hjemmestyret forærer skat
væk. I sidste ende udligner det sig alligevel
(JB) - Om en lille måneds tid
kan det betale sig at investere
i bolig til personale. Fra 1.
januar kan selskaber nemlig
afskrive på beboelsesbygnin-
ger. Også privat (personligt)
ejede beboelsesbygninger kan
afskrives, hvis de udlejes til
ansatte i ejerens erhvervsvirk-
somhed.
Det kan måske lyde lidt
indviklet, og det er det også,
når man prøver at forklare
det. De nye afskrivningsreg-
ler lyder direkte forvirrende,
som de er formuleret, men
med papiret foran er det alli-
gevel enkelt nok.
Hovedideen er, at omkost-
ninger til personaleboliger
gøres til en del af selskaber-
nes omkostninger, så de er
fradragsberettigede som en-
hver anden udgift.
Det kan forekomme indly-
sende nok, når man kender
boligsituationen her i landet
og ved, at den ofte bestem-
mer, hvem man kan ansætte. I
snart sagt alle brancher er
egen bolig eller »eget bolig-
nummer« en kvalifikation i
sig selv. Det sker, at en
halvdårlig medarbejder med
bolig får job fremfor en vel-
kvalificeret medarbejder uden
bolig. Undertiden kan det kun
lade sig gøre at ansætte folk,
hvis der på arbejdsmarkedet
findes nogle med egen bolig.
Bred enighed
En del virksomheder har
været nødt til selv at bygge
personaleboliger og har på
den måde gjort sig til herrer
over boligmanglen, men
mange har ikke tilstrækkelig
volumen til det. De nye
afskrivningsregler kan hjælpe
en del selskaber i gang med
boligbyggeriet, fordi de kan
afskrive omkostningen og
begrænse skattebyrden.
Initiativtageren til forsla-
get, landstingsmedlem
Anders Nilsson, Atassut, er
glædeligt overrasket over, at
forslaget har fået så positiv en
medfart. - Men det betyder
vel bare, at der er bred enig-
hed om det, og at alle kan se
de fordele, der er forbundet
med det.
Anders Nilsson begrundel-
se for at introducere ideen var
ikke blot at hjælpe erhvervsli-
vet til et mere uafhængigt for-
hold til arbejdsmarkedets bo-
ligforhold, men også at af-
hjælpe den aller værste bolig-
mangel. I alt fald noget af det.
Jo flere personaleboliger, der
bliver bygget af arbejdsgiver-
ne, jo flere boliger bliver der
ledige i det offentlige byggeri,
og jo mindre bliver boligpro-
blemet.
- Skattepolitisk er det et
utraditionelt skridt at tillade
afskrivninger på beboelses-
bygninger, men jeg finder, at
der skal tænkes på nye måder
for at opmuntre erhvervslivet
til selv at finansiere boliger til
de ansatte, sagde landsstyre-
medlem Daniel Skifte, der har
ansvar for både boliger og
skatter og økonomi, ved of-
fentliggørelsen af de nye af-
skrivningsregler for nylig.
Virkningen kendes ikke
Ændringerne i afskrivnings-
reglerne giver som sagt
mulighed for, at 1) selskaber
afskriver på beboelsesejen-
domme, at 2) personer afskri-
ver på beboelsesbygninger,
hvis de udlejes til ansatte i
ejerens erhvervsvirksomhed,
og at 3) selskaber og personer
afskriver på beboelsesbygnin-
ger, hvis de anvendes til
andre erhvervsmæssige for-
mål end beboelse.
Der er så vidt vides ikke
lavet nogen konsekvensbe-
regning på de nye fradragsbe-
stemmelser. Dertil er der
trods alt for mange løse ender.
Spørgsmålet er så, om det vil
sætte gang i byggeriet af per-
sonaleboliger, så boligsituati-
onen forbedres.
Iagttagere med fornemmel-
se for boligbyggeri og er-
hverv vurderer, at det næppe
for indflydelse på de store
virksomheders indsats på
området. De hjemmestyreeje-
de virksomheder skaffer
under alle omstændigheder de
boliger, de har brug for og har
i øvrigt mulighed for på
anden vis at regulere skatte-
fradragene.
Til gengæld kan man for-
mentlig vente, at mindre og
mellemstore virksomheder
med vind i sejlene kan have
en klar fordel i at investere
personaleboliger, fordi det
dels skaber uafhængighed og
dels kan være en aktuel skat-
tefordel.
Men der er ikke tale om en
foræring fra hjemmestyret.
Fordelen eksisterer kun til et
eventuelt salg viser, at byg-
ningen er mere værd, end den
er nedskrevet til. Så falder
skattehammeren nemlig, og
fortjenesten beskattes.
Men så længe, bygningen
anvendes til sit oprindelige
formål, er fordelen klar nok:
Afskrivning på resultatop-
gørelserne og bolig til de
ansatte!
ASS J FOTO: AG