Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 93 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Mange hensyn skal tages når TAC'en for rejer fastsættes Uanset hvad beslutningen bliver, får den store konsekvenser for rigtigt mange mennesker - både til havs og på land Takuneqarsinnaavoq raajat pisarineqartartut tonsinngorlu- git qanoq oqimaatsigisartut, kipparissunilu takuneqarsin- naapput raajartarisassatut:naatsorsuunneqartut. Kittoraa- serlugu titartakkami ikileriaal tassaavoq aalisakkanik misis- suisartut naatsorsuutigisaat TAC-p 55.000 tonsinngortinne- rata sunniutigisinnaasai. Figuren viser udviklingen i fangsten af rejer i tons, mens kurven med firkanter viser det beregnede antal af rejer, der er fanget. Faldet, der er tegnet ind med stiplet kurve, er biologernes beregning af virkningerne hvis TAC'en nedsættes til 55.000 tons. det, der i 1997 er på under NUUK (TK) - Ved samme tid sidste år var lederen af Grøn- lands Naturinstitut - Klaus Nygaard - en glad mand. Dengang mente biologerne, at der ikke længere var tale om en fortsat faldende tendens i bestanden af rejer, men deri- mod om stabilitet. I dag er han - som han ud- trykte det på pressemødet, hvor biologerne fremlagde deres rådgivning for fiskeriet efter rejer i 1998 - »en traditi- onelt bekymret biolog«. Den stabilitet, som biologerne håbede var indtruffet, har nemlig ikke kunnet bekræftes gennem årets undersøgelser af rejebestanden - en bestand, der hvert år betyder beskæfti- gelse til flere tusind menne- sker, både på havet og på land, og som samtidig er den ressource, der reelt er Grøn- lands eneste eksportvare. Derfor er det ikke helt lige- gyldigt, hvordan vi som land og folk forvalter den ressour- ce, der årligt skaffer Grønland indtægter tæt på 2 milliarder kroner. - Fangsterne har konstant ligget over det, vi som biolo- ger har anbefalet. Derfor er rådet om en nedsættelse af fangsterne alvorlig ment, for følges rådene ikke, vil der være stor sansynlighed for, at det bliver nødvendigt at redu- cere fangsterne yderligere i de kommende år. Tilbagegang i fangsten af rejer siden 1992 Fangsten af rejer toppede i 1992 med 86.800 tons. Siden har fangsterne været faldende - både inden- og udenskærs. Til sammenligning blev der for eksempel i 1996 fanget 17.400 tons indenskærs, og 46.200 tons udenskærs, eller 69.200 tons. Alligevel har landsstyret i hvert af årene valgt at fastsæt- te en TAC, der lå væsentligt over det biologerne anbefale- de, selvom TAC’en er den biologiske vurdering af, hvor mange tons, der kan fiskes, uden at bestanden går tilbage. TAC'en for 1997 En undtagelse var dog fast- sættelsen af TAC’en for 1997. Her fulgte politikerne rent faktisk biologernes anbe- faling. Anbefalingen var et samlet fiskeri på 60.000 tons i grøn- landsk og canadisk område, men de skrev samtidig, at et »fiskeri på 67.000 tons også kan være bæredygtigt«. Sam- tidig tilføjede de dog, at et sådant fiskeri ville »formind- ske chancen for, at bestanden blev genopbygget til niveauet før 1990’eme«. Efterfølgende fastsatte landsstyret TAC’en til 64.600 tons i det grønlandslandske område. På den måde blev der også plads til canadiernes fiskeri efter rejer i Davisstræ- 500 tons. TAC'en fastsættes af landsstyret Nu skal biologernes indstil- ling til landsstyret for 1998 drøftes i Fiskerirådet, der er det organ, der rådgiver lands- styret. Den endelige afgørelse om, hvor stor kvoten bliver, træffes af landsstyret, og ven- tes at foreligge i starten af december. Den biologiske rådgivning, politikerne skal tage stilling til, er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det kom- mercielle fiskeris logbøger fra 1976 til 1997, hvor den gen- nemsnitlige fangst pr. trawlti- me er beregnet. Desuden ind- går oplysninger fra Grønlands Naturinstituts egne trawlun- dersøgelser siden 1988 af størrelses- og kønssammen- sætningen i bestanden, vurde- ret ud fra de biologiske under- søgelser samt stikprøver fra det kommercielle fiskeri. Mindre biomasse - og stadigt mindre rejer På pressemødet i sidste uge, kunne biologerne slå fast, at: * Fiskeritrykket ikke er fal- det op gennem 1990’erne, målt på antallet af rejer, der er fanget, selvom fangsterne er reduceret - fra 86.800 tons i 1992 til 69.200 tons i 1996. * Biomassen er faldende - og har været det konstant siden 1993. Værst ser det ud i området vest og nord for Disko. Her er der ingen store koncentrationer af rejer, lige- som der heller ikke er fundet store rejer i de traditionelt gode fiskeområder nord og vest for Store Hellefiskeban- ke, samt i det canadiske område. Der hvor forekom- sterne er stabile er i Disko- bugten, i områderne ud for Nuuk og Paamiut, samt i Juli- anehåbsbugten. * De rejer, der fanges, bli- ver stadig mindre, hvilket betyder en højere beskatning af de små rejer, og dermed også en lavere rekruttering til hun-gruppen (de store rejer). Den gennemsnitlige vægt af en fanget reje er fra 1980 til 1996 faldet med fire gram - fra 11,6 gram til 7,6 gram. * Fiskeriet og bestandene af rejer er flyttet fra de traditi- onelle fiskepladser, til syd for 66 grader nordlig bredde. Det er bekymrende, fordi der syd for 66 grader (udmundingen af fjorden ved Kangerlussu- aq) er væsentligt mindre area- ler, hvor rejerne kan opholde sig, fordi de typisk lever på vanddybder mellem 350 og ned til 400 meter. Effekten af det store fiskeri - Det, vi som biologer frygter er, at det, vi nu ser i vores undersøgelser, er effekten af det meget store fiskeri først i 1990’erne, siger direktør Klaus Nygaard fra Grønlands Naturinstitut. - Da I fremlagde rådgivnin- gen i 1997, var I som biologer overbevist om, at der var sket en stabilisering af bestanden. Hvad er det, der har ændret sig på bare et år? -1 1996 viste både det kom- mercielle fiskeris og vore egne data, at den faldende tendens i bestanden var stop- pet. Desuden så det sidste år ud til, at der ville være en god rekruttering af rejer, der kun- ne indgå i fiskeriet. Det holdt ikke stik. - Rekrutteringen af årgan- gen fra 1990 til hungruppen - (de store rejer) som er kom- mercielt interessante - var ikke så stor, som vi havde for- ventet, og den var utilstræk- kelig til at opretholde fang- strateme af store rejer i fiske- riet i 1997. Samtidig er årgan- gen fra 1993 ikke så stor, som vi sidste år troede. Den vurde- rer vi nu til kun at være gen- nemsnitlig. Derfor forventes rekrutteringen til hungruppen i 1998 at være under middel - og derfor er vi tvunget til som biologer at anbefale en sænk- ning af fangsterne til 55.000 tons, hvis Grønland på længe- re sigt skal have størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af rejebestanden i Davisstræ- det. En svær beslutning Uanset, hvad landsstyret be- slutter, vil det have konse- kvenser for rigtig mange mennesker. Hvis beslutningen bliver, at biologernes råd skal følges, vil det betyde en nedskæring af fiskeriet fra 67.000 tons til 55.000 tons, eller cirka 20 procent. Og altså også 20 pro- cent færre råvarer, hvilket igen vil påvirke beskæftigel- sen - såvel til havs som på Royal Greenlands landanlæg, der i forvejen mangler råvarer for at kunne udnytte kapacite- ten. For at afbøde virkningerne på beskæftigelsen i land kan landsstyret vælge at ændre fordelingen af kvoten mellem den inden- og udenskærs flå- de, men det er en beslutning, der så til gengæld fører en række andre konsekvenser med sig, blandt andet en dårligere rentabilitet i det havgående fiskeri. Under alle omstændighe- der:Nogen let beslutning er det ikke, og det er helt sikkert, at nogen vil være utilfredse, når politikerne offentliggør deres beslutning. Om det er fiskerne inden- eller udenskærs, arbejderne på Royal Greenlands landanlæg eller biologerne - ja, det kan kun tiden vise. Direktør Klaus Nygaard: - Pisarisartakkat uagut aali- sakkanik misissuisuusugut inassutigisartakkatsinnit amerlanerujuarsimapput. Direktør Klaus Nygaard: - Fangsterne har konstant ligger over det, vi som biologer har anbefalet. Det gennemsnitlige centrum for rejefiskeriet, Vestgrønland 1987-97 Ar Kitaani raajamiartarfit qitiuffgisaat ukiut qulit kingulliit ingerlanerini agguaqatigiissillugu allomiusanik sanimukartunik pingasunik kujammut nikikkiartorput, ullumikkullu allorniusaq avannamut 66 gradip kujatitsiaaniilluni, Kangerlussuup paavata nalaani kujatinnguaniluunniit. Det gennemsnitlige centrum for rejefiskeriet ved Vestgrønland har indenfor de sidste 10 år bevæget sig mere end tre grader mod syd, og foregår i dag under 66 grader nordlig bredde, eller udfor eller syd for udmundingen af Kangerlussuaq. Kujavalemerpat? Raajat kujammut nuupput - aalisariat malinnaapput, aalisakkanilli misissuisut naluaat suna peqqutaanersoq. Isumakuluutaavoq NUUK (TK) - Raajat ku- jammut nuupput, aalisa- riallu - tupinnanngitsumik - malinnaapput. - Ukiut quliinnaat i- ngerlanerini Kitaani raa- jamiarfiusartut allomiusa- nik sanimukartunik aggu- aqatigiissillugu pingasu- nik kujammut nikittarput. Tamanna isumakulunnar- poq, naluarpummi sooq taamaattoqarnersoq, Carsten Hvingel, Pinngor- titaleriffimmi aalisakka- nik misissuisoq, oqarpoq. 1987-imi raajamiarfiu- sartut qiterivaat allomiu- saq avannamut sanimu- nartoq 69 grader - Qeqer- tarsuup nalaani - ukiulli pingasuinnaat ingerlaneri- ni gradinik marlunnik ku- jammut nuuppoq. 1989- imili nikeriartamerat arri- illivoq, nalunanngilarli qanoq pisoqariartortoq: Raajarniarfiit nikikkiartu- innarput, ullumikkullu 66 grader kujammut pillu- teqqalaarpaa, Sisimiut ku- jaqqutitsiarlugu. - Issittumik pinngorti- taq sunnerneqarsimaqaaq. misissuinigullu allat tun- ngavigalugit ilisimavarput pissutsit allanngupallas- sinnaasut. Assersuutigalu- gu ilimanarsiartuinnarpoq timmissat imarmiut mi- luumasullu imarmiut aamma kujavariartortut, Carsten Hvingel oqarpoq, pissutsilli ima paasiumi- naatsigaat, paasinniaaree- raluarluta suli paasisima- sakiffigeqalutigit. - Taamaattumik peqqu- taasinnaasut paasiniarsa- raagut, ataatsimulli akis- sutissaqartinnissaat ajor- nakusooqaaq. Økologisk skift? Rejerne flytter sydpå - og fiskeriet følger med, men biologerne ved ikke hvorfor. Og det bekymrer NUUK (TK) - Rejerne er flyttet sydpå, og fiskeriet er - helt naturligt - fulgt med. - På bare 10 år har det gennemsnitlige centrum for rejefiskeriet ved Vest- grønland bevæget sig over tre grader sydpå. Og det er bekymrende, for vi ved ikke hvorfor, siger Carsten Hvingel, der er biolog hos Grønlands Naturinstitut. I 1987 lå centrum af rejefiskeriet ved 69 grader nordlig bredde - altså udfor Disko - men på bare tre år flyttede centrum sig to grader sydpå. Siden 1989 er udviklingen gået langsommere, men ten- densen er klar: Rejefiske- riet flytter sig stadig, og foregar i dag omkring lidt under 66 grader, et godt stykke syd for Sisimiut. - Miljøet i Arktis har altid været udsat for store svingninger, og fra vore andre undersøgelser ved vi, at forholdene hurtigt kan ændre sig. For eksem- pel er der noget der tyder på, at bestandene af hav- fugle og havpattedyr også er på vej sydpå, siger Carsten Hvingel, men det er meget komplicerede mekanismer, som vi - når det kommer til stykket - ved meget lidt om. - Derfor prøver vi at fin- de nogle begrundelser, men entydige svar er svære at give.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.