Atuagagdliutit - 02.12.1997, Síða 8

8
Nr. 93 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Mange hensyn skal tages når
TAC'en for rejer fastsættes
Uanset hvad beslutningen bliver, får den store konsekvenser for rigtigt
mange mennesker - både til havs og på land
Takuneqarsinnaavoq raajat pisarineqartartut tonsinngorlu-
git qanoq oqimaatsigisartut, kipparissunilu takuneqarsin-
naapput raajartarisassatut:naatsorsuunneqartut. Kittoraa-
serlugu titartakkami ikileriaal tassaavoq aalisakkanik misis-
suisartut naatsorsuutigisaat TAC-p 55.000 tonsinngortinne-
rata sunniutigisinnaasai.
Figuren viser udviklingen i fangsten af rejer i tons, mens
kurven med firkanter viser det beregnede antal af rejer, der
er fanget. Faldet, der er tegnet ind med stiplet kurve, er
biologernes beregning af virkningerne hvis TAC'en
nedsættes til 55.000 tons.
det, der i 1997 er på under
NUUK (TK) - Ved samme tid
sidste år var lederen af Grøn-
lands Naturinstitut - Klaus
Nygaard - en glad mand.
Dengang mente biologerne, at
der ikke længere var tale om
en fortsat faldende tendens i
bestanden af rejer, men deri-
mod om stabilitet.
I dag er han - som han ud-
trykte det på pressemødet,
hvor biologerne fremlagde
deres rådgivning for fiskeriet
efter rejer i 1998 - »en traditi-
onelt bekymret biolog«. Den
stabilitet, som biologerne
håbede var indtruffet, har
nemlig ikke kunnet bekræftes
gennem årets undersøgelser
af rejebestanden - en bestand,
der hvert år betyder beskæfti-
gelse til flere tusind menne-
sker, både på havet og på
land, og som samtidig er den
ressource, der reelt er Grøn-
lands eneste eksportvare.
Derfor er det ikke helt lige-
gyldigt, hvordan vi som land
og folk forvalter den ressour-
ce, der årligt skaffer Grønland
indtægter tæt på 2 milliarder
kroner.
- Fangsterne har konstant
ligget over det, vi som biolo-
ger har anbefalet. Derfor er
rådet om en nedsættelse af
fangsterne alvorlig ment, for
følges rådene ikke, vil der
være stor sansynlighed for, at
det bliver nødvendigt at redu-
cere fangsterne yderligere i de
kommende år.
Tilbagegang i fangsten
af rejer siden 1992
Fangsten af rejer toppede i
1992 med 86.800 tons. Siden
har fangsterne været faldende
- både inden- og udenskærs.
Til sammenligning blev der
for eksempel i 1996 fanget
17.400 tons indenskærs, og
46.200 tons udenskærs, eller
69.200 tons.
Alligevel har landsstyret i
hvert af årene valgt at fastsæt-
te en TAC, der lå væsentligt
over det biologerne anbefale-
de, selvom TAC’en er den
biologiske vurdering af, hvor
mange tons, der kan fiskes,
uden at bestanden går tilbage.
TAC'en for 1997
En undtagelse var dog fast-
sættelsen af TAC’en for
1997. Her fulgte politikerne
rent faktisk biologernes anbe-
faling.
Anbefalingen var et samlet
fiskeri på 60.000 tons i grøn-
landsk og canadisk område,
men de skrev samtidig, at et
»fiskeri på 67.000 tons også
kan være bæredygtigt«. Sam-
tidig tilføjede de dog, at et
sådant fiskeri ville »formind-
ske chancen for, at bestanden
blev genopbygget til niveauet
før 1990’eme«.
Efterfølgende fastsatte
landsstyret TAC’en til 64.600
tons i det grønlandslandske
område. På den måde blev der
også plads til canadiernes
fiskeri efter rejer i Davisstræ-
500 tons.
TAC'en fastsættes
af landsstyret
Nu skal biologernes indstil-
ling til landsstyret for 1998
drøftes i Fiskerirådet, der er
det organ, der rådgiver lands-
styret. Den endelige afgørelse
om, hvor stor kvoten bliver,
træffes af landsstyret, og ven-
tes at foreligge i starten af
december.
Den biologiske rådgivning,
politikerne skal tage stilling
til, er udarbejdet på baggrund
af oplysninger fra det kom-
mercielle fiskeris logbøger fra
1976 til 1997, hvor den gen-
nemsnitlige fangst pr. trawlti-
me er beregnet. Desuden ind-
går oplysninger fra Grønlands
Naturinstituts egne trawlun-
dersøgelser siden 1988 af
størrelses- og kønssammen-
sætningen i bestanden, vurde-
ret ud fra de biologiske under-
søgelser samt stikprøver fra
det kommercielle fiskeri.
Mindre biomasse - og
stadigt mindre rejer
På pressemødet i sidste uge,
kunne biologerne slå fast, at:
* Fiskeritrykket ikke er fal-
det op gennem 1990’erne,
målt på antallet af rejer, der
er fanget, selvom fangsterne
er reduceret - fra 86.800 tons
i 1992 til 69.200 tons i 1996.
* Biomassen er faldende -
og har været det konstant
siden 1993. Værst ser det ud i
området vest og nord for
Disko. Her er der ingen store
koncentrationer af rejer, lige-
som der heller ikke er fundet
store rejer i de traditionelt
gode fiskeområder nord og
vest for Store Hellefiskeban-
ke, samt i det canadiske
område. Der hvor forekom-
sterne er stabile er i Disko-
bugten, i områderne ud for
Nuuk og Paamiut, samt i Juli-
anehåbsbugten.
* De rejer, der fanges, bli-
ver stadig mindre, hvilket
betyder en højere beskatning
af de små rejer, og dermed
også en lavere rekruttering til
hun-gruppen (de store rejer).
Den gennemsnitlige vægt af
en fanget reje er fra 1980 til
1996 faldet med fire gram -
fra 11,6 gram til 7,6 gram.
* Fiskeriet og bestandene
af rejer er flyttet fra de traditi-
onelle fiskepladser, til syd for
66 grader nordlig bredde. Det
er bekymrende, fordi der syd
for 66 grader (udmundingen
af fjorden ved Kangerlussu-
aq) er væsentligt mindre area-
ler, hvor rejerne kan opholde
sig, fordi de typisk lever på
vanddybder mellem 350 og
ned til 400 meter.
Effekten af det store
fiskeri
- Det, vi som biologer frygter
er, at det, vi nu ser i vores
undersøgelser, er effekten af
det meget store fiskeri først i
1990’erne, siger direktør
Klaus Nygaard fra Grønlands
Naturinstitut.
- Da I fremlagde rådgivnin-
gen i 1997, var I som biologer
overbevist om, at der var sket
en stabilisering af bestanden.
Hvad er det, der har ændret
sig på bare et år?
-1 1996 viste både det kom-
mercielle fiskeris og vore
egne data, at den faldende
tendens i bestanden var stop-
pet. Desuden så det sidste år
ud til, at der ville være en god
rekruttering af rejer, der kun-
ne indgå i fiskeriet. Det holdt
ikke stik.
- Rekrutteringen af årgan-
gen fra 1990 til hungruppen -
(de store rejer) som er kom-
mercielt interessante - var
ikke så stor, som vi havde for-
ventet, og den var utilstræk-
kelig til at opretholde fang-
strateme af store rejer i fiske-
riet i 1997. Samtidig er årgan-
gen fra 1993 ikke så stor, som
vi sidste år troede. Den vurde-
rer vi nu til kun at være gen-
nemsnitlig. Derfor forventes
rekrutteringen til hungruppen
i 1998 at være under middel -
og derfor er vi tvunget til som
biologer at anbefale en sænk-
ning af fangsterne til 55.000
tons, hvis Grønland på længe-
re sigt skal have størst muligt
samfundsøkonomisk udbytte
af rejebestanden i Davisstræ-
det.
En svær beslutning
Uanset, hvad landsstyret be-
slutter, vil det have konse-
kvenser for rigtig mange
mennesker.
Hvis beslutningen bliver, at
biologernes råd skal følges,
vil det betyde en nedskæring
af fiskeriet fra 67.000 tons til
55.000 tons, eller cirka 20
procent. Og altså også 20 pro-
cent færre råvarer, hvilket
igen vil påvirke beskæftigel-
sen - såvel til havs som på
Royal Greenlands landanlæg,
der i forvejen mangler råvarer
for at kunne udnytte kapacite-
ten.
For at afbøde virkningerne
på beskæftigelsen i land kan
landsstyret vælge at ændre
fordelingen af kvoten mellem
den inden- og udenskærs flå-
de, men det er en beslutning,
der så til gengæld fører en
række andre konsekvenser
med sig, blandt andet en
dårligere rentabilitet i det
havgående fiskeri.
Under alle omstændighe-
der:Nogen let beslutning er
det ikke, og det er helt sikkert,
at nogen vil være utilfredse,
når politikerne offentliggør
deres beslutning. Om det er
fiskerne inden- eller
udenskærs, arbejderne på
Royal Greenlands landanlæg
eller biologerne - ja, det kan
kun tiden vise.
Direktør Klaus Nygaard:
- Pisarisartakkat uagut aali-
sakkanik misissuisuusugut
inassutigisartakkatsinnit
amerlanerujuarsimapput.
Direktør Klaus Nygaard:
- Fangsterne har konstant
ligger over det, vi som
biologer har anbefalet.
Det gennemsnitlige centrum for rejefiskeriet, Vestgrønland 1987-97
Ar
Kitaani raajamiartarfit qitiuffgisaat ukiut qulit
kingulliit ingerlanerini agguaqatigiissillugu
allomiusanik sanimukartunik pingasunik kujammut
nikikkiartorput, ullumikkullu allorniusaq avannamut
66 gradip kujatitsiaaniilluni, Kangerlussuup paavata
nalaani kujatinnguaniluunniit.
Det gennemsnitlige centrum for rejefiskeriet ved
Vestgrønland har indenfor de sidste 10 år bevæget
sig mere end tre grader mod syd, og foregår i dag
under 66 grader nordlig bredde, eller udfor eller syd
for udmundingen af Kangerlussuaq.
Kujavalemerpat?
Raajat kujammut nuupput -
aalisariat malinnaapput,
aalisakkanilli misissuisut naluaat
suna peqqutaanersoq.
Isumakuluutaavoq
NUUK (TK) - Raajat ku-
jammut nuupput, aalisa-
riallu - tupinnanngitsumik
- malinnaapput.
- Ukiut quliinnaat i-
ngerlanerini Kitaani raa-
jamiarfiusartut allomiusa-
nik sanimukartunik aggu-
aqatigiissillugu pingasu-
nik kujammut nikittarput.
Tamanna isumakulunnar-
poq, naluarpummi sooq
taamaattoqarnersoq,
Carsten Hvingel, Pinngor-
titaleriffimmi aalisakka-
nik misissuisoq, oqarpoq.
1987-imi raajamiarfiu-
sartut qiterivaat allomiu-
saq avannamut sanimu-
nartoq 69 grader - Qeqer-
tarsuup nalaani - ukiulli
pingasuinnaat ingerlaneri-
ni gradinik marlunnik ku-
jammut nuuppoq. 1989-
imili nikeriartamerat arri-
illivoq, nalunanngilarli
qanoq pisoqariartortoq:
Raajarniarfiit nikikkiartu-
innarput, ullumikkullu 66
grader kujammut pillu-
teqqalaarpaa, Sisimiut ku-
jaqqutitsiarlugu.
- Issittumik pinngorti-
taq sunnerneqarsimaqaaq.
misissuinigullu allat tun-
ngavigalugit ilisimavarput
pissutsit allanngupallas-
sinnaasut. Assersuutigalu-
gu ilimanarsiartuinnarpoq
timmissat imarmiut mi-
luumasullu imarmiut
aamma kujavariartortut,
Carsten Hvingel oqarpoq,
pissutsilli ima paasiumi-
naatsigaat, paasinniaaree-
raluarluta suli paasisima-
sakiffigeqalutigit.
- Taamaattumik peqqu-
taasinnaasut paasiniarsa-
raagut, ataatsimulli akis-
sutissaqartinnissaat ajor-
nakusooqaaq.
Økologisk skift?
Rejerne flytter sydpå - og
fiskeriet følger med, men
biologerne ved ikke hvorfor.
Og det bekymrer
NUUK (TK) - Rejerne er
flyttet sydpå, og fiskeriet
er - helt naturligt - fulgt
med.
- På bare 10 år har det
gennemsnitlige centrum
for rejefiskeriet ved Vest-
grønland bevæget sig over
tre grader sydpå. Og det er
bekymrende, for vi ved
ikke hvorfor, siger Carsten
Hvingel, der er biolog hos
Grønlands Naturinstitut.
I 1987 lå centrum af
rejefiskeriet ved 69 grader
nordlig bredde - altså
udfor Disko - men på bare
tre år flyttede centrum sig
to grader sydpå. Siden
1989 er udviklingen gået
langsommere, men ten-
densen er klar: Rejefiske-
riet flytter sig stadig, og
foregar i dag omkring lidt
under 66 grader, et godt
stykke syd for Sisimiut.
- Miljøet i Arktis har
altid været udsat for store
svingninger, og fra vore
andre undersøgelser ved
vi, at forholdene hurtigt
kan ændre sig. For eksem-
pel er der noget der tyder
på, at bestandene af hav-
fugle og havpattedyr også
er på vej sydpå, siger
Carsten Hvingel, men det
er meget komplicerede
mekanismer, som vi - når
det kommer til stykket -
ved meget lidt om.
- Derfor prøver vi at fin-
de nogle begrundelser,
men entydige svar er
svære at give.