Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 11
Nr. 93 • 1997 11 - Siornatigut Nunatsinni Nunarpullu pillugu ilisimatus- artoqartartoq, maanna anguniarneqarpoq siunissami Nunarput ilisimatusaanneqartassaaq peqataatinneqarlunilu, Marianne Jensen oqarpoq. - Hvor der før i tiden blev forsket i og om Grønland er målet, at der i fremtiden helst skal forskes for og med Grøn- land, siger landsstyremedlem Marianne Jensen. NUUK (TK) - Ukiut ingerla- nerini Nunarput allanngorar- fioqigami ilisimatuunit tusin- tilikkaanit suliffissaqqittarsi- mavoq. Ilisimatusarnernili paasisat qaqutigorsuaq inger- lateqqinneqartarput, ilisima- tusamermi inunnut pineqartu- nut - tamannalu iliuuseqarfl- gineqassaaq, Marianne Jen- sen isumaqarpoq, Peqqinnis- saqamermut, Avatangiisinut Ilisimatusarnermullu naalak- november saqqummersumi kultureqamermut, ilinniartita- anermut ilageeqarnermullu naalakkersuisoq Konrad Steenholdt ima oqartoq issu- ameqarpoq: »Namminersor- nersornerullutik Oqartussat inatsisit iluanni pisinnaasartik tamakkerlugu ilinniartitsisu- nik nunaqarfmnut isorliune- rusunullu nuunnissamik pile- risaarisarput. Assersuutigalu- gu ukiut tamaasa sulinngif- fimminni angalanermini akil- iunneqartarput, sumiiffinni allani ukiut allortarlugit meeqqat atuarfiini ilinniartit- sisut akiliunneqartartut«. Saaffiginnissutit Taamatut apersuineq ilan- ngukkatsiguli isorliunerusuni ilinniartitsisut ilaqutaallu AG- mut saaffiginnittarsimapput, NUUK (TK) - Landsstyre- medlem Konrad Steenholdt har fået lærere og skolefolk i bygder- og yderdistrikter op af stolen. 20. november sagde han i AG, at »Hjemmestyret gør, hvad der overhovedet er muligt inden for lovens grænser, for at gøre det så til- trækkende som muligt for lærere at bosætte sig i bygder og yderdistrikter. For eksem- pel får de hvert år en feriefri- rejse, hvor det for andre folke- skolelærere er hvert andet år«. Siden vi bragte interviewet har mange lærere og deres pårørende henvendt sig til AG for at høre, hvor det helt konkret står, at lærere i yder- kersuisuusoq. Sapaatit akunnerisa kingu- lianni tusagassiortunik kater- suutsitsinermi Marianne Jen- senip allakkiat tulleriaattussat siulliit pingasuugallartut saq- qummiuppai, ilisimatusartut katersaat pillugit kalaallisut qallunaatullu allaganngorlu- git ilisimaneqalersinnaan- ngorlugit. - Neriuutigaarput ilisima- tusartut suliaat innuttanut ili- tusarumallugu sumi allassi- manersoq ilinniartitsisut su- linngiffeqarlutik ukiut tamaa- sa angalanerminni akiliunne- qartamersut, kisiannili tama- tumani akissutissaqarsiman- ngilagut. Taamaattumik Sulisunut Pisortaqarfimmi immikkoor- tortami pisortaq Britta Peder- sen ikiorsinnaaneraatigut sia- nerfigisimavarput. Ikiorsin- naavaatigullu: Tunumi Avanersuarmilu - 1993-ip kingoma isumaqati- giittoqarsimavoq Ittoqqor- toormiini Qaanaamilu taakku- lu nunaqarfiini ilinniartitsi- sunngorusuttut immikkut it- tunik ajunngitsorsiassaqartin- neqassasut. Immikkut ajun- ngitsorsiassanut ilaapput ukiut tamaasa sulinngiffeqarluni angalanermi akiliunneqartar- distrikteme har ret til en arlig feriefrirejse, men redaktionen er blevet dem svar skyldig. Derfor ringede vi til afde- lingsleder Britta Pedersen i Personaledirektoratet for at høre, om hun kunne hjælpe os på vej. Og det kunne hun: Kun i Øst og Nord - Siden 1993 har der eksiste- ret en aftale om, at der i Ittoqqortoormiut og Qaanaaq og deres tilhørende bygder, kan aftales særlige goder til en lærer, som vælger at lade sig ansætte. De særlige goder består af en årlig feriefrirejse samt et fratrædelsesbeløb efter tre års ansættelse. Disse simasassanngorlugit siam- martissinnaassallugit, ilisima- tusaataat qanoq kinguneqarsi- manersut kiisalu minnerun- ngitsumik ilisimatusarnerit ilisimalernerini angusaasut atomeqartamissaat siuarsar- niarlugu, Marianne Jensen oqarpoq. Tusaatit siulliit Tusaatit arlaliusussat qallu- naatut taaguutaat Arktisk neq, kiisalu ukiut pingasut atorfeqareemerup kingorna soraamermi aningaasarsiaqar- titsisameq, isumaqatigiissutil- lu taakku atomeqalersimapput isorliunerusuni taakkunani ilinniartitsisut atorfinittartut amerlaneruleqqullugit. Tassa- lu taakkunaniinnaq isumaqati- giissut atuututinneqarpoq, Britta Pedersen oqarpoq. - Isumaqatigiissummi pine- qarput Qaanaami Ittoqqor- toormiinilu ilinniartitsisut ikittuinnaat. - Taakku saniatigut ajun- ngitsorsiassat aamma atuuti- tinneqarsinnaapput najuga- qarfmni ilinniartitsisussaale- qiffiusuni, taamatullu piso- qamissai tamaasa kommunet KIIP-llu Sulisoqamermut Pi- sortaqarfimmut erseqqissu- mik uppemarsarsinnaassavaat ilinniartitsisutut atorfiit inut- goder er nødvendige for at fremme ansættelsen i disse meget yderlige distrikter. Og det er kun her, aftalen gælder, fortæller Britta Pedersen. - Alt i alt drejer det sig i Qaanaaq og Ittoqqortoormiut om under en håndfuld lærere, der indtil nu er omfattet af aftalen. - Derud over kan de samme goder ydes andre steder, hvor det er svært at skaffe lærere, men hver gang er betingelsen, at kommunerne og KUP, over for Personaledirektoratet vir- kelig kan dokumentere, at det har været umuligt at skaffe ansøgere til de opslåede stil- linger, siger Britta Pedersen. Forskningsjoumal, kalaallisut taaguusemeqarput Inussuk - issittumi inussuit naleraallutik ilisamaataasartunut eqqaassu- tigalugit, nunatsinnilu pin- ngortitap kulturillu ilisimasa- qarfiginerini nutaani pisoqqa- nilu qitiutillugit. Tusaatit siullersaraat »Ka- laalimemit« - maj-imi Nuum- mi isumasioqatigiinnermit nalunaarutaasoq, taamani ka- laalimemit iluaqutaanerat o- qallisigineqarluni. Aapaani aamma kalaallit nerisassaat sammineqarput, tamatumuu- na peqqinnissaq eqqarsaati- galugu naliliiffigineqarlutik. Tusaammi issittumi avata- ngiisit pillugit ilisimatusar- nermi Nunatsinni paasineqar- simasut saqqummiunneqar- put. Tusaatit pingajorigalla- gaanni sammineqarpoq ilisi- matusamikkut politikki nas- suiaateqarfigineqarluni kiisa- lu 1998-imit ukioq 2000-imut iliuusissatut pilersaarutit, Ina- tsisartut ukiaq ataatsimiinner- minni oqallisigisaat akueri- saallu. Tusaat pingasut akeqan- ngitsut Peqqinnissaqamermut Ilisimatusarnermullu Pisor- taqarfimmit piniarneqarsin- naapput. Siammaanissaq pingaaruteqarpoq Naalakkersuisut ilisimatusar- nikkut politikkiminni pi- ngaartillugu anguniagaraat - NUUK (TK) - Grønland har, med sine mange kontraster, udgjort en tiltrækkende ar- bejdsmark for i tusindvis af udenlandske forskere gennem tiderne. Kun meget sjældendt er resultaterne formidlet vide- re til dem, der var »udsat« for forskningen - og det skal der gøres noget ved, mener Mari- anne Jensen, der er landssty- remedlem for Sundhed, Miljø og Forskning. På et pressemøde i sidste uge præsenterede Marianne Jensen derfor de første tre skrifter i en ny serie, der på grønlandsk og dansk skal for- midle den viden, der indsam- les af forskerne. - Vores håb er at få spredt information til befolkningen om, hvad det er forskerne arbejder med, hvad de får ud af deres forskning, men ikke mindst at kendskabet til forsk- ningen er med til at fremme anvendelsen af resultaterne, siger Marianne Jensen. De første tre skrifter Arktisk Forskningsjoumal, der er det danske navn på den ny skriftserie, har på grønlandsk fået navnet Inussuk - et navn, 1993-imili aallartimmat - Nu- natsinni ilisimatusarnerni paasisat siammartittamissaat. Anguniagaavoq paasisat ator- neqartamissaat, taamaalilluni inuiaqatigiinnit atomeqarlutik iluaqutaallutillu nuannaaru- taaniassammata. - Meeraanerma inuusuttuu- nermalu nalaani, aammami inersimasunngoreerlunga ta- kujuartarpakka ilisimatuut nunat allamiut pikkorissut nunanni angalaartartut uagul- lu inuttut paasissutissanik ka- tersiffigaluta; siunertaalli qa- qutigorsuaq paasisarpagut, qaqutigoomerusumillu paasi- der henviser til de stendysser i det arktiske landskab, der har tjent som informationskilde, og som symbol for fikspunktet for ny og gammel viden om vort lands natur og kultur. Det første skrift i serien er »Kalaalimemit« - en rapport fra det seminar der i maj i år blev holdt i Nuuk, hvor de positive virkninger af den grønlandske kost blev disku- teret. Det andet skrift handler også om grønlandsk kost, men denne gang set ud fra en miljømedicinsk vurdering. I skriftet fremlægges de resul- tater om Grønland, der er ind- samlet gennem det arktiske miljøprogram. Det foreløbigt tredje skrift i serien, er den forskningspolitiske rede- gørelse og handlingsplan fra 1998 til år 2000, som Lands- tinget behandlede og vedtog på sin netop overståede sam- ling. Alle tre skrifter kan veder- lagsfrit rekvireres hos Direk- toratet for Sundhed og Forsk- ning. Vigtigt at formidle den indsamlede viden En vigtig målsætning for saannik atorsinnaasatsinnik ilisimatinneqartarluta, Mari- anne Jensen oqarpoq. - Taamaattumik ilisimasat siammartinneqartarnissaat ilungersuutigerusuppara, taa- maalilluni kalaallit ilisimatus- amermut peqataatineqarsin- naanngorlugit. - Siornatigut Nunatsinni Nunarpullu pillugu ilisima- tusartoqartartoq, maanna anguniarneqarpoq siunissami Nunarput ilisimatusaan- neqartassaaq peqataatin- neqarlunilu, Marianne Jensen oqarpoq. landsstyrets politik på forsk- ningsområdet har - siden etableringen af området i 1993 - været at få viderefor- midlet resultaterne af den forskning der foregår i Grøn- land. Målet har været at få brugt resultaterne aktivt, så de kom ud »at arbejde«, til gavn og glæde for samfunddet. - I min barn- og ungdom, og i stort set hele mit voksne liv; har jeg været vidne til, at kloge udenlandske viden- skabsmænd drog om i mit land og indsamlede oplysnin- ger om os som folk; vi fik meget sjældent noget at vide om formålet, og endnu sjæld- nere blev vi gjort bekendt med, hvad de fandt ud af, så vi kunne bruge resulteme, siger Marianne Jensen. - Derfor er det en hjertefsag for mig at være med til at sprede viden, så den grøn- landske befolkning inddrages aktivt i forskningen. - Hvor der før i tiden blev forsket i og om Grønland er målet, at der i fremtiden helst skal forskes for og med Grøn- land, siger landsstyremedlem Marianne Jensen. Angalanermi ukiut tamaasa akiliussisoqameq ajorpoq Isorliunerusuni ilinniartitsisut sulinngiffeqarlutik angalanerminni ukiut tamaasa akiliunneqarneq ajortut, Qaanaap Ittoqqoormiillu nunaqarfiini ilinniartitsisut immikkut isumaqatigiissuteqarngineqarput, taamalu ukiut tamaasa sulinngiffeqarlutik angalanerminni akiliunneqartarlutik NUUK (TK) - AG-mi 20. Ingen årlig frirejse til lærere i bygderne Kun i bygderne i Qaanaaq og Ittoqqortormiut er der en specialaftale, der giver en feriefrirejse hvert år Skrifter skal sprede viden om forskning - og dermed at resultaterne af forskningen kommer ud »at arbejde« til gavn for samfund og befolkning ASS7 FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.