Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 93 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqaiiik Immlnut piglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siuiersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion_______________
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (assJfoto)
Hans-Hendrik Johansen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsJoversætter)
Aage Lennert (nutsJoversætter)
UtertoK Nielsen (nutsJoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunnlusslffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Glro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfla
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nisaik Reklame
^tuagaasiivjkJEaWnmPres^J
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
ta ajpajpe/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
ILA0UTARIINNE0 SAKKORTUSARLI
SOORLUUNA utoqqangomermi suut tamarmik
millisartut. Meeraalluni atuarfigisimasamuka-
raanni illut taakku, issiaviit, qallortarfiit umiatsi-
arlu ukiukkut issittoq inissinneqarsimasoq, miki-
ninngorsimasut. Suut tamarmik... Piffissarlu suk-
katsittarpoq. Ukiut naanninngortarput. Juullit
soorlu akulikinninngortut, juullillu qaammataa
aamma takivallaamani. Meeraalluni utaqqiloor-
tameq utoqaalilluni sukkatsittarput, angumeri-
niakkat tamaasa angumerisinnaanagit.
»Sivikinnerulinngitsutuaq« tassaavoq januari...
Adventip sapaataa siulleq nalliusseqqammer-
parput, juullilerlunilu. Uagullu nammineq min-
nemlerluta, meeqqatut iligaangatta, soorlu juul-
lisiutit ilaanni taama allassimasoq. Meeran-
ngoqqikkusunnermik kissaatigisaq inuit aalaja-
ngersimasut ilaasa eqqarsaatigisarpaat, soorlu
ullumi aviisimi sammineqartut.
Quppememi qiterlemi angut inuusuttoq eqqar-
torneqarpoq, taamaalluni meeraanini tamaat
allanngortikkusukkaluaraa. Tamannarpiaq eq-
qarsaatigilersimavaa inuunermi kipitinneratigut,
tullianilu iluatsitsinerulemissi neriuutigalugu.
Qaangivorli. Iluarsivoq, sulili pitsaavissomani.
Qaangiivorli. Inuunini naalagaaffigilerpaa, ukior-
passuami inuunerminit qangalu pereersunit inus-
siaataasimalluni.
Qeqqaniittoq oqaluttuaanngilaq ersersitsiniar-
toq »ila ajoqaanga« aamma »nallinnanngila-
nga?«. Piffissap ilaani nallinnartunik oqaluttuar-
tut tusartareeqaagut. Inuusuttorli inna AG-p oqa-
loqatigisaa nalligeqqusaarnermik qammaan-
ngilaq. Maanna oqaloqateqartamikkut katsorsar-
neqarpoq peqqinnissaqarfimmut attuumassu-te-
qanngitsumi. Inunngoqqinniarluni ingerlalerut-
tortoq, ikiomeqannginnami, peqqinnissaqarfik
isumaqarmat ima angusaqarsimatigisoq immut
isumagisinnaanngorluni.
lluatsitsilerunarami - taamaassaarmi - imminu-
innaq qujassutissaqarpoq. Atugarliorsimaqaaq.
Atornerlunneqarsimavoq nakkaaffiusinnaasat
tamaasa nakkaaffigalugit.
MEERAATILLUTA mianemartoruj ussuuvugut.
Maanna aammalumi siunissami. Qeqqani oqalut-
tuaq arlalitsigut nalinginnaagaluarpoq. Tusarta-
reeqaarput. Pinerlunniartartut ilaasa atugarisar-
paat. Paaqqutarinerlunneqameq, atomerlunne-
qarneq, qimagaaneq kiserliomerlu. Meeqqat
inuunertik tamaat sunniuteqarfigisarpaat. Ilaati-
gut meeqqat siunissaannik ajoqusiisut. Ilaatigut
siunissaqartanngillat, inersimasut silarsuaanni
sakkortuumi nassuiaruminaatsumilu nakkaan-
nartarput, soqutigisaqannginnermik inuusuttunik
peerutsitsisartoq.
Oqaluttuartoq kinguaassiutitigut atornerlun-
neqartarsimavoq, imminut paaraluni, paarine-
qamani qimagaasarluni, ilaqutariinnilu eqqakat-
tagaalluni. Nalinginnaasumik angerlarsimaffe-
qarsimanngilaq. Suut tamarmik utaqqiisaagallar-
tut, marlussunnilli ukioqarluni ajortut tamaasa
aqqusaartorpai.
Qularutissaanngilaq meeqqap peroriartomerani
kiisalu atugarisai siulliit aalajangiisuulluinnartut
inersimasutut inuttullu qanoq ineriartussanersoq.
Meeraatilluta inersimasunngortarpugut, meeq-
qallu misigissutsikkut atugai - aammalumi qaati-
gut atugai - pingaaruteqarluinnarput inersimasu-
tut angajoqqaatullu qanoq ineriartussanersugut.
Oqaluttuartorput nakkaativissimavoq. Pinerlut-
tarsimaqaaq, ikiaroornartunik atornerluilluni
imerajuttuusimallunilu. Aseruilluni sunik tama-
nik tillinniartarsimavoq, atomerluinermini ani-
ngaasassaqarniarluni, inuttullu imminut tatigiun-
naavilluni.
Maannali inuunermut uteqqilerpoq. Qanilaar-
tuuvoq ilakkuminarlunilu, misilittakkani taamaa-
tissimavai puigorniarlugillu - ilai nammineq
akisussaaffigisimasani, soorlu pinerluttamerit
inoqatiminullu qanoq iliortarsimanini - ilaallu
ilanngullugit.
Meeraanerminilu erloqissutigisimasani suli
tamakkiisumik iluarsartuutinngilai. Atomerlun-
neqamermini ikilertinneqameri suli maminngil-
lat, namminerlu misigissutsikkut inuunini suli
ajomartorsiutigaa.
Suli sorsuutissaqaqaaq, anguniagassat amerla-
suut, misigivorlu suli sivisussaqisoq. Ilarsiartor-
porli.
INERSIMASUNNGORTARPUGUT, meeraa-
nitsinnillu attataqaqaagut. Perorsameqameq na-
linginnaasoq kisiat pinnagu, aammali tunngavi-
usumik piginnaasaqarfnt, soorlu perorsameqar-
neq allallu kingoma tunngaviusumik ingerlassu-
tissagut. Soorlu qarasaasialerinermi suleriaatsit
eqqartomeqartartut, aamma meeraanermit pigin-
naasaqarfittut pigiliuttakkagut, aalajangeeqataa-
sartut kingusinnerusukkut sunniutit qanoq »iluar-
sartuunneqamissaannut«. Taamaattumik pingaa-
ruteqarluinnarpoq ilaqutariit sumiiffimmi ataatsi-
miinnissaat, taamaalillutik meeqqat toqqissisima-
sumik asaneqarlutillu alliartorsinnaaniassamma-
ta, misigissutsikkut timikkullu ajortumik pinna-
git, tamakkumi inuunemp sinnerani nassatarine-
qartussaapput. Taamaalioruttami inuiaqatigiinni
inoqatit pitsaanngitsut pilersissavagut, inoqate-
qarlutik iluamik ingerlasinnaanngitsunik.
Ukiuni takkuttussani ilaqutariit suliniutigine-
qartariaqarput, tassami meeraanermi pitsaasu-
mik, toqqissisimasumik asanninnermillu sunniu-
teqaatit atuarfimmi, ilinniarfimmi, suliffimmi,
inooqateqamermi, suleqateqarnermi, ileqqoris-
saamermilu pitsaasumik ingerlaniassagaanni pi-
sariaqarput.
STYRK FAMILIEN
DET ER SOM om alting bliver mindre, når man
bliver ældre. Når man står i bamdommes skole-
gård, ser man, at de selv samme huse dengang,
bænke, legestativer og den båd, der blev søsat på
gårdspladsen en kold vinterdag, er blevet mindre.
Konfirmanderne bliver mindre. Alting... Og sam-
tidig begynder tiden at gå hurtigere. Arene bliver
kortere. Den ene jul afløser den anden med korte-
re og kortere mellemrum, og heller ikke jule-
måneden er lang. Barnets uendelige ventetid er
for den voksne et hektisk og stressende opløb,
hvor man umuligt kan nå alt det, man skal.
Det eneste, der ikke bliver »mindre« er januar...
Vi har netop fejret 1. søndag i advent, og julen
er godt på vej. Så begynder vi selv at blive min-
dre, efterhånden som vi bliver børn på ny, som
der står i en af julens salmer. Ønsket om at blive
børn igen har ganske særligt perspektiv for en
bestemt gruppe mennesker, som vi beskæftiger
os med i dagens avis.
På midtersideme er der en beretning om en ung
mand, der på et tidspunkt godt kunne have brug
for at få gjort hele barndommen om. Det har han
også overvejet ved helt konkret at slutte livet og
måske håbe på bedre held næste gang.
Men han har klaret den. Han er kommet oven-
på, endnu ikke helt på toppen. Men han har kla-
ret den. Han er herre over sit liv efter i mange år
at have været slave af det og sin fortid.
Historien på midtersideme er ikke en beretning
om »Åh-hvor-har-jeg-det-dårligt« og »er-det-
ikke-synd-for-mig?«. Den slags ynkelige histori-
er har vi ellers hørt mange af i tidens løb. Den
unge mand, AG har med at gøre i denne uge, ang-
ler ikke efter medlidenhed. Han er i fuld gang
med en terapi, der nu ligger udenfor sundheds-
væsenets regi. Han er i gang med en genfødsel,
som ingen hjælper ham med, fordi han i sund-
hedsvæsenets forstand er nået så langt, at han kan
klare resten selv.
Når det ser ud til at lykkes - for det gør det - så
er det ham selv, han har at takke. Hans odds har
nemlig været dårlige. Han er blevet udnyttet og
misbrugt og har været nede i alle de grøfter, han
har kunnet opdrive.
BØRN er noget af de mest sårbare, der findes.
Både her og nu og på lang, lang sigt. Beretningen
på midtersideme er en på mange måder næsten
banal historie. Vi har hørt den så ofte. Mange kri-
minelle har haft det ene. Misrøgt, misbrug, for-
ladthed og ensomhed. Det præger børn livet igen-
nem. Undertiden ødelægger det børnenes frem-
tid. Undertiden når de slet ikke frem til fremtiden,
men bukker under for den overvældende og ufor-
klarlige voksenverden, der med uagtsom ligegyl-
dighed slår ungdommen ihjel.
Vor fortæller er blevet misbmgt seksuelt, har
været overladt til sig selv, efterladt upasset, har
været kastebold rundt i familien. Han har ikke
haft et hjem i normal forstand. Alting har altid
været midlertidigt, og han blev trukket igennem
dårligdom fra han var et par år.
Der er slet ingen tvivl om, at barnets opvækst
og vilkårene i den tidligere del af livet er afgøren-
de for, hvordan barnet udvikler sig som voksen
og som menneske. Det er i virkeligheden som
børn, vi bliver voksne, og barnets følelsesmæssi-
ge miljø - og vel også det materielle - har derfor
stor betydning for, hvordan det udvikler sig til
voksent menneske og forælder.
Vor fortæller har været helt nede i dybet. Han
har været svært belastet kriminel og har været
stofmisbruger og alkoholist. Han har lavet ind-
brud og stjålet med arme og ben for at få penge til
sit misbrug, og menneskeligt havde han mistet
respekten for sig selv.
Men nu er han på vej tilbage til livet. Han er et
sødt og behageligt menneske, der har formået at
slå en streg over fortiden - eller i alt fald den del,
han føler sig ansvarlig for, kriminaliteten, måden
han har behandlet sine medmennesker på - og så
videre.
Men stadig mangler han at få færdigbearbejdet
traumer fra barndommen. Sårene efter misbruget
er ikke helet, og han har endnu problemer med sit
eget følelsesliv.
Han har stadig meget at slås med, mange resul-
tater at nå, og han føler, der er lang vej endnu.
Men han er på vej, og han er godt på vej.
VI BLIVER VOKSNE og har en masse bagage
med os fra barndommen. Ikke bare den alminde-
lige opdragelse, men også alle de grundlæggende
egenskaber, som opdragelse og alle andre senere
opvirkninger bygger på. Det er så at sige styresy-
stemet, som man siger i computersproget, der
indbygges i personligheden meget tidligt i barn-
dommen og derfor er med til at bestemme, hvor-
dan al senere påvirkning bliver »behandlet«. Der-
for er det umådelig vigtigt at familien bliver et
sted, hvor børnene kan vokse op i tryghed og
kærlighed uden følelsesmæssige og fysiske
overgreb, der kommer til at forfølge dem resten
af livet. På den måde får vi udviklet en masse
dårlige samfundsborgere, der aldrig kommer til at
fungere sammen med andre mennesker.
Det er på familiefronten, der for alvor skal sæt-
tes ind i de kommende år, fordi en god, tryg og
kærlig påvirkning i den tidligste barndom er for-
udsætningen for skole, uddannelse, arbejde, soci-
al adfærd, samarbejde, moral.