Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 5

Nr. 93 ■ 1997
5
Uumasoq qajannartoq, appa...
Et følsomt ressource, Idmvien...
Appat 25.000-it
tunisassiaasinnaapput
(JB) - Naalakkersuisut aa-
lajangerput, ukioq manna
aamma aningaasarsiuti-
galugu appanniameq killi-
lersomeqassasoq. Pingaar-
tumik Kitaata kujasinneru-
sortaa eqqarsaatigineqar-
poq. Appat Kangerlussuup
paavata avannaani tunisas-
siarineqarsinnaanngillat.
Appat uumasuupput
mianersoqqissaarluni a-
torneqartariallit, avata-
ngiisimut pinngortitamul-
lu pisortaqarfik tusagassi-
utinut nalunaarummini
nassuiaavoq.
Ilaatigut pingaartuuvoq
timmissat arlaannguuttut
piniameqartarnissaat, tim-
missammi piaqqiorsin-
naalereersut sapinngisa-
mik mianersuunneqartari-
aqarput, piaqqiorsinnaa-
nerat illersomiassagaanni.
Naalakkersuisut kissaa-
tigaat inuussutissarsiuti-
galugu tunisassiornissaq
killilersorneqartuartaria-
qartoq, peqqutigalugu
timmissat tunisassiarine-
qartut amerlassusaannut
timmissat nammineq neri-
sassatut kalaalimineemi-
arfinnilu tunisassatut pisa-
rineqartartut qaavannut
ilanngunneqartarmata.
Kommunit appanik tu-
nisassiorfeqarusuttut nam-
minersornerusunut qinnu-
teqartassapput, tassani
Royal Greenland aamma
Arsuk Fishing suleqatiga-
lugit akuersissutit aggua-
anneqartassallutik.
Appat katillugit 25.000-
t tunisassiarineqarnissaan-
nut akuersissutigineqar-
sinnaapput.
25.000 lomvier
på fabrik
(JB) - Landsstyret har
bestemt, at der også i år
kan ske en begrænset
erhvervsmæssig produkti-
on af lomvier. Det er først
og fremmest den sydlige
del af Vestkysten, der til-
godeses. Lomvier må ikke
indgå i produktion nordli-
gere end mundingen af
Kangerlussuaq.
Lomvierne er et res-
source, der kun kan
udnyttes med den aller
største forsigtighed, for-
klarer direktoratet for mil-
jø og natur i en presse-
meddelelse.
Det er blandt andet vig-
tigt, at fangsten hovedsa-
gelig udnytter de unge
fugle, fordi ældre yngle-
fugle skal beskyttes så
meget som muligt for at
bevare ynglebestandens
produktion.
Landsstyret ønsker, at
der fortsat skal føres en
restriktiv politik for den
erhvervsmæssige produk-
tion, fordi fuglene, der
indgår i produktionen,
lægges oven i det antal
fugle, der i forvejen sky-
des til privat brug og salg
på brættet.
Kommuner, der ønsker
at huse produktion af lom-
vier, skal indsende ansøg-
ning til hjemmestyret, der
fordeler tilladelserne i
samarbejde med Royal
Greenland og Arsuk Fis-
hing.
Tilladelserne vil omfat-
te i alt 25.000 lom vier.
GRØNLANDSPOSTEN
Amat quliugaangata tallimat
atomerlunneqarsimasarput
Taama Naja Lyberth Julia Geislerilu Arnat Illuanni
pikkorissarsimanerminni paasisaminnik oqaluttuarput
NUUK(PK) - Amat Illuanni
kinguaassiuutitigut atomerlu-
ineq meeqqallu qimamguim-
mukartartut pillugit pikkoris-
sartitsisoqaqqammerpoq
paaqqinniffinnit assigiinngit-
sunit peqataaffigineqartumik.
Kinguaassiuutitigut ator-
nerluineq meeqqallu qimar-
nguimmukartartut pillugit
pikkorissartitsinermi pikko-
rissaasuuvoq tarnip pissusaa-
nik immikkut ilisimasalik
Else Poulsen.
- Pikkorissamerup ingerla-
nerani paasivarput kinguaas-
siuutitigut atomerluineq an-
nertoorujussuusoq, taama
pikkorissarnermi peqataasut
Naja Lyberth Julia Geislerilu
nassuiaateqarput. Ilanngullu-
gu nassuiaatigaat nunatsinni
amat quliugaangata amat tal-
limat kinguaassiuutitigut
atornerlunneqarnikuusartut,
Danmarkimili arnat quliu-
gaangata arnat pingasut ator-
nerlunneqamikuusarlutik.
Julia Geisler oqaluttuarpoq
pikkorissartitsinissaq suliniu-
tigilersimallugu, Amat Illuan-
ni ulluinnarni sulinermini
naapittakkat amerlaqimmata
misigisimalluni pisariaqartil-
lugu pikkorissartinneqarnis-
sani.
Pikkorissartariaqarneq
- Angerlarsimaffimmi toqqis-
NUUK (PK) - Med deltagelse
fra forskellige institutioner
har Amat Illuat afholdt kursus
om sexuelt misbrug og om
bøm, der henvender sig til
krisecentret.
Kurset blev ledet af psyko-
log Else Poulsen.
- Kursusdeltagerne fik vi at
vide, at sexuelt misbrug er
meget omfattende, forklarer
kursusdeltagerne Naja Ly-
berth og Julia Geisler. Endvi-
dere blev det oplyst, at ud af ti
kvinder misbruges fem sexu-
elt. I Danmark er det tilsva-
rende tal tre ud af ti.
Julia Geisler fortæller, at
det er arbejdet i Amat Illuat,
der har fået hende til at tage
initiativ til det spændende
kursus. Her møder man nem-
lig dagligt problemet omkring
sexuel udnyttelse, og efter
Kulia Geislers mening er det
påtrængende nødvendigt at få
gjort noget ved det.
Tiltrængt
- For at bekæmpe utrygheden
i hjemmet - for eksempel den,
sisimannginneq, soorlu ki-
nguaassiuutitigut atomerlun-
neqameq, akiomiassagutsigu
pisariaqarpoq meeqqerivinni
sulisut pikkorissarneqartar-
nissaat, taama oqarput Naja
Lyberth Julia Geislerilu. Na-
lunngisatsitut meeqqerivinni
sulisut ilinniarsimasut ami-
gaataasorujussuupput. Taa-
maattumillu ilinniarsiman-
ngitsunik meeqqat paarsis-
oqartarlutik.
Ilinniarsimanngitsunik su-
lisoqamerup kingunerisarpaa,
meeqqat angerlarsimaffim-
minni atugarliortut assigiin-
ngitsunik pissuteqartumik,
malugineqanngitsoorneqar-
nerat. Taamaammat pisaria-
qarluinnarpoq meeqqerivinni
assigisaanilu pikkorissartit-
sisoqartamissaa.
Ilinniarsimasuugaluartut
aamma pikkorissartinneqar-
nissaminnik pisariaqartitsip-
put. Ilinniamerummi ingerla-
nerani ajomartorsiutaasinnaa-
sut sammitallalaaginnartar-
paat, ilinniamerminni nali-
nginnaasumik meeqqat »ajo-
quteqanngitsut« sammineqar-
tarmata.
Taamaammat meeqqerivin-
ni assigiinngitsuni sulisuusut
pikkorissarneqarnertik ilua-
qutigilluinnartutut misigisi-
mavaat meeqqanik ajomar-
torsiutilinnik, soorlu kingua-
der bygger på sexuelt mis-
brug - er det nødvendigt, at
man afholder kursus for per-
sonalet i børneinstitutionerne,
siger Naja Lyberth og Julia
Geisler.
- Som bekendt mangler
man uddannede pædagoger.
Derfor bliver børnene passet
af uuddannet personale.
- Når bøm bliver passet af
uuddannet personale, overser
man tit de bøm, der har for-
skellige problemer i hjemmet.
Derfor er kurser, der skal
skærpe personalets opmærk-
somhed i institutionerne, til-
trængt.
Også uddannede pædago-
ger har brug for kurser. Under
deres uddannelse får de kun
en overfladisk indsigt i pro-
blemerne, blandt andet fordi
der under deres uddannelse
arbejdes med bøm, som ikke
har været udsat fpor sexuelle
overgreb.
Personalet fra de forskelli-
ge institutioner føler, at de har
fået noget ud af kurset. Nu
kan de bedre fornemme, når
assiuutitigut atomerlunneqar-
tunik meeqqat pissusilersor-
neratigut takunnissinnaan-
ngorsimallutik.
Imminomermik
kinguneqarsinaavoq
- Meeqqat kinguuaassiuutiti-
gut atornerlunneqartut paasi-
neqajaanngikkunik ikiorne-
qanngikkunillu meeqqap i-
nuusuttunngomermini immi-
nomeranik kinguneqarsinnaa-
voq ingasammik atornerlun-
neqartut nukappiaraagaanga-
ta, taama ilaatigut Naja Ly-
berth Julia Geislerilu oqalut-
tuarput. Taakkuuppummi-
gooq nipangeqqasussatut per-
orsameqartartut.
Aamma oqaluttuaraat mee-
raq kisiat ikiornagu ilaqutaa-
sut aamma ikiomeqartassasut.
Tassa angjoqqaavi qatanngu-
taalu. Ullumikkummigooq
meeraq kisiat ikiomeqartar-
poq angerlarsimaffianiit peer-
lugu, angerlaqqikkaangalli
ajomartorsiutit uterfigeqqiin-
nartarpai.
Naja Lyberth Julia Geisler-
ilu oqaluttuamerat malillugu
pikkorissarnertik pissarsia-
qaatigisimaqaat. Oqaluttuar-
puttaaq pikkorissaqatigiiullu-
tik naapeqatigeeqqikkumaar-
lutik ilikkakkatik atulaareeru-
nikkit nalileqqinniaramikku.
bøm har problemer i hjem-
met. For eksempel har de lært
signalerne for sexuielt mis-
brug at kende.
Selvmord
- Hvis man ikke i tide opdager
bøm der var blevet sexuelt
misbrugt, og ikke hjælper
dem, kan de som voksne fin-
de på at begå selvmord, især
hvis de var drenge, fortæller
Naja Lyberth og Julia Geisler.
Sådanne bøm bliver opdraget
til at tie stille.
De fortæller også, at ikke
kun bøm, men også de voks-
ne, har brug for hjælp. Nem-
lig forældre og søskende. I
dag kender man kun til den
hjælp, der går ud på at fjerne
børnene fra hjemmet, men når
de så kommer hjem igen, ven-
der de tilbage til problemerne.
Naja Lyberth og Julia Geis-
ler fortæller, at de har fået
meget ud af kurset. De fortæl-
ler indvidere, at kursusdelta-
gerne mødes på et senere tids-
punkt, for at evaluere hvad de
har lært.
Grønlands-
banken-ip
inuutissar-
siornermut
aningaasaateqarfia
(JB) - Grønlandsbanken-ip
inuussutissarsiomermut a-
ningaasaateqarfia arlalinnut
tapiissuteqarsimavoq. Ta-
piiffigineqamissamik qin-
nuteqartut aqqanillit ani-
ngaasanik tapiiffigineqarsi-
mapput, ilaatigut 50.000
koruunit tapiissutaasimal-
lutik teknikeqameq pillugu
ataatsimeersuarnissamut
Polartech '98-imut, imaani
uuliasiorluni qillerisarne-
rup eqqartomeqarfissaanut.
Amerlasuunik tapiiffigi-
neqartut ilagaat intemet-
intik atassuteqamermut su-
liffik aallarteqqammersoq,
30.000 koruuninik tapiiffi-
gineqartoq. Apummik qi-
peruillutik unammisitsisar-
tut 25.000 koruuninik ta-
piiffigineqarput, majuartar-
finnik pisinissamut atugas-
sanik. Illussanik titartaa-
sartut nunani issittuni sa-
naartortarnermut ilisima-
saasa nunanut allanut tuni-
niarnissaannut tapiissute-
qartoqarpoq. atuakkanik
saqqummersitsisamissamut
allarpassuamullu tapiissu-
teqartoqarluni.
Tapiissutini arlalinni ta-
perserneqarput Kalaallit
Nunaat nunallu allat pillu-
git sammisaqartut. Asser-
suutigalugu Kalaallit Nu-
naata paasissutissiissutigi-
neqarnera, atassuteqamis-
samut suliniutit assigisaal-
lu.
Aningaasat millionit ku-
artii tapiissutigineqarsi-
mapput.
Grønlands-
bankens
erhvervsfond
(JB) - Grønlandsbanken har
uddelt et større antal tilskud
fra bankens erhvervsfond. I
alt 11 ansøgere fik penge,
blandt andet en samlet støt-
te på 50.000 kroner til gen-
nemførelse af den teknolo-
giske konference Polartech
’98, der har »off-shore«
som emne.
Af andre store tilskud er
der givet 30.000 kroner til
indkøb af udstyr til en nys-
tartet intemetvirksomhed.
Sneskulpturfestivalen har
fået 25.000 kroner til køb af
stiger. Der er er tilskud til
eksport af arkitektfaglig
viden om byggeri i arktis,
til store bogprojekter og
meget andet.
Adskillige tilskud støtter
emner om Grønland og
omverdenen. Det er for
eksempel promovering af
Grønland, kontaktinitiati-
ver og lignende.
Der er alt i alt givet til-
skud på en kvart million
kroner.
Halvdelen af alle
kvinder misbruges
Fortæller Naja Lyberth og Julia Geisler fra krisecentret i
Nuuk efter et kursus