Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 10
10 Nr. 93 • 1997 ilanngaataalissapput Imaanngilarli namminersornerusut akileraarutinik tunioqqaasut. Naggataagut nalingi akilerneqassapput (JB) - Qaammat ataaseq qaa- ngiuppat sulisunut inissialior- neq imminut akilersinnaan- ngussaaq. 1. januar aallamer- figalugu piginneqatigiiffiit sulisunut inissiaataatitik na- likilliliiffigisinnaanngussavaat. Namminertaaq pigisat (inuin- nartut) nalikillilerneqarsin- naapput, suliffeqarfimmi pi- ginnittup sulisuinut attartor- tinneqarpata. Paatsiveerunnartutut oqaa- tigineqarsinnaavoq, taamaap- porlumi nassuiarniassagaan- ni. Nalikilliliinissamut malit- tarisassat nutaat paatsiveerun- narput, taama oqaasertarler- sorlugit naqinneqamerat ma- lillugu, pappilissallit saamut ilillugit paasinarput. Siunertap pingaarnersaraa sulisunut inissiat ingerlatse- qatigiiffiup aningaasartuutaa- nut ilaatinneqalissammata, aningaasartuutitullu allatut ilanngaatigineqarsinnaallutik. Nunatsinni inissaaleqineq ilisimagaanni paasinarluin- narpoq, ilaatigummi kikkut sulisortaarinissaannut aala- jangiisuusarmat. Sammisa- qarfmni tamangajanni nam- mineq inigisaq imaluunniit »inissaqartinneqarneq« im- mikkut piginnaatitaavoq. Imaakkajuttarpormi, sulisoq pikkorippallaanngitsoq kisi- annili nammineq ineqartoq salliutillugu atorfinitsinneqa- tarmat, piginnaasaqarluartu- mut nammineq ineqanngitsu- mit atorfinitsikkuminamerul- luni. Ilaatigut imaariartarami suliffeqarfiit inuit nammin- neq ineqareersut atorfinitsin- niartaramikkit. Isumaqatigiinneq Suliffeqarfiit arlallit sulisu- minnut namminneq inissiali- ortitsisarput, taamaalillutik ineqamiamermut oqartussaa- lertillutik, arlallilli aningaasa- qarnikkut inuuttoortarput. Nalikilliliinermut malittari- sassat nutaat iluaqutsiullugit inissialiortitsisinnaanngorput, aningaasartuutitik nalikilliler- sinnaagamikkit, akileraaruti- tillu ikilisillugit. Siunnersuuteqartoq, inatsi- sartunut ilaasortaq Anders Nilsson, Atassut, nuannaar- poq taama ilalemeqartigim- mat. - Peqqutaaginnarunar- poq amerlasuut isumaqati- gimmassuk, kikkullu tamar- mik tamatumani iluaqutissat takusinnaammatigit. Anders Nilssonip siunner- suutimini namminersortut iki- orniaannanngilai, inissaqar- titsiniarnermut attuumassu- teqarpallaarunnaaginnassan- ngimmata, aammali inissaale- qineq atuuttoq iluaqutserne- qarsinnaammat. Ilaminer- ngaluunniit. Sulisitsisut suli- suminnut inissialiortitemerini pisortat inissiaataat inigine- qanngitsut amerlissapput, inissaaleqinerlu ikiorserlugu. - Inissiat nalikillilemeqar- sinnaanerat akileraartamikkut politikkimi immikkoorluin- narpoq, isumaqarpungali namminersortut namminneq sulisuminnut inissialiortiter- nissaannut kaammattortari- aqartut, inissaqamiamermut, akileraarnermut aningaasa- qamermullu naalakkersuisoq Daniel Skifte oqarpoq, nali- killiliinissamut malittarisassat nutaat qanittukkut saqqummi- unneqarmata. Sunniutaa ilisimaneqanngilaq Nalikilliliinissamut malittari- sassani allanngutineq periar- fissinneqarput 1) ingerlatse- qatigiiffiit inissiaatitik nalikil- lisinnaagaat, 2) inuit inissiat nalikillisinnaavaat, suliffeqar- fiup piginnittuata atia atorlu- gu attartortikkunikkit, aam- malu 3) ingerlatseqatigiiffiit inuillu inissianik akikillilii- sinnaapput inissiat inissiatut atornagit inuussutissarsior- nikkulli allanut atorunikkit. Ilanngaaseeriaaseq nutaap malitsigisassai suli naatsor- sorneqarsimanngillat. Taa- maaliussagaanni paasiniagas- sat amerlaqaat. Apeqqutaalis- saaq sulisut inissaqartinniar- lugit inissialiortoqartiterilis- sanersoq, taamaalilluni inis- saaleqineq pitsanngoriarluni. Inissialiornernut inuussu- tissarsiornermullu malussa- rissut qularaat suliffiit angine- rit inissialiortitilemissaannut sunniuteqassasoq. Suliffeqar- fiit namminersomerusunit pi- gineqartut qanoq ilisukkul- luunniit inissaqartitsiuarput, allatigullu akileraarnikkut ilanngaatit allatut nalimmas- samissaannut periarfissaqar- lutik. Paarlattuanik naatsorsuuti- gineqarsinnaavoq suliffeqar- fiit minnerumaat anginerula- artullu pitsaasumik ingerlasut sulisuminnut inissialiorneq iluaqutigilluarsinnaavaat, al- lanut utaqqiinnartussaajun- naassagamik akileraarutiti- gullu iluaqutigisussaagamik- ku.. Imaanngilarli namminer- sornerusunit tunissutaasoq. Iluaqutaaniartussat inissiap tuninissaanut killeqarpoq, inissiarmi tunissagaanni na- likilliliinermillu akisunerup- pat iluanaarutaasoq akileraar- utigineqassaaq. Inissiarli aallaqqaammullu siunertamut atomeqarpat ilu- aqutaa erseqqarippoq: Naat- sorsuutini angusani sulisullu ineqartinnerannut akileraa- rutikkut nalikilliliineq! Om en lille måneds tid kan det betale sig at investere i bolig til personale. Qaammat ataaseq qaangiuppat sulisunut inissialiorneq imminut akilersinnaanngussaaq. Sulisunut inissiat GRØNLANDSPOSTEN Fradrag på bygninger til personaleboliger Men der er ikke tale om, at hjemmestyret forærer skat væk. I sidste ende udligner det sig alligevel (JB) - Om en lille måneds tid kan det betale sig at investere i bolig til personale. Fra 1. januar kan selskaber nemlig afskrive på beboelsesbygnin- ger. Også privat (personligt) ejede beboelsesbygninger kan afskrives, hvis de udlejes til ansatte i ejerens erhvervsvirk- somhed. Det kan måske lyde lidt indviklet, og det er det også, når man prøver at forklare det. De nye afskrivningsreg- ler lyder direkte forvirrende, som de er formuleret, men med papiret foran er det alli- gevel enkelt nok. Hovedideen er, at omkost- ninger til personaleboliger gøres til en del af selskaber- nes omkostninger, så de er fradragsberettigede som en- hver anden udgift. Det kan forekomme indly- sende nok, når man kender boligsituationen her i landet og ved, at den ofte bestem- mer, hvem man kan ansætte. I snart sagt alle brancher er egen bolig eller »eget bolig- nummer« en kvalifikation i sig selv. Det sker, at en halvdårlig medarbejder med bolig får job fremfor en vel- kvalificeret medarbejder uden bolig. Undertiden kan det kun lade sig gøre at ansætte folk, hvis der på arbejdsmarkedet findes nogle med egen bolig. Bred enighed En del virksomheder har været nødt til selv at bygge personaleboliger og har på den måde gjort sig til herrer over boligmanglen, men mange har ikke tilstrækkelig volumen til det. De nye afskrivningsregler kan hjælpe en del selskaber i gang med boligbyggeriet, fordi de kan afskrive omkostningen og begrænse skattebyrden. Initiativtageren til forsla- get, landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, er glædeligt overrasket over, at forslaget har fået så positiv en medfart. - Men det betyder vel bare, at der er bred enig- hed om det, og at alle kan se de fordele, der er forbundet med det. Anders Nilsson begrundel- se for at introducere ideen var ikke blot at hjælpe erhvervsli- vet til et mere uafhængigt for- hold til arbejdsmarkedets bo- ligforhold, men også at af- hjælpe den aller værste bolig- mangel. I alt fald noget af det. Jo flere personaleboliger, der bliver bygget af arbejdsgiver- ne, jo flere boliger bliver der ledige i det offentlige byggeri, og jo mindre bliver boligpro- blemet. - Skattepolitisk er det et utraditionelt skridt at tillade afskrivninger på beboelses- bygninger, men jeg finder, at der skal tænkes på nye måder for at opmuntre erhvervslivet til selv at finansiere boliger til de ansatte, sagde landsstyre- medlem Daniel Skifte, der har ansvar for både boliger og skatter og økonomi, ved of- fentliggørelsen af de nye af- skrivningsregler for nylig. Virkningen kendes ikke Ændringerne i afskrivnings- reglerne giver som sagt mulighed for, at 1) selskaber afskriver på beboelsesejen- domme, at 2) personer afskri- ver på beboelsesbygninger, hvis de udlejes til ansatte i ejerens erhvervsvirksomhed, og at 3) selskaber og personer afskriver på beboelsesbygnin- ger, hvis de anvendes til andre erhvervsmæssige for- mål end beboelse. Der er så vidt vides ikke lavet nogen konsekvensbe- regning på de nye fradragsbe- stemmelser. Dertil er der trods alt for mange løse ender. Spørgsmålet er så, om det vil sætte gang i byggeriet af per- sonaleboliger, så boligsituati- onen forbedres. Iagttagere med fornemmel- se for boligbyggeri og er- hverv vurderer, at det næppe for indflydelse på de store virksomheders indsats på området. De hjemmestyreeje- de virksomheder skaffer under alle omstændigheder de boliger, de har brug for og har i øvrigt mulighed for på anden vis at regulere skatte- fradragene. Til gengæld kan man for- mentlig vente, at mindre og mellemstore virksomheder med vind i sejlene kan have en klar fordel i at investere personaleboliger, fordi det dels skaber uafhængighed og dels kan være en aktuel skat- tefordel. Men der er ikke tale om en foræring fra hjemmestyret. Fordelen eksisterer kun til et eventuelt salg viser, at byg- ningen er mere værd, end den er nedskrevet til. Så falder skattehammeren nemlig, og fortjenesten beskattes. Men så længe, bygningen anvendes til sit oprindelige formål, er fordelen klar nok: Afskrivning på resultatop- gørelserne og bolig til de ansatte! ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.