Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 5
Nr. 93 ■ 1997 5 Uumasoq qajannartoq, appa... Et følsomt ressource, Idmvien... Appat 25.000-it tunisassiaasinnaapput (JB) - Naalakkersuisut aa- lajangerput, ukioq manna aamma aningaasarsiuti- galugu appanniameq killi- lersomeqassasoq. Pingaar- tumik Kitaata kujasinneru- sortaa eqqarsaatigineqar- poq. Appat Kangerlussuup paavata avannaani tunisas- siarineqarsinnaanngillat. Appat uumasuupput mianersoqqissaarluni a- torneqartariallit, avata- ngiisimut pinngortitamul- lu pisortaqarfik tusagassi- utinut nalunaarummini nassuiaavoq. Ilaatigut pingaartuuvoq timmissat arlaannguuttut piniameqartarnissaat, tim- missammi piaqqiorsin- naalereersut sapinngisa- mik mianersuunneqartari- aqarput, piaqqiorsinnaa- nerat illersomiassagaanni. Naalakkersuisut kissaa- tigaat inuussutissarsiuti- galugu tunisassiornissaq killilersorneqartuartaria- qartoq, peqqutigalugu timmissat tunisassiarine- qartut amerlassusaannut timmissat nammineq neri- sassatut kalaalimineemi- arfinnilu tunisassatut pisa- rineqartartut qaavannut ilanngunneqartarmata. Kommunit appanik tu- nisassiorfeqarusuttut nam- minersornerusunut qinnu- teqartassapput, tassani Royal Greenland aamma Arsuk Fishing suleqatiga- lugit akuersissutit aggua- anneqartassallutik. Appat katillugit 25.000- t tunisassiarineqarnissaan- nut akuersissutigineqar- sinnaapput. 25.000 lomvier på fabrik (JB) - Landsstyret har bestemt, at der også i år kan ske en begrænset erhvervsmæssig produkti- on af lomvier. Det er først og fremmest den sydlige del af Vestkysten, der til- godeses. Lomvier må ikke indgå i produktion nordli- gere end mundingen af Kangerlussuaq. Lomvierne er et res- source, der kun kan udnyttes med den aller største forsigtighed, for- klarer direktoratet for mil- jø og natur i en presse- meddelelse. Det er blandt andet vig- tigt, at fangsten hovedsa- gelig udnytter de unge fugle, fordi ældre yngle- fugle skal beskyttes så meget som muligt for at bevare ynglebestandens produktion. Landsstyret ønsker, at der fortsat skal føres en restriktiv politik for den erhvervsmæssige produk- tion, fordi fuglene, der indgår i produktionen, lægges oven i det antal fugle, der i forvejen sky- des til privat brug og salg på brættet. Kommuner, der ønsker at huse produktion af lom- vier, skal indsende ansøg- ning til hjemmestyret, der fordeler tilladelserne i samarbejde med Royal Greenland og Arsuk Fis- hing. Tilladelserne vil omfat- te i alt 25.000 lom vier. GRØNLANDSPOSTEN Amat quliugaangata tallimat atomerlunneqarsimasarput Taama Naja Lyberth Julia Geislerilu Arnat Illuanni pikkorissarsimanerminni paasisaminnik oqaluttuarput NUUK(PK) - Amat Illuanni kinguaassiuutitigut atomerlu- ineq meeqqallu qimamguim- mukartartut pillugit pikkoris- sartitsisoqaqqammerpoq paaqqinniffinnit assigiinngit- sunit peqataaffigineqartumik. Kinguaassiuutitigut ator- nerluineq meeqqallu qimar- nguimmukartartut pillugit pikkorissartitsinermi pikko- rissaasuuvoq tarnip pissusaa- nik immikkut ilisimasalik Else Poulsen. - Pikkorissamerup ingerla- nerani paasivarput kinguaas- siuutitigut atomerluineq an- nertoorujussuusoq, taama pikkorissarnermi peqataasut Naja Lyberth Julia Geislerilu nassuiaateqarput. Ilanngullu- gu nassuiaatigaat nunatsinni amat quliugaangata amat tal- limat kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnikuusartut, Danmarkimili arnat quliu- gaangata arnat pingasut ator- nerlunneqamikuusarlutik. Julia Geisler oqaluttuarpoq pikkorissartitsinissaq suliniu- tigilersimallugu, Amat Illuan- ni ulluinnarni sulinermini naapittakkat amerlaqimmata misigisimalluni pisariaqartil- lugu pikkorissartinneqarnis- sani. Pikkorissartariaqarneq - Angerlarsimaffimmi toqqis- NUUK (PK) - Med deltagelse fra forskellige institutioner har Amat Illuat afholdt kursus om sexuelt misbrug og om bøm, der henvender sig til krisecentret. Kurset blev ledet af psyko- log Else Poulsen. - Kursusdeltagerne fik vi at vide, at sexuelt misbrug er meget omfattende, forklarer kursusdeltagerne Naja Ly- berth og Julia Geisler. Endvi- dere blev det oplyst, at ud af ti kvinder misbruges fem sexu- elt. I Danmark er det tilsva- rende tal tre ud af ti. Julia Geisler fortæller, at det er arbejdet i Amat Illuat, der har fået hende til at tage initiativ til det spændende kursus. Her møder man nem- lig dagligt problemet omkring sexuel udnyttelse, og efter Kulia Geislers mening er det påtrængende nødvendigt at få gjort noget ved det. Tiltrængt - For at bekæmpe utrygheden i hjemmet - for eksempel den, sisimannginneq, soorlu ki- nguaassiuutitigut atomerlun- neqameq, akiomiassagutsigu pisariaqarpoq meeqqerivinni sulisut pikkorissarneqartar- nissaat, taama oqarput Naja Lyberth Julia Geislerilu. Na- lunngisatsitut meeqqerivinni sulisut ilinniarsimasut ami- gaataasorujussuupput. Taa- maattumillu ilinniarsiman- ngitsunik meeqqat paarsis- oqartarlutik. Ilinniarsimanngitsunik su- lisoqamerup kingunerisarpaa, meeqqat angerlarsimaffim- minni atugarliortut assigiin- ngitsunik pissuteqartumik, malugineqanngitsoorneqar- nerat. Taamaammat pisaria- qarluinnarpoq meeqqerivinni assigisaanilu pikkorissartit- sisoqartamissaa. Ilinniarsimasuugaluartut aamma pikkorissartinneqar- nissaminnik pisariaqartitsip- put. Ilinniamerummi ingerla- nerani ajomartorsiutaasinnaa- sut sammitallalaaginnartar- paat, ilinniamerminni nali- nginnaasumik meeqqat »ajo- quteqanngitsut« sammineqar- tarmata. Taamaammat meeqqerivin- ni assigiinngitsuni sulisuusut pikkorissarneqarnertik ilua- qutigilluinnartutut misigisi- mavaat meeqqanik ajomar- torsiutilinnik, soorlu kingua- der bygger på sexuelt mis- brug - er det nødvendigt, at man afholder kursus for per- sonalet i børneinstitutionerne, siger Naja Lyberth og Julia Geisler. - Som bekendt mangler man uddannede pædagoger. Derfor bliver børnene passet af uuddannet personale. - Når bøm bliver passet af uuddannet personale, overser man tit de bøm, der har for- skellige problemer i hjemmet. Derfor er kurser, der skal skærpe personalets opmærk- somhed i institutionerne, til- trængt. Også uddannede pædago- ger har brug for kurser. Under deres uddannelse får de kun en overfladisk indsigt i pro- blemerne, blandt andet fordi der under deres uddannelse arbejdes med bøm, som ikke har været udsat fpor sexuelle overgreb. Personalet fra de forskelli- ge institutioner føler, at de har fået noget ud af kurset. Nu kan de bedre fornemme, når assiuutitigut atomerlunneqar- tunik meeqqat pissusilersor- neratigut takunnissinnaan- ngorsimallutik. Imminomermik kinguneqarsinaavoq - Meeqqat kinguuaassiuutiti- gut atornerlunneqartut paasi- neqajaanngikkunik ikiorne- qanngikkunillu meeqqap i- nuusuttunngomermini immi- nomeranik kinguneqarsinnaa- voq ingasammik atornerlun- neqartut nukappiaraagaanga- ta, taama ilaatigut Naja Ly- berth Julia Geislerilu oqalut- tuarput. Taakkuuppummi- gooq nipangeqqasussatut per- orsameqartartut. Aamma oqaluttuaraat mee- raq kisiat ikiornagu ilaqutaa- sut aamma ikiomeqartassasut. Tassa angjoqqaavi qatanngu- taalu. Ullumikkummigooq meeraq kisiat ikiomeqartar- poq angerlarsimaffianiit peer- lugu, angerlaqqikkaangalli ajomartorsiutit uterfigeqqiin- nartarpai. Naja Lyberth Julia Geisler- ilu oqaluttuamerat malillugu pikkorissarnertik pissarsia- qaatigisimaqaat. Oqaluttuar- puttaaq pikkorissaqatigiiullu- tik naapeqatigeeqqikkumaar- lutik ilikkakkatik atulaareeru- nikkit nalileqqinniaramikku. bøm har problemer i hjem- met. For eksempel har de lært signalerne for sexuielt mis- brug at kende. Selvmord - Hvis man ikke i tide opdager bøm der var blevet sexuelt misbrugt, og ikke hjælper dem, kan de som voksne fin- de på at begå selvmord, især hvis de var drenge, fortæller Naja Lyberth og Julia Geisler. Sådanne bøm bliver opdraget til at tie stille. De fortæller også, at ikke kun bøm, men også de voks- ne, har brug for hjælp. Nem- lig forældre og søskende. I dag kender man kun til den hjælp, der går ud på at fjerne børnene fra hjemmet, men når de så kommer hjem igen, ven- der de tilbage til problemerne. Naja Lyberth og Julia Geis- ler fortæller, at de har fået meget ud af kurset. De fortæl- ler indvidere, at kursusdelta- gerne mødes på et senere tids- punkt, for at evaluere hvad de har lært. Grønlands- banken-ip inuutissar- siornermut aningaasaateqarfia (JB) - Grønlandsbanken-ip inuussutissarsiomermut a- ningaasaateqarfia arlalinnut tapiissuteqarsimavoq. Ta- piiffigineqamissamik qin- nuteqartut aqqanillit ani- ngaasanik tapiiffigineqarsi- mapput, ilaatigut 50.000 koruunit tapiissutaasimal- lutik teknikeqameq pillugu ataatsimeersuarnissamut Polartech '98-imut, imaani uuliasiorluni qillerisarne- rup eqqartomeqarfissaanut. Amerlasuunik tapiiffigi- neqartut ilagaat intemet- intik atassuteqamermut su- liffik aallarteqqammersoq, 30.000 koruuninik tapiiffi- gineqartoq. Apummik qi- peruillutik unammisitsisar- tut 25.000 koruuninik ta- piiffigineqarput, majuartar- finnik pisinissamut atugas- sanik. Illussanik titartaa- sartut nunani issittuni sa- naartortarnermut ilisima- saasa nunanut allanut tuni- niarnissaannut tapiissute- qartoqarpoq. atuakkanik saqqummersitsisamissamut allarpassuamullu tapiissu- teqartoqarluni. Tapiissutini arlalinni ta- perserneqarput Kalaallit Nunaat nunallu allat pillu- git sammisaqartut. Asser- suutigalugu Kalaallit Nu- naata paasissutissiissutigi- neqarnera, atassuteqamis- samut suliniutit assigisaal- lu. Aningaasat millionit ku- artii tapiissutigineqarsi- mapput. Grønlands- bankens erhvervsfond (JB) - Grønlandsbanken har uddelt et større antal tilskud fra bankens erhvervsfond. I alt 11 ansøgere fik penge, blandt andet en samlet støt- te på 50.000 kroner til gen- nemførelse af den teknolo- giske konference Polartech ’98, der har »off-shore« som emne. Af andre store tilskud er der givet 30.000 kroner til indkøb af udstyr til en nys- tartet intemetvirksomhed. Sneskulpturfestivalen har fået 25.000 kroner til køb af stiger. Der er er tilskud til eksport af arkitektfaglig viden om byggeri i arktis, til store bogprojekter og meget andet. Adskillige tilskud støtter emner om Grønland og omverdenen. Det er for eksempel promovering af Grønland, kontaktinitiati- ver og lignende. Der er alt i alt givet til- skud på en kvart million kroner. Halvdelen af alle kvinder misbruges Fortæller Naja Lyberth og Julia Geisler fra krisecentret i Nuuk efter et kursus

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.