Atuagagdliutit - 02.12.1997, Page 11

Nr. 93 • 1997
11
- Siornatigut Nunatsinni Nunarpullu pillugu ilisimatus-
artoqartartoq, maanna anguniarneqarpoq siunissami
Nunarput ilisimatusaanneqartassaaq peqataatinneqarlunilu,
Marianne Jensen oqarpoq.
- Hvor der før i tiden blev forsket i og om Grønland er
målet, at der i fremtiden helst skal forskes for og med Grøn-
land, siger landsstyremedlem Marianne Jensen.
NUUK (TK) - Ukiut ingerla-
nerini Nunarput allanngorar-
fioqigami ilisimatuunit tusin-
tilikkaanit suliffissaqqittarsi-
mavoq. Ilisimatusarnernili
paasisat qaqutigorsuaq inger-
lateqqinneqartarput, ilisima-
tusamermi inunnut pineqartu-
nut - tamannalu iliuuseqarfl-
gineqassaaq, Marianne Jen-
sen isumaqarpoq, Peqqinnis-
saqamermut, Avatangiisinut
Ilisimatusarnermullu naalak-
november saqqummersumi
kultureqamermut, ilinniartita-
anermut ilageeqarnermullu
naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt ima oqartoq issu-
ameqarpoq: »Namminersor-
nersornerullutik Oqartussat
inatsisit iluanni pisinnaasartik
tamakkerlugu ilinniartitsisu-
nik nunaqarfmnut isorliune-
rusunullu nuunnissamik pile-
risaarisarput. Assersuutigalu-
gu ukiut tamaasa sulinngif-
fimminni angalanermini akil-
iunneqartarput, sumiiffinni
allani ukiut allortarlugit
meeqqat atuarfiini ilinniartit-
sisut akiliunneqartartut«.
Saaffiginnissutit
Taamatut apersuineq ilan-
ngukkatsiguli isorliunerusuni
ilinniartitsisut ilaqutaallu AG-
mut saaffiginnittarsimapput,
NUUK (TK) - Landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt
har fået lærere og skolefolk i
bygder- og yderdistrikter op af
stolen. 20. november sagde
han i AG, at »Hjemmestyret
gør, hvad der overhovedet er
muligt inden for lovens
grænser, for at gøre det så til-
trækkende som muligt for
lærere at bosætte sig i bygder
og yderdistrikter. For eksem-
pel får de hvert år en feriefri-
rejse, hvor det for andre folke-
skolelærere er hvert andet år«.
Siden vi bragte interviewet
har mange lærere og deres
pårørende henvendt sig til
AG for at høre, hvor det helt
konkret står, at lærere i yder-
kersuisuusoq.
Sapaatit akunnerisa kingu-
lianni tusagassiortunik kater-
suutsitsinermi Marianne Jen-
senip allakkiat tulleriaattussat
siulliit pingasuugallartut saq-
qummiuppai, ilisimatusartut
katersaat pillugit kalaallisut
qallunaatullu allaganngorlu-
git ilisimaneqalersinnaan-
ngorlugit.
- Neriuutigaarput ilisima-
tusartut suliaat innuttanut ili-
tusarumallugu sumi allassi-
manersoq ilinniartitsisut su-
linngiffeqarlutik ukiut tamaa-
sa angalanerminni akiliunne-
qartamersut, kisiannili tama-
tumani akissutissaqarsiman-
ngilagut.
Taamaattumik Sulisunut
Pisortaqarfimmi immikkoor-
tortami pisortaq Britta Peder-
sen ikiorsinnaaneraatigut sia-
nerfigisimavarput. Ikiorsin-
naavaatigullu:
Tunumi Avanersuarmilu
- 1993-ip kingoma isumaqati-
giittoqarsimavoq Ittoqqor-
toormiini Qaanaamilu taakku-
lu nunaqarfiini ilinniartitsi-
sunngorusuttut immikkut it-
tunik ajunngitsorsiassaqartin-
neqassasut. Immikkut ajun-
ngitsorsiassanut ilaapput ukiut
tamaasa sulinngiffeqarluni
angalanermi akiliunneqartar-
distrikteme har ret til en arlig
feriefrirejse, men redaktionen
er blevet dem svar skyldig.
Derfor ringede vi til afde-
lingsleder Britta Pedersen i
Personaledirektoratet for at
høre, om hun kunne hjælpe os
på vej. Og det kunne hun:
Kun i Øst og Nord
- Siden 1993 har der eksiste-
ret en aftale om, at der i
Ittoqqortoormiut og Qaanaaq
og deres tilhørende bygder,
kan aftales særlige goder til
en lærer, som vælger at lade
sig ansætte. De særlige goder
består af en årlig feriefrirejse
samt et fratrædelsesbeløb
efter tre års ansættelse. Disse
simasassanngorlugit siam-
martissinnaassallugit, ilisima-
tusaataat qanoq kinguneqarsi-
manersut kiisalu minnerun-
ngitsumik ilisimatusarnerit
ilisimalernerini angusaasut
atomeqartamissaat siuarsar-
niarlugu, Marianne Jensen
oqarpoq.
Tusaatit siulliit
Tusaatit arlaliusussat qallu-
naatut taaguutaat Arktisk
neq, kiisalu ukiut pingasut
atorfeqareemerup kingorna
soraamermi aningaasarsiaqar-
titsisameq, isumaqatigiissutil-
lu taakku atomeqalersimapput
isorliunerusuni taakkunani
ilinniartitsisut atorfinittartut
amerlaneruleqqullugit. Tassa-
lu taakkunaniinnaq isumaqati-
giissut atuututinneqarpoq,
Britta Pedersen oqarpoq.
- Isumaqatigiissummi pine-
qarput Qaanaami Ittoqqor-
toormiinilu ilinniartitsisut
ikittuinnaat.
- Taakku saniatigut ajun-
ngitsorsiassat aamma atuuti-
tinneqarsinnaapput najuga-
qarfmni ilinniartitsisussaale-
qiffiusuni, taamatullu piso-
qamissai tamaasa kommunet
KIIP-llu Sulisoqamermut Pi-
sortaqarfimmut erseqqissu-
mik uppemarsarsinnaassavaat
ilinniartitsisutut atorfiit inut-
goder er nødvendige for at
fremme ansættelsen i disse
meget yderlige distrikter. Og
det er kun her, aftalen gælder,
fortæller Britta Pedersen.
- Alt i alt drejer det sig i
Qaanaaq og Ittoqqortoormiut
om under en håndfuld lærere,
der indtil nu er omfattet af
aftalen.
- Derud over kan de samme
goder ydes andre steder, hvor
det er svært at skaffe lærere,
men hver gang er betingelsen,
at kommunerne og KUP, over
for Personaledirektoratet vir-
kelig kan dokumentere, at det
har været umuligt at skaffe
ansøgere til de opslåede stil-
linger, siger Britta Pedersen.
Forskningsjoumal, kalaallisut
taaguusemeqarput Inussuk -
issittumi inussuit naleraallutik
ilisamaataasartunut eqqaassu-
tigalugit, nunatsinnilu pin-
ngortitap kulturillu ilisimasa-
qarfiginerini nutaani pisoqqa-
nilu qitiutillugit.
Tusaatit siullersaraat »Ka-
laalimemit« - maj-imi Nuum-
mi isumasioqatigiinnermit
nalunaarutaasoq, taamani ka-
laalimemit iluaqutaanerat o-
qallisigineqarluni. Aapaani
aamma kalaallit nerisassaat
sammineqarput, tamatumuu-
na peqqinnissaq eqqarsaati-
galugu naliliiffigineqarlutik.
Tusaammi issittumi avata-
ngiisit pillugit ilisimatusar-
nermi Nunatsinni paasineqar-
simasut saqqummiunneqar-
put. Tusaatit pingajorigalla-
gaanni sammineqarpoq ilisi-
matusamikkut politikki nas-
suiaateqarfigineqarluni kiisa-
lu 1998-imit ukioq 2000-imut
iliuusissatut pilersaarutit, Ina-
tsisartut ukiaq ataatsimiinner-
minni oqallisigisaat akueri-
saallu.
Tusaat pingasut akeqan-
ngitsut Peqqinnissaqamermut
Ilisimatusarnermullu Pisor-
taqarfimmit piniarneqarsin-
naapput.
Siammaanissaq
pingaaruteqarpoq
Naalakkersuisut ilisimatusar-
nikkut politikkiminni pi-
ngaartillugu anguniagaraat -
NUUK (TK) - Grønland har,
med sine mange kontraster,
udgjort en tiltrækkende ar-
bejdsmark for i tusindvis af
udenlandske forskere gennem
tiderne. Kun meget sjældendt
er resultaterne formidlet vide-
re til dem, der var »udsat« for
forskningen - og det skal der
gøres noget ved, mener Mari-
anne Jensen, der er landssty-
remedlem for Sundhed, Miljø
og Forskning.
På et pressemøde i sidste
uge præsenterede Marianne
Jensen derfor de første tre
skrifter i en ny serie, der på
grønlandsk og dansk skal for-
midle den viden, der indsam-
les af forskerne.
- Vores håb er at få spredt
information til befolkningen
om, hvad det er forskerne
arbejder med, hvad de får ud
af deres forskning, men ikke
mindst at kendskabet til forsk-
ningen er med til at fremme
anvendelsen af resultaterne,
siger Marianne Jensen.
De første tre skrifter
Arktisk Forskningsjoumal, der
er det danske navn på den ny
skriftserie, har på grønlandsk
fået navnet Inussuk - et navn,
1993-imili aallartimmat - Nu-
natsinni ilisimatusarnerni
paasisat siammartittamissaat.
Anguniagaavoq paasisat ator-
neqartamissaat, taamaalilluni
inuiaqatigiinnit atomeqarlutik
iluaqutaallutillu nuannaaru-
taaniassammata.
- Meeraanerma inuusuttuu-
nermalu nalaani, aammami
inersimasunngoreerlunga ta-
kujuartarpakka ilisimatuut
nunat allamiut pikkorissut
nunanni angalaartartut uagul-
lu inuttut paasissutissanik ka-
tersiffigaluta; siunertaalli qa-
qutigorsuaq paasisarpagut,
qaqutigoomerusumillu paasi-
der henviser til de stendysser i
det arktiske landskab, der har
tjent som informationskilde,
og som symbol for fikspunktet
for ny og gammel viden om
vort lands natur og kultur.
Det første skrift i serien er
»Kalaalimemit« - en rapport
fra det seminar der i maj i år
blev holdt i Nuuk, hvor de
positive virkninger af den
grønlandske kost blev disku-
teret. Det andet skrift handler
også om grønlandsk kost,
men denne gang set ud fra en
miljømedicinsk vurdering. I
skriftet fremlægges de resul-
tater om Grønland, der er ind-
samlet gennem det arktiske
miljøprogram. Det foreløbigt
tredje skrift i serien, er den
forskningspolitiske rede-
gørelse og handlingsplan fra
1998 til år 2000, som Lands-
tinget behandlede og vedtog
på sin netop overståede sam-
ling.
Alle tre skrifter kan veder-
lagsfrit rekvireres hos Direk-
toratet for Sundhed og Forsk-
ning.
Vigtigt at formidle den
indsamlede viden
En vigtig målsætning for
saannik atorsinnaasatsinnik
ilisimatinneqartarluta, Mari-
anne Jensen oqarpoq.
- Taamaattumik ilisimasat
siammartinneqartarnissaat
ilungersuutigerusuppara, taa-
maalilluni kalaallit ilisimatus-
amermut peqataatineqarsin-
naanngorlugit.
- Siornatigut Nunatsinni
Nunarpullu pillugu ilisima-
tusartoqartartoq, maanna
anguniarneqarpoq siunissami
Nunarput ilisimatusaan-
neqartassaaq peqataatin-
neqarlunilu, Marianne Jensen
oqarpoq.
landsstyrets politik på forsk-
ningsområdet har - siden
etableringen af området i
1993 - været at få viderefor-
midlet resultaterne af den
forskning der foregår i Grøn-
land. Målet har været at få
brugt resultaterne aktivt, så de
kom ud »at arbejde«, til gavn
og glæde for samfunddet.
- I min barn- og ungdom,
og i stort set hele mit voksne
liv; har jeg været vidne til, at
kloge udenlandske viden-
skabsmænd drog om i mit
land og indsamlede oplysnin-
ger om os som folk; vi fik
meget sjældent noget at vide
om formålet, og endnu sjæld-
nere blev vi gjort bekendt
med, hvad de fandt ud af, så
vi kunne bruge resulteme,
siger Marianne Jensen.
- Derfor er det en hjertefsag
for mig at være med til at
sprede viden, så den grøn-
landske befolkning inddrages
aktivt i forskningen.
- Hvor der før i tiden blev
forsket i og om Grønland er
målet, at der i fremtiden helst
skal forskes for og med Grøn-
land, siger landsstyremedlem
Marianne Jensen.
Angalanermi ukiut tamaasa
akiliussisoqameq ajorpoq
Isorliunerusuni ilinniartitsisut sulinngiffeqarlutik
angalanerminni ukiut tamaasa akiliunneqarneq ajortut,
Qaanaap Ittoqqoormiillu nunaqarfiini ilinniartitsisut
immikkut isumaqatigiissuteqarngineqarput, taamalu
ukiut tamaasa sulinngiffeqarlutik angalanerminni
akiliunneqartarlutik
NUUK (TK) - AG-mi 20.
Ingen årlig frirejse
til lærere i bygderne
Kun i bygderne i Qaanaaq og Ittoqqortormiut er der en
specialaftale, der giver en feriefrirejse hvert år
Skrifter skal sprede
viden om forskning
- og dermed at resultaterne af forskningen kommer ud
»at arbejde« til gavn for samfund og befolkning
ASS7 FOTO: HHJ