Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 93 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqaiiik Immlnut piglsoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 32 10 83 Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siuiersuisut Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion_______________ Paornånguaq Kleist Thorkild Knudsen Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Reimer (assJfoto) Hans-Hendrik Johansen (assVfoto) Aleqa Kleinschmidt (nutsJoversætter) Aage Lennert (nutsJoversætter) UtertoK Nielsen (nutsJoversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Manlltsoq: Søren Møller Kangaatslaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqortoormilt: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 32 10 83 Fax: (00299) 32 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Annoncekonsulent i Danmark: Mediacentralen Henriette Trant Tlf. 87 3018 00 Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01 Ulloq tunnlusslffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Glro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150424-7 Sullarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqitemeqarfla Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nisaik Reklame ^tuagaasiivjkJEaWnmPres^J Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 32 31 47 ta ajpajpe/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN ILA0UTARIINNE0 SAKKORTUSARLI SOORLUUNA utoqqangomermi suut tamarmik millisartut. Meeraalluni atuarfigisimasamuka- raanni illut taakku, issiaviit, qallortarfiit umiatsi- arlu ukiukkut issittoq inissinneqarsimasoq, miki- ninngorsimasut. Suut tamarmik... Piffissarlu suk- katsittarpoq. Ukiut naanninngortarput. Juullit soorlu akulikinninngortut, juullillu qaammataa aamma takivallaamani. Meeraalluni utaqqiloor- tameq utoqaalilluni sukkatsittarput, angumeri- niakkat tamaasa angumerisinnaanagit. »Sivikinnerulinngitsutuaq« tassaavoq januari... Adventip sapaataa siulleq nalliusseqqammer- parput, juullilerlunilu. Uagullu nammineq min- nemlerluta, meeqqatut iligaangatta, soorlu juul- lisiutit ilaanni taama allassimasoq. Meeran- ngoqqikkusunnermik kissaatigisaq inuit aalaja- ngersimasut ilaasa eqqarsaatigisarpaat, soorlu ullumi aviisimi sammineqartut. Quppememi qiterlemi angut inuusuttoq eqqar- torneqarpoq, taamaalluni meeraanini tamaat allanngortikkusukkaluaraa. Tamannarpiaq eq- qarsaatigilersimavaa inuunermi kipitinneratigut, tullianilu iluatsitsinerulemissi neriuutigalugu. Qaangivorli. Iluarsivoq, sulili pitsaavissomani. Qaangiivorli. Inuunini naalagaaffigilerpaa, ukior- passuami inuunerminit qangalu pereersunit inus- siaataasimalluni. Qeqqaniittoq oqaluttuaanngilaq ersersitsiniar- toq »ila ajoqaanga« aamma »nallinnanngila- nga?«. Piffissap ilaani nallinnartunik oqaluttuar- tut tusartareeqaagut. Inuusuttorli inna AG-p oqa- loqatigisaa nalligeqqusaarnermik qammaan- ngilaq. Maanna oqaloqateqartamikkut katsorsar- neqarpoq peqqinnissaqarfimmut attuumassu-te- qanngitsumi. Inunngoqqinniarluni ingerlalerut- tortoq, ikiomeqannginnami, peqqinnissaqarfik isumaqarmat ima angusaqarsimatigisoq immut isumagisinnaanngorluni. lluatsitsilerunarami - taamaassaarmi - imminu- innaq qujassutissaqarpoq. Atugarliorsimaqaaq. Atornerlunneqarsimavoq nakkaaffiusinnaasat tamaasa nakkaaffigalugit. MEERAATILLUTA mianemartoruj ussuuvugut. Maanna aammalumi siunissami. Qeqqani oqalut- tuaq arlalitsigut nalinginnaagaluarpoq. Tusarta- reeqaarput. Pinerlunniartartut ilaasa atugarisar- paat. Paaqqutarinerlunneqameq, atomerlunne- qarneq, qimagaaneq kiserliomerlu. Meeqqat inuunertik tamaat sunniuteqarfigisarpaat. Ilaati- gut meeqqat siunissaannik ajoqusiisut. Ilaatigut siunissaqartanngillat, inersimasut silarsuaanni sakkortuumi nassuiaruminaatsumilu nakkaan- nartarput, soqutigisaqannginnermik inuusuttunik peerutsitsisartoq. Oqaluttuartoq kinguaassiutitigut atornerlun- neqartarsimavoq, imminut paaraluni, paarine- qamani qimagaasarluni, ilaqutariinnilu eqqakat- tagaalluni. Nalinginnaasumik angerlarsimaffe- qarsimanngilaq. Suut tamarmik utaqqiisaagallar- tut, marlussunnilli ukioqarluni ajortut tamaasa aqqusaartorpai. Qularutissaanngilaq meeqqap peroriartomerani kiisalu atugarisai siulliit aalajangiisuulluinnartut inersimasutut inuttullu qanoq ineriartussanersoq. Meeraatilluta inersimasunngortarpugut, meeq- qallu misigissutsikkut atugai - aammalumi qaati- gut atugai - pingaaruteqarluinnarput inersimasu- tut angajoqqaatullu qanoq ineriartussanersugut. Oqaluttuartorput nakkaativissimavoq. Pinerlut- tarsimaqaaq, ikiaroornartunik atornerluilluni imerajuttuusimallunilu. Aseruilluni sunik tama- nik tillinniartarsimavoq, atomerluinermini ani- ngaasassaqarniarluni, inuttullu imminut tatigiun- naavilluni. Maannali inuunermut uteqqilerpoq. Qanilaar- tuuvoq ilakkuminarlunilu, misilittakkani taamaa- tissimavai puigorniarlugillu - ilai nammineq akisussaaffigisimasani, soorlu pinerluttamerit inoqatiminullu qanoq iliortarsimanini - ilaallu ilanngullugit. Meeraanerminilu erloqissutigisimasani suli tamakkiisumik iluarsartuutinngilai. Atomerlun- neqamermini ikilertinneqameri suli maminngil- lat, namminerlu misigissutsikkut inuunini suli ajomartorsiutigaa. Suli sorsuutissaqaqaaq, anguniagassat amerla- suut, misigivorlu suli sivisussaqisoq. Ilarsiartor- porli. INERSIMASUNNGORTARPUGUT, meeraa- nitsinnillu attataqaqaagut. Perorsameqameq na- linginnaasoq kisiat pinnagu, aammali tunngavi- usumik piginnaasaqarfnt, soorlu perorsameqar- neq allallu kingoma tunngaviusumik ingerlassu- tissagut. Soorlu qarasaasialerinermi suleriaatsit eqqartomeqartartut, aamma meeraanermit pigin- naasaqarfittut pigiliuttakkagut, aalajangeeqataa- sartut kingusinnerusukkut sunniutit qanoq »iluar- sartuunneqamissaannut«. Taamaattumik pingaa- ruteqarluinnarpoq ilaqutariit sumiiffimmi ataatsi- miinnissaat, taamaalillutik meeqqat toqqissisima- sumik asaneqarlutillu alliartorsinnaaniassamma- ta, misigissutsikkut timikkullu ajortumik pinna- git, tamakkumi inuunemp sinnerani nassatarine- qartussaapput. Taamaalioruttami inuiaqatigiinni inoqatit pitsaanngitsut pilersissavagut, inoqate- qarlutik iluamik ingerlasinnaanngitsunik. Ukiuni takkuttussani ilaqutariit suliniutigine- qartariaqarput, tassami meeraanermi pitsaasu- mik, toqqissisimasumik asanninnermillu sunniu- teqaatit atuarfimmi, ilinniarfimmi, suliffimmi, inooqateqamermi, suleqateqarnermi, ileqqoris- saamermilu pitsaasumik ingerlaniassagaanni pi- sariaqarput. STYRK FAMILIEN DET ER SOM om alting bliver mindre, når man bliver ældre. Når man står i bamdommes skole- gård, ser man, at de selv samme huse dengang, bænke, legestativer og den båd, der blev søsat på gårdspladsen en kold vinterdag, er blevet mindre. Konfirmanderne bliver mindre. Alting... Og sam- tidig begynder tiden at gå hurtigere. Arene bliver kortere. Den ene jul afløser den anden med korte- re og kortere mellemrum, og heller ikke jule- måneden er lang. Barnets uendelige ventetid er for den voksne et hektisk og stressende opløb, hvor man umuligt kan nå alt det, man skal. Det eneste, der ikke bliver »mindre« er januar... Vi har netop fejret 1. søndag i advent, og julen er godt på vej. Så begynder vi selv at blive min- dre, efterhånden som vi bliver børn på ny, som der står i en af julens salmer. Ønsket om at blive børn igen har ganske særligt perspektiv for en bestemt gruppe mennesker, som vi beskæftiger os med i dagens avis. På midtersideme er der en beretning om en ung mand, der på et tidspunkt godt kunne have brug for at få gjort hele barndommen om. Det har han også overvejet ved helt konkret at slutte livet og måske håbe på bedre held næste gang. Men han har klaret den. Han er kommet oven- på, endnu ikke helt på toppen. Men han har kla- ret den. Han er herre over sit liv efter i mange år at have været slave af det og sin fortid. Historien på midtersideme er ikke en beretning om »Åh-hvor-har-jeg-det-dårligt« og »er-det- ikke-synd-for-mig?«. Den slags ynkelige histori- er har vi ellers hørt mange af i tidens løb. Den unge mand, AG har med at gøre i denne uge, ang- ler ikke efter medlidenhed. Han er i fuld gang med en terapi, der nu ligger udenfor sundheds- væsenets regi. Han er i gang med en genfødsel, som ingen hjælper ham med, fordi han i sund- hedsvæsenets forstand er nået så langt, at han kan klare resten selv. Når det ser ud til at lykkes - for det gør det - så er det ham selv, han har at takke. Hans odds har nemlig været dårlige. Han er blevet udnyttet og misbrugt og har været nede i alle de grøfter, han har kunnet opdrive. BØRN er noget af de mest sårbare, der findes. Både her og nu og på lang, lang sigt. Beretningen på midtersideme er en på mange måder næsten banal historie. Vi har hørt den så ofte. Mange kri- minelle har haft det ene. Misrøgt, misbrug, for- ladthed og ensomhed. Det præger børn livet igen- nem. Undertiden ødelægger det børnenes frem- tid. Undertiden når de slet ikke frem til fremtiden, men bukker under for den overvældende og ufor- klarlige voksenverden, der med uagtsom ligegyl- dighed slår ungdommen ihjel. Vor fortæller er blevet misbmgt seksuelt, har været overladt til sig selv, efterladt upasset, har været kastebold rundt i familien. Han har ikke haft et hjem i normal forstand. Alting har altid været midlertidigt, og han blev trukket igennem dårligdom fra han var et par år. Der er slet ingen tvivl om, at barnets opvækst og vilkårene i den tidligere del af livet er afgøren- de for, hvordan barnet udvikler sig som voksen og som menneske. Det er i virkeligheden som børn, vi bliver voksne, og barnets følelsesmæssi- ge miljø - og vel også det materielle - har derfor stor betydning for, hvordan det udvikler sig til voksent menneske og forælder. Vor fortæller har været helt nede i dybet. Han har været svært belastet kriminel og har været stofmisbruger og alkoholist. Han har lavet ind- brud og stjålet med arme og ben for at få penge til sit misbrug, og menneskeligt havde han mistet respekten for sig selv. Men nu er han på vej tilbage til livet. Han er et sødt og behageligt menneske, der har formået at slå en streg over fortiden - eller i alt fald den del, han føler sig ansvarlig for, kriminaliteten, måden han har behandlet sine medmennesker på - og så videre. Men stadig mangler han at få færdigbearbejdet traumer fra barndommen. Sårene efter misbruget er ikke helet, og han har endnu problemer med sit eget følelsesliv. Han har stadig meget at slås med, mange resul- tater at nå, og han føler, der er lang vej endnu. Men han er på vej, og han er godt på vej. VI BLIVER VOKSNE og har en masse bagage med os fra barndommen. Ikke bare den alminde- lige opdragelse, men også alle de grundlæggende egenskaber, som opdragelse og alle andre senere opvirkninger bygger på. Det er så at sige styresy- stemet, som man siger i computersproget, der indbygges i personligheden meget tidligt i barn- dommen og derfor er med til at bestemme, hvor- dan al senere påvirkning bliver »behandlet«. Der- for er det umådelig vigtigt at familien bliver et sted, hvor børnene kan vokse op i tryghed og kærlighed uden følelsesmæssige og fysiske overgreb, der kommer til at forfølge dem resten af livet. På den måde får vi udviklet en masse dårlige samfundsborgere, der aldrig kommer til at fungere sammen med andre mennesker. Det er på familiefronten, der for alvor skal sæt- tes ind i de kommende år, fordi en god, tryg og kærlig påvirkning i den tidligste barndom er for- udsætningen for skole, uddannelse, arbejde, soci- al adfærd, samarbejde, moral.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.