Atuagagdliutit - 02.12.1997, Side 3

Nr. 93 • 1997
3
tfa gg'ajZ'c/é/'a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
som ny luksusvare
Historisk gennembrud for eksport af grønlandsk sælkød
Af Chr. Schultz-Lorentzen
For første gang i Grønlands
historie forlod et parti sælkød
forleden landet som eksport-
vare. Mængden var ganske
vist beskeden, men der er for-
ventninger til, at salget kan
blive det første skridt i
bestræbelserne på eksport af
grønlandsk kød i større stil.
Afhænderen af sælkødet
var den storkøbenhavnske
forretningskæde af kvalitets-
slagtere, De Grønne Slagtere,
der er kendt for at være fød-
selshjælpere i produktudvik-
lingen af nye madvarer. Slag-
terkæden har tidligere intro-
duceret strudsekød og gede-
kid til de danske forbrugere.
En satsning, der senere førte
til, at de store supermarkeds-
kæder begyndte at forhandle
kødet med succes.
Initiativet til samarbejdet
kommer fra Sisimiut Kom-
mune, der reagerede på en
annonce i dagbladet Børsen,
hvor det danske reklame- og
marketingsfirma Projektgrup-
pen A/S efterlyste samar-
bejdspartnere.
Projektgruppen A/S har
gennem en lang årrække mar-
kedsført nye produkter i Dan-
mark. Det er dog første gang
selskabet binder an med føde-
varer, men da virksomheden
kom i kontakt med Sisimiut
Food, slog man til og hen-
vendte sig til De Grønne
Slagtere om hjælp.
Succes
Formanden for De Grønne
Slagtere, Benny Olsen, der
driver forretning i Birkerød,
har allerede gennem flere
måneder - på test-basis - solgt
røget sælmørbrad udskåret
som capacchio (tyndt skåret
skiver penslet med oliveno-
lie) med paramasanost, sol-
tørrede tomater og vagtelæg.
- Vi har haft stor succes
med forsøget, fortæller slag-
ter Benny Olsen som især er
tiltalt af det rene grønlandske
miljø.
- De Grønne Slagtere har
overlevet ved at sælge kvali-
tetsvarer. Den mulighed har
Grønland også. Ingen andre
steder i verden kan man få så
rene råvarer, og hvis det ellers
lykkes os at produktudvikle
maden, er jeg ikke i tvivl om,
at man også i udlandet kan
sælge grønlandsk kød og fisk
som luksusvarer. Der er stor
efterspørgsel på renhed og
økologisk korrekte varer,
siger Benny Olsen, som lige-
ledes ser gastronomiske mu-
ligheder i kød fra rensdyr,
mouskusokser og ikke mindst
ryper.
Grønlandsk
forarbejdning
Ifølge Peter Ludvigsen, Pro-
jektgruppen A/S, indeholder
projektet to mål. Dels vil Sisi-
miut Kommune gerne gene-
relt profilere sig i Danmark
for at gøre opmærksom på
erhvervsmulighederne i om-
rådet. Dels har man det kon-
krete projekt med Sisimiut
Food om eksport af sælkød.
- Men jeg vil gerne under-
strege, at det er vigtigt, at
grønlænderne selv forarbej-
der så meget af sælkødet som
muligt. Det er hovedtanken,
at arbejdspladser og penge
skal forblive i Grønland, for-
tæller Peter Ludvigsen, der til
foråret besøger Sisimut Kom-
mune sammen med slagter
Benny Olsen for at planlægge
en mere detaljeret strategi for
markedsføringen.
Der er mange sæler i Grønland i disse år, og udsigterne til
at eksportere til Danmark er lovende.
Puisit neqaat pujukkat misilinneqarnerat iluatsittoq,
siunissami puisit neqaanik avammut tuniniaanissamut
isumalluamarpoq.
Vellykkede forsøg med røget sælkød lover godt for
fremtidens eksport af sælkød.
Puisit neqaat nioqqutissatut
pitsaasutut nutaatut
Kalaallit puisit neqaannik avammut tunisaqartarneranni
oqaluttuarisaanermi pingaarutilik
All.: Chr. Schultz-Lorentzen
Kalaallit Nunaata oqaluttuari-
saanerani pemaataasumik ip-
passigami puisit neqaannik
avammut tunisaqartoqarpoq.
Aallarunneqartut amerla-
soorsuunngillat, neriuutigine-
qarporli tunisat taakku kalaal-
lit neqiutaannik annertuumik
avammut tuniniagaqalemiar-
nermut alloriamerit siullersa-
rigaat.
Pujsit neqaannik tunisisoq
tassaavoq Københavnimimi
neqaamiat niuertarfiutillit su-
leqatigiiffiat, De Grønne
Slagtere, taakkulu nerisassi-
assanik nutaanik tunisassior-
nermik ineriartortitsinermi
pilersitseqataaniartartutut tu-
saamasaapput. Taakku siusin-
nerusukkut qatigattuusat sa-
vaasaaqqallu neqaannik qal-
lunaanut atuisunut saqqum-
miussaqarsimapput. Taama-
aliornerup kingunerisaanik
niuertarfiit neqinik taamaattu-
nik tunisaqarlualerput.
Suleqatigiinnissamut Sisi-
miut Kommuniat aallarnii-
suuvoq, aviisimi ullormut
saqqummersartumi Børsen-
imi annonciliisoqarmat ussas-
saarusiortartoq tuniniaasar-
torlu Projektgruppen A/S su-
leqatisarsiortoq.
Grønlandsk sælkød
Projektgruppen A/S ukior-
passuami nioqqutissanik nu-
taanik Danmarkimut tikisitsi-
sarsimavoq. Suliffeqarfilli
aatsaat pemarluni nerisassa-
nut tunngasunik nalomisaqa-
lerpoq, kisiannili Sisimiut
Food attaveqarfigereerlugu
akuersivoq ikiortissarsiorlu-
nilu De Grønne Slagtere-t at-
taveqarfigalugit.
Iluatsitsineq
De Grønne Slagtere-t siulit-
taasuat Benny Olsen, Birke-
rød-imi pisiniarfiutilik, qaam-
matit arlallit ingerlanerini
misiligutaasumik puisup neq-
qarinnersaa pujuugaq saattun-
nguanngorlugu kitsigaq oli-
venolie-mik tanillugu, immu-
suarmik parmasan-imik, to-
matinik seqinermut panertita-
nik aqissiusarsuullu mannii-
nik akullugu tuniniagarisima-
vaa.
- Misiliinerput iluatsilluar-
parput, neqaamiaq Benny Ol-
sen oqaluttuarpoq, pingaartil-
lugulu kalaallit avatangiisaat
minguitsoq taakkartorpaa.
- De Grønne Slagtere-t ni-
oqqutissianik pitsaasunik tu-
niniagaqarneq nappatigaat.
Tamatumanissaaq Kalaallit
Nunaata periarfissaraa. Nu-
narsuarmi sumiiffmni allani
taama minguitsigisunik tuni-
sassiassaqanngilaq, nerisassi-
assanillu ineriartortitsinerput
iluatsissappat kalaallit neqaa-
taannik aalisagaataannillu ne-
risassiatut pitsaasutut nuna-
nissaaq allani tuniniagaqar-
toqalersinnaanera qularin-
ngilara. Nioqqutissat mingu-
itsut akuugaanngitsullu pileri-
gineqarluarput, Benny Olsen
oqarpoq, isumaqarporlu tut-
tut, umimmaat minnerun-
ngitsumillu aqissit neqaat ne-
risassiassanut kusanartunut
atomeqarsinnaasut.
Kalaallit
piareersaasamissaat
Projektgruppen A/S-imit Pe-
ter Ludvigsen oqarpoq sulini-
ummi anguniakkat marluusut.
Ilaatigut Sisimiut Kommune-
at Danmarkimi tamakkiisu-
mik kiinnerluni najukkami
inuussutissarsiornermut peri-
arfissat pillugit paasissutis-
seerusuppoq. Ilaatigut Sisimi-
ut Food-imi puisit neqaannik
avammut tuniniaasarnissaq
pillugu suliniummik aalajan-
gersimasumik ingerlatsiso-
qarpoq.
- Erseqqissaatigerusuppa-
rali kalaallit namminneq sa-
pinngisamik puisit neqaannik
tunisassiassanik piareersaa-
sinnaanissaat pingaartikkak-
ku. Suliffiit aningaasallu Ka-
laallit Nunaanniiginnamissaat
eqqarsaammi pingaamersaa-
voq, Peter Ludvigsen oqalut-
tuarpoq, taannalu upernaaq
neqaamiaq Benny Olsen ila-
galugu nuisitsisarnissamut
periusissanik sukumiinerusu-
nik pilersaarusioriartorluni
Sisimiut Kommuniannut ti-
keraarsimavoq.
Ukiuni makkunani Nunatsinni puiseqaqaaq, Danmarkimullu
tuniniaasalemissaq neriunaateqarluni.
Kalaallit
neqaaterpassui
Puisinniarneq pillugu
NAMMCO-mi ataatsi-
meersuarneq qaangiutitsi-
artoq Kalaallit Nunaannit
neqinik avammut tunisa-
qarnissaq pillugu sulinium-
mik pissanganartumik nu-
taamik takkuttoqarpoq. St.
Johns-imi puisit neqaannik
tunisassiornermut soquti-
ginninnerulersitsiniarluni
qanoq iliuuseqartoqarsin-
naanersoq oqallisigineqar-
poq, maannamulli neqit
taamaattut europamiut nu-
nanilu allamiut qaniinut
sakkortuallaamik mamas-
suseqamera akomutaasarsi-
mavoq.
Iluatsitsinermi takkuttus-
sanngortumi avammut tu-
niniakkap pitsaassusaa a-
peqqutaasussaavoq. Tassa-
mi tunisassiaq eqqortoq,
soorlu neqi pujuugaq, Ka-
laallit Nunaata avataani tu-
nineqarsinnaassaaq, kisian-
nili aamma tunisassiap piu-
masaqaataasut tamaasa
naammassisimassagai pisa-
riaqarluinnartuuvoq. Neqip
pitsaassusaa suliarineqarsi-
maneralu apeqqutaagin-
nanngillat, aammali assigii-
aartitsinissaq, nunamut eq-
qussisinnaanermut qular-
naveeqquteqarnissaq, poor-
tuisarnissaq tunisassiallu
tatiginassuseqarnissaa a-
peqqutaavoq. Nuisitsinenni
piumasaqaataasut arlaan-
naalluunniit aaqqigallarfi-
ussanngilaq.
Puisit neqqarinnersaat
iluatsitsiffiulluarluni tuni-
sassiarineqarsinnaavoq. Pe-
riarfissarlu taanna qata-
ngiinnartinneqassanngilaq.
Stort ressource af
grønlandsk kød
Umiddelbart efter NAM-
MCO-konferencen om sæl-
fangst er der nu spændende
nyt om et spændende pro-
jekt med kødeksport fra
Grønland. I St. Johns blev
det diskuteret, hvad der kan
gøres for at skabe større
interesse for produkter af
sæl, men hidtil har det være
opfattet som en hindring, at
kødet smager lige lovligt
kraftigt for de knap så godt
vante europæiske og uden-
landske ganer.
Det gennembrud, der nu
kan blive tale om, er afhæn-
gig af eksportvarernes kva-
litet. Det er nemlig klart, at
det rigtige produkt, for
eksempel røget fillet, kan
sælges udenfor Grønland,
men det er helt nødvendigt,
at produktet opfylder samt-
lige de kvalitetskrav, bran-
chen kræver. Det handler
ikke blot om kødkvalitet og
forarbejdning, men også
om ensartethed, tilførsels-
garanti, emballage og tillid
til produktet. Der må ikke
gås på kompromis med et
eneste af de krav, markedet
stiller.
Sælfillet er netop sådan
et produkt, der kan blive en
stor succes. Den mulighed
må ikke tabes på gulvet.