Atuagagdliutit - 17.09.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 17. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Lufthavnen i Aasiaat åbner lørdag den 17. oktober. Pris: 100 millioner kroner.
Aasianni mittarfittaaq arfminngornermi 17. oktober atorneqalissaaq. Akia: 100 millioner koruunit.
Aasianni mittarfik 17. oktober atulissaaq
Akeqarpoq: 97 millioner koruuninik, imaluunniit naatsorsuutigisamit 20 millioner koruuninik akikinnerulluni
NUUK (KK) - Oktoberip aal-
lartinnerani Sisimiuni mittar-
fittaap atoqqaartinneqamera-
ni nalliuttorsiorneq qaangiup-
pat, nalliuttorsiorneq Aasian-
nut nuunneqassaaq.
Mittarfiup pisortatigoortu-
mik atoqqaartinneqarnera
pissaaq arfininngomermi 17.
oktober, ataasinngomermilu
19. oktober Grønlandsflyp a-
ngallassinermut pilersaarutaa
atuutilissaaq.
Aasianni mittarfik 97 mil-
lioner koruuninik akeqas-
saaq, taamaalillunilu naat-
sorsuutigineqartumit 20 mil-
lioner koruuninik akikinne-
russalluni.
Mittarfiup tungaanut aqqu-
sineq 1,1 km-inik takissusilik
mittarfillu 799 meterinik ta-
kissusilik naatsorsuutigine-
qartumit akikinnerusimap-
put, illorsuartaali naatsorsuu-
tigineqartumit akisunerusi-
mallutik.
Mittarfiillu sananeqartut
allat aningaasat tungaasigut
aamma taamatut pisimapput.
Kingusinaameq
Aasianni mittarfiup atome-
qalemera ukiunik 14-inik ki-
ngusinaarluni pivoq.
1970-ikkut naalerneranni
Aasiaat Ilulissallu Qeqertar-
suup Tunuani mittarfeqaler-
sussasut siulliuniupput. Aasi-
aat ajorsarmata Ilulissat
1984-ip kingoma siuariartor-
neq malugilluarpaat; pi-
ngaartumik takornariaqar-
nerup tungaatigut.
Maannakkullu Aasianni
neriuutigineqalerpoq kingua-
attoorneq anguneqaqqissa-
soq.
Ukiut untritillit uku inger-
laneranni Qeqertarsuup Tu-
nuani »Uloqarfiit pingaar-
nersaat« Qeqertarsuarmiit
Aasiannut periarluni Ilulissa-
nut ingerlaqqissimavoq. Uki-
ullu untritillit tulliit ingerla-
neranni qanoq pisoqarumaar-
nerpoq? Aasiaat aalajangii-
suussappata mittarfik talline-
qassaaq Atlantikoq qulaallu-
gu timmisartunut mittarfin-
ngortillugu, ilaatigut timmi-
sartunit takornarianik ilaa-
soqartunit Island-imeersunit
miffigineqarsinnaanngorlu-
ni.
Kisiannili tassa arfinin-
ngornermi 17. oktober mit-
tarfik 799 meterinik takissu-
seqartoq atoqqaartinneqas-
saaq.
Aqqusineq
Kalaallit Nunaanni suliffe-
qarfik K. & K. Jespersen mit-
tarfiup tungaanut aqqusinni-
ortuuvoq, Royal Greenland-
ip aalisakkerivia kangeqqul-
lugu.
Aqqusineq. 1.100 meteri-
nik takissuseqarpoq, mittar-
filiarineqartunullu allanut
naleqqiullugu aqqusinniorfik
maninnerujussuuvoq.
Aqqusinniorneq kinguar-
toorpoq, entreprenørip Mit-
tarfeqaifiillu sanaartortitsivi-
ata kinguartoomermi ullor-
mut »pillaatitut« akiliutaa-
sussat amerlassusissaat isu-
maqatigiissutigineq saper-
matigik.
Mittarfiup tungaanut aqqu-
semup asfaltimik qallersuu-
sersomeqamera suliarineqar-
poq Greenland Prime Con-
tractors A/S-imit.
Mittarfiup tungaanut aqqu-
sinniaq 4 millioner koruunit
missaannik akeqarpoq, taa-
malu naatsorsuutigisamit a-
kikinnerulluni.
Islandimiut
Mittarfimmik 799 meterisut
takitigisumik suliaqartuuvoq
Greenland Prime Contractors
A/S, mittarfiup tungaanut aq-
qusinniornermi asfaltimik
aamma qallersuisuusoq.
Greenland Prime Contrac-
tors A/S suliffeqarfiuvoq Ka-
laallit Nunaanni nalunaarsor-
neqarsimasoq, Iceland Prime
Contractors-imit 100 procen-
timik pigineqartoq.
Iceland Prime Contractors
islandimiut suliffeqarfigaat i-
ngerlalluartoq, ilaatigut Is-
land-imi naalagaaffimmit pi-
ginneqataaffigineqartoq.
Mittarfiup sananeqarnera
45 millioner koruunit mis-
saannik akeqarpoq.
Entreprenør-itut suliffik
Vagn Jensen Aasianni mit-
tarfimmi tikittarfimmik aal-
lartarfimmillu aammalu tim-
misartunut eqqussisarfimmik
iluarsaassisarfimmillu sulia-
qartuuvoq.
Mittarfimmi utaqqisarfik
300 kvadratmeterinik angis-
suseqarpoq, iluarsaassisar-
fimmullu inissinneqarput
maskiinat aputaajaatit, qatse-
rutit atortorissarutillu allat.
Illuutit qaavanniippoq tim-
misartunik mitsitsisartut su-
liffiat portusuuliaq.
Illuutit 14 millioner koruu-
nit missaannik akeqarput.
Sipaarneq
Kommunellu Atlantikoq qu-
laallugu timmisartunit mit-
tarfiliornissamik kissaatigi-
saa 17. oktober naammassi-
neqanngikkaluartoq, taa-
maakkaluartoq mittarfittaaq
iluaqutissanik nassataqartus-
saavoq.
Aasianniit sivikitsumik Si-
simiunukassagaanni 17. ok-
toberip kingoma angalaneq
ajornannginnerulissaaq. Aa-
sianniit Ilulissanut helikote-
rernermut, Kangerlussuar-
mut timmisartomermut tas-
sanngaanniillu Sisimiunut
helikopterernermut taarsiul-
lugu, illoqarfiit pineqartut
akornanni toqqaannartumik
timmisartortoqartalissaaq.
Timmisartomermilu akili-
utit aamma taamaassapput.
Ullumikkut Aasianniit Si-
simiunukameq 3.320 koruu-
ninik akeqarpoq. 17. oktobe-
rip kingoma angalaneq 1.430
koruuninik akeqalissaaq.
Taamaalilluni sipaarneqar-
sinnaalissapput 1.890 koruu-
nit, aammali piffissamik si-
paartoqarsinnaalissalluni; al-
laammi ulluni arlalinni utaq-
qisoqartarunnaassalluni.
Lufthavnen i Aasiaat åbner den 17. oktober
Pris: 97 millioner kroner eller 20 millioner mindre end beregnet
NUUK(KK) - Når festlighe-
derne i forbindelse med åb-
ningen af lufthavnen i Sisi-
miut i begyndelsen af okto-
ber er overstået, flytter festen
og den røde snor videre til
Aasiaat.
Den officielle åbning af
lufthavnen finder sted lørdag
den 17. oktober, og mandag
den 19. oktober starter Grøn-
landsfly på sin fartplan.
Landingsbanen i Aasiaat
kommer til at kost 97 millio-
ner kroner, og det er 20 mil-
lioner kroner mindre end
beregnet.
Både den 1,1 kilometer
lufthavnsvej og den 799
meter landingsbane er blevet
billigere end beregnet, mens
bygningerne har kostet mere
end oprindeligt forudsat.
Det er et økonomisk bille-
de, som også tegner sig for
de andre landingsbaner.
14 års forsinkelse
Med åbningen af lufthavnen
får Aasiaat sin landingsbane
med 14 års forsinkelse.
I slutningen af 1970’eme
kæmpede Aasiaat og Ilulissat
om den første lufthavn i
Diskobugten. Aasiaat tabte,
og Ilulissat har siden 1984
oplevet en opvækstperiode;
især indenfor turismen.
Nu håber Aasiaat at kunne
genvinde det tabte.
»Hovedstaden« i Disko-
bugten er i dette århundrede
rykker fra Qeqertarsuaq over
Aasiaat til Ilulissat. Hvem
ved, hvordan udviklingen
forløber i det næste århun-
drede? Stod det til Aasiaat,
skal landingsbanen hurtigst
muligt forlænges til en at-
lantbane, som blandt andet
skal kunne tage turistfly fra
Island.
Men lørdag den 17. okto-
ber gælder det åbningen af en
799 meter bane, der er en del
af »Århundredes anlægsop-
gave«.
Lufthavnsvej
Det er det grønlandske firma
K. & K. Jespersen, som har
anlagt lufthavsvejen øst for
Royal Greenlands fiskefa-
brik.
Vejen er på 1.100 meter,
og området er i forhold til
andre lufthavnsbyggerier
forholdsvis fladt.
Arbejdet blev forsinket, og
der er fortsat uenighed mel-
lem entreprenøren og Grøn-
lands Lufthavnsvæsens an-
lægsorganisation om dagbø-
dernes størrelse.
Asfalteringen af lufthavns-
vejen er blevet foretaget af
firmaet Greenland Prime
Contractors A/S.
Anlægsudgifterne ved den
1.100 meter lange lufthavns-
vej er på omkring fire millio-
ner kroner, hvilket er lavere
end beregnet.
Islandsk firma
Den 799 meter lange lan-
dingsbane er anlagt af
Greenland Prime Contractors
A/S, som altså også asfalte-
rede lufthavnsvejen.
Greenland Prime Contrac-
tors A/S er et grønlandsk re-
gistreret selskab; ejet 100
procent af Iceland Prime
Contractors.
Iceland Prime Contractors
er en velkonsolideret is-
landsk virksomhed, som er
delvis ejet af den islandske
stat.
Landingsbanen har kostet
omkring 45 millioner kroner.
Entreprenørfirmaet Vagn
Jensen har stået for opførel-
sen af terminal- og garage-
bygningerne i Aasiaat.
Ventesalen er på 300 kva-
dratmeter, og i garagen står
snerydningsmaskiner, brand-
slukningsudstyr og andet
materiel. Over bygningerne
rager kontroltårnet op.
Bygningerne har kostet
omkring 14 millioner kroner.
Spar tid og penge
Selv om kommunen ønske
om en atlantlufthavn altså
ikke bliver opfyldt den 17.
oktober, er der alligevel store
fordele at høste ved lan-
dingsbanen.
Skal man lige en smut fra
Aasiaat til Sisimiut, bliver
det væsentlig lettere efter
den 17. oktober. I stedet for
helikopter-turen til Ilulissat,
flyveturen til Kangerlussuaq
og helikopterturen til Sisimi-
ut, kan man i fremtiden flyve
direkte mellem de to byer.
Prisen bliver også derefter.
I dag koster denne rundrej-
se 3.320 kroner. Fra den 17.
oktober koster rejsen 1.430
kroner. Altså en økonomisk
besparelse på 1.890 kroner,
men også en besparelse i tid
på flere timer; ja nogle gange
flere dage.
ASS./ FOTO: GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSENS ANLÆGSORGANISATION