Atuagagdliutit - 17.09.1998, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 17. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Soqutigisaqaqatigiiffik
illoqarfinnut mikinemut
Ane Hansen isumaqarpoq KANUKOKA illoqarfinnut mikinernut
sullissinngippallaartoq
AASIAAT(LMK) - Aasianni
borgmesteri Ane Hansen isu-
maqarpoq kommunit minne-
rit ineriartornikkut ajornar-
torsiortinneqartut ataatsimut
soqutigisaqaqatigiiffiliortari-
aqartut. Illoqarfiit annerit si-
samaannaat piorsaaffigine-
qamerannut illuatungiliisin-
naasumik. Ineriartornerup
taamatut ingerlaannarnissaa
kommuninut minnernut ki-
ngunerlutsitsisinnaasoq Ane
Hansen naliliivoq. KANU-
KOKA isomartorsiorpaa o-
Mindre kommuner skal
have egen organisation
Ane Hansen mener, KANUKOKA gør for lidt for de
mindre kommuner
AASIAAT(LMK) - Borgme-
steren i Aasiaat, Ane Han-
sen, mener at de mindre og
udviklingstruede kommuner
bør danne deres egen interes-
seorganisation. I forslaget
argumenterer hun med, at
KANUKOKA ikke har været
involveret nok i at begrænse
den udvikling, der i de sene-
ste år har har koncentreret
udviklingen til de fire største
byer.
- Placering af hjemmesty-
reinstitutioner og virksomhe-
der koncentreres i stadig
større omfang i de fire ud-
valgte hovedbyer, som der-
ved får en tiltagende vækst,
mens alle andre byer går til-
bage.
- I takt med at de største
byer udvikler sig og bliver
rigere, bliver de i stand til
selv at investere i yderligere
ny udvikling, og er derved
inde i en automatisk selvfor-
stærkende fremgang.
- Andre byer kommer ind i
den modsatte situation, og
kan kun betragte deres egen
undergang, mens deres vilkår
bliver dårligere.
Ane Hansen mener, at det
bør være landsforeningens
opgave at sikre den mest
ligelige udlægning af hjem-
mestyrefunktioner blandt
alle foreningens medlems-
kommuner.
- Såfremt landsforeningen
ikke mener, at det er dens op-
gave, mener vi, at de udvik-
lingstruede kommuner bør
danne en interesseorganisati-
on for at støtte hinanden i en
fælles front over for hjem-
mestyret og andre, der har
betydning for kommunernes
fortsatte udvikling. Det er
ikke tanken med sådan en
sammenslutning at undergra-
ve KANUKOKAs arbejde,
men tværtimod at være med-
spiller ved at forsyne lands-
foreningen med informatio-
ner og komme med initiati-
ver, som så derved kan vide-
rebehandles.
Efter Ane Hansens mening
kan den aktuelle udvikling i
samfundet sammenlignes
med forholdene i 1960’erne.
Det sker sågar, at man hører
folk sige, at byer og bygder,
der ikke kan klare sig selv,
må gå til grunde.
-1 sidste ende vil udviklin-
gen formentlig resultere i
gennemgribende kommune-
sammenlægninger, hvor »be-
lastede« beboelser meget vel
kan ende med at blive ned-
lagt, fordi de delvis affolkes,
når de arbejdsdygtige ind-
byggere flytter til de få ud-
valgte byer.
- Er det sådan en udvik-
ling, man ønsker i Grønland,
skal vi blot forholde os passi-
ve, men hvis vi vil noget
andet, ja, så er det på høje tid
at gøre noget.
- Jeg mener ikke, at vi skal
have sådan en udvikling i
Grønland, siger Ane Hansen.
- Derfor bør de byer, som
kan være truet, stå sammen.
De mindre byer vil
blive tilintetgjort
IA fra Discobugten er stærkt uenige i
Siumuts forslag om ændring af valgkredse
NUUK(LMK) - Inuit Ataqa-
tigiit fra Diskobugten er
stærkt uenig i Siumuts lov-
forslag om ændring af valgk-
redse. Siumut foreslår, at den
nye lov træder i kraft inden
næste landstingsvalg, men
det bliver mødt med protest
fra Inuit Ataqatigiit i Disko-
bugten, som kræver en grun-
dig debat blandt vælgerne
forud for den endelige vedta-
gelse i Landstinget.
Ane Hansen, som er tals-
mand for Inuit Ataqatigiit fra
Diskobugten, mener, at man
ikke længere kan acceptere,
at partiet Siumut i sin ner-
vøsitet over ikke at- kunne
fortsætte som det største par-
ti prøver at snigløbe samfun-
det.
- Når vi synes, det er vig-
tigt, at forslaget bliver vurde-
ret grundigt, er det for at få,
hvilke konsekvenser det vil
få for de mindre byer. Man
kan kan forestille sig, at det
fortrinsvis bliver de større
byer, der bliver repræsenteret
i Landstinget, og dermed
frygte, at de mindre byer til
sidst bliver tilintetgjort.
- Når man tænker på de
forslag og tiltag, der er blevet
foretaget i de senere år, er det
efterhånden blevet tydelige-
re, at man har til hensigt ale-
ne at prioritere de større
byer, men det benægter man
altid. Det er forslaget om af-
skaffelse af ensprissystemet,
som går ud på at skabe vækst
i de fire største byer, et bevis
på. Derfor bliver borgerne
fra de mindre byer meget
usikre og modløse.
Ifølge forslaget får for
eksempel Nuuk, der ellers
har en kassebeholdning på
over 200 millioner kroner
årligt, et større tilskud, mens
mindre byer som Kangaatsi-
aq, Qeqertarsuaq, Ittoqqor-
toormiit, der ellers arbejder
på at klare sig, næsten aldrig
bliver hørt.
Hvis forslaget bliver ved-
taget, bliver valgkredsene
delt i fem. Én fælles valgk-
reds dækker byerne fra Na-
nortalik til Uummannaq,
mens Upernavik, Qaanaaq,
Ammassalik og Ittoqqortoor-
miit får hver sin valgkreds.
qarluni illoqarfiit minnerit
piorsarneqamissaannut suli-
nianngippallaartoq, taman-
nalu aaqqiiviginiarlugu kom-
muninut minnernut kaam-
maattuivoq immikkut soquti-
gisaqaqatigiiffiliussasut.
- Namminersornerullutik
Oqartussat paaqqinniffii su-
liffissuaataalu illoqarfinni
ikittuinnami annerusuni taa-
maallaat amerliartortinneqar-
put. Illoqarfiit taakku pisuun-
ngoriartuinnarput nammi-
neersinnaaleriartuinnarlutil-
lu. Tamanna illoqarfiit sinne-
risa killormuinnaq ingerla-
lernerannik kinguneqarpoq,
kisiannili inerisaavigineqan-
nginnertik pissutigalugu iki-
orfeqaratik nukillaaraluttuin-
narput.
Ane Hansen isumaqarpoq
kommunit ilaasortaasut nali-
giinnerusumik Namminer-
sornerullutik Oqartussat su-
liffeqarfiinik agguarneqartar-
nissaat anguniarlugu KANU-
KOKA oqallinnermut akule-
runnerusariaqartoq.
- Kattuffik isumaqaruni
tamanna suliassarinagu, isu-
maqarpugut kommunit ineri-
artornikkut ajomartorsiortin-
neqartut ataatsimut soqutigi-
saqaqatigiiffimmik pilersitsi-
sariaqartut, Namminersorne-
rullutik Oqartussanut alla-
nullu kommunit siuariartor-
nerannut pingaarutilinnut ta-
Borgmesteri Ane Hansen
persersoqatigiillutik akerliu-
sinnaasunik.
- Taamatut ataatsimoor-
nermut siunertaanngilaq KA-
NUKOKA-p suliai atorunna-
arsinneqassasut, kisiannili
soqutigisaqaqatigiiffik sule-
qataassasoq, paasissutissanik
kattuffimmut tunioraanikkut
suliassanillu ingerlateqqii-
sarnikkut iluaqutaasinnaa-
soq.
Ullumikkut inuiaqatigiit
atugaat pillugit Ane Hansen
isumaqarpoq ineriartorneq
1960-kkunni pissutsinut as-
sersuunneqarsinnaasoq. - il-
loqarfiit nunaqarfiillu nam-
mineersinaanngitsut immi-
niiginnarneqarnissaannik o-
qalunneq tusarsaavoq. Pior-
saanerup naggataatigut iner-
nerilissagunarpaa kommuni-
nik katiterineq, innuttaasullu
sulisinnaasut illoqarfinnut
ikittuinnamut suliffissalinnut
nutsemerisigut illoqarfiit mi-
kinerit inuerunnerannik ki-
nguneqartoq.
- Kalaallit Nunatsinni taa-
matut ineriartorneq kissaati-
gineqarpat uninngaannas-
saagut, kisiannili kissaatigi-
neqanngippat, aap, tassa pif-
fissanngorpoq qisuariarto-
qamissaanut. Illoqarfiit miki-
nerit ikioqatigiillutik soquti-
gisaqaqatigiiffiliornerisigut
tamanna iluarsineqarsinnaa-
voq.
Illoqarfiit mikinerit
nungutaassapput
Qinersiviit agguataarnerisa allanngortinneqarnissaannut
siunnersuummut Qeqertarsuup tunuani IA akerliuvoq
NUUK(LMK) - Qeqertar-
suup tunuani Inuit Ataqati-
giit qinersinermut inatsisip
allanngortinnissaanut Siu-
mummiit siunnersuutigine-
qartoq sakkortuumik akerle-
raat. Siumummiit siunner-
suutigineqarpoq, aappaagu
inatsisartunut qinersinngin-
nermi qinersiviit allanngor-
tinnissaat atuutilissasoq, ta-
mannalu Qeqertarsuup tunu-
ani Inuit ataqatigiit isumaqa-
taaffiginngilaat. Siunnersuu-
tip sukumiisumik inuiaqati-
giit akornanni nalilersorne-
qaqqaartariaqamera taakkar-
torpaat, sumiiffimmiit su-
miiffimmut assigiinngitsunik
kinguneqartussaanera pissu-
tigalugu.
Ane Hansen Qeqertarsuup
tunuani Inuit Ataqatigiit sin-
nerlugit oqaaseqartoq, isu-
maqarpoq partiip Siumup
partiitut annersaajunnaaler-
sutut uippallerluni inuiaqati-
giinnik qoqassiisutut iliuuse-
qartarnera akuersaarneqar-
sinnaajunnaartoq.
- Sukumiisumik nalilersu-
eqqaarmssaq piumasaraar-
put. Siunnersuut atuutilissa-
galuarpat, illoqarfinni miki-
nerusuni qanoq kinguneqar-
sinnaasoq ilisimaneqanngim-
mat. Annilaanngatigineqar-
sinnaavoq illoqarfiit inuttu-
nerusut kisingajammik inat-
sisartunut sinniisoqalersin-
naanerat, taamaalillunilu il-
loqarfiit mikinerusut nungu-
taagaluttuinnarnerat aarleq-
qutiginarsinnaalluni.
Nangillunilu Ane Hansen
oqarpoq ukiuni kingullerni
siunnersuutaasartut sulissuti-
gineqartartullu eqqarsaati-
galugit, nunatsinni illoqarfis-
suit sisamat kisimik ineriar-
tortinneqarnissaannik siun-
nerfilittut sulisoqarnera ersa-
rissingaluttuinnartoq, miser-
ratigineqartuarlunili.
- Taamaaliomikkut inuia-
qatigiit illoqarfinni minneru-
suneersut annertuumik nalor-
nisinneqartarput nukillaar-
sarneqarlutillu. Tamatumun-
nga takussutissatut tikkuar-
neqarsinnaasut ilaangaat akit
assigiikkunnaarnissaannik
siunnersuut, illoqarfiit angi-
nerit sisamat kisimik siuari-
artomissaannik kinguneqar-
tussaq. - Assersuutitut Nuuk
ukiumut 200 mio. kruunit
sinnerlugit aningaasanik ti-
goriaannarnik aningaasa-
ateqaraluartoq suli annerusu-
mik tapiissutinik pisartussan-
ngorlugu siunnersuutigine-
qarpoq. Akerlianilli illoqar-
fiit mikinerusut, soorlu Ka-
ngaatsiaq, Qeqertarsuaq It-
toqqortoormiullu suliniartua-
raluarput tusameqarpiamerli
ajorlutik, Ane Hansen nagga-
siivoq.
Qinersiviit agguataarnerisa
allanngortinnissaanut siun-
nersuut akuerineqassappat
qinersiviit tallimaannan-
ngortinneqassapput. Qinersi-
vik ataaseq Nanortalimmiit
Uummannamut isorartussu-
silik atuutilissaaq, illoqarfiil-
lu avinngarusumasut sisamat
Upernavik, Qaanaaq, Am-
massalik Illoqqortoormiullu
tamarmik immikkut qinersi-
veqalissallutik.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN