Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 93 • 1997
a^a^c/^/'a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
En personlig kamp mod
barndommens traumer
Ung mand, der har været helt nede i skidtet - i enhver forstand - kæmper
sig opad mod livet. Han ønsker større åbenhed og større vilje til at tale...
NUUK(PM) - Jeg drømmer
sommetider, at jeg kan flyve.
Det er en pragtfuld følelse at
sætte af og mærke, at fødder-
ne slipper jorden. Denne
næsten ubeskrivelige følelse
af vægtløshed er med til at
give mig en fornemmelse af,
at der også er en lys side af
livet. Den er med til at give
mig håb.
Lyset og det lette i tilværel-
sen er eller ikke det, der har
kendetegnet den 27-årige
mands liv, men han bruger
alle sine kræfter på at holde
fast i sin drøm, der heldigvis
kommer tilbage til ham i de
mørkeste stunder. Nogle gan-
ge har han været ved at miste
håbet.
Tanken om selvmord har
været hans tro følgesvend
igennem ungdommen, og én
gang var det ved at lykkes
ham at gøre alvor af det. Han
forgiftede sig selv med piller,
men blev reddet af sin far, der
opdagede selvmordsforsøget i
tide.
- Dengang var jeg så langt
ude i mit misbrug af alkohol
og hash, at jeg tænkte på selv-
mord, hver gang jeg var ædru.
De synlige og usynlige ar
Samtalen foregår på et kontor
på bladets redaktion, og den
27-årige rettede i første om-
gang en henvendelse til AG’s
medarbejder for at få et deba-
tindlæg med til næste num-
mer af avisen. Det handlede
om mere åbenhed i debatten
om de forskellige tunge pro-
blemer, samfundet har at slås
med i dag. Som for eksempel
selvmord og seksuelt mis-
brug.
Han har et ar i ansigtet, og
der opstår en tanke om, at han
har været udsat for grov vold
og måske fået psykiske pro-
blemer af den grund. Men det
viser sig, at arene skyldes et
hundeoverfald, og at hans
andre og stadig »blødende«
sår er at finde et helt andet
sted.
Han har nemlig været mis-
brugt seksuelt af sin seks år
ældre moster og en af sine
kusiner igennem flere år, og
det har trukket dybe furer i
hans sind og har skabt psyki-
ske vanskeligheder, som han
endnu ikke har forvundet.
- Mine forældre gik fra hin-
anden, da jeg var to år. Den-
gang boede jeg i Nuuk sam-
men med min mor og min
storesøster. Min mor var
under uddannelse men var
Meeqqap atornerlunneqar-
nenni kingorna arlaannut
eqqarsaatiminik annissisin-
naannginnermini titartagaa.
Allaaserineqartumi
pineqartup titartagaa.
Efter erindringen husker den
unge mand denne tegning
som det første udtryk for de
traumatiske oplevelser i den
tidlige barndom.
drikfældig, og derfor blev
min søster og jeg sendt til
Aasiaat til min fars forældre.
Jeg husker ikke noget fra den-
gang.
- Mine første erindringer er
fra sygehuset efter hundeo-
verfaldet.
Moster og kusine
- Efter et forlangende fra min
mor, flyttede min søster og
jeg til hendes forældre, og her
boede vi, indtil vi flyttede
sammen med min mor igen.
Der var jeg blevet ni år. Det
var under opholdet hos mine
bedsteforældre, at det seksu-
elle misbrug fandt sted. Det
foregik når min moster var
barnepige for min søster og
mig.
- Jeg vidste ikke hvad der
foregik, jeg kunne ikke sætte
ord på, men reaktionerne ude-
blev ikke.
- Når min moster skulle
passe os, fik hun hver gang
udtrykkeligt besked på ikke at
forlade os. Alligevel gik hun
hver gang, hun havde forgre-
bet sig på mig. Jeg var altid
meget ulykkelig bagefter, og
stillede mig somme tider
udenfor huset og græd så højt,
at naboerne tilkaldte mine
bedsteforældre.
- Jeg tror at både min
moster og den kusine der har
forgrebet sig på mig, begge
har været udsat for seksuelt
misbrug. Jeg mener ikke, et
sundt og rask menneske vil
udsætte andre for den slags.
Min kusine nænnede sig nær-
mest som i søvne, når jeg
overnattede hos dem. Så sov
vi på gulvet på flere madras-
ser. Efter overgrebet fjernede
hun sig langsomt og lige så
lydløst, som hun var kommet.
Reaktionerne
Reaktionerne oven på de
mange indre spændinger hos
drengen var voldsomme. Han
var ulydig og umedgørlig i
skolen, og var årsag til megen
uro. Han husker, hvordan han
gik og tog pigerne i skridtet,
og fik de andre drenge i klas-
sen til at gøre det samme.
- Jeg var den første af mine
jævnalderende, der begyndte
at ryge, den første til at sniffe
og den første til at drikke. Jeg
var ti år, da jeg drak mig fuld
første gang. Det var også
omtrent det tidspunkt, jeg be-
gyndte at sniffe, i starten var
det meget sjældent, men det
blev hurtigt til hver dag. Jeg
sniffede alt hvad jeg kunne
komme i nærheden af, lim,
fortynder, lightergas, parfu-
me, benzin og sågar alminde-
ligt gas. Jeg fandt mig et
mørkt sted, hvor jeg kunne
sniffe i fred. Jeg har oplevet at
begynde med at sniffe om
aftenen, og først komme til
mig selv om morgenen.
Tilværelsen blev efterhånd-
en mere og mere uholdbar for
den mindreårige dreng. Det
der startede som rudeknuseri
og anden hærværk på skolen
blev til en lang række tyveri-
er, for at skaffe noget at drik-
ke. Han blev en meget betroet
pusher for byens hashbag-
mænd, og var i det hele taget
involveret i en masse af den
kriminalitet, der foregik i
byen.
- Jeg passede naturligvis
ikke min skole, og holdt mig
så meget væk hjemmefra som
muligt. Efterhånden, som
problemerne voksede,
begyndte min mor at slå mig,
i starten var det en lussing,
men det endte med alvorlig,
korporligt vold.
Skudepisode
Den unge mands tilværelse
var til sidst ikke andet end én
lang rus. Han tænkte hele
tiden på at beruse sig, enten
med euforiserende stoffer
eller sprut. Pengene skaffede
han ved indbrud, som han
selv tilrettelagde og fik andre
til at hjælpe sig med. Han var
meget berygtet som ballade-
mager og stillede for eksem-
pel op i forsamlingshuset, når
der var dansemik, og gjorde
sit til at ødelægge stemnin-
gen.
- Som 16-årig blev jeg an-
holdt af politiet, efter jeg hav-
de truet to forbipasserende
med at skyde dem. Jeg havde
også affyret skud på må og få,
heldigvis uden at ramme
nogen. Jeg havde drukket
vodka og elfantøl og huskede
intet som helst fra begivenhe-
derne.
Det er bare nogle eksem-
pler fra den endeløse række af
kriminelle handlinger, den
unge mand var involveret i,
indtil han en dag blev opfor-
dret af en pædagog til at skri-
ve om sin problemer.
T ræningsskolen
- Efter nogle år hvor jeg sejle-
de med trawler, flyttede jeg
ind på »Træningsskolen« i
Aasiaat. Mens jeg sejlede,
drak jeg hele min hyre op
hver gang jeg kom i land.
- På »Træningsskolen« var
der for første gang en pæda-
gog, der fik mig til at skrive
om mine problemer. I starten
skrev jeg ganske kort, men
efterhånden blev det til mere,
og det var en utrolig befrielse
at kunne lukke nogle af de
indestængte hemmeligheder
ud.
I dag er den 27-årige nået
længere i sin bearbejdning af
de traumer han er blevet på-
ført som barn, men han føler,
at der er lang vej endnu. På
trods af psykologbehandling,
samtaler med præster, med
sin sagsbehandler og fors-
tående familiemedlemmer
føler han, at det er en kamp,
han i sidste ende må føre selv.
For han er fast besluttet på at
vinde, også selvom han må
kæmpe hårdt.
Borgmester Agnethe Davidsen
ikioqatigiinnissatsinnik kaammattuivoq.
Borgmester Agnethe Davidsen appellerer til, at vi
hjælpes ad.
Snak ikke
udenom det
centrale
NUUK (JB) - Borgmester
Agnethe Davidsen, Nuuk,
havde ikke regnet med at
få sådan en gang lussin-
ger, som da hun opfordre-
de foreningerne i byen til
at hjælpe med til at holde
øje med de unge menne-
sker. Appellen skal ses på
baggrund af de ungdom-
skriminalitet, der synes at
blomstre, og hvis råhed og
karakter har rystet byen.
Men både enkeltperso-
ner og foreningsfolk har
været ude med riven og
finder ikke, at det er fore-
ningernes »arbejde« at
forhindre de unge i at
komme ud i kriminalitet.
Idrætsforeningen GSS
fandt endda anledning til
at kritisere kommunen for
at yde et milliontilskud til
anlægget af en golfbane i
byen.
Til AG siger Agnethe
Davidsen, at hun er oprig-
tigt ked af kritikken. - Jeg
gik ud med en melding på
baggrund af den ulykkeli-
ge situation, vi har med
ungdomskriminaliteten,
og jeg fandt det helt natur-
ligt at bede alle og enhver
om hjælp til at løse opga-
ven.
- Derfor blev jeg også
glad, da Svend Junge øje-
blikkeligt kvitterede med
sin ide om et ungdoms-
diskotek, og jeg havde slet
ikke ventet, at nogen kun-
ne falde over mig på
grund af appellen.
Borgmesteren fortæller
i øvrigt, at kommunalbe-
styrelsen har besluttet at
ansætte en kulturmedar-
bejder fra 1. januar for
herigennem at styrke hele
foreningslivet - altså ikke
blot idrætsforeningerne.
Agnethe Davidsen for-
klarer, at kritikken af
kommunens egagement i
anlæggelsen af en golfba-
ne er skudt helt forbi. -
For det første kan jeg ikke
se, hvad den sag har med
vore ungdomskriminalitet
at gøre, og for det andet er
det ikke rigtigt, at vi har
ydet tilskud i millionklas-
sen. Sandheden om den
sag er, at kommunen har
givet en lånegaranti på
825.000 kroner, og i den-
ne særlige forbindelse er
risikoen for at de kommer
til udbetaling slet ikke til
stede. Allerede nu er
garantibehovedet under
700.000 kroner.
Agnethe Davidsen gør
opmærksom på, at golf-
klubben er en forening,
der allerede har vist, at
den kan klare sig selv, idet
den selv har skaffet finan-
sieringen på 4,2 millioner
kroner til veje. Kommu-
nens eneste tilskud er
200.000 kroner.
Nuuks borgmester slut-
ter med endnu en gang at
appellere til alle om at
arbejde sammen om at
løse byens problemer med
kriminalitet blandt børn
og unge, og at løsningen
af dette problem bliver det
centrale i diskussionen.
- Det er det, min appel
gik ud på, og det er synd,
hvis budskabet drukner i
en diskussion om helt
andre forhold, slutter
Agnethe Davidsen.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN