Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 3
Nr. 93 • 1997 3 tfa gg'ajZ'c/é/'a tf/tf GRØNLANDSPOSTEN som ny luksusvare Historisk gennembrud for eksport af grønlandsk sælkød Af Chr. Schultz-Lorentzen For første gang i Grønlands historie forlod et parti sælkød forleden landet som eksport- vare. Mængden var ganske vist beskeden, men der er for- ventninger til, at salget kan blive det første skridt i bestræbelserne på eksport af grønlandsk kød i større stil. Afhænderen af sælkødet var den storkøbenhavnske forretningskæde af kvalitets- slagtere, De Grønne Slagtere, der er kendt for at være fød- selshjælpere i produktudvik- lingen af nye madvarer. Slag- terkæden har tidligere intro- duceret strudsekød og gede- kid til de danske forbrugere. En satsning, der senere førte til, at de store supermarkeds- kæder begyndte at forhandle kødet med succes. Initiativet til samarbejdet kommer fra Sisimiut Kom- mune, der reagerede på en annonce i dagbladet Børsen, hvor det danske reklame- og marketingsfirma Projektgrup- pen A/S efterlyste samar- bejdspartnere. Projektgruppen A/S har gennem en lang årrække mar- kedsført nye produkter i Dan- mark. Det er dog første gang selskabet binder an med føde- varer, men da virksomheden kom i kontakt med Sisimiut Food, slog man til og hen- vendte sig til De Grønne Slagtere om hjælp. Succes Formanden for De Grønne Slagtere, Benny Olsen, der driver forretning i Birkerød, har allerede gennem flere måneder - på test-basis - solgt røget sælmørbrad udskåret som capacchio (tyndt skåret skiver penslet med oliveno- lie) med paramasanost, sol- tørrede tomater og vagtelæg. - Vi har haft stor succes med forsøget, fortæller slag- ter Benny Olsen som især er tiltalt af det rene grønlandske miljø. - De Grønne Slagtere har overlevet ved at sælge kvali- tetsvarer. Den mulighed har Grønland også. Ingen andre steder i verden kan man få så rene råvarer, og hvis det ellers lykkes os at produktudvikle maden, er jeg ikke i tvivl om, at man også i udlandet kan sælge grønlandsk kød og fisk som luksusvarer. Der er stor efterspørgsel på renhed og økologisk korrekte varer, siger Benny Olsen, som lige- ledes ser gastronomiske mu- ligheder i kød fra rensdyr, mouskusokser og ikke mindst ryper. Grønlandsk forarbejdning Ifølge Peter Ludvigsen, Pro- jektgruppen A/S, indeholder projektet to mål. Dels vil Sisi- miut Kommune gerne gene- relt profilere sig i Danmark for at gøre opmærksom på erhvervsmulighederne i om- rådet. Dels har man det kon- krete projekt med Sisimiut Food om eksport af sælkød. - Men jeg vil gerne under- strege, at det er vigtigt, at grønlænderne selv forarbej- der så meget af sælkødet som muligt. Det er hovedtanken, at arbejdspladser og penge skal forblive i Grønland, for- tæller Peter Ludvigsen, der til foråret besøger Sisimut Kom- mune sammen med slagter Benny Olsen for at planlægge en mere detaljeret strategi for markedsføringen. Der er mange sæler i Grønland i disse år, og udsigterne til at eksportere til Danmark er lovende. Puisit neqaat pujukkat misilinneqarnerat iluatsittoq, siunissami puisit neqaanik avammut tuniniaanissamut isumalluamarpoq. Vellykkede forsøg med røget sælkød lover godt for fremtidens eksport af sælkød. Puisit neqaat nioqqutissatut pitsaasutut nutaatut Kalaallit puisit neqaannik avammut tunisaqartarneranni oqaluttuarisaanermi pingaarutilik All.: Chr. Schultz-Lorentzen Kalaallit Nunaata oqaluttuari- saanerani pemaataasumik ip- passigami puisit neqaannik avammut tunisaqartoqarpoq. Aallarunneqartut amerla- soorsuunngillat, neriuutigine- qarporli tunisat taakku kalaal- lit neqiutaannik annertuumik avammut tuniniagaqalemiar- nermut alloriamerit siullersa- rigaat. Pujsit neqaannik tunisisoq tassaavoq Københavnimimi neqaamiat niuertarfiutillit su- leqatigiiffiat, De Grønne Slagtere, taakkulu nerisassi- assanik nutaanik tunisassior- nermik ineriartortitsinermi pilersitseqataaniartartutut tu- saamasaapput. Taakku siusin- nerusukkut qatigattuusat sa- vaasaaqqallu neqaannik qal- lunaanut atuisunut saqqum- miussaqarsimapput. Taama- aliornerup kingunerisaanik niuertarfiit neqinik taamaattu- nik tunisaqarlualerput. Suleqatigiinnissamut Sisi- miut Kommuniat aallarnii- suuvoq, aviisimi ullormut saqqummersartumi Børsen- imi annonciliisoqarmat ussas- saarusiortartoq tuniniaasar- torlu Projektgruppen A/S su- leqatisarsiortoq. Grønlandsk sælkød Projektgruppen A/S ukior- passuami nioqqutissanik nu- taanik Danmarkimut tikisitsi- sarsimavoq. Suliffeqarfilli aatsaat pemarluni nerisassa- nut tunngasunik nalomisaqa- lerpoq, kisiannili Sisimiut Food attaveqarfigereerlugu akuersivoq ikiortissarsiorlu- nilu De Grønne Slagtere-t at- taveqarfigalugit. Iluatsitsineq De Grønne Slagtere-t siulit- taasuat Benny Olsen, Birke- rød-imi pisiniarfiutilik, qaam- matit arlallit ingerlanerini misiligutaasumik puisup neq- qarinnersaa pujuugaq saattun- nguanngorlugu kitsigaq oli- venolie-mik tanillugu, immu- suarmik parmasan-imik, to- matinik seqinermut panertita- nik aqissiusarsuullu mannii- nik akullugu tuniniagarisima- vaa. - Misiliinerput iluatsilluar- parput, neqaamiaq Benny Ol- sen oqaluttuarpoq, pingaartil- lugulu kalaallit avatangiisaat minguitsoq taakkartorpaa. - De Grønne Slagtere-t ni- oqqutissianik pitsaasunik tu- niniagaqarneq nappatigaat. Tamatumanissaaq Kalaallit Nunaata periarfissaraa. Nu- narsuarmi sumiiffmni allani taama minguitsigisunik tuni- sassiassaqanngilaq, nerisassi- assanillu ineriartortitsinerput iluatsissappat kalaallit neqaa- taannik aalisagaataannillu ne- risassiatut pitsaasutut nuna- nissaaq allani tuniniagaqar- toqalersinnaanera qularin- ngilara. Nioqqutissat mingu- itsut akuugaanngitsullu pileri- gineqarluarput, Benny Olsen oqarpoq, isumaqarporlu tut- tut, umimmaat minnerun- ngitsumillu aqissit neqaat ne- risassiassanut kusanartunut atomeqarsinnaasut. Kalaallit piareersaasamissaat Projektgruppen A/S-imit Pe- ter Ludvigsen oqarpoq sulini- ummi anguniakkat marluusut. Ilaatigut Sisimiut Kommune- at Danmarkimi tamakkiisu- mik kiinnerluni najukkami inuussutissarsiornermut peri- arfissat pillugit paasissutis- seerusuppoq. Ilaatigut Sisimi- ut Food-imi puisit neqaannik avammut tuniniaasarnissaq pillugu suliniummik aalajan- gersimasumik ingerlatsiso- qarpoq. - Erseqqissaatigerusuppa- rali kalaallit namminneq sa- pinngisamik puisit neqaannik tunisassiassanik piareersaa- sinnaanissaat pingaartikkak- ku. Suliffiit aningaasallu Ka- laallit Nunaanniiginnamissaat eqqarsaammi pingaamersaa- voq, Peter Ludvigsen oqalut- tuarpoq, taannalu upernaaq neqaamiaq Benny Olsen ila- galugu nuisitsisarnissamut periusissanik sukumiinerusu- nik pilersaarusioriartorluni Sisimiut Kommuniannut ti- keraarsimavoq. Ukiuni makkunani Nunatsinni puiseqaqaaq, Danmarkimullu tuniniaasalemissaq neriunaateqarluni. Kalaallit neqaaterpassui Puisinniarneq pillugu NAMMCO-mi ataatsi- meersuarneq qaangiutitsi- artoq Kalaallit Nunaannit neqinik avammut tunisa- qarnissaq pillugu sulinium- mik pissanganartumik nu- taamik takkuttoqarpoq. St. Johns-imi puisit neqaannik tunisassiornermut soquti- ginninnerulersitsiniarluni qanoq iliuuseqartoqarsin- naanersoq oqallisigineqar- poq, maannamulli neqit taamaattut europamiut nu- nanilu allamiut qaniinut sakkortuallaamik mamas- suseqamera akomutaasarsi- mavoq. Iluatsitsinermi takkuttus- sanngortumi avammut tu- niniakkap pitsaassusaa a- peqqutaasussaavoq. Tassa- mi tunisassiaq eqqortoq, soorlu neqi pujuugaq, Ka- laallit Nunaata avataani tu- nineqarsinnaassaaq, kisian- nili aamma tunisassiap piu- masaqaataasut tamaasa naammassisimassagai pisa- riaqarluinnartuuvoq. Neqip pitsaassusaa suliarineqarsi- maneralu apeqqutaagin- nanngillat, aammali assigii- aartitsinissaq, nunamut eq- qussisinnaanermut qular- naveeqquteqarnissaq, poor- tuisarnissaq tunisassiallu tatiginassuseqarnissaa a- peqqutaavoq. Nuisitsinenni piumasaqaataasut arlaan- naalluunniit aaqqigallarfi- ussanngilaq. Puisit neqqarinnersaat iluatsitsiffiulluarluni tuni- sassiarineqarsinnaavoq. Pe- riarfissarlu taanna qata- ngiinnartinneqassanngilaq. Stort ressource af grønlandsk kød Umiddelbart efter NAM- MCO-konferencen om sæl- fangst er der nu spændende nyt om et spændende pro- jekt med kødeksport fra Grønland. I St. Johns blev det diskuteret, hvad der kan gøres for at skabe større interesse for produkter af sæl, men hidtil har det være opfattet som en hindring, at kødet smager lige lovligt kraftigt for de knap så godt vante europæiske og uden- landske ganer. Det gennembrud, der nu kan blive tale om, er afhæn- gig af eksportvarernes kva- litet. Det er nemlig klart, at det rigtige produkt, for eksempel røget fillet, kan sælges udenfor Grønland, men det er helt nødvendigt, at produktet opfylder samt- lige de kvalitetskrav, bran- chen kræver. Det handler ikke blot om kødkvalitet og forarbejdning, men også om ensartethed, tilførsels- garanti, emballage og tillid til produktet. Der må ikke gås på kompromis med et eneste af de krav, markedet stiller. Sælfillet er netop sådan et produkt, der kan blive en stor succes. Den mulighed må ikke tabes på gulvet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.