Atuagagdliutit - 17.09.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 17. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@tellamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Nunarput tamaat politik!
AMIGAATAAVOQ tusagassiuutit pillugit
ataatsimut politikeqarneq. Inissami maani
tamanna akuttunngitsumik eqqaasarsima-
varput, maannakkulli tamanna piffissaa-
jaatigissanngilarput. Aammattaaq amigaa-
tigaarput angallannermut ataatsimut politi-
keqarneq, iluamik paasiumallugu qanoq
ililluta angalasassanerluta. Aammalu ami-
gaatigilluinnarparput peqqinnissamut inun-
nillu isumaginninnermut politikeqarneq
erseqqissunik anguniagaqarfiusoq, qanoq
ililluta paarineqassanerluta, isumagineqas-
sanerluta katsorsarneqassanerlutalu, ta-
mannalu qanoq ililluni piviusunngortinne-
qassanersoq.
Immaqalu aamma amigaatigaarput Ka-
laallit Nunaat tamaat eqqarsaatigalugu po-
litikeqameq.
Amigaatigaarpummi ineriartornermi
anguniagaqameq, politikeqamerlu taama-
tut anginiagaqamissatsinnut aqqutissarput.
Taamatummi misigisimapput qinersisartut,
maanilu AG-mi paasilluarsinnaavarput
pasinnittarmata politikerit nassuerutigigaat
avammut siammaanissaq, kisiannili eqite-
rineq isumagalugu.
Ullumikkut aviisimi Aasianni borgme-
sterip Ane Hansen-ip ersissutigaa Kalaallit
Nunaanni kommunet mikisut siunissami
puigomeqamissaat, piffissap ingerlanerani
sunniuteqarnertik annaassagaat, taamalu
nunap assinganit peerneqarlutik.
Ilaatigut tamatumunnga pissutaavoq qi-
nersisameq pillugu inatsisissaq piviusun-
ngortinniameqartoq. Inatsisissaq malillugu
Nanortalimmiit Uummannamut kommunet
tamarmik ataatsimut qinersivinngussapput,
sinneri kisimik qinersiviulersussat. Aam-
malumi Siumumi Atassummilu politikerit
ilaat isumaqarput nunarput tamarmi ataat-
simut qinersivinngortinneqassasoq.
Ane Hansen-ip ersissutigaa kommunet
mikisut taamaaliornikkut Inatsisartuni de-
mokrati malillugu sinniisoqamertik anna-
assagaat, ineriartornerlu annerusumik isu-
magineqalissasoq ineriartortitsiviusuni an-
nemi, tamannalu ilaatigut allaaserineqarsi-
mavoq siunissami ataatsimut akeqartitsi-
nerup atorunnaarsinneqarnissaanut atatillu-
gu.
Ilaasa suli anguniarpaat najugaqarfiit
mikisut pigiinnarneqarnissaat siuarsame-
qamissaallu, ilaasali kissaatigalugu Kalaal-
lit Nunaat pissutsinut naleqqussartariaqar-
toq. Ilaannikkut isumaqartoqartarpoq ilaa-
sa pineqartut marluutillugit anguniaraat.
Taamaatumik amigaatigaarput Kalaallit
Nunaat tamaat eqqarsaatigalugu politi-
keqarneq.
ATAATSIMUT politikikkut anguniaga-
qarnermi pingaaruteqarluinnarpoq pisuus-
sutit pitsaanerpaamik atorluamiarneqamis-
saat. Taamaattumik soqutaanngilaq innut-
taasut pillugit qanorluunniit poilitikeqar-
neq illersoraluarutsigu. Pisariaqarpoq ine-
riartornermi siuarsaasutta isumaqatigiillu-
tik isumaginninnissaat. Ilaqutaasinnaan-
ngilaq ilaasa avammut siammaanissaq su-
lissutigippassuk, ilaasalu eqiterinissaq su-
lissutigalugu. Tamatumani nukiit atulus-
sinnaassanngilavut, aammali aningaasat
piffissarlu atulussinnassallugit. Pineqartul-
lu marluk naammattumik piginngilavut.
Naalakkersuisut siulittaasuat inuuissior-
nerminut atatillugu quppemeq 10-13-imi
apersorneqamermini oqarpoq, nammineq
pissarsiarisinnaasatta piginerat sungiuttari-
aqaripput. Nunap pisuussutai namminerlu
pissarsiarisinnaasavut inuussutigisariaqar-
pavut. Tassalu pissusiviusunut naleqqus-
sartariaqarpugut.
Taamaattumik piareersimaffigisariaqar-
parput piniagassat tamarmik killilersor-
neqalernissaat. Qangatut killilersorneqan-
ngitsumik piniartarneq oqaluttuaannan-
ngorpoq. Pisuussutivut sapinngisamik
atorluamiassavavut, tassalu siunissami ilu-
aqutigalugit inuussutigalugillu.
Kisiannili naleqqussameq asattuussineq
ajorpoq. Naleqqussamerup isumagaa pis-
sutsit malillugit inuulernissaq, taakkulu
allamik isummerluta angusinnaanngilavut.
Ilisimagutsigu timmissat aalisakkalluunniit
1.000 tonsit pisassaasut, iluaqutaasinnaan-
ngilaq 2.000 tonsinik pisaqarsimagutta.
Pisariillisaanermi aningaasanik sipaassa-
gutta iluaqutaanavianngilaq aaqqissuusse-
riaatsit silaqassutsimut naleqqutinngitsut
atorniaannassagutsigit. Taamaassappat al-
latut ajornartumik piareersimaffigissavar-
put nunap immikkoortuisa ilaanni inuit
eqitemeqamissaat. Taamaassappat taman-
na akuersaartariaqarparput, taamalu pui-
gorlugit periaasitoqqat kulturilu pillugit
ajunngitsumik oqarniartamerit. - Imaluun-
niit piareersimaffigalugu najukkatsinni
najugaqaannamissarput, nammineq akiliil-
luta navialisinnaallutalu.
KALAALLIT NUNAANNUT POLITI-
KEQARNEQ nunani allani politikeqamer-
mut allaassuteqanngilaq, politikip kingu-
nerisinnaasai eqqarsaatigalugit. Taamaat-
tariaqanngilarmi. Taamaattumik nunat
namminersorneruffiillu allat assigalugit
akuersaartariaqarparput inuunermi atuga-
rissaarneq aningaasanik naleqarmat.
Maannakkutullu atugaqaannassagutta ani-
En samlet grønlandspolitik
DER MANGLER en samlet mediepolitik.
Det har vi ofte været inde på på denne
plads og skal ikke ofre mere tid på det i
denne omgang. Vi mangler også en samlet
trafikpolitik, hvor vi gør os klart, hvordan
vi skal rejse. Vi mangler så sandelig også -
om noget - en sundheds- og en socialpoli-
tik med klare mål for, hvordan vi skal pas-
ses, plejes og behandles, og hvordan det
skal kunne lade sig gøre.
Men måske mangler vi ligefrem en sam-
let grønlandspolitik.
Vi mangler i alt fald et mål med udvik-
lingen og en politik, der kan bringe os frem
til det.
Sådan føler i det mindste vælgerne det, og
her på AG forstår vi undertiden godt dem,
der har mistanke om, at politikerne ved-
kender sig en decentralisering, men i prak-
sis centraliserer.
I dagens avis giver borgmester Ane Han-
sen i Aasiaat udtryk for sin frygt for, at de
små kommuner i fremtidens Grønland bli-
ver glemt, at de mister deres betydning og
med tiden forsvinder fra landkortet.
Anledningen er blandt andet den nye val-
glov, som er under optræk. Efter den skal
alle kommuner fra og med Nanortalik til og
med Uummannaq danne én fælles valgk-
reds, mens resten får hver sin. Der er oven
i købet politikere både i Siumut og Atassut,
der mener, at skridtet skal tages fuldt ud, så
hele landet bliver én stor valgkreds.
Ane Hansen frygter, at de små kommu-
ner på denne måde mister deres demokrati-
ske repræsentation i Landstinget, og at
udviklingen koncentreres om de store
vækstcentre, som det blandt andet har
været skildret i forbindelse med fremtidens
ophævelse af ensprissystemet.
Nogle går fortsat ind for bevarelse og
fremme af de små steder, mens andre
ønsker, at Grønland skal tilpasse sig.
Undertiden får man indtryk af, at nogle
mener begge dele.
Det er defor vi mangler en samlet grøn-
landspolitik.
EN SAMLET politisk målsætning er sim-
pelthen en forudsætning for, at vi udnytter
ressourcerne bedst muligt. Og så er det
ligegyldigt, om vi går ind for den ene eller
den anden befolkningspolitik. Det er nød-
vendig, at de, der trækker os fremad gen-
nem udviklingen, trækker i samme retning.
Det går ikke, at nogle arbejder med decen-
tralisering og andre med centralisering. Så
spilder vi ikke bare kræfter, men penge og
tid. Og ingen af delene har vi for meget af.
I et stort fødselsdagsinterview på siderne
10-13 siger landsstyreformanden, at vi må
vænne os til, at vi kun har det, vi selv kan
skaffe. Vi må leve af landets ressourcer, og
hvad vi selv kan frembringe. Vi skal kort
og godt tilpasse os virkeligheden.
Derfor må vi indstille os på, at alle fangs-
tarter bliver kvoteret. De gamle dage med
fri jagt er historie. Vi må udnytte ressour-
cerne optimalt, det vil sige på en sådan
måde, at vi i al fremtid kan høste af dem og
overleve på dem.
Men tilpasningen er nådesløs. Tilpasnin-
gen betyder jo, at man indretter sig efter
vilkårene, og dem kan vi ikke gå på kom-
promis med. Hvis vi ved, at en bestand af
fugle eller fisk kan beskattes med 1.000
tons, så nytter det ikke noget, at fange
2.000 tons. Og hvis vi skal spare penge ved
rationalisering, ja så nytter det ikke noget
at holde fast i irrationelle strukturer og
organisationsformer. Så bliver vi nødt til at
bide i det sure æble og indstille os på
befolkningskoncentration nogle steder. Og
så må vi acceptere det og glemme de fine
argumenter om tradition og kultur. - Eller
indstille os på at blive på stederne for egen
regning og risiko.
GRØNLANDSPOLITIK adskiller sig ikke
fra politik andre steder, hvad angår politisk
konsekvens. Det bør den i alt fald ikke. Det
betyder, at vi som alle andre lande og selv-
ngaasanik sipaartariaqarpugut. Kalaallit
Nunaat eqqomeqajasuararsuuvoq, pisari-
aqarporlu annikinnerpaamik aningaasar-
tuuteqartamerup ineriartortinnissaa, ukiut
pissakilliorfiusut piareersimaffigiumallu-
git-
Tamatuma innuttaasunit paasineqamiss-
aani politikerit akisussaapput. Paasinnitto-
qanngippammi akuersaartoqarsinnaanngi-
laq. Taamaattumik amigatigaarput erseq-
qissumik anguniagaqartumik ataatsimoor-
tumik Kalaallit Nunaannut politikeqarneq -
assersuutigalugu inuiaqatigiit imminnut
ingerlassinnaasut - tamatumalu qanoq ilil-
luni anguneqarnissaanut pilersaaruteqar-
neq. Tamatumunngalu atatillugu erseqqis-
sumik paasitinneqassaagut aningaasartuutit
qanoq annertutiginersut, pilliutaasinnaa-
sullu pillugit. Qanga inuiaqatigiinni atu-
gaasimasut ineriartomermit pinngitsoora-
tik sunnemeqarput, taamaattumik uagut -
politikerit ilagalugit - tamanna ammasumik
oqallisigisariaqarparput. Siunissap qanoq
naleqamissaa ilisimassavarput akuersaar-
lugulu, tamannami akilemeqartariaqarmat.
Siulliullutillu paasitinneqartussat tassaap-
put siulliullutik sunnemeqartussat.
Ajuusaamartumilli Kalaallit Nunaannut
ataatsimut politikeqanngilagut, taamaattu-
mik nuna iluarinanngitsumik nalaatsomik-
kut pisumik ineriartorpoq. Ineriartortitsi-
nermut politiki pisariaqartumik suliaqarta-
riaqarpoq ineriartortitsiviit alliartortut siu-
arsameqamissaannik. Kisiannili ammasu-
mik sulisoqartariaqarpoq asuliinnartitsinis-
saq, kukkusumik aningaasaliissuteqamerit
Kalaallit Nunaannilu pakatsinerit eqqun-
ngitsuliomerusut pinaveersaamiarlugit.
styrede områder er nødt til at acceptere, at
levestandard koster. Og skal blive blive
ved med at klare os som nu, skal der spa-
res. Grønland er sårbart, og vi er nødt til at
udvikle det mindst mulige omkostningsni-
veau for at være rustet til at stå imod i
dårlige tider.
Det er politikernes ansvar at gøre dette
begribeligt for borgerne. Og uden forståel-
se ingen accept. Derfor mangler vi en sam-
let grønlandspolitik med et klart mål - for
eksempel om et selvbærende samfund - og
en plan for, hvordan det nås. Samtidig skal
vi have klar besked om omkostningerne,
om ofrene. Det samfund, vi havde engang,
bliver uundgåeligt påvirket af udviklingen,
og det skal vi - og politikerne - snakke
åbent om. Vi skal kende prisen for fremti-
den og acceptere, at den skal betales. Og
dem, der først og fremmest skal have
besked, er dem, det først og fremmest går
ud over.
Desværre har vi ikke nogen samlet grøn-
landspolitik, og derfor udvikler landet sig
mere tilfældigt, end godt er. Udviklingen-
politikken må nødvendigvis arbejde med at
fremme de ekspanderende vækstområder.
Men der skal spilles med åbne kort for at
undgå spild, fejlinvesteringer og de mest
urimelige skuffelser i det øvrige Grønland.