Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 93 • 1997 a^a^c/^/'a É/C GRØNLANDSPOSTEN En personlig kamp mod barndommens traumer Ung mand, der har været helt nede i skidtet - i enhver forstand - kæmper sig opad mod livet. Han ønsker større åbenhed og større vilje til at tale... NUUK(PM) - Jeg drømmer sommetider, at jeg kan flyve. Det er en pragtfuld følelse at sætte af og mærke, at fødder- ne slipper jorden. Denne næsten ubeskrivelige følelse af vægtløshed er med til at give mig en fornemmelse af, at der også er en lys side af livet. Den er med til at give mig håb. Lyset og det lette i tilværel- sen er eller ikke det, der har kendetegnet den 27-årige mands liv, men han bruger alle sine kræfter på at holde fast i sin drøm, der heldigvis kommer tilbage til ham i de mørkeste stunder. Nogle gan- ge har han været ved at miste håbet. Tanken om selvmord har været hans tro følgesvend igennem ungdommen, og én gang var det ved at lykkes ham at gøre alvor af det. Han forgiftede sig selv med piller, men blev reddet af sin far, der opdagede selvmordsforsøget i tide. - Dengang var jeg så langt ude i mit misbrug af alkohol og hash, at jeg tænkte på selv- mord, hver gang jeg var ædru. De synlige og usynlige ar Samtalen foregår på et kontor på bladets redaktion, og den 27-årige rettede i første om- gang en henvendelse til AG’s medarbejder for at få et deba- tindlæg med til næste num- mer af avisen. Det handlede om mere åbenhed i debatten om de forskellige tunge pro- blemer, samfundet har at slås med i dag. Som for eksempel selvmord og seksuelt mis- brug. Han har et ar i ansigtet, og der opstår en tanke om, at han har været udsat for grov vold og måske fået psykiske pro- blemer af den grund. Men det viser sig, at arene skyldes et hundeoverfald, og at hans andre og stadig »blødende« sår er at finde et helt andet sted. Han har nemlig været mis- brugt seksuelt af sin seks år ældre moster og en af sine kusiner igennem flere år, og det har trukket dybe furer i hans sind og har skabt psyki- ske vanskeligheder, som han endnu ikke har forvundet. - Mine forældre gik fra hin- anden, da jeg var to år. Den- gang boede jeg i Nuuk sam- men med min mor og min storesøster. Min mor var under uddannelse men var Meeqqap atornerlunneqar- nenni kingorna arlaannut eqqarsaatiminik annissisin- naannginnermini titartagaa. Allaaserineqartumi pineqartup titartagaa. Efter erindringen husker den unge mand denne tegning som det første udtryk for de traumatiske oplevelser i den tidlige barndom. drikfældig, og derfor blev min søster og jeg sendt til Aasiaat til min fars forældre. Jeg husker ikke noget fra den- gang. - Mine første erindringer er fra sygehuset efter hundeo- verfaldet. Moster og kusine - Efter et forlangende fra min mor, flyttede min søster og jeg til hendes forældre, og her boede vi, indtil vi flyttede sammen med min mor igen. Der var jeg blevet ni år. Det var under opholdet hos mine bedsteforældre, at det seksu- elle misbrug fandt sted. Det foregik når min moster var barnepige for min søster og mig. - Jeg vidste ikke hvad der foregik, jeg kunne ikke sætte ord på, men reaktionerne ude- blev ikke. - Når min moster skulle passe os, fik hun hver gang udtrykkeligt besked på ikke at forlade os. Alligevel gik hun hver gang, hun havde forgre- bet sig på mig. Jeg var altid meget ulykkelig bagefter, og stillede mig somme tider udenfor huset og græd så højt, at naboerne tilkaldte mine bedsteforældre. - Jeg tror at både min moster og den kusine der har forgrebet sig på mig, begge har været udsat for seksuelt misbrug. Jeg mener ikke, et sundt og rask menneske vil udsætte andre for den slags. Min kusine nænnede sig nær- mest som i søvne, når jeg overnattede hos dem. Så sov vi på gulvet på flere madras- ser. Efter overgrebet fjernede hun sig langsomt og lige så lydløst, som hun var kommet. Reaktionerne Reaktionerne oven på de mange indre spændinger hos drengen var voldsomme. Han var ulydig og umedgørlig i skolen, og var årsag til megen uro. Han husker, hvordan han gik og tog pigerne i skridtet, og fik de andre drenge i klas- sen til at gøre det samme. - Jeg var den første af mine jævnalderende, der begyndte at ryge, den første til at sniffe og den første til at drikke. Jeg var ti år, da jeg drak mig fuld første gang. Det var også omtrent det tidspunkt, jeg be- gyndte at sniffe, i starten var det meget sjældent, men det blev hurtigt til hver dag. Jeg sniffede alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, lim, fortynder, lightergas, parfu- me, benzin og sågar alminde- ligt gas. Jeg fandt mig et mørkt sted, hvor jeg kunne sniffe i fred. Jeg har oplevet at begynde med at sniffe om aftenen, og først komme til mig selv om morgenen. Tilværelsen blev efterhånd- en mere og mere uholdbar for den mindreårige dreng. Det der startede som rudeknuseri og anden hærværk på skolen blev til en lang række tyveri- er, for at skaffe noget at drik- ke. Han blev en meget betroet pusher for byens hashbag- mænd, og var i det hele taget involveret i en masse af den kriminalitet, der foregik i byen. - Jeg passede naturligvis ikke min skole, og holdt mig så meget væk hjemmefra som muligt. Efterhånden, som problemerne voksede, begyndte min mor at slå mig, i starten var det en lussing, men det endte med alvorlig, korporligt vold. Skudepisode Den unge mands tilværelse var til sidst ikke andet end én lang rus. Han tænkte hele tiden på at beruse sig, enten med euforiserende stoffer eller sprut. Pengene skaffede han ved indbrud, som han selv tilrettelagde og fik andre til at hjælpe sig med. Han var meget berygtet som ballade- mager og stillede for eksem- pel op i forsamlingshuset, når der var dansemik, og gjorde sit til at ødelægge stemnin- gen. - Som 16-årig blev jeg an- holdt af politiet, efter jeg hav- de truet to forbipasserende med at skyde dem. Jeg havde også affyret skud på må og få, heldigvis uden at ramme nogen. Jeg havde drukket vodka og elfantøl og huskede intet som helst fra begivenhe- derne. Det er bare nogle eksem- pler fra den endeløse række af kriminelle handlinger, den unge mand var involveret i, indtil han en dag blev opfor- dret af en pædagog til at skri- ve om sin problemer. T ræningsskolen - Efter nogle år hvor jeg sejle- de med trawler, flyttede jeg ind på »Træningsskolen« i Aasiaat. Mens jeg sejlede, drak jeg hele min hyre op hver gang jeg kom i land. - På »Træningsskolen« var der for første gang en pæda- gog, der fik mig til at skrive om mine problemer. I starten skrev jeg ganske kort, men efterhånden blev det til mere, og det var en utrolig befrielse at kunne lukke nogle af de indestængte hemmeligheder ud. I dag er den 27-årige nået længere i sin bearbejdning af de traumer han er blevet på- ført som barn, men han føler, at der er lang vej endnu. På trods af psykologbehandling, samtaler med præster, med sin sagsbehandler og fors- tående familiemedlemmer føler han, at det er en kamp, han i sidste ende må føre selv. For han er fast besluttet på at vinde, også selvom han må kæmpe hårdt. Borgmester Agnethe Davidsen ikioqatigiinnissatsinnik kaammattuivoq. Borgmester Agnethe Davidsen appellerer til, at vi hjælpes ad. Snak ikke udenom det centrale NUUK (JB) - Borgmester Agnethe Davidsen, Nuuk, havde ikke regnet med at få sådan en gang lussin- ger, som da hun opfordre- de foreningerne i byen til at hjælpe med til at holde øje med de unge menne- sker. Appellen skal ses på baggrund af de ungdom- skriminalitet, der synes at blomstre, og hvis råhed og karakter har rystet byen. Men både enkeltperso- ner og foreningsfolk har været ude med riven og finder ikke, at det er fore- ningernes »arbejde« at forhindre de unge i at komme ud i kriminalitet. Idrætsforeningen GSS fandt endda anledning til at kritisere kommunen for at yde et milliontilskud til anlægget af en golfbane i byen. Til AG siger Agnethe Davidsen, at hun er oprig- tigt ked af kritikken. - Jeg gik ud med en melding på baggrund af den ulykkeli- ge situation, vi har med ungdomskriminaliteten, og jeg fandt det helt natur- ligt at bede alle og enhver om hjælp til at løse opga- ven. - Derfor blev jeg også glad, da Svend Junge øje- blikkeligt kvitterede med sin ide om et ungdoms- diskotek, og jeg havde slet ikke ventet, at nogen kun- ne falde over mig på grund af appellen. Borgmesteren fortæller i øvrigt, at kommunalbe- styrelsen har besluttet at ansætte en kulturmedar- bejder fra 1. januar for herigennem at styrke hele foreningslivet - altså ikke blot idrætsforeningerne. Agnethe Davidsen for- klarer, at kritikken af kommunens egagement i anlæggelsen af en golfba- ne er skudt helt forbi. - For det første kan jeg ikke se, hvad den sag har med vore ungdomskriminalitet at gøre, og for det andet er det ikke rigtigt, at vi har ydet tilskud i millionklas- sen. Sandheden om den sag er, at kommunen har givet en lånegaranti på 825.000 kroner, og i den- ne særlige forbindelse er risikoen for at de kommer til udbetaling slet ikke til stede. Allerede nu er garantibehovedet under 700.000 kroner. Agnethe Davidsen gør opmærksom på, at golf- klubben er en forening, der allerede har vist, at den kan klare sig selv, idet den selv har skaffet finan- sieringen på 4,2 millioner kroner til veje. Kommu- nens eneste tilskud er 200.000 kroner. Nuuks borgmester slut- ter med endnu en gang at appellere til alle om at arbejde sammen om at løse byens problemer med kriminalitet blandt børn og unge, og at løsningen af dette problem bliver det centrale i diskussionen. - Det er det, min appel gik ud på, og det er synd, hvis budskabet drukner i en diskussion om helt andre forhold, slutter Agnethe Davidsen. ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.